222 S t u r e Bolin.
agger Iangre åt osier, i det land, som Rurik och hans mgn nligt sagan vunnit. De nordiska coiiq~iistadorerna erploa- rade dar våldsamt och hansyrislost den slavislia befolk-
ngen oc11 drevo med de så vunna varorna en storhaiidel med de ledande kullurfollien. Oeh dar fcBrde de nordiska fartygen över osleuropas floder f r i n Cliaïar ocli Bulgar men ytterst från denna tids viktigaste produl;tionseentra av silver adelinetallen upp mot Qstersjon oeli S o r d e n . De bildade
-
o m vi få avsluta deiina mppsats med a n n u en vagad iiknelse mellan riliingaliden oïli nasta stora skede av stora upptaeli- ter, olrad silvertiligång och vaxaride handel - i nilnialyr ett rnolstycke til1 Spaniens amerikaiislia silsrerflottor under 1500-oeh 1600-talen.
Sture Boll~i.
(Tryckt d e c e m b e r 1939).
F~riraltniligspolitik under Christian den anderi.
Med ltoiig Hans' dad den 20 februar 1513 i ,4allmrg afsluttedes ililie en epoke i dansk Iii.storie. De Iiornmende 10 aar blev eri fortsættelse af hans polilil;. Hans son Clirislian var deragang en ung mand, k ~ i i i 32 aar. Alen haii liavtie allerede da tydeligt vist, at han var siri faders san, al han havde vilje og lit-aft til at fare siiie og fadere~is ideer igeiinerii. Forl.iandlingerne 0n.i liaandkstninpen afspil.jler den ulil- fredshed, man fra adelens side havde rixrei illod kong Hans. Paa de fleste omraadei- maatte Cliristian give efter. Be- stemmelserne var Iiaarde. I'igtigst var det rnaaske, at lenene forbeholdtes adelen. Paa den anden side fil; liongeii ogsila enkelte indrammelser. Der blev ikke optaget noget paiiblid 01-13, at rigsembederne skulde bescettes, og rigsraadets sam- tylike skulde iklie indtieiites ved I~ortforlening l.
Haandfæstningen var u n d e r s k r e ~ e t , og under stor haj- tidelighed fandt kroningen sted. Hveidagen hegyndle.
Under Itong Hans' sidste regerii~gsaar liavde de store rigsembeder liovmester- og rnarsl;t~rnl)ederrae staaet uhesat. Christian deil andeii urlnn.vnte atter en liovmester: Siels Erilisen Rosenkrantz. Og Mogens G0je, den indflydelsesrige og mxglige jyske adelsniand, blev niai-sk.
Niels Erilisen blev deil eiiesle Iiiovrnesier under Cliiai- stian den anden. Han dade allerede i 1316, og kongen benyttede sig d a af, a t (ler intet faiidies i liaandf~stiiii1gen o m besættelsen af rigsenibederile, og lod vce1.e a t udriceviie
Foredrag holdt p a a d e n nordiske 1~istorilteil;ongres i Kobenhavn 1939.
L Allen: De t r e nordiske Rigers Historie I I . 5SG ff.; Aarsberetninger
f r a Det kongelige Geheimearchiv I l . 5 6 ff.
Jolian Hvidtfeidt. Forvaltningspolitik u n d e r Christian den anden. 223 en ny bw-iiester. Nogen starre politisk betydning havde melse, der ikke fandtes i laonceptet, maa være indsat af r@- dette iavrigt ikke. T h i Iiovmesteren havde allerede da mistet raatfet, som derved sikrede sig tilsyn med lovens udfarelse og enhver indflydelse paa forvaltningen. Det var Iran@eljief, der samtidig fik kontrol over lensadministrationens regnskabs- udfarte alle fiiiansielle forretninger og havde Ilele kontrollen vzsen. F1,ivilligt lian bestemmelsen i hvert fald aldrig v z r e med regnskabslenene. Nogle a a r hen i Christian den a r i h n s bleven indsat af liongen, der derved unddrog sit regerings- regeringstid mader vi for farsfe gang betegnelsen reniemester kontor e n del af dets forretningsomraade. Men for at fas anvendt o m e11 enkelt af kancelliets selireizrere, mester Anders loven vedtaget af rigsraadet, h a r han maattet gaa med derlil. Glob, kannik i Odense
'.
Den finelisielle forvaltning var \.ed ,4t rigsïaadet i ~ v r i g t stærkt anskede d e gamle rigsem- beder besat og udstyret med noget af den kompetence, de skarpt. Saa at Sige alle kancelliets. embedsmænd benyttedes havde haft i tidligere tid, fremgaar af begivenhederne efter stadig r e d nkonomiske forretninger. De ma11g.e skatfeud- i 1523. Straks d a Frederila den farste var kom- skri17ninger lagde her s t z r k t beslag paa deres arbejdslirafi.. met til magten, blev Mogens Gaje udnævnt til rigsbovmester Og langt ned i tiden blev kancelliet ved med at v;ere e$spedi- og Tyge I<rabbe til rnarsli, og under de herredagsforhandlinger,tionslaontor for rentekammerafdelingen. der blev fart, kom det frem, at det var rigsraadets anske, a t
hfogens Gaje var yngre, og lian sad inde med sit marsk- hovmesteren sammen med rentemesteren sliulde f m e tilsyn embede lige fil kongens fordrivelse. 'VIen han havde ikke med lensstyrelseii l. Det blev dog kun ved ansliet.
nogen andel i den militære forvaltning og iavrigl heller Det var altsaa kongens kancelli, der var det faktiske ikke i den militære ledelse. Kun i 3520, da ]iongen skulde iilstrumerit for den u d m e n d e magt. Delie lededes fra @ m -
til Sverige, fik lian den militære overbefaling i Danniark, mel tid af liongens Iiansler. Cl-irislian den anden arvede sin dog efter dronningen og rigsraadet Men maaske skyldfes faders kansler Ove Bille som regeringens chef. Denne var
dette betroede hverv mere Iians store anseelse og inflydelse- en dygtig og nidkær, embedsmaild, ixer knyttet
rige stilling. I virkeliglieden havde rigshovmesteren og mars- til kongen og lians slægt. Da han i 1520 koin til Aarhus ikke i ki'aft af deres embeder nogen mulighed for a t som bisliop, stod embedet et par a a r ledigt, idet Jesper @ve inflydelse paa den daglige forvaltning. Gennem dem Brochmaild, der il& var nogen særlig freinlrzdende politisli Bunde rigsraadet ikke paavirke laongens styre, selvom det var i kanslerens sted 2. F m s t rioget hel1 paa utvivlsomt @nslcede, at dette havde været tilfzldet. I den nye aaret 1522 indtraadte der atter normale tilstande, idet Klaus lo\' for landet, der blev udstedt sidst paa aaret 1521, fandtes Petersen overtog kanslerembedet" Han var en type, der der en bestemmelse om, at Mogens Gaje i Jylland og atidre passede kong Christian og Sigbrit moder. Han havde studeret adelige i de avrige landsdele skulde drage rundt og passe, jura i Rologna og var juris utriusc~ue liceiltiatus 4. F r a 1520
a t den liy lov gennemfartes. Han sliulde have en rigsraad var han liongens procurator ved den hellige stol og benyttede Saint en af kongens svorne skrivere med sig for at hore alle opholdet dernede til at skaffe sig e n lang r=kke embeder i fogdernes regnskaber pas kongens vegne. De mangler, der 1 Nye Danske Jlagazin V. 113.
fandtes deri, skulde indberetles til kongen 3. e r et 2 Hailserecesse Abtli. III. hd. 5. side 570 28 b ; Aalborg leilsregnskab
kompromis mellem kongen og rigsraadet, og denne bestem- 1321-22. (Reg. 108 A. Forskellige Styklier Lensregnskaher eller J o r d e h a e r f r a ~ h r i s t i a n II's og Frederik 1's Tid, ilr. 6).
William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. A a r l i ~ ~ r i d r e d e 78. 3 S u h m s S y e Samlinger II. 2. 186.
hfogens G0jes privatarkiv. Esge Billes privatarkiv: Missiver. R. A. 4 Acta Poi~tificiim Danica PI. 98. Videiisl~aberiles Selsliahs Skrifter
B r ~ n a g n = n s k e Samling 804. 4. fol 4 b-5 b ; jvnfr. Scandia 1934.160 IV. 279.
sit faedreland. Hans breve fil kongen viser ham som el1 niand, der onskede haard kurs overfor bisperrie. I 1321 madede han kongeil t i l proces mod Jens Andersen, den strid- bare biskop i Odense, idet Inan nieiate ak ».
.
.
Eders naade ltaii ve% lovlig skille ham fra bisltopdomniei~ og faa ret over h a m , saa at Iiaia faar Ion for l-ians gode gerninger..
.o. Enanden gang opfordrede Iiaii liongeii til sejlads til Indien og
andre ukendte lande. Det var ikke fabler og dm.omnae. 'h hvert fald vilde lioiigeii dernicd »bedrive.
. .
et navn og rygiej> j.laIciis det tidligere, ogsaa under kong Hans, havde v-ret alm~iritleligst, at kanslernie havde vaeset adelige, fdger naan efier 1320 cPeii talminrlelige politiske linie. De sidste liailslea-e uiider Chrislian den ar-idein var af borgerlig byrd.
De almindelige underordnede ernbedsmaend i kancelliet kaldtes slirivere eller sekre8aerei.e. Der a.ar under Christiane dcii anden et orervaeldeaide stort antal af disse. Ialt kendes navnene paa ca. 36 kongelige sekretaerere. Hertil kominer enlielte, livis virksomhed iidelulikende laa i Xorge. Disse 36 liar dog iltlie allesammen arbejdet i kancelliet paa een gang. Rlen kinden. alle omstændiglieder er antallet betydeligt og irnponere~ide. Til sammenligning kan tjene, at der i Frederik den forstes danske kancelli k u n arbe-jdede 5 sekre- taerere Desværre foreligger der ikke nogen undersagelse over antallet af Itancellieii-ihedsmaeiid paa kong Hans' tid.
Ni af de 36 sekrelærere var tyslte, som isaer havde med ad- niiiiistratioiieri af liert~igdonameriae og n ~ e d foi.laoldet til ud- laiidet at gore. Af de 27 daiislie seliretaerere var kun 9 adc.lige, niedens resten var af borgerlig stand. Og det er ejen- don~i~ieligb, a l ved Claristian den aridens flugt var der kun: tre eller fire af disse adelige tilbage. Een var dod, og d e andre var blevet biskopper. Og efter 1520 kom der næppe nogen adelig ind i kaiicelliet, medens der i disse a a r aiisattes en del tyslte og danske sekretærere af borgerlig byrd.
Af de tyslic sekretaerei-e var nogle fadt i hertugdomrnerne, medens adsltiliige var indkaldt fra udlandet. Kongen var
Acta Pontificum Danica VI. 314, 332, 339, 364 f., 374 f., 380 f. Historisk Tidsskrift 5. r. II. 179.
.Johan Hvidtfeldt. ~ ~ ~ \ ~ l i ~ l i n g s p o l i t i k under Christian den anden. 229 deres korrespondence med kongen. Iiendt e r det ogsaa, at at antage, at instruksen er traadt i kraft omkriiig den tidy dronning Elisabetlis rarende breve til konge11 e r skrevet vi farst m a d e r Iianslerens underskrift under brevene, og a t et -- undertiden lidt ubehjcelpsomt - dansk 1. den skyldes den nye kanslers initiativ. Iavrigt havde det
Foruden sekretærerne havde kancelliet ogsaa en dej allerede f a r den ticl vceret almindeligt i hertug Frederiks andre medarbejdere. De saakaldte kapellaner, som ofte kan kancelli, at brevene blev underskrevet l, derimod ikke i det
v z r e ranskelige at skelne fra d e rigtige aishej- kongelige kancelli.
dede i s ~ r ude i landet med opkrcevniiig af slcatter og lig.. ~t vigtigt spargsmaal er, hvem der kunde give
nende. Desuden var der rundt o m en del enkelte per- ordre til af breve. Vnder Frederik den f@rste
sener, som havde en stærk tillknytning til1 centraladminisira- synes det enkelte gange, som ogsaa andre end kongen selv, *ionen uden at have nogen officiel forbindelse dermed. Ofte ilemlig rigsraadet eller enkelte af dets medlemmer, kunde kunde det VEre knsmcend, som havde et arbejdsomraadc, beordre et brev udstedt uafhcengig af k o n g e n 2 - Dette h a r der gik meget videre end deres len. Folk som Niels l<le- n=ppe vceret tilfældet under Christian den andens styre. mitsen og Hans Tolder ydede netop paa denne maade deres Derimod h a r kancelliets egne folk i mange tilfalde Pas egen slarste indsats. De forhandlede med byer og med adelige ]laand kclnnei udstede liongebreve. Gotskalk Eriksen, der i hele nord- og midti-llaiid. De modtog skatter og afgiiler, som kongens sekretcer og tro m a n d var medlem af regerings- saa at Aalborg paa deres tid faktisk var blevet et admini- ~ ; ~ ~ ~ i ~ ~ i o n e n i Stockholm, fik saaledes i 1521 ordre til, at strationsmidfpunkt af rang. Niels IClemitsens sari Rasmus Ilan ))under vort indsegl» skulde give Knud Skriver de breve, Klemitsen, der dog ingen forbindelse havde ined Aalborg, han maatte begzre af h a m til Finland 3. Ligeledes kunde
havde en lignende stilliilg. kansleren i Norge udstede kongebreve paa eget initiativ 4. De
Det e r ikke muligt at komme ind pas forretningsgangen kvitteringer, der udstedtes i kongens n a r n h a r den indenfor kancelliet paa denne tid. Den blev iavrigt n z r m e r e af kongells skrivere, der modtog pengene, og som havde et fastsat i Christian den andens sidste sar ved en ltancelliin- af de kongelige segl, kunnet udstede uden kongelig befaling- strulcs, der maa Være udstedt ca. 1522, og antagelig slcyldes Da den tyske skriver Stephan Hopfensteiner flygtede i 152%
den 11Ye Iiansler I ( ~ ~ L I S Petersen, der til[raadie omkring beslcyldtes h a n for at have medtaget kongens sigil, hvormed midlen af dette sar
'.
Omfrent fra hans liltrædelsestid be- han vilde Lidstede kvitteringer tal et belab pas over 20.000g ~ n d e r brevene at være underskrevet af ham. Dette svarer
til, at det
i
instruksen hedder:.
. .
Item sid og s a m m e vor Foruden det daglige forvaltningsarbeide maatte kancel- kansler underskrive alle vore breve, som nogen magt pas- liet ogsaa give sig af med stmrre arbejder, f@rst og fremmest l i g ~ r ? eller den, som i hans sted er, med deres egen Ilaaiid lovgirningsarbejder. Der kom under Christian den anden og navil, og ligger der nogen stor magt pas, da skal hain1
se
f . eks. statsarkivet i Iciel: Urkunden Iiloster plan ni.. 17 ogb z r e dem til kongelig Pvdajestcet
.
.
.»"
.et ligger derfor ncer-- Husiim n r . 118.
2 Historisk Tidsskrift 10. r. III. 34 ff.
Ekdalil: (Allristiern II s Arkiv I. 276 ff. C. F. Allen: anf. 1. 85 3 ~~~~~k~ liailcelli B. I. b. 1320-29. Breve fra Iiongen til Icalicelliet
m. fl. steder saml ~ ( rnellein Iiongen og iianslereii og mellein Iiancelliernes ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ d ~ ~ ~ ~
T r ~ l r t Danslie AIasazin I. 313-316; h. D. Jorgensen. anf. s.ked personale indbyrdes. ~ v l l f r . William Christensen Dansk Statsforvaltning 1 '200-205,
det 13. Aarhundrede 115.
Suhms Sarnli~lger II. 2. 186; Ekdalil: anf. sted 1. 306; A. D. 4 Diplomatarium Nor\egicum III. 7 7 3 f
J ~ r g e n s e n : anf. sted 201. ,illei>: anf. sted 6 ; Scandia 1937. 189.
.Johaii Hvidtfeldt. ~ o r y a l t n i n g s p o i i t i 6 u n d e r Christian den aildeil. 231 el1 lang r-kke vigtige Iorordninger, Isnr angaaeilide lCmbstads- havil var iovrigt rrdmzrket lavalificeret til dette arbejde, idet forl-iold. Men vigtigst af alt i denne forbindelse var det store han i tiden fra 1305-1511 havde sttideret ved universiteterne l o v k ~ m p l e k s , som udstedtes sidst paa aaret 13.21 og fBrst i ~ ~ ~ t ~ c k , Greifs\~ald og Iiöln l. Det sidste sted hayde ogsaa
Pas aaret 1522, og som dels kodificerede den bestaaende fire andre af cliristian den andens mest liendte medarbejdere lovgivning, dels skabte ily ret. Der maa fortid herfor ]mave tilbragt deres studieaar: Torben Bille, Crotskdk Erilcsen, J@r- gaaet et r n ~ g f i g t arbejde R a kancelliets side. Og efter ah gen Friis og Jesper Brochmaiid I. Foruden dette universitet
lovene f o r e h a i endelig sliikkelse, fuldt udarbejdet og var det i ~ \ r r i g t Greifs\yald og Rostoel;, der tiltrak de fleste nemarbejdet fra k ~ n c e l l i e t s side, maatte m a n ti] at begynde af de danske studenter, der siden gik ind i administratioils- forfi-a. De politiske forhold nsdvendiggjQrde en omarbejdelse. I<un eilkelte havde strideret r e d fjernere liggende ringere blev arbejdet ikke ved, at byloven maatle ud- universiteter. Klaus Petersen i Bo1ogna og Lambert Allder- faerdiges i tre ret avfigende udformningei*. Qg det samme sen i Lo~~vailli
var vistnok f i l f ~ l d e t med landloven, som vi dog k u n kender Det er efter del forgaaende klart, at det var gennena i den jyslie sltikkelse l. Der er ogsaa tydelige ]Kancelliet9 at regeringsmagten udavedes. Ingen anden InYn-
om, 21 m a n i slutningen af aaret h a r arbejdet febrilsk og dighed liunde direkte gribe ind i den daglige administration. tinder h@jlryk inde I det kongelige Iiancelli. Ogsaa aUdre ?vien et regeringslcontor er jo i l k e i sig selv en politisk fak- end kancelliets mænd arbejdede med pas ]ovene. ~~~~t og tor. M a g e n og i>eslutningsniyiidighede1l maa ligge el. andet
fremmest Hans Mik%elsen, der var regeringelis sagkgildige stede Hvor las deil da paa denne tid? Var det kongen, der og raadgiver i spurgsmaai angaaeride k ~ b s t a d s - og handels- var landets falitiske herre, eller var det rigsraadet, der i d e forhold. Afan kender en egenhsndig optegnelse af ham livsvigtige spargsmaal iraf afgsrelsen og trak hovedlinierne angaaende skultiis 0% skepen i Amsterdam og flere b i e r op for den udvililing? I h a a n d f ~ s t i i i n g e n , der
ufenhofs udtalelse om, at h a n samnien m e d moder Sigbrii var den f o r f a t ~ l i n g s m ~ s s i g e grundlov for forholdet mellem og Niels Lykke h a r vzeret n~edarbejder, bekrzfies
pas
denne konge~ls og r i g ~ r a a d e t s kompetence, var mange ~ i g t i g e lnaade fuldstændigt 3. Af kancelliets folk vides magister ringshand1inger gjort afliEngig af rigsraadeis sarntylike. ICong-Johannes JFTenck med sikkerhed at ]lave været med en have dets samtylike Bil at f m e krig, til at give adarbejdelsen -'. Det var derfor ogsaa naturligt, at
Ilal
blev udlzndinge privilegier, til nobiliiation, til udslarivnillg afsendt med Mogens G ~ j e , d a denne drog rundl. i Jylland for skat, udstedelse af eksportforbud m. m.
*.
Men selv med at d a m m e efter den nye lovf
Jolian~ies \Ven& fra I<oben- disse indskrænkninger uar der for kongen mulighed for at-p
fare en kraftig og selvstzndig politik. Rigsraade havde be- l I i o l d e r u p - R o s e ~ i ~ ~ i r i g e : Samliiig af gamle danske Love 11~. side IS. ff, stemt granserne for den kongelige magtfuldkomn3enhed. Men 71 ff.; eksemplaret til Skaai:e filides i 5Ialino s t a d s a r k i r (afskrift i Aidditamel,fa.
296. fol.); .krnamagn=iislie Samling 801. 1. Jvilfr. Scandia 1934. 160 ff. i den daglige forvaltning havde det faktisk ingen mulighed
? Christian II'.§ Love rir. 7
d. (:liartul;e sut fragmenta adversariorum at gnre sin indflydelse gaeldende. Og hvad vigtigere var7 ab iis s c r i ~ t O r u m , rIuorum opera i n conciniiandis legibus usus est Cliris~ialliis rigsraadet som liorl>oration f o r f ~ j e d e ikke over magtmidler,
I I ; jvnfr. I<olderiip-liosenvii~ge: anf. stecl SXSI. --
Danske Magaziri. 3. r. III. 1 2 . I ~ ~ f ~ ,~i~ hfatrikel d e r u n i r e r s i t a t Rostoclc 11. 20; I<irl<ehi- ~ i ~ t ~ ~ :
Hali liar skrevet det »register paa hollandsk r e t t h e n » , som er trykt samlinger 4. r. STI. 376; ~ e r s o n a l l i i s t o r i s k Tidsskrift 8. r. 11. 96.
i Iiolderup-Rosenvinge: anf. sted. S S I X ff., og som findes sammesteds som 2 Personalliistorisk Sidsslrrift. 8. r. II. 93, 9 % 97.
Hans Mikkelsens optegnelse. J ~~t~ poildificum VI. 98.; personalliistorisk Tidsskrift 8. r . V. 1 2 1 .
j Scaiidia 1934. 166. 4 .karsberetniiiger f r a Det kongelige Geheirnearchiv 11. 60 ff.
!
.Johan Hvidtfeldt. ~ ~ ~ ~ ~ l t ~ ~ i n g s p o l i t i k under Cliristian den andeil. 233 som kunde bringes til anvendelse overfor kongeni, hvis hail ikke. D& var ak sztte den retmzssige bevilli~igsn~yndighed ikke overholdt haandfzstningens bestemmelser. Den adelige til side. I<rigen mod Sverjge betyder saaledes en kovending vaabenmagt, lensmzndenes udbud, betsd ikke szrlig meget i korigens politik. Bigsraadet skubbes til side og haandfzst- mere. De hvervede landsknægte var k z r n e n i
og
*ingen overtrzdes. Efter erobringen af Sverige, d a regem deres @verste krigslierre var absolut og uomtvistelig l<ongen. ringeli - i hvert fald en tid - helt kunde samle sig o m de Rigsraadet k ~ i n d e ikke hindre kongen i at hverve saa mange indenrigspolitislie opgaver, bliver regeringens politik endnutropper, han anskede, og kunde ikke befale over en eneste haardere. I hermed rnaa det m a s k e %Fa
af kongens lejeknægte. ses, at kansleren Ove Bille i 1520 blev coadjutor i Aarhus-
Faktisk var kongens stilling derfor ret $&rk.
I
de Det var almindeligt, at velfortjente og paalidelige kancelli- aar var forholdet til adelen udnlzrket. JTTulfgang von embedsmznd blev anbragt paa saadanne vigtige poster. Der Utenhof siger, at han i begyndelsen af sin regering havde var intet unormalt heri. Men paa den anden side: Bille vist sig som en god, mild, retfærdig mand, huldsalig mod var uden tvivl en dygtighed, en niand, man ikke uden videre ,enhver l. Og i disse rolige aar gik rigsraadet ogsaa med til anskede at skille sig af med, hvis ikke særlige grunde fore-adskilligt, soln egentlig var forbudt i haandfEstningen. Men laa. Men saadanne grunde forelaa sikkert ogsaa for re@- saa kom lirigen mod Sverige. Kongen maatte ikke begynde ringens raadgivere, for Sigbrit og hendes parti. Hvor n z r krig udeil rigsraadets samtykke, Og efter hvad der i 1523 forbundet lian og hans slægt end var med kongehuset, saa blev h m d e t fra oprsrernes side, havde rigsraadet ikke givet var han dog adelig, tilharte en Bendt og havde n z r e tilladelse til denne krig mod den gamle arvefjende 2,
og
forbindelser med en lang r z k k e af de farende adelsfamilierkrigen fsrte uendelige byrder med sig. Landet maatte @ko- i landets Noget \liljelast redskab for regeringens politik var nomisk anstrenge sig til det yderste. Laan af mere og han n;eppe. Bispeembedet i Aarhus var en pEn retrztepost* især mindre - frivillig art blev optaget. Skat pas skat ud-
I
lokaladministrationen kommer den antiadelige llolltik skreves. Cise blev paalagt. Tolden foraget. Men det var saaerke frem i disse sar. Lenene forandres i mange tilfslde rigsraadef, der havde skattebevillingsmagten. F r a regeringens fi.a afgiftslen til regnskabslen. I l513 var 43 herrederPas
side synes man at have sat sig ud herover. &Jan greb der- regnskab, i 1322 et par og kreds, eller knali ' 1 s mod tidigere imod til en anden udvej for dog at dække sig. Kongens en fjerdedel 1. Dette var mod lailel i haalidfæstningen, ogsekretærere sendtes ud for at forhandle med byerne om ikke mindre loystridigt var det, naar adskillige len blev over- cisen 3. Antagelig har man ogsaa - saaledes som det senere draget af borgerlig stand. Et af de mest u d p r ~ g e d e
var tilfzldet - forhandlet med gejstligheden enlieltvis.
Frem-
udslag a f denne politik var det, da Hans Bartolomzussen i gangsmaaden var lilog, forsaavidt som de enkelte selvfalgelig 1519 fortrzngte Eiler Bryske, der ogsaa var en af kongens ingen modstandskraft havde til at nzgte kongens reprEsen- haandgangile rnznd, fra stillingen som lerisniand i det meget tanter de snskede afgifter. Byerne gik med til cisen udena Xalborgh~is len. I-Ian havde i en del sar v z r e t at indvendinger. Men lovmzssig var fremgangsmaaden tolder og borgmester i Aalborg, og isvrigt der staaet i s t z r k modsætning til ?;iels Iilemitsen'.
Ved en muildtlig samtaleDanske Alagazin 3 . r. III. I I . med ];oligen under dennes ophold i Aalborg fik Ilan allerede
- - -
Ilidk. breve t i l Danske I<aiicelli 1519 ? ~ / i - l ~ / 8 R. A , ; ] ~ ~ l ~ ~ ~ ~I ~ ~ ~Iionge og Lensmand i det sextende Aarliundre<ie ~ ~~ ~l :~ ~ : 44. Kong Cliristiari den Andens Historie 11. 124 f. 2 lndl;. ],reve til ~ a i i s l i e Iiancelli ca. 1516. RA.
far den 1-1. april l519 Imfte paa slottet. I Iora slrealde Baan have l00 gylden eller 230 m a r k l.
Mest afgmrende er det maaske dog, at i disse a a r bliver forurettelserne eller i hvert fald den haardhsendede optrzden overfor de enkelte rnedlenin~er af rigsraadet eller overfor de menige adelsmziid og gejstlige mere almindelige. I mange tilfælde var det dog ililie blot vilkaarliglaed elier silsee7est egoistiske bevzggrunde, der laa til grund for regeringens brutale freinfcerd mod adelens og gejstlighedens msend. Yi mader ogsaa i denne tids adnainistratioi-r et stzerkt krav om retfærdighed fra lensmændenes side overfor deres ~ l n d e r o r d - riede og o m orden og redeliglied i Ienenes regnskabsforelse. Torben Okse og Didrich Slagliecli blev efter al sandsyillighed fzldet og d a m t for underslzb, selvom der i det sidste hil- f d d e nok ogsaa h a r gjort sig andre grunde gseldende ?. Og det samme gcelder i en rsekke andre tilfzlde. hlena denne stærke og retsindige politik liunde nok ophidse en selrraadig adelig, der i sit forhold til sine underordnede var vant til a t skalte og valte, s o m det passede h a m . E t lille oplysende eksempel kan nævnes i denne forbindelse. I 1326 skriver Hans Andersen Bysvend til kongen, at i sin tid havde h a n gaaet i rette med Tyge Krabbe o m en mands dmd. Og han takker kongen, fordi h a n d a undte llam haris ret. Da M ~ b e n - havn blev opgivet, forlod han byen af Srygt for Tyge Krabbe For denne, der af samtiden siges at v z r e primus motor i oproret mod kongen, var denne begivenlaed k u n et lille mel- lemspil, men retfærdigliedshandlinger af denne art fra kongens side var for folk af hans slags overgreb mod deres gamle rettigheder.
Paa den anden side rnaa det dog ikke glemmes, at bruddene paa haandfsestningen ikke var noget nyt, ogsaa kongens fader havde taget sig sine lofter i denne retning
i lndk. breve til Danske Kancelli 1519 1 4 / 4 ; Aalborg leiisregnskab
1521-1322 (Reg. 108 .A. Forslc. Stylrlter Lensregnskabei eller Jordeboger fra Christian II's og Frederik I's Tid n r . 6 ) . RA.
Scandia 1932. 43 og 1937. 185 ff. d Eladalil: anf. sted I I I . 1096 ff.
-Es
Forvaltniiigspolitil; under Christian clen anden. 233 teiilmelig let. Der e r nseppe er: eneste af de rigsraader, der deltog I forhandlingerne, som virkelig h a r troet paa, at kongen fuldt tid vilde - og vel heller ikke kunde - overl-iolde haandfzstningeia. Og saa genilemgribende var forandringerne i forvaltning og adininistraiiora dog heller ikke. Rlgsraadei bestod stadig. S y e medlemmer blev endog optaget deri. Og
herredagsmader Pndkaldtes stadig.
Jeg skal i denne forbindelse. omtale et enkelt punlri, som er af den storste betydning for forstaaelsen af forholdet mellem Iiongen og rigsraadet paa denne tid. Det er sporgs- maalet, hvorvidt de to love er blevet vedtaget af rigsraadet. At loven for byerne er blevet det, kan der ikke tvivles om. E r heller aldrig blevet det. Anderledes stiller det sig med hensyn til loven for landet, der er den vigtigste af de to. I
prologeii til den liedder det, at den er B.
. .
gjort og sat medvort elslielige Dailmarks rigens raad og samtykke
.
.
.» l. Der slienlde herefter ikke vEre tvivl om, at rigsraadets sarntylike virlielig har foreligget. ?len i det store klageskrift mod Chri- stian den anden hedder det udtrykkeligt: »Item haver lian givet en ny lov.
. .
lirillien lov er ret tvært imod hans konge- lige ed og reces og baade imod kirkelor og landslov, og aldrig rigeiis raad eller indbyggere gav der samlyklie til»'.
S u er klageslirifterries ildtalelser hadske og fordrejede. under- tiden jesuitiske eller ligefrem usande. En n ~ j e r e betragtniirg af hele tilblivelsesprocessen synes i hvert fald at vise, at det e r naturligst at antage, at begge lorene - paa en eller anden maade - er blevet antaget af rigsraadet. Der er meget store forslielligliedcr mellem udkastet til landloren og den endelige lov"
Forskellighederne maa skyldes, at loven P dens endelige form er et kompromis, og at ltongen under forhandlingerne med rigsraadet er blevet nmdt til at foretage en del forand- ringer og i s ~ r udelade de bestemmelser, der var mest an- stmdelige for rigsraadet. Og paa helt andre punkter gav- -~ . --
l Arnarnagnieariske Samiiilg 804. 4. fol. 3 b.
"redrik den forstes registrant C fol. 348 b-349 a,
a
10.Cdkastet e r t r y k t h o s I<olderup-Rosenviilge: anf. sted IV. 1 ff. og i
1'. H. Resen: Kong Christians den .indens geistlige oc verdslige 1,or-Bsger.
236 Joliall Hvidtfeldt.
som tidligere n ~ v n t , ret til at overtage Itancelliets koniro1 med lensmavndenes regnskabsfarelse. Men ogsaa et andet
saaledes, at det viser, at loven er vedtaget af rigsraadet. I
epilogen hedder det, at loven skal holdes ».
.
.
indtil saanogen punkt eller artikel ikke tilbarlig sat eller skikket er, Iivilket vi d a efter deres raad og gode tindervisninger vilde forvende i bedre maade
.
.
.» l. Kongen erliender Iierved, at hvis loven engang i fremtiden skal forandres, er det rigs- raadets ret at vrrre medvirkende dertil, en indrammelse, der er ganske natkirlig, naar rigsraadet havde vedtaget loven. Hvis loven derimod e r autokratisk udstedt af ltonnen efter. d
forandre loven og dernied omstvrte hele regerinqens maeg-
"
fulde politis1r;e personlliglieder, folli som bisliop Ove Bille 02
var begivenhedernes udvikling, der drev dem til at stille sig
a l - l ,4riiamagii:eanske Samliiig 801. 4. fol. G i l).
Forvaltniilgspolitili onder Christian deil anden. 237 starste politiske magt lzar ligget hos kongemagten, farst og fremmest i de senere aar af kong Christian den andens rege- ripigstid. Tilbage bliver d a spoigsmaalet: Hvem h a r i sidste instans tïtiffet de store a f g ~ r e l s e r ? Korigen selv? Eller andre? Ogsaa her ved det store klageslirift besked. Han h a r for- srnaaet sit raad, idet h a n ».
.
.
h a r haft hans raad med en ond kvinde Sybreth, mester Poveldt i Ribe, Hans 3Iechels- szen i Malma, Hans Tollerre og saadan flere s k a l k e ..
.» l.De her nævnte personer h a r alle spillet en f r e n ~ t r ~ d e n d e rolle. Hans Tolder giver saaledes kongen mange gode raad i sine breve. Men det er dog fmst og fremmest de nord- jyske forhold, h a n derigennem h a r haft indflydelse paa. Povl Andersens betydning h a r ogsaa \-%ret ret begrænset. Tilbage bliver Sigbrit og Hans Mikkelsen. At de begge h a r spillet en dominerende rolle som raadgivere for kongen, er hævet over enhver tvivl. Hele det samtidige brevmateriale viser det. Men hvem af dem havde mest kongens are, livem af deni lyttede h a n farst og fremmest til? Hans Ililtkelsen er senere i udlændighedstiden kommet med forskellige udtalel- ser, der tyder paa, at han allerede far 1523 h a r haft betydelig indflydelse paa begivenhedernes gang og isrrr paa, at han h a r paavisliet kongen til en antiadelig politik, der tog sigte paa et enevældigt, arveligt liorigedamme. Dronning Elisabetli skal senere have sagt, ».
. .
at Hans Mikkelsen havde været en stor aarsag til, at eders kongelige majestæt og hendes naade var kommet fra land og rige. .
.N ? Og der lian ikkev z r e tvivl om, at h a n i alle s p ~ r g s m a a l o m kabstads- og haimdelspolitik var kongens mest betroede raadgiver, ligesoni haii h a r spillet en rolle ed udformningen af lovene. Og i Skaane indtog han en afgjort letlerstilliilg, svarende til Niels Hilemitsens og Hans Tolders i nordjylland. Men dog m a a hans indflydelse have vaeret forholdvis begrænset.
Den, der faktisk var regeringens chef, var Sigbrit. Hele det bevarede materiale fra samtiden viser det. At h u n havde ledelseri - af hele det finansielle styre, er uomtvisteligt. JIeia
P Fredrik de11 ferstes registraiit C. fol. 352 a h 38
238 Joliaii Hvidtfeldi.
ogsaa paa en hel raekke andre omraader ses h u n direkte at h a r e grebet ind. Fakti ' 7 3 , l... . -
. - .
. .
..
og - saa underligt det end lyder - h a n s dronriiiigs gamle
P . l i T . . 7
is11 var Bmun ianaets diktator. Ug hian var ~ k k e I ~ l o t kongens politiske medarbe-jder. H u n var hans og eraarne arenIIliae, a e r aitia var oni iaam og dronningen. Og da kongen i l521 skriver til dronningen, hedder det:
T 7 " 0 ,
.
. < - -»iaaer higoret se brevet)) \ Hnun v a r hovmesterinde f o r kon- aens s l d ~ t p w n VPFJI dronriinigens barsler var Iiun til stede5. Der var ikke den ting ved hoffet, der var saa ringe, at hun - ikke gav sig af med den
6
Paa alle omraader erar h u n uund- 1: vaerlig for kongen. Og ejendommeligt er det, at naar kongena t r z r e forsveindet. Det var tilfaeldet i Stockhoilm, d a de s9taehnesvaiigre beslutninger ble\. truffet der, Og det var til- faeldet i Jylland 1 1523.
De tanker, som Christian deil anderi og hans regering k ~ e m p e d e for, var paa mange punkter fremtidens. Det er forblaffende at se, hvormange af dem der efterhaanden i de
i hverige og Lubecks lirlg mod kongen, nien forst og frem- mest hertug Frederiks stilling. Ikke uden grund var han blevet bange for, at kongen skulde, som lian havde sagt i
1520, lade sine hunde glamme udenfor Gottorp C Hertug Frederik havde det, som den oprarske adel manglede: lands- Bnaegte.
Men ogsaa i de indenriaske forhold laa soiren til faldet.
1 vel riinaeret til gennemrarelsen aI enevzioien, og borgerstan- Ekdahl: atif. sted I. 160; jvnfr. smstds. 152 f.
B e h r m a u i i : anf. sted II. 25.
Forvaltningspolitiii uiider Clnristiai~ den arideil. 239 den l-iavde ikke akonomisk kraft og heller ikke politisk styrke til at b ~ r e et saadant styre. Hans blikkelsen er eaa ensom skii~kelse indenfor datidens borgerskab. Og regeringen selv havde sin store andel i omstyrtningen i 1523. Styret var el diktatlir, og havde alle d e mangler og fejl, som til alle tider er karakteristisl; for diktaturet, i 1523 saavelsom i 1939. Usikkerheden hos alle, der indtog en noget fremtraedende stilling i det administrative eller politiske liv, er et af d e mest karakteristiske kendetegn for tiden. Alle fryglede at falde i unaade. Alle talte ondt o m alle. Og skylden herfor inaa farst og fremmest lægges paa Sigbrit. Hendes m u n d var berygtet og frygtet. Selv liongen maatte skrive til droii- ningen, at h u n skiilde i~ndervise Sigbrit moder, hveni alle gav skyld for det underlige regimente i Danmark, »at h u n holder naunden paa sig»l. Og de fleste af Christian den ari- dens medarbejdere var iklre folk, der egnede sig til at f ~ r e store ideer ud i verdeil. De kunde handle og var i besid- delse af administrativ og okonomislr indsigt. JIen egoistiske og brutale, h e n s y n s l ~ s e og uden moralske skrupler var man- ge af dem. Selvom de ikke herved adskilte sig fra renais- sancetidens mennesker ude i Europa, kunde agtuzxdige og z r b a r e borgere dog ikke naere tillid til dem. Folli soni Kiels I<lemitseri, Rasmus Elernitsen og Hans Tolder kunde aldrig i menigmands ojne komme til at staa som farere.
Men det som, da afgorelsen kom, gjorde, a t revolutionen gennemfartes saa let og hurtigt, som den gjorde, var dog, at ogsaa hos borger og bonde liavde styret vakt den starste uvilje og uro. De to staender, der skulde have stattet re- geringen, faldt den i ryggen. Grundene var fmst og frem- mest den haarde finansielle politik med de ustandselige skatte- og toldpaalaeg, dernciest ogsaa de store indkvarteringer og de tyranniske embedsmznd.
Allerede i 1522 begyndte uroen. Den forhadte Hans Tolder i Aalborg blev d r z b t , utvivlsomt af politiske grunde,
og omtrent samtidig fandt et »opstad» sted i Vording- h l l e i i : aiif. sted I. 21).
.!
240 J o h a n Hvidtfeldt.
borg I . I begyndelsen af aarek 1523 var der aabent opror i
Aalborg, saa Ejler Bryske i februar kunde foreslaa kongen at sende 400 karle derop og braende byen af. Og opraret bredte sig. I Viborg truede borgerne allerede i januar Rasmus Mle- mitsen med, ».
.
.
at hvis han ikke vilde leve og d a med dem, vilde de lsnne ham af, som de lanfe Hans Tolder..
.» Ogsaa paa Fyn gærede tiroen. Kun med n s d og næppe slap Ejler Bryske bort fra hfiddelfart, da han i marts var der for at Da Christian den anden indskibede sig for Holland, var han en slagen inand. Alle undtagen borgerne i landets to vigtigste byer, Kaberihavn og Malma, havde forladt ham, svigtet ham, da det bar mod opgaret. Og selv havde han svigtet, da han stod overfor den vigtigste og starsle afgarelse i sit liv. Da han skulde gare op med sig selv, om han vilde aaette haardt mod haardt, om den genstridige jyske adel skulde slaas ned med vaebnet magt. Seirede han der, var muligheden for enevældet en realitet. Men tvivlen og usik- kerheden fik overhaand hos ham, hindrede ham i den handlekraft, som han ellers saa tit h a d e lagt for dagen. Da han gik i land i Middelfart, havde han efter Utenhofs udsagn sejlet frem og tilbage over Middelfart sund mere end 20gange 3. Lad denne sejlads vaere fri fantasi. Kongens tvivl
og usikkerhed er rigtig nok. Og sejladsen over det smalle sund var et enten-eller. Da kongen om morgenen gik i land i Middelfart, var spillet tabt. Men snart kom andre tider. De danske borgere og bander saa snart, at de var kommen fra asken i ilden. Tragedien i disse aars historie gik op for dem. De, der skulde have stattet og baaret Christian den andens regering, havde vendt sig imod ham, havde direkte arbejdet med paa hans fald. Uviljen mod den
Allen: anf. stecl I. l i , 23; Danslie I<ailcelliregistraiiter 1535-50. 231; Daiislce Magazin. 3. r. III. 21; H. F. Rordam: IIonumeilta liistorize Ilanicze 2. r. II. 195.
Allen: aiif. sted I. 38, 22 f., 43 f.; jrnfr. Hanserecesse Abtli. III. bd. Y. 321.
Danske RIagazin. 3 r. III. 22.
Forvaltningspolitik u n d e r Christian de11 anden. 241 nye konge, blev hurtig stærk, gav sig udtryk allerede i 1524, men is-r i de falgende aar. Paa denne tid maa ~?rnevisen, det gribende udtryk for datidens stemning, være blevet til.
1 1523 kan saadanne toner ikke tznkes at have haft nogen sangbund hos alniuen.
Johan Huidffeldt.
