Henrik Beeket.-Christe~~sen
F R E D E R I K B A R F O D O G D E N S K A N D I N A V I S K E B E V B G E L S I E
I
T I D E N F @ W 1 8 4 5Vågnende skandinavisme
Freden i Kiel 1844 korn formelt til at betyde afslutningen på flere århundreders traditionelt fjendskab mellein Danmark og Sverige, men som f d g e af problemerne omkring den norslce gælds afbetaling forblev forholdet mellem de to lande i en Arrzkke koligt og til tider spandt.' Det dårlige forhold kom bl.a. til at give sig udslag i, at begge regeringer ved pasforbud, rejserestriktioner og anden chikane direkte sogte at Izgge hindringer i vejen for den indbyrdes kontakt mellem de lo
landes befolkninger."
Der kan dog i årene for 1828 heller ikke spores nogen stc3rre tilskyndelse blandt danske og svenske til at se hinanden. Den senere professor H. N. Clausen kunne om en rejse til Rom i 1819-1820 berette, at det der iltlce kunne falde de danske ind at foresporge, om der fandtes svenskere i byen endsige a t s@ge samkvem med dem. Selv til nordmandene var
". . .
forholdet til samme tid spzndt. . .".
I stedet sluttede den danske koloni i Rom sig til t y ~ k e r n e . ~ Den samme erfaring gjorde danskeren N. C. L. Abrahams, da han i 1826 b e s ~ g t e byen.4 Tilsvarende var deti Danmark kun relativt få personer inden for den videnskabelige og litterzre verden, der stod i kontakt med svenske kolleger. Samtidig var samf~rdslen mellem de to lande i disse år yderst beskeden - f.eks kom der i årene for 1827 ialt kun 10 svenske gaster i den i 1820 stiftede kobenhavnske studenlerf~rening.~ Det samme gjorde sig gzeldende for den litterme forbindclse, idet det i årene 1810-- 1838 kun var ganske enkelte boger af kendte danske og svenske forfattere, som blev oversat fra det ene sprog til det andet."
H 1828 begyndte der a t indtraede en andring i det hidtil k ~ l i g e forhold mellem danskere og svenskere. I slutningen af august dette år foretog det danske damp-
Georg Ngrregård: Efterkrigsår i dansk udeilrigspolitik 1815-1824, s. 73, 105 (1960).
" Julius Cluusen: Skandinavismen, s. 28 (1900).
:' H. N . Clausen: Optegnelser om mit Eevileds og min Tids Historie, s. 89-90, 275 (1877).
N . C. L. Abraliams: Meddelelser af mit Liv, s. 272-273 (1876).
N. C. A. Lund: Studenterforeningens Historie 1820--1870, 1 s. 239% 245 (1896).
290 Henrik Becker-Christensen
skib "Caledonia" for forste gang en lysttur til Malmo. Besoget blev en stor succes, og efter en r ~ k k e lignende heldige udflugter etableredes snart en fast dampskibs- forbindelse mellem K~benhavn og Malm@.7 Det fdgende år var Adam Oehlen- schlager blandt passagererne på en tur til Malm@, og den k~benbavnske avis "Dagen" fandt ved denne lejlighed anledning til at skrive, at digterens modtagelse i nabolandet
"..
.
afgav et nyt og stzrkt bevis på den åndelige nzrmelse som alt for Iznge har fjernet beslzgtede hjerter.
.
Kort tid efter fandt den såkaldte digterkroning sted i Lund. Det var Oeblensclilager, der som gzst ved den årlige magisterpromotion, sammen med de unge svenske akademikere blev Iaurbzr- kranset af universitetets rektor Esaias Tegnkr. Ved den lejlighed udtalte Tegner om forholdet mellem Danmark og Sverige de si. ofte citerede ord:". . ..
s0ndringens tid ar forbi. .
Det er dog endnu alt for tidligt i disse år at tale om en almen udbredt broder- skabsfdelse mellem de nordiske folk.lo Nok kan det med rette siges, at årene 1828-1829 betod mere for udviklingen af gensidigt kendskab mellem danske og svenske, både personligt og litterzrt, end de foregående tyve, men forbindelsen var endnu rent lokal og omfattede kun M~benhavn og en del af Skåne.ll Tilmed havde kontakten mellem Danmark og Sverige endnu Ikke nogen regelmzssig karakter. Vel blev svenske studenter og akademikere i disse år langt hyppigere gzster i den danske studenterforening end tidligere, men det var dog forst i 1834, at denne optog officiel kontakt med de andre foreninger i Norge og %verige.12 På samme vis indeholdt Regensens nye visebog fra 1833 endnu ikke én eneste svensk sang.I3 Tilsvarende deltog der ved det kobenhavnske universitets festlig- heder i anledning af reformationsjubilzet i 1836 Ingen reprmentanter fra uni- versiteterne i Norge og Sverige, til trods for at de nordiske universiteter var blevet indbudt.14
Dog er det tydeligt, at der i disse år var sket en lilimagndring mellem danske og svenske. I Rom var forholdet blevet vzsentligt varmere mellem de nordiske lande, og H. C. Andersen liunne i 1833 begejstret skrive hjem til Danmark, at julegildet i Rom dette år muligvis skulle holdes på Capitol, "'.
. .
hvor svenske,norske og danske da blive een nation. Rom forener igen de nordiske riger!".16
a Kj0benhavnsposten 2618 1828.
Dagen 1516 1829.
s KjØbenhavnsposten 25/6 1829.
l
' A. D. JØrgensen: Danmarks Riges Historie, VI s. 161-162.
I1 Julius Clausen: Skandinavismen, s. 30-31 (1900).
H. C. A. Lund: Studenterforeningens Historie 1820-1870, P s. 239, 245.
I" Hother Ploug: Carl Ploug. Hans kiv og Gerning, I s. 32-33 (1905).
l4 Brev 27/11 1836 fra F. C. Sibbern til Zeuthen, Breve til og fra F. C. Sibbern, HIs. 190
(1866).
l3 Brev 5/12 1833 Fra H. C. Andersen til1 H. C. Orsted, Breve fra og til Hans Christian Orsted,
Frederik Barfod og den skandinaviske bevzgelse i tiden far 1845 291
De nordiske lande begyndte i disse &r også at blive forenet på en anden mide, nemlig gennem litteraturen. Allerede i slutningen af det 18. årh. kunne der spores svage skandinaviske sympatier i den danske litteraere verden, og disse havde bl.a.
i 1796 udmontet sig i dannelsen af det "skandinaviske litteratur-selskab". Selska- bet fik imidlertid fra starten karakter af et rent dansk foretagende og filt ingen betydning for det fremtidige forhold mellem Danmark og Sverige.l6 Krigsårene 1807-1814 og det financielle opgm med Norge efter freden i Kiel kolnede inte- ressen for Norden, men i ly af romantikken styrkedes den litteerzre skandinavisme atter og voksede i slutningen af 1820'erne og 1830'erne åbent frem i Danmark repraenteret af maend som Adam Oehlenschlager, N. Hi. S. Grundtvig, B. S. Ingemann, St. St. Blicher og H. C. Andersen.17
Det blev imidlertid en dansk student ved navn Frederik Barfod, som i slut- ningen af 1830'erne og begyndelsen af 1840'erne ved sit praktiske arbejde kom til at spille en central rolle i den vågnende skandinaviske bevaegelse. I 1839 begyndte han at udgive et nyt tidsskrift, "'Brage og Hdun", der fra sin start Itom til at fungere som et vigtigt litterært bindeled mellem de nordiske lande. I årene f0r 1843 var Barfod også toneangivende inden for den danske studenterskandinavisme og kom til at f0re an i dennes politiske udvikling. Hertil kom, at han i femte halvdel af 18409erne gjorde et stort arbejde for at knytte en n2ermere forbindelse mellem de danske og svenske skandinavister og nordmzndene.
Barfods indsats i den skandinaviske bevzgelses tidlige fase er hidtil inden for histol-ieforskningen enten blevet undervurderet eller fejlfortolket. li det felgende vil der blive gjort forsog på at rade bod h e v & . Fremstillingen er imidlertid ikke udelukkende centreret omkring Barfods egen person, men er også taenkt som et bidrag til forståelsen af overgangen mellem den litteraere og den politiske skandi- navisme i Danmark, samt dennes videseudviltling fra en rent liberal til en national bev~gelse.
Brage og Hdun
Historikeren og politikeren Povl Frederik Barfod blev f ~ d t 1811 i Lyngby ved Grenå. I 1828 blev han student, og efter et l ~ n g e r e ophold hos faderen, der imellemtiden var blevet provst i Fakse, blev han i 1830 Piuslsrer på Gjorslev.
I 1832 begyndte Barfod at Iaese filologi ved K~benhavns universitet men opgav to år senere studiet uden eksamen. Istedet begyndte han at studere jura. Det foste imidlertid heller ikke til noget, og Barfod kom ikke senere til at tage nogen
Julius Clausen: Skandinavismen, s. 1-19 (1900).
' V j e l d Galster: Den litterzre Skandinavisme i Danmark og Sverige til ca. 1848. Nordisk
Tidsskrift for Vetenskap, Konst och Industri, 33. årg. 1957 s. 73-83.
292 Henrik Becker-Cliristensen
embedseksamen. Istedet var han i B830'erne engageret med forskelligt Pitterzrt og socialt arbejde.
P politisk henseende befandt Barfod sig 1 denne periode helt på det enevzldige styres side. Han var modstander af de liberales krav om en fri forfatning og til- freds med den frihed, som befolkningen havde fået ved Indf~rdsen af de råd- givende standerforsamlinge~. Specielt f d t e Barfod sig i B8307erne knyttet til Frederik 6.s person, der, som Vilhelm Birkedal beretter i sine erindringer, havde en "".
.
.
magelm h@j stjerne hos ham..
.".lsBarfod blev på et tidligt tidspunkt optaget af tanken om Nordens enhed. I et brev til B. S. Pngernanr-n fra P836 betroede han digteren, at historie og digtekunst fra barnsben af havde henrevet ham og lagt beslag p& de bedste af hans krzfter; men nu havde hans "'historiske strzben" Izrt ham, "".
.
.
hvorledes hele Nordener et eneste stort hele, som kuns unatur adskilte 1 uvilligsindede folkef~rd, men som det derfor m& vare enhver adel krafts m i l i det mindste at forlige, om end ikke at genforene". For at fremme dette mal, havde Barfod sammen med en ven tænke sig at udgive en "skandinavisk nytårsgave", der foruden biografiske skild- ringer og l i t t e r ~ r e oversigter skulle indeholde digte, noveller og kompositioner af de f0rende digtere og komponister i Danmark, Norge og Sverige. Han havde allerede fået tilsagn om st0tte fra Baehlenschlager og Grundtvig, men han bad nu Ingemann foruden egne bidrag til tidsskriftet om at sende laam introduktlons- skrivelser til flere kendte svenske digtere, s5 disse kunne vare med fra startenelg
Imidlertid var Barfod ikke den eneste, der havde fåct den idé at udgive et litte- r z r t nordisk tidsskrift. Den jyske praest og digter St. St. Blicher var p& en rejse i
Sverige 1 1836 blevet enig med dr. Eckbohrrn i GGteborg om at udgive en "Poetisk Unionskalender". Efter Blichers hjemkomst blev offentligheden samme år gen- nem "Kj~benhavnsposten" gjort bekendt med planerne." BBlicEner fik imidle~id gennem Bngema~n kendskab til Barfods påtznkte tidsskrift og bad ham i sep- tember 1834 om at opgive sit forehavende og isteclet overlade Blicber og Eekbohrn de hidtil indkomne bidragz1 Barfod svarede, at han gerne ville trzde i baggrunden til fordel for Blicher og overlade ham de indkomne bidrag men tilfejede, at han desuagtet ikke kunne undlade at viske for ideen, da deres f~11es mål trods alt var "'Skandinaviens forherligelse"." Selv om BlicBier endnu i oktober kun havde mod-
l8 Yillzelm Birkedal: Personlige OpleveIser i et langt Liv, P s. 133, 145-136 (1890).
le Brev 1117 1836, Breve til og fra B. S. Ingemann, s. 324-330 (1849). Af et brev fra Barfod
i 1838 til sin forlovede fremgår det, at det var i årene 1835-1836, al han blev grebet af tanken om Nordens enhed (Richard Petersen: Frederik Barfod. Et Levnedsl~b, s. 101 (1897)).
Jeppe A a k j ~ r : Steen Steensen BPichers Livs-Tragedie i Breve og Aktstykker, 11 s. 269-270
(1 964).
Brev 16/9 1836 fra St. S t . Blicher til F . Barfod, Jeppe Aakjgr: Steen Steensen Wlichers kivs- Tragedie i Breve og Aktstykker, HI, s. 270 (1964).
Frederik Barfod og den skandinavisl<e bevzgelse i tiden f@u L845 293
taget bidrag fra Ingemann til sin unionsP~alencier~~ og i lang tid ikke havde h m t fra Eckbohrn, ~ n s k e d e han dog ikke noget samarbejde med Barfod men foreslog i stedet, at de hver skulle udsende et nordisk tidsskrift uafharngigk af hinanden.24 Som f0lge af usikkerheden omkring Blichers og Eckbohrns foretagende og mang- lende egne forberedelser opgav Barfod imidlertid indtil videre tanken om selv at udsende et tidsskrift. Han blev i stedet medlem af redaktionen på et nystartet "'Nordisk U g e s l ~ r i f t ' ~ . ~ ~
"Nordisk Ugesltrift", der f ~ r s t e gang s5 dagens lys i Januar 1837, blev udgivet af "Selskabet For en forbedret Retskrivnings Udbredelse". I en subskriptions- indbydelse fra november det iorcgaende i r hed det, a t bladet skulle virke for ud- bredelse~~ af den såkaldte ""Raske" retskrivning, og at det ville henvende sig til larsere i alle de tre nordiske riger. Der udtryktes her bl.a. det håb, at den anvendte retskrivning ville g@re sproget lettere tilgangeligt for svenske Izsere, og at bladet på denne måde ville bidrage til en storre tankeudveksling "".
. .
i det hele store,kun i politisk henseende tredelte, Skandinavien". Med hensyn til indholdet var bladets rammer meget vide; det ville specielt beckaftige sig med historiske, filo- sofiske, astetiske og sproglige emner men stod ellers abent for alle bidrag af almen intei-esse.26
Barfod var fra starten medlem af bladets tremandsredaktion og skrev selv flere artikler, der omhandlede forskellige sproglige, personalhistoriske og religiGse sp~rgsrnål. I begyndelsen af juli 1837 udtrådte M. D. Krieger og P. L. Moller af redaktionen, og Barfod blev enen-edaltbor af bladet. I den anledning skrev han i sin tiltradelseserklzring til larserne bl.a., a t han fremover ville f ~ l g e den linje, som mere og mere havde gjort sig galdende for ""NordisPc Ugeskrift", nemlig
'f
. .
stedse nzrrnere a t slutte sig til vort Norden og stedse mere udelukkende at vie uge- skriftet til sådanne artikler, der kaster et lys over, hvad des enten vedkommer det hele store fzdreland, Skandinavien, dler dog en enkelt del af det, og da isaer den, der ligger os n ~ r m e s t " . ' ~ Denne programerklzring af Barfod understreger uge- skriftet~ nordiske tendens, men det holdt sig dog i sin korte levetid helt inden for rammerne af den litterare skandinavisme.?"'" Brev 16/10 1836 fra St. St. Blicher til B. S. Pilgeinailri, Jeppe Aakjar: Steen Steensen Blichers
Livs-Tragedie i Breve og Aktstykker, EP s. 270-271 (1964).
"
Brev 29/11 1836 fra St. St. Blicber til F. Barfod, Jeppe Aalcjar: Steen Sleensen BBichers Livs-tragedie i Breve og Aktstykker, II s. 271-272 (1964).
'
5 Brage og Idui~, I s. 14.
?O SubskriptionsindbydeIse 14/l b L836 indlagt i Statsbibliotekets (Wrlius) eksemplar of "Nordisk
Ugeskrift" 1837-1838.
Nordisk Ugeskrift 2/7 1837 s. 229.
"" Den svenske historiker H. Almquists opfattelse af, at redaktionen af "Nordisk Ugeskrift" ved siden af sproglige reformer ogsS ville gdre propaganda for liberale ideer liarmonerer dårligt
med Barfods politiske opfattelse i 18309eriie og tidsskriftets faktiske indhold. (H. Almquist:
ICarl XIV Johan och den begynnande skandinavismen. Cirkularet af år 1837, Svensk Historisk Tidskrift 34. årg. 1914 s. 200).
294 Henrik Becker-Christenseii
"'Nordisk Ugeskrift" forblev kun en episode i Barfods lange litterzre virksom- hed. Efter en længere dodskamp udkom sidste nummer af bladet i begyndelsen af juli 1838, i hvilket redaktoren med et suk bad Izserne tage del i sin beklagelse af litteraturens uheldige materielle forhold i Danmark, hvor ofte mere modne og zdle kræfter var blevet standset Iznge f0r tiden."
Imidlertid skræmte erfaringerne med "Nordisk Ugeskrift" ikke Barfod. Alle- rede i februar 1838, da bladet endnu eksisterede, havde han taget sine gamle planer om selv at udgive et nordisk tidsskrift frem igen.30 Blichers unionskalender var ikke blevet til noget, og efter nogen vaklen fik Barfod i marts 1838 hans "broderlige håndslag" og tilsagn om statte til udgivelsen af det påtznkte tids- ~ k r i f t . ~ V a f h a n g i g t af hinanden I<onsulterede Ban-fod nu Grundtvig og Orla Eehmann med sine planer og modtog gode rad og opmuntring fra dem begge.3" Samtidig udsendte han subskriptionsindbydeIser til Danmark, Norge og Sverige og henvendte sig til o. 80 digtere og forfattere i de tre nordiske lande for at opnå deres tilsagn om s t ~ t t e . ~ ~ Endelig kunne Barfod i begyndelsen af 1839 efter nogen forsinkelse udsende f ~ r s t e haefte af sit tidsskrift, der på Grundtvigs forslag var blevet d@bt "'Brage og I d ~ n " . ~ ~
H forordet til tidsskriftet przsenterede Barfod sig for offentligheden som en
". . .
slet og ret tiårs student,-
uden titler og uden grader.
.
.",
men det at han til trods her for havde madt så megen interesse for sine planer blandt Nordens f ~ r e n d e digtere, sd han som et klart bevis for, hvor udbredt onsket var om Nor- dens åndelige forening. Han ville nok af og til selv skrive i "Brage og Idun", men han opfattede sin hovedopgave i forbindelse med tidsskriftet som rent administrativ og onskede at fungere som et litterzrt bindeled mellem de nordiske lande." Det var da også i denne sidste betydning, a t "Brage og Pdun" kom til at spille sin store rolle.Det f ~ r s t e hzfte indeholdt to store afhandlinger af Grundtvig og hojesterets- advokat Stang i Christiania om henholdsvis Nordens videnskabelige forening og statsrådernes deltagelse i det norske stortings forhandlinger. Frederik Hammerich havde bidraget med en rejsebeskrivelse fra Kinnekulle og Omberg, mens professor Flor i Kiel havde skrevet en stor anmeldelse af Crundtvigs bog "Nordcns Mytho- logi eller Sindbilledsprog". Endelig havde P. L. Maller lavet en skildring af den russiske digter Alexander Puschkin. Hertil kom talrige digte af bl.a. Blicher,
Nordisk Ugeskrift 7/7 1838 s. 448.
" Richard Petersen: Frederik Barfod. Et Levnedslgib, s. 101-102 (1897).
Brev 28/3 1838, Jeppe Aakjar: Steen Steensen BLichers Livs-Tragedie i Breve og Aktstykker, II s. 273 (1964).
32 Frederik Barfod: Et Livs Erindringer, s. 193 (1938). Se også brev 21-22/10 1838 fra F. Bar-
fod til O. Lehmann, Breve fra F. Barfod Ny. Kgl. Saml. 4652,4" P 3 @et kongelige Bibliotek).
" Brage og Idun, I s. 16.
"' Frederik Barfod: Et Livs Erindringer, s. 193 (1938).
Frederik Barfod og den skandinaviske bevzgelse i tiden for 1845 295
Hauch, Ingemann, Oehlenschlager og Heiberg. Bag i heftet var der noder til musik af Weyse og professor Geijer i Upsala samt ledsagende tekst af sidstnzvnte og Heiberg. Alt i alt var der tale om et anseeligt hzfte, som med sine 318 sider gav subskribeoterne et stort og varieret lzsestof.
Alle de folgende bzfter af "Brage og Idun" var af omkring samme omfang, men i modsztning til det forste hafte kom de også til at indeholde adskillige afhandlinger og digte af norske og svenske forfattere. Tidsskriftet blev således i
årene mellem 1839-1842 rammen om en lang raekke historiske afhandlinger og digte med nordiske emner, men hertil kom, at "Brage og Pdun" også bragte efter- retninger om aktuelle begivenheder af fælles nordisk interesse så som svensk- norske problemer vedr~rende det norske storting, naturforskermcaderne i 1839 og 1840 samt de dansk-svenske studenterm~dar i 1842. "Brage of Hdun" må derfor i modsztning til sine tidligere forgzngere af nordisk observans med rette betegnes som et virkeligt gennemfØrt skandinavisk t i d s ~ k r i f t . ~ ~
Dog kom "Brage og 1dun"s danske oprindelse fra starten til a t sætte sit przg på den geografiske udbredelse. Ved udsendelsen af 1. hzfte i 1839 var der ialt 195 abonnenter
-
heraf var P35 bosidende i Danmark, 35 i Sverige og 25 i Norge; ved fremkomsten af 2. h f t e senere på året var abonnenttaliet nzsten blevet tre- doblet, men den hidtidige geografiske skævhed bestod fortsat - der var således nu 404 registrerede danske abonnenter men kun 113 svenske og 49 norske.3i Påbaggrund af den senere kendte udvikling i 1840'erne i Danmark, Sverige og Norge afspejler disse tal fra 1839 p& dette tidspunkt ganske godt forskellen på interessen for skandinavismen i de tre nordiske lande.
Som nzvnt opfattede 'Barfod sin hovedopgave i forbindelse med tidsskriftet som rent administrativ. Han fik da også fra starten mere end nok at ggre med at klare de praktiske ting i form af indsamling og ordning af manuskripterne, kor- sekturlzsning, b e s ~ g hos trykkeri, bogbinder og censor samt udsending af bzf- terne til sub~kribenterne.~~ Forst i andet hzefte af "'Brage og Bdun" bidrog han selv med en lille artikel om '"vor blev Dannebrog af?", men i det folgende h ~ f t e gjorde han sin debut som historisk forfatter ved en storre afhaiidling om Dan- marks og Norges historie under Frederik 3. Senere skrev han også om jaderne i
Danmark og om familien Rantzau. Hertil kom i begyndelsen af 1840'erne flere digte, som bl.a. indeholdt angreb mod det enevældige styre og viste en klar stillingtagen for Nordens enhed og Slesvigs danskhed. De vil blive nzrrnere omtalt i det fcalgende.
Fra efteråret 1842 ophorte "Brage og Idun" med at udkomme. Barfod skrev
Julius Clausen: Skandinavismen, s. 42 (1900).
Tallene bygger på subskriptionslisterne i "Brage og Idun" I 1839, men tallene er nzeppe helt n~jagtige, f.eks. mangler i ferste hzfte så prominente navne som Grundtvig og Lehmann,
296 Henrik Becker-Christensen
selv flere år senere, a t grunden hertil var 0konomislie ~anskeligheder.~~ Dette er senere blevet anfaegtet af litteraturhistorikeren Julius Clausen og historikeren Albert Fabritius, der begge menes, at Barfod matte opgive sit tidsskrift, fordi han som f d g e af nogle artikler i "Fadrelandet" var blevet i d ~ r n t censur.4o
Denne antagelse er ikke rigtig. Barfod havde allerede i 5. bind af ""Brage og Idun" klaret redaktØrproblemet ved at gØre sin bror Immanuel Barfod til ansvarshavende re~Iakt@r.~l Hertil kom, at Danske Kancelli P I840'erne affandt sig med, at oppositionsbladene offentliggjorde anonyme artikler uden a t skride indS4' Dette bevirkede, at der i praksis ikke var noget til hinder for, at en dom- faldet r e d a k t ~ r , som var blevet idsmt censur, kunne forts-tte med a t skrive i sit blad. M. Goldschmidt 1 det satiriske blad 'Torsaren" er da ogsii et glimrende eksempel herpå.
Mens dommen over Barfod således ikke behovede at få nogen indflydelse p& den fortsatte udgivelse af ""Brage og Iduri", blev det de voksende okonomiske problemer, som kvalte tidsskriftet. For overhovedet at vzre i stand til at udsende 1. hafte i 1839, havde Barfod varet n0dsaget til a l låne 430 rbd. af vennen F. M.
K n ~ t h . ~ ~ Barfod opfattede det da også som sin pligt allerede i det forste baefte, at gore lzserne opmaerksomme på, "".
.
.
på hvor mislige f ~ d d e r i okonomisli hen-seende Brage og Hdun desvzrre står
.
.
.".
Udgifterne bel& sig til 440 rbd., mens indtzgten kun udgjorde i60 rbd. Barfod havde således allerede fra starten tabt 300 rbd. på t i d ~ s k r i f t e t . ~ ~ Ved udsendelsen af 2. hzfte i sommeren 1839 var sub- skribenttallet dog vokset så meget, at der på papiret var opnået ballance mellem indlaegter og udgifter.45 Imidlertid kneb det meget med at få pengene hjem fra subskribenterne. Barfod så sig derfor l januar 4840 nodsaget til at indrykke en meddelelse i "Fzdrelandet", som med a1 onskelig tydelighed viste, hvor darlig stillingen var. Meddelelsen var stilet til subskribenterne og provinsboghandlerne. "Barfod skrev, a t allerede inden julen 4839, skulle 4. haefte af ""Brage og Idran" v z r e udkommet,".
.
.
men @konorniske grunde have hidtil gjort mig det umuligt at få det hele hzfte f ~ r d i g t . Tilgodehavende skulle blevet opgjort, men knap en daler af hundrede er endnu kommet mig tilhaende.
.
.
jeg må derfor ved disse linjer tillade mig at gore såvel mine subskribenter som dog Psar de herrer provins- boghandlere o p m ~ r k s o m m e p%, at det vil bero på dem, ikke blot hvornår det nzste fzrdigtrykte 4. hafte skal kunne se lyset, men tillige om og hvorledes det hele tidsskrift skal kunne fortsattes". Barfod sluttede med at konstatere, at hanFrederik Barfod: Folke. Et Nordisk Tidsskrift, s. V (1859).
4 0 Julius Clausen: Skandinavismen, s. 43 (1900). Albert Fabritius: Frederik Barfod og Skandi-
navismen, Historisk Tidsskrift 10. R. V s. 494 (1939-1941). Brage og Idun, V s. 1-13.
Harald JØrgenseiz: Trykkefrihedssp0rgsmålet i Danmark 1799-1848, s. 263 (1944).
43 Frederik Barfod: Et Livs Erindringer, s. 160 (1938). 44 Brage og Idun, I s. 18, forord til andet hzfte.
Frederik Barfod og den skandinaviske bevzgelse i tiden f@r 1845 297
kun n ~ d i g t ville opgive at udgive tidsskriftet, "'.
.
.
vare end hidtil mine hoved-indtzgter af den kun gaeld, maje og forbigåelse; men desvzrre ser det ikke uligt ud til, a t ~konomiske sorger kunne tvinge mig dertil".4G
I et udateret brev f r a Barfod til Carl Ploug, der muligvis stammer fra denne tid, skildrede Barfod sine @koilomislte problemer med "Brage og Idun9' og ikke mindst kreditorerne. Ud fra devisen
"-.
..
mens grzsset gror, d@r koen. .
.",
bad han Ploug om at tale kreditorerne til rette og få dem til at vzbne sig med tål- modighed indtil nzste haefte af "Brage og Bdun" skulle udkornme, for for da havde Barfod slet ingen penge.47Mens Barfod hidtil selv havde taget sig af udsendelsen og betalingen af tids- skriftet, lod han det i marts 1840 overgå i Itommission Iios den gyldendalske bog- handel." Det hjalp imidlertid ikke meget. Efter at "vårh~ftet" var blevet udsendt
i 1840 måtte subskribenterne vente i mere end et år på nzste h ~ f t e af "'Brage og Bdun". Det udkom fmst i sommeren 1841. 'W~sthaeftet" 1841 udkom efter planen, men herpå gik der igen et år inden det nxste - og sidste
-
haefte blev udsendt.I en stor artikel i "Fadrelandet" fra september P842 om den skandinaviske bog- handel kom Barfod selv ind på problemerne med ""Brage og Hdun". Han skrev bl.a., at dette og et andet svensk tidsskrift levede
". . .
et temmeligt sygeligt liv, utilstrakkeligt understgttede af medarbejdere, og utilstr-kkeligt understgttede af sub~kribenter".~~Som nzvnt udkom sidste hafte af "'Brage og Hdun" i efteråret 1842, men endnu i december 1843 syslede Barfod med planer om at fortsaette tidsskriftet. Han ud- bod da i en annonce i "F~drelandet" restoplaget af de hidtil udkomne bind af "Brage og Hdun" til salg for halv pris, for herved at skaffe penge til udgivelsen af et nyt haefte af tidsskriftet, som han allerede havde manuskriptet til. li en kommentar til annoncen skrev ""Fzdrelandet", at "Brage og Idun" hidtil var blevet stgttet af ansete forfattere i de tre nordiske lande, men
".
. .
uagtet et tem- melig betydeligt subskribentantal, dog ved adskillige uheld, navnlig ved incassa- tionens usikkerhed og flere boghandleres fallisement, vzsentligen af pecuniaire grunde er blevet opholdt i sin fremgangw. Redaktionen opfordrede derfor Izserne til at k ~ b e de hidtil udkomne bind af tidsslsriftet for herved at skaffe ~konomisk grundlag for trykningen af et nyt h ~ f t e . ~ "Det lykkedes dog ikke Barfod at klare de @konorniske vanskeligheder, og han var derfor nadsaget til at opgive udgivelsen af ""Brage og Idun".
40 Fædrelandet 21/1 1840.
"' Ny Kgl. Saml. 4652,4" P 3 (Det kongelige Bibliotek).
48 Richard Petersen: Frederik Barfod. Et Levnedsleb, s. 117 (1897).
"
F~drelandet 26/9 1842.Henrik Becker-Christensen
Studenterskandinavismen
Den litterasre interesse for de nordiske lande kom i slutningen af 1830'erne også til a t smitte af p& det videnskabelige liv. E t udslag heraf blev det, a t naturforskere og Izger fra Danmark, Norge og Sverige i 1839 for forste gang modtes til en fzlles nordisk kongres i Goteborg. "Dansk Folkeblad" skrev i den anledning, at modet havde været et forsag, som var faldet heldigt ud, fordi der var
..
en levende og bevidst trang til åndelig og videnskabelig samfôerdsel imellem de nordiske nationer. .
Imidlertid havde studenterne ! Kobenhavn og Eund heller ikke ligget på den lade side. P den hårde vinter i838 dannede isen bro mellem Sjzlland og Skåne, og dette gav anledning til, at studenter fra Kabenhavi~ og Lund ivrigt gasstede hin- anden. Da isen smeltede ophorte kontakten ikke. I april og maj var der atter svenske gæster i Kobenhavn, og i slutningen af juni drog mere end 70 danske studenter efter indbydelse til Eund far at overvzre magi~terpromotionen.~' Ved denne lejlighed kom Barfod for farsle gang i skandinavisk henseende til at spille en fremtrzdende rolle som de danske studenters ordforer. Han havde allerede p5 dette tidspunkt udsendt subskriptionsindbyddser til "Brage og Idun" og var s5- ledes kendt for sit nordiske sindelag.53 Det var derfor naturligt, at det blev Iiam, som i flere taler kom til a t tolke de danske studenters taknemlighed for den venlige modtagelse, de havde fået, samtidig med ak han gav udtryk for sin be- gejstring for Skandinavien. I et samtidigt brev betegnede Barfod sig selv beskedent som "dagens mand" og skrev, at han beherskede hele stemningen.54
Det folgende å r i maj gzstede 150 svenske studenter fra Lund K~benhavn, hvor den nystiftede akademiske laseforening stod som arrangor af modet. De samtidige danske aviser berettede i deres referater af begivenheden ikke noget om de enkelte deltageres fzrden ved modet, men nasvnte kun, at der ved skovturen i
Dyrehaven udbragtes flere danske og svenske skåler
-
bl.a. en for "den nordiske t r e f ~ l d i g h e d " . ~ ~ Det er derfor ikke muligt med sikkerhed at sige noget om Barfods betydning ved modet, men p5 baggrund af hans debut som studenterskandinavist det foregående år og hans plads i ledelsen af den akademiske Izseforening, der arrangerede modet i Kabenhavn, er det sandsynligt, at han også ved studenter- modet i 1839 har spillet en fremtrzdende rolle.Dette mode stod lige som det foregående helt i den åndelige skandinavismes tegn. Det bar prag af en forsoningsfest mellem danske og svenske, der markerede afslutningen på århundreders strid, og som beseglede indledningen til et nyt varigt
j1 Dansk Folkeblad 619 1839.
H. 6. A. Lund: Studenterforeningens Historie 1820-1870, P s. 417-423 (1896).
"3 Kj0benhavnsposten 25/5 1838.
j4 Richard Petersen: Frederik Barfod. Et EevnedslØb, s. 122-126 (1897).
Frederik Barfod og den skandinaviske bevagelse i tiden f@r B845 299
venskab.jG Dette koin bl.a. til udtryk i en af den danske student Carl Ploug til lejligheden digtet sang "til lundenserne". Efter a t have omtalt tidligere tiders fjendtlige forhold mellein Danmark og Sverige skrev digteren, bl.a. med henvis- ning til studenternes virksomhed, at
". . .
anden det er, dens Pyse magt, vidskab og kunst i nyfode pragt, som har smeltet seklers is, som har knyttet den herlige pagt!". Nok var det fzlles mål". .
.
kamp for frihed, for ret og For sandhedens krone.
. .",
men sangen sluttede tamt med at udbringe en skål for" " .
.
vidskab og kunst i vort nord".57 Med disse strofer bekendte derine fremtrzdende sltilikelse i den danske studenterverden, der i skandinavisk henseende senere ogsii skulle komme til at overskygge Barfod, sig endnu til den åndelige skandinavi~rne.~~ Del eneste politiske udslag ved mgdet i 1839 kom fra svensk side, hvor de svenske studenters sangforening afsang den stzrkt antirussiske "kung Carl den unga hjelte9'." Denne sang blev i 1840'erne den svenske skandinavismes slagsang.P modsaetning til de foregående års livlige sammenkomster afholdtes der i tiden mellem 1839-1842 ingen dansk-svenske studenterm~der. Det betod dog ikke, at den danske studenterskandinavisme i denne periode Iå i dvale. Mens "vidskab og kunst" havde vxret i h~jsaedet for studenternes fzellesnosdiske bestrzbelser ved madet i Kobenhavn i 4839, fremstod den danske studenterskandinavisme ved de dansk-svenske moder i 1842 med Barfod i spidsen med en klar liberal farve. Fos at forstå denne forvandling, er det nodvendigt a t se lidt nzrmere på Barfods personlige udviltling og de politiske forhold i Danmark i årene omkring 1840.
H forordet til sine "'Forelaesninger over Nordens Historie" fra 1876 roste Barfod sig af, at han var den f ~ r s t e blandt den nulevende slaegt, som åbent vedgik, at
Nordens statsborgerlige og dynastiske enhed var det mål, som hans Iaengsel higede mod
-
"intet mere og intet mindre".60 Barlod huskede imidlertid forkert. Mens personer som A. F. Sscherning og Orla kehmann allerede i 1830'erne havde bekendt sig til den politiske skandinavisme, var det f ~ r s t i 1840, at Barfod nåede frem til denne opfattelse. P 1836 havde han tvaertimod taget afstand fra en forening af de nordiske lande og kun talt om a t forlige Norden ved hjxlg af religion, saga- og digtekunst, så at".
. .
badet snarest muligt der, og.
.
.
kun k m - ligheden lever".G1 l e r var altså her tale om en rent åndelig skandinavisme, som udtrykte onsket om at slå bro over århundreders arvefjendskab.To år senere befandt Barfod sig endnu inden for rammerne af den åndelige
Det var da også netop heri, at den liberale avis "I<j@benhavnsposten" (2715 1839) s5 stu- denterrnerdernes store mission.
"
Carl Plougs Digte, I s. 7-8 (1901).5 8 Hother Ploug: Carl Ploug. Hans Liv og Gerning, I s. 156 (1905). Julius Clausen: Skandi-
navismen, s. 40 (1900). ""agen 1216 1839.
Frederik Barfod: Forelaesninaer over Nordens Historie. H s. X 11876). . ,
Brev 11/7 1836 fra F. c ar fod til B. S. Ingemann, ~ r e ; e til og fra B. S. Ingemann, s. 327- 328 (1879).
300 Henrik Becker-Christensen
skandinavisme, men der var nu kommet et nyt moment frem, som bar kimen i
sig til en rent politisk skandinavismeopfattelse. H et begejstret brev fra begyndelsen af 1838 til sin forlovede betroede Barfod hende sin store kxrlighed til
". . .
det udelelige, det uadskillelige.
.
."
sammenknyttede Norden,". . .
som kun politik- k e n ~ spindelvzv for nogle få. @jebPilcke, nogle få hundredår.
.
.",
fjernede fra hinanden. Han ville gennem sit nye tidsskrift kxmpe for Nordens forening, men han beroligede sin forlovede med, at".
.
.
talen er ikke her om dynastiers bort- vejring, om at omstode troner.
.
."
eller at ""kuldkaste" regeringer. Barfod onskede ikke at begrave Norden i splid og tvedragt. I stedet anskede han". .
.
et helligt forbund.
.
.
mellem folkenes ypperste havdinger, kbirligheden skal skrive for- eningsbrevet og lovligheden skal underskrive det. .
.".
Dette forbund betegnede han og& som en "folkepagt9'.6291 forordet til det forste hafke af ""Brage og Pdun", der udkom I begyndelsen af 1839, var Barfod mere afdzrnpet. Han bekendte sig her til Nordens åndelige og videnskabelige forening og erklarede udtrykkeligt, at han aldrig havde haft nogen tanke om en ny '%alanariseren", der ville v a r e lige så
".
.
.
forbryderisk som af- sindig, så I ~ n g e forskellige regentstammer, elskede af folket, holde spir i Norden", Dog kan der også her spores nogen af de samme toner, som han tidligere havde slaet an i brevet til sin forlovede.G3Barfod bekendte sig således 1 årene fgr Frederik 4.s dod endnu ikke, som han senere selv hzvdede det, til Nordens statsborgerlige og dynastiske enhed." Han befandt sig i 183(B7erne på. den åndelige skandinavismes grund, men dette betod ikke, at der i denne periode ikke var sket en udvikling i hans skandinavisme- opfattelse. Mens han i 1836 kun havde talt om a t forlige de nordiske lande med hinanden, gik han i 1838-1839 varmt Ind for Nordens andelige forening. Om end der kun var tale om en rent abstrakt forening, var der i hans omtale af et ""bdligt forbund", ""folkepagt" etc. en svag politisk undertone, som kort efter tronskiftet i
1839 trådte Abent frem ved hans overgang til den politiske skandinavisme. Denne zndring hang naje sammen med Barfods omvendelse til liberalismen.
De danske liberale sib i 1830'erne med forventning hen til den dag, hvor Fre- derik 6. ville blive afkast på tronen af sin f-tter prins Christian Frederik. Tron- Eolgeren prins Christian havde tidligere som norsk statshdder i 1814 varet med- virkende ved udstedelsen af Norges forste grundlov, og han havde inden afslut- ningen af unionen med Sverige samme &r i kost tid fungeret som konstitutionel konge i Norge. Derfor satte de danske liberale nu deres lid til, at kronprinsen som
B"~ev 2212 1838 fra F. Barfod til Emilie Barfod, trykt i Richard Petersen: Frederik Barfod. Et LevnedslGb, s. 101-102 (1897).
Brage og Iduil, á s. 11-12.
Albert Fabritius: Frederik Barfod og Skandinavismen, s. 494 (Historisk Tidsskrift 10. R. V
Frederik Barfod og den skandinaviske bevzgelse i tiden f%r 1845 301
dansk konge ville tage skridt til indfprelsen af en fri forfatning6j
Efter kortere tids sygdom dede Frederik 6. om morgenen den 3. december 1839. Allerede samme aften blev der på Orla Lehmanns initiativ afholdt et stort stu- denterm~de på hotel cl'Angleterre, hvor et flertal vedtog en af Eehmann forfattet adresse til den nye konge med krav om lempelser i trykkefril-iedslovgivningen og indf~relse af en fri forfatning efter norsk m~nster." Eehmann var den folgende dag selv med til at aflevere adressen til Christian 8. Denne tog venligt og innode- kommende imod studenternes deputation, men gav den i realiteten et afvisende svar." 7 Hen fslgende tid str~rnmede det ind med lignende forfatningsadresser til den nye konge, og de liberale blade slottede, anfsrt af den nystiftede avis ""Bizdre- landet", i talrige artikler ivrigt kravene om indf~relse af en fri forkitning, men disse blev dog alle afvist af r n a j e s t ~ t e n . " ~
Christian X. ihavde i sit åbne brev af den 3. december 1839 i anledning af tron- bestigelsen givet sine undersåtter Igfte om "".
.
.
de forbedringer i forvaltningen,som erfaring måtte tilråde
. .
.",
men ikke med et ord nzvnt forfatningsmzssige for and ringe^.^^ Dette var ikke tilfzldigt. Den 53 årige konge naerede ikke lzngere de samme liberale anskuelser, som han havde gjort i 1814, men scagte nu i184O'erne inden for enevddens rammer at im@dekomrne "tidsånden" med @kno- miske og administrative reformer. Dette var dog ikke Iaengere tilstrækkeligt for den radikale flcaj inden for den liberale bevaegelse. Tiden Itunne ikke skrues til- bage til Fredefik 6,s dage. Enevælden var, med Iaehrna1ins udtryk, blevet sat under debat, og kravet om forfatningsrnzssige reformer blev nu fra liberal side åbent fremsat i taler ved offentlige mader, gennem pressen og de rådgivende stznder. I samme takt ssgte regeringen med slette i de eksisterende love at damme op for den tiltagende "tale- og skrivefrzkhed". Christian 8.s tronbestigelse kom således ikke til at betyde en forbrodring mellem den nye konge og de liberale men i stedet en skzrpelse af forholdet mellem regering og opposition.
Mens Barfod i t830'erne havde
fait
sig s t ~ r k t knyttet til Frcderik 6.s person, og hermed til hele det politiske system denne stod for, belod den gamle konges d0d i slutningen af 1839, at de bånd, der bandt ham til enevaelden, blev hugget over.50 Endnu ved studenterm~det p5 hotel d'Angleteri-e havde Barfod vist sig som modstander af den af Lehmania med flere foreslåede forfatningsadresse til den nye konge, men kun få måneder senere havdc han meldt sig under de liberales faner.'l I et brev til Orla Lehmann fra slutningen af februar 1840 skrev Barfod" Hans Jensen: De danske Staenderforsamlingers Historie 1830-1848, II s. 210 (1934).
G' Orla Lehrnanns efterladte Skrifter, III s. 110-114 (1873).
"
Fædrelandet 7/12 1839." R De fleste adresser er aftrykt i "Fzdrelandet" nr. 1-40 1839-1840.
" J . H. Schou og J. L. A. Molderup-Rosenvinge (udg.): Chroiiologisk Register over de konge-
lige Forordninger og aabne Breve, samt andre trykte Ariordninger.
'"
Vilhelm Birkedal: Personlige oplevelser i et langt Liv, H s. 135-136 (1890).302 Henrik Becker-Christensen
således, at enevælden var
".
. .
både opbrugt og Forslidt og niå a f l ~ s e s.
.
.",
og at den". . .
nu ligger og trzkker med d@den.
.
De samme tanker luftede han i juni 1840 offentligt i en stgrre artikelserie i den liberale avis ""Fzdrelandet", hvor han skrev om "&n constitutionelle ånd og dens fordringer", Heri vendte Barfod sig mod undertrykkelsen af den politiske frihed i Danmark og beskrev bl.a. ene- vzlden som et udgået zbletrz,".
. .
der visselig i sin tid bar herlige frugter, men som hverken sol eller regn ville gengive evnen til a t irembringe nye".'3 Wege- ringen svarede igen ved at Izegge sag an mod Barfod, og denne blev for sine ud- talelser af Landsover- samt Hof og Stadsretten i oktober 1841 id@mt B års censur og en bodc på 100 rbd. Regeringen var dog ikke tilfreds med resultatet og indan- kede sagen til Hgjesteret, der i juni det felgende år skzrpede straffen til to års censur og en b@de på 200 r b ~ l . ' ~Regeringens sagsanlzg tog dog ikke modet fi-a Barfod. H del store digt "entea- eller9', der i juli 1841 blev trykt på forsiden af "'Fzdrdandet", bekendtgjorde han, at han ikke ville drage udenlands for at finde folliefriliaeden i fremmede lande men foretrak at blive hjemme i sit elskede fadreland og kampe for
".
. .
livet, for fri- hed og Nogle måneder senere bragte "Fzdrelandet" en stgrre artikelserie af Barfod, hvor han under mottoet "frihed er, hvad der tjener os bedst" ved sin omtale af bl.a. statskirken og tale- og trykkefriheden igen gik til kamp mod ene- v æ l d e ~ ~ . ~ ~ Også i "'Brage og %dun" viste Barfod som tidligere navne efter Frederik 6.s d0d sit liberale sindelag. I flere digte stillede han, med tydelig adresse til Christian g., krav om indfgrelse af en fri forfatning. Samtidig gik han også til angreb modMens Christian 8. lige som sin iorgacnger fortsat tilstrzbte et godt forhold til den russiske stormagt, så de danske liberale med stor uvilje på denne mzgtige repræsentant for absolutismen. De frygtede, at den udenrigspolitiske afhzngigked af Rusland afgorende ville mindske mulighederne for a t i n d f ~ r e forfatningsmzs- sige reformer i Danmark, og onskede i stedet en nzrmere tilslutning til de konsti- tutionelle vestlige stormagter, Frankrig og England.78 Denne frygt blev direkte nzret af den danske konservative presse; således truede den regeringstro avis "Dagen" i 1840 med, at Rusland
'".
.
.
kunne sende en uhyre b z r kil Danmark, hvis Christian den ottende af egen hu gav os en konstitutionel Eorfatning".iWet er derfor naturligt, at Barfod i sin modstand mod enevzlden også vendte sig imod den russiske stormagt. P digtet "En drgm" fra 1841 rettede han således skytsetBrev 2412 1840, breve til OrIa kehmann pk. nr. l., Orla Lehmanns privatarkiv (Rigsarkivet). '"aedrelandet 316, 416 og 5/6 1840.
74 De mod Barfod afsagte domme findes aftrykt i "'Brage og Pdun" V s. 2-13.
75 Faedrelandet l417 1841.
7Tzedrelandet 2318, 3118 og 319 1941.
Brage og Idun, I V s. 286-288; V s. 207-208, 211-212.
Alex Tkorsoe: Den danske Stats Historie fra 1814-1848, s. 459-462 (1879). Bagen nr. 122 11840.
Frederik Barfod og den skandinaviske bev~gelse i tiden f0r 1845 303
mod den danske konges afhzngighed af "@stens ravn" og skrev direkte henvendt til Christian 8.:
". .
.
rejs dig, Ironning, hver ravn til trods, friggr dig, mens du frigØr os!Barfods omvendelse til liberalismen og oppositionens voksende krav om ind- farelsen af en fri forfatning efter Frederik 6,s d ~ d , kom i begyndelsen af 18409erne ikke kun til at szette sit tydelige przg på Barfods egen skandinavismeopfattelse men også på hele studentesskandinavismen i Danmark.
Forvandlingen fra en åndelig til en politisk skandinavisme havde sin rod i den akademiske lzseforening. Denne var i P839 kommet til verden som en konkurrent til den kabenhavnske studenterforening, men henvendte sig specielt til de yngre, ofte mere politisk aktive, studenter, der ikke havde råd eller lyst til a t melde sig ind i den gamle, noget mere konservative studenterforening. Carl Ploug var fra starten den fmende skikkelse i Akademicum, som den akademiske Izseforening også kaldtes.81 Det blev imidlertid Bariod, der i årene f@r 1843 i skandinavisk henseende i talrige sange og taler i og uden for Akademicum kom til at slå tonen an til den drejning, den danske studenterskandinavisme Isom til at tage P begyn- delsen af 184O'erne.
Barfods overgang til liberalismen fik også umiddelbare folger for hans skandi- navismeopfattelse, der fra nu af blev stzrkt politisk przget. Han havde til den akademiske lzeseforenings et års fodselsdag den 5. april 1840 bl.a. skrevet en skandinavisk sang for "'Nordens enhed" der r ~ b e d e en aendret holdning hos dig- teren. I sangen stillede Barfod det sp@rgsrn&l, om tiden for evigt skulle skille de nordiske lande fra hinanden. Han besvarede det selv med et afgjort nej, for
"'tredelt er Nordens stamme, men roden er dog én, og kronens I ~ v t a g samler tilsidst hver stammes gren! "
Dette er farste gang, at der i et digt peges direkte hen på en politisk forening af de nordiske lande som et endeligt
Ved den akademislte Izeseforenings majfest den fglgende måned holdt Barfod sig ikke lamgere kun til poesien, men prædikede nu klart den politislte skandi- navisme~ evangelium for sine kammerater. Som indledning til talen om 'Wordens enhed" blev hans sang af samme navn afsunget. Herpå tog Barfod fat. I sin tale
Brage og Idun, IV s. 286-287.
" Hother Ploug: Carl Ploug. Hans Liv og Gerning, I s. 77-79 (1905).
H. C. A . Lund: Studenterforeningens Historie 1820-1870, 11 s. 92--94 (1898). Digtet er aftrykt i "Brage og Idun" III s. 377-378. Albert Fabritius daterer fejlagtigt sangen til maj 1840 (Albert Fabritius: Frederik Barfod og Skadinavismen, s. 494, Historisk Tidsskrift 10. R.
304 Henrik Becker-Cl~ristensen
benzgtede han, at en forbuiidsforening af de norcliske lande ville stride mod de dynastiske interesser men tilfojede, at selv om dette skulle v z r e tilfzldet, så ville en sådan forening ikke stride mod folkenes interesser, som han ansa for de vig- tigste. Barfod omtalte den konservative avis "Dagen"s trussel om, at Rusland ville angribe Danmark, hvis Christian 8. gik med til en fri forfatning, og frem- satte den formening, at et "stort nordisk forbund" netop ville silire Danmark mod faren fra ost og hermed skabe grundlag for forfatningsmzssige reformer. Et nordisk forbund ville i påkommende tilfadde og& sikre Danmark mod at blive krigsskueplads ved et kommende opgar mellem England og Rusland. Med hensyin til formen for det nordiske forbund var Barfod mere svzvende. Han understre- gede kun, at forbundet skulle vzre så frit, at det ikke kom til at hvile som et åg på de enkelte lande, og a t disse skulle slå uafhavngigt ved siden af hinanden. De nordiske lande skulle kun sammenbiildes af "kzrlighedens bånd", og "frihed" skulle vzre den eneste forbundslov. Barfod sluttede herpi5 sin tale med at ud- bringe en skål for Nordens enhed.8"
Dette var andre ord, end dem Barfod havde benyttet halvandet år tidligere, hvor han i det forste hzfte af ""Brage og Bdun" med god samvittighed havde be- roliget laeserne med, a t han ikke nserede den ringeste tanke om en
". . .
ny kal- m a r i ~ e r e n " . ~ ~ Nu havde han åbent vedkende sig sin overgang til den politiske skandinavisme. Denne var helt dikteret af Barfods nyerhvervede liberale anskuel- sex; således opfattede han et nordisk forsvarsforbund som et middel til at sikre den indre politiske frihed i Danmark, samtidig med at de tre nordiske Bande i forening ville v z r e i stand til at holde det reaktionzre Rusland stangen. Det skinner dog igennem talen, a t Barfod ville mere end et rent forsvarsforbund, men hans fremstilling af det nordiske forbunds opbygning og andre opgaver er meget uklar. Denne uklarhed med hensyn til den rent praktiske udformning af den nordiske forening var ikke noget szrkende for Barfod, anen var typisk for de fleste danske skandinavister i 1840'erne.Barfod forsomte fra nu af ingen lejliglled til at påvirke sine kammerater i
liberal-skandinavistisk retning, men han blev heri ogsa
-
omend mere indirekte-
sekunderet af sin ven Carl Ploug. Selv havde Ploug som tidligere nzvnt i 1839 bekendt sig til den åndelige skandinavisme, men ved Frederik $.s dod samme år havde han vist sit liberale sindelag ved at stemme for den af Lehmann forfattede studenteradresse, og han var selv med til at overbringe denne til den nye konge.85 1 1841 blev han redaktor af "'Fardrelandet" og kom herved frem i de liberales foreste rzkker.PIougs liberalisme kom også til at smitte af p& hans skandinavismeopfatteIse. Dette demonstrerete han med al ~nskelig tyddighed inden for studenterverden,
8%j~benhavnsposten 116 1840. Brage og Idun, P s. 12.
Frederik Barfoci og deli skaildiilaviske bevzgelse i tide11 f@r 1845 305
da hans stuelenterkomedie "Kzrlighed under karantzne" i begyndelsen af 1842 blev opfart af den altademiske lzseforening. Der var her tale orn et rent politisk skuespil, hvis hovedtema var Gnsket om indfarelsen af en fri forfatning i Dan- mark efter norsk rnmster. Efter mange ge~avordigheder lykkedes det stykkets hovedperson, den danske liberale Jens Grib, at afslutte en "skandinavisk union9' mellem sig og den unge pige Christiane Ejdsvold, der symboliserede den norske forfatning. Herp5 afsang de medvirkende Plougs nye sang "'Lsange var Nordens herlige stamme
.
.
.",
der profeterede, at Norden engang ville blive ét, og'f
..
.
da slcal det frie, rnzgtige Norden fore til sejer folkenes sag!" For at slå hovedet på sommer. sluttede stykket med udbringelsen af et hurra for den norske konstitu- t i ~ n . ' ~Det dansk-svenske studenterinode I Kobenbavn i maj 1842 stod fra dansli. side helt i den politiske skandinavisrnes tegn. Efter at de 130 svenske gzster var blevet godt modtaget og alle var blevet forsynet med et gult skilt, hvorpå der stod "Skandinavien", drog hele selskabet i Dyrehaveil. Her fremstod Frederik Barfod som m ~ d e t s absolutte Biovedtaler.
Efter at have bedt de svenske gmter velkommen og forsikret dem om de danske studenters "trofaste broderkzrlighed9', holdt Barfod en Izngere tale til Christianias studenter, der ved r n ~ d e t kun var repraesenteret af 3 studerende. Han beklagede her, at de norske studenter hidtil havde spillet en passiv rolle i skandinavisk hen- seende, men indrommede, at Norges stilling med hensyli til skandinavismen var af en
'c
.
.
ssaregea kilden natur. .
.".
Han kunne godt forsth, hvis man i Norge så med mistillid på ideen om Nordens enhed og belart af tidligere erfaringer heri s& en trussel mod den genvundne selvstzndighed. Dog var Norge ifolge Barfod en".
.
.
umistelig -delsten i vort store folkeforbund. .
.",
og det var ham magtpå- liggende at f å nordmændene med i arbejdet for Nordens enhed. Han bedyrede, at der ikke var grund til frygt for dansk eller svensk dominans, og lian pålagde derfor de få norske deltagere ved m@det at berolige deres l a n d s m ~ n d med, a t nok skulle Norden blive ét, men "'..
.
i enheden skal dog stedse treheden finde denfuldeste anerkendelse".
Efter at have henvendt sig til de fïavaerende norske studenter holdt Barfod en tale om Nordens enhed, i hvilken han erklzrecle, a t Norden nok skulle forsvare sine naturlige grznser mod indtrzngende fjender, men at forbundet ikke skulle have nogen krigerisk tendens. Han mente stadig, at Nordens enhed kunne fuldbyrdes på en fredelig og lovlig måde, og lod skinne igennem, at dette skulle ske ved en naturlig forening af de tre nordiske riger under ét dynasti. Endelig boldt Barfod en tale for Nordens frihed, i hvilken han erklaerede, at for ham
var Nordens enhed og Nordsns frihed lige så uadskillelige begreber som sol
" O Otto Borclzseniu~: Fra Fj~rrerne. L i t e r a e Skizzer, I s. 198-219 (1878). Carl Blougs Digte,
306 Henrik Becker-Christensen
og lys. Herved forstod han for Danmarks vedkommende indforelsen af en fri for- fatning efter norsk
Barfods taler blev senere samme Ar trykt i ""Brage og Idun", hvorfra de her er refereret. Det er muligt at han på mgdet havde udtrykt sig 1 endnu starkere og tydeligere vendinger, men for at opnå censor Reiersens "må trykkes", måtte han, da han nedskrev sine taler efter mgdet, tage hensyn til den stzrkt indskrznkede danske trykkefrihed. Senere på året gik han et skridt videre, idet han i en artikel i
"'Fzdrelandet" lod skinne igennem, at han om n@dvendigt ville fremme en skan- dinavisk sammenslutning mod de siddende regeringer.ss
Barfod var dog ikke den eneste danske taler ved studentermcldet. T. Wesenberg holdt en sk5eltale for ytringsfriheden, og H. B;. Poulsen udbragte med direkte brod mod Christian $.s liberale fortid et leve for den svenske konge,
". . .
der ej sveg de lofter, han i sin manddoni gav.
.
.".8Wviljen mod Christian 8. blev yderligere understreget, da en af de svenske gaester udbragte en skål for denne, og de danske studenter i stedet demonstrativt udbragte et leve for Orla Eebmann." Det var dog ikke kun den hjemlige enevzlde, der måtte stå for skud. Ved afsyngelsen af den svenske nationale og stzrkt antirussiske sang ""Rung Carl den unga hjelte" u d l ~ s t e ordene".
. .
ur viigen moscoviter. .
."
en storn~ende jubel blandt de danske og svenskeStudentermdet i maj B842 demonstrerede klart, hvor langt den danske sluden- terskandinavisme var niet siden 1839. Tronskiftet og vedtagelsen af den af keh- mann forfattede studenteradresse til den nye konge i slutningen af 1839, der ifolge
H. F. Poulsen "'.
. .
elektriserede den danske student.
.
havde robet et be-gyndende politisk engagement i en del af studentemesdenen, og under indflydelse af Barfod kom studenternes liberale holdning
a
begyndelsen af 1840'erne også til at smitte af på deres skandlnavismeopfattplse. Ved studentermodet i maj 1842 fremtrådte denne således som rent liberal. Studenterne forestillede sig nu et nor- disk forbund, hvis grundlag skulle vzre en fri forfatning efter norsk monster, og hvis overbygning skulle besk5 af ét dynasti. Barfod kunne her lige som andre danske skandinavister se frem til det danske kongehus snarlige uddclen. Men for a t styrke den danske skandinavisme - og hermed den danske forfatnlngskamp - havde studenterne med Barfod som talsmand også s ~ g t at inddrage de norskestudenter i samarbejdet; dog var de klare over, at betingelserne herfor var, at hvert land ville komme til at slå selvshzndigt ved siden af hinanden i et kom- mende forbund. Denne rent liberale studenterskaiidinavisme blev i sommeren P842
Brage og Tdun, V s. 137-149. Fzdrelandet 26/9 1842.
" Brage og Iduri, V s. 149-151.
Julius Glausen: Skandinavismen, s. 48-49 (1900). Brage og Idun, V s. 138.
Frederik Barfod og den skandinaviske bevaegelse i tiden f0r 1845 307
dog også præget af en begyndende nationalisme.
I 1838 havde et flertal i den slesvigske stznderforsamling vedtaget en indstilling til kongen om indf@relse af dansk sets- og Gvrighedssprog i de områder, hvor dansk var kirke- og slsolesprog. Dette ~ i i s k e blev ved udstedelsen af sprogreskriptet af 15. maj 1840 im@dekommet af regeringen, men denne indrgmmelse til de dansktalende slesvigere mgdte nu pludselig stzrk modstand fra tysk side, og med et overvzldende flertal tilbagekaldte den slesvigske strenderforsamling samnie år sin tidligere beslutning og bad oin en ophævelse af reskriptet." Detelte skete ikke, men begivenhederne i 1840 var et alvorligt slag mod den fredelige sameksistens mellem tyskere og dansltere inden for helstaten og truede nu med at gore den lokale spzndii~g i Slesvig til en national konflikt mellem tysk og dansk. Sprog- sagen og Slesvigs tilh0rsforhold til Danmark blev i de f ~ l g e n d e år ivrjgt debateret af de danske liberale. Bevzegelsen i kongeriget fik i 1841-1842 yderligere nzring ved fremkomsten af et forslag i tyske aviser om dansk indtraeden i det tyske told- forbund og status som admiralstat. For at Imadekomme slesvig-holstenerne ud- nzvnte den danske konge samtidig til manges harme flere tysksindede enibedsmznd til a t beklzde fremtrædende poster i administrationen og hseren.
De danske liberales afvisning af de formodede tyske anmasselser nåede i 1842 et midlertidigt h ~ j d e p u n k t ved Orla Eehmanns b e r ~ m t e 28. majtale, hvor han en gang for allle erklærede Ejderen for Danmarks naturlige grznse og truede slesvig- holstenerne med, a t hvis de sagte a t overskride denne,
'f
. .
da ville vi med svzrdet skrive på deres ryg det blodige bevis for den sandhed: Danmark vil ikke!".g4Den nationale ophidselse kom nu også til at smitte af på den danske studenter- skandinavisme. Barfod havde i skandinavisk henseende siden 1838 hele tiden op- fattet Slesvig som en del af Norden, men det slesvigske sp0rgsmål havde i tiden til og med det dansk-svenske studentermode i midten af maj 1842 ikke spillet nogen storre rolle for hans sltandinavismeopfateelse. Inden månedens udgang fore- tog ban imidlertid en vending bort fra den rent liberale skandinavisme, der var lige så brat som den, han havde praesteret i vinteren 1840 ved sin overgang til liberalismen.
Ved den akademiske Iseseforenings 28. majfest i 1842, der blev holdt uafhaengigt af majfesten p i Skydebanen, hvor Lehmann fremkom med sin ejderdanske tale, holdt Barfod en længere skiltale for ""Nordens selvstændighed og enhed". Med direkte henvisning til de seneste begivenheder i Slesvig udtalte Barfod, a t
". . .
fol- ket elsker sin selvstrendighrd h ~ j e r e end sine stznder.
.
.",
og han var af den for- mening, at også de andre inordiske lande 0nskede selvstzndighed. Svenskerne ville således ifolge Barfod".
. .
lige så lidet se sit hjemland omdannet til et russisk storfyrstend@mrne, som dansken. .
.
vil se Danmark som el tysk markgrevskab" W. Carr: Schleswig-Holstein 1815-1848. A Study in National Conflict, s. 140-149 (1963).
308 Henrik Becker-Cbrisleilseo
og sin konge som en strandbaron i det hellige romerske rige". For at undg5 at blive opslugt af de m-gtige naboer matte de nordiske lalide derfor slutte sig sammen til kn enhed for i fzllesskab at vogte deres uafhzngigbed og selvstzndig- hed.g5
Barfod var her klart slået ind på en national skandinavisme, hvor ban under indtryk af begivenhederne i Slesvig prioriterede det nationale sp0rgsmAl - og hermed 0nsket om svensk-norsk hjzlp mod tysk Indtraengen - hejere end kam- pen for indf~relsen af en fri forfatning. Det er saledes ikke rigtigt, når John Danstrup hzvder, at Barfod i årene op til 1843 udelukkende bekendte sig til den liberale skandinavisme, og at han endnu i 1845 var ",
. ..
ganske blind for faren fra de tyske stater"." Tvaertimod var Barfod ved sin overgang til den nationale skandinavisme i maj B842 en foregangsmaild inden for den danske skandinaviske bevzegelse. Han havde her faget et skridt, som farst aret efter blev fulgt op af såfrernhraedende personer som Orla Lehmann og Carl Ploug.
Ved de danske studenters genvisit i Lund
i
Juni 1842 var Barfod ikke med, men de nationalt-skandinavistiske toner, som han havde slået an i sin 28. majtale, blev nu fulgt op af H. F. Poulsen. H en tale til de fravarende "br0dre9' i Upsala, op- fordrede I-ian dem til at slutte sig til de danske studenters skandinaviske bestrz- belser og".
. .
vzre med os, når timen en gang slår, da vi, kzmpende for vor arne, vort modersmål,. . .
for vor nationale eksistens, skeille drage svzrdet mod frem- mede forhadte voldsmaends schytislte indtrzengen og forbittrende usurpation"." De hjemlige nationale problemer havde hermed faet cn fremtrzdende plads 1 den danske studenterskandinavisme.H. F. Poulsen havde i 1842 rammende karakteriseret den danske studenter- skandinavisme som ideen om "indre frihed og ydre uafhzngigbed"." Men mens kampen for den indre frihed i begyndelsen af á8409erne havde vzeret i hojszdet for studenternes skandinaviske bestraebelser, og den ydre uafhzilgighed mere vagt havde haft karakter af modstand mod det absolutistiske Ruslands indblanding i danske politiske forhold, medforte de voksende nationale problemer i Slesvig, at kampen for den "ydre uafhzngighed" i sommeren B842 nåede op på siden af den "indre frihed". I resten af 18409erne kom det nationale spargsmål til helt at do- minere den danske sti~denterskandinavisme.
Ved det dansk-svenske studentermode i Lund i juni 1842 havde H. B.'. Poulsen udbragt en skål for Upsalas studenter, som ikke deltog i malet. Han havde her beklaget deres fravzr men isteclet opfordret tilhoresne til '7 tanken" at besgge
" j KjØbenhavnsposteil 11'6 1842.
" John Danstrup: Den politiske Skandinavisme i Perioden 1830-50, s. 214, 219 (Scaridia 1944). Barfod demonstrerede i 1842 også i flere digte og artikler sin interesse for den danske sag i Slesvig; se Brage og Idui~, V s. 208-211 og Fzdrelandet 2619 1842.
" Brage og Idun, V s. 160--162.
Frederik Barfod og deri s!iandinaviske bevzgelse i tiden f ~ r (843 309
d e m . ' T e t fdgende ar blev det ilclte Itun ved tanken. Da begav 152 danske stu- denter sammen med 56 studenter fra Lund sig i begyndelsen af juni ud p& en stBrre rejse til Stockholm og Upsala for at besdge deres kammerater der."Wet er dette studenterm~ade, som i eftertiden er blevet kendt under navnet "Upsala- toget".
1 rnodsztning til de tidligere 5r koiil Barfod ikke til at spille nogen ledende rolle ved dette studentermsde. Selv skrev Barfod mange å r senere i sine erind- ringer om Upsalatoget, at han måtte v a r e blevet noget forfiengelig
".
..
ved den =re, der var timet inig det foregiende Ar, h i jeg mindes tydeligt, at jeg sagde til hende (Barfods kone): "P& denne tur skal det afgsres, enten Ploug eller jeg skal v z r e studenternes fsser"."'" Det blev dog Ploug, som blev studenternes ferrer. Sammen med studenterne B. Biiggild, M. M ~ r k Hansen, H. F. Poulsen og T.N.
Wesenberg valgtes lian den 1. juni 1843 til på de danske studenters vegne at lede turen, mens Barfod I-ienvistes til de ineniges r~kker.'"'
Dette lederskifte niellem PPoug og Barfod i B843 har Johil Danstrup tolket som et opg@r med den liberale skandinavisme til fordel fos den nationale.'" "Dette er ikke rigtigt. Barfod havde som tidligere nzvnl: i slutningen af maj B842 beltendt sig til den nationale skandinavisme, og dette var ved studentermodet i Lund den folgende måned blevet fulgt op af andre fremtrzdende skikkelser indenfor den danske studentersliandinavisme. kederskiftet i 1843 m& derfor snarere opfattes som et rent personsp@rgsmål og ikke som et skifte melleni to forskellige politiske retninger.
Selv om Carl Ploug i flere Ar havde v-ret en al' studenternes anerkendte ledere, havde han ikke hidtil spillet nogen fremtrzdende rolle inden for den danske stu- dentersltandinavisnie. Imidlertid blev det nu hain som sammen med den unge, p o p u l ~ r e , liberale politiker Orla Lehmann i de f ~ l g e n d e år blev toneangivende inden for den danske skandinavislte bevzgelse og a f g ~ r e n d e kom til at praege de nordiske studeritermode i 5843 og 1645. Deres fzlles tema var dog det samme, som det Barfod havde slaet an i 1842: aktiv svensk-norsk hjaelp til sikring af Dan- marks bevarelse af Slesvig - altsi% en ren national skandinavisme.
" Brage og Idun, V s. 161.
"" Beretning om Studentertoget til Upsala i Juni Maaiied 1843, afgiveri at deii danske Besty-
relse, s. 13 (1844).
' O L Frederik Barfod: Et Livs Erindringer, s. 99 (1938).
lU3 Beretning om Studentertoget ti! Upsala i Juni Maaned 1843, afgiven af deil danske Besty-
relse, s. 14-15 (1844). T. N. Weseiiberg ~nskecle ikke at modtage valget og blev i stedet er- stattet af F. H. Eibe.
l"" John Danstrz~p: Den politiske Skai~dinavisme i Perioderi 1830-50, s. 219-220, 228 (Scaildia
