Johannsen, Birgitte Bøggild Fornvännen 74, 161-170
http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/1979_161
Ingår i: samla.raa.se
Birger Peterssons gravsten i Uppsala domkirke og dens ikonografi
Af Birgitte Boggild Johannsen
Johannsen, B. Boggild 1979. Birger Petterssons gravsten i Uppsala domkirke og dens ikonografi. (The slab of Birger Petersson in Uppsala Cathédral and its iconography.) Fornvännen 74. Stockholm.
The author gives an account of the iconography of the slab of St. Birgitta's (Bridget) parents,Birger Petersson and his wife, in the Uppsala Cathédral, with particular emphasis to the representation of the couple's chidren in the architectural niches of the canopy, and to the appearance of this motif in European tomb sculpture.
Birgitte Boggild Johannsen, Institut for Kunsthistorie, Esplanaden 34 B, D-1263 Köbenhavn K, Denmark.
Et af de fornemmeste blandt Sveriges middel- alderlige gravmonumcnter er den sorte mar- morsten i Uppsala domkirke över Birger Petersson (dod 1327) og Ingeborg Bengts- dotter (dod 1314), den heilige Birgittas for- addre
1. (Fig. 1.) (Bulletin des métiers d'art,
1913 s. 279 ff., T h o r d e m a n 1927, s. 23 ff., Gardell 1945 no. 159, Svanberg 1973 s. 162 ff.
och 1975 X I I I ff.) Gravstenens udsmykning domineres af aegtefsellernes billeder, vist med åbne ojne og hsendcrne samlet i bon, mens troskabssymbolerne hunden og loven har fun- det pläds ved henholdsvis mandens og kvin- dens födder. En dobbelt spidsbud arkade, der indrammer de to figurer, er foroven krö- net af en katedrallignende bygning med fremstilling af sjselenes optagdse i det hin- sides, "elevatio animae". På tilsvarende made er baldakinrammens sider smykket med en ra;kke nicher, hvor ialt 7 små figurer er ble- vet placeret. Gennem navncindskrifter läder disse sig klart identificere som profane per- soner, nemlig aegtepards born med 3 son- ner til venstrc for foraddrene og 4 dotre til hojre.
Gravstenens hoje tekniske og formelie stan- dard er ofte blevet fremhsevd, og indenfor samtidens nordiske gravskulptur läder den sig i förste raekke sammenligne med intet ringere end mcssingpladcn över den danske konge Erik Menved og dronning Ingeborg (begge döde 1319) i Skt. Bendt, Ringsted.
Trods materialeforskellen er der en iojne- faldcndc lighed med kongegravmsdets rige arkitckturindramning, der foroven viser en beslaegtet "elevatio animae", mens sidenicher- ne er fyldt med småfigurer. I modsaetning til Uppsalastenen dominerer her den religiöse billedverden med evangdister, apostle og gammdtestamentlige konger og profeter, der dog er kombinerd med diminutive gogler- skikkdser som et underordnet profant islaet, formcntlig med moraliserende betydning (jfr Kulturhistoriskt lexikon, art. skämt [droleri]).
Disse er yderligere s u p p l e r d med jagtscener
på frisen under de afdodes födder. U d fra
den usaedvanlige kunstneriske kvalitet har det
vseret naturligt at betragte de to monumen-
ter som importstykker, og begge er sam-
stemmende blevet henfort til Nederlandene.
AV M^. . ! • ' — T T f r -
Fig. 1. Gravmonument över Birger Petersson (dod
1327) og Ingeborg Bengts-
dotter (dod 1314) i U p p -
sala domkirke. (Efter Pe-
ringskiöld 1719. Tegning af
Elias Brenner 1668.) —
Slab of Birger Petersson
and Ingeborg Bengtsdotter,
Uppsala Cathédral.
Birger Peterssons gravsten i Uppsala 163
For Birger Peterssons gravsten er T o u r n a i blevet fremhsevet som sandsynligt oprindel- sessted (jfr den ovenfor anf. litt. samt Andersson 1967), mens Erik Menveds mes- singplade antages at stamme fra Briigge, der i middelalderen synes at have vaeret det vigtig- stc flamske centrum for fremstilling af denne type graverede metalplader (Beckett 1926 s.
256 ff., Eichler 1933a s. 49 ff. og 19336 s.
199 ff., Danmarks Kirker, Soro Amt s. 168 ff.
og spec. 1253 ff., Lassen 1972 s. 196, Holm 1972 s. 174 f.). Forkaerligheden for de rigt- dekorerede figurindramninger med knip- lingsfin stavvaerksornamentik er netop et karakteristisk traek ved periodens nederländ- ske gravsten og -plader (jfr f. eks. grav- maderne över Adéle D u m o n t [dod 1333] i Olive, Morlanwelz, Hainaut, afb. i Greenhill 1976, I I , pl. 136a, og biskopperne Ludolf og Heinrich von Biilow [döde 1339 og 1347] i domkirken i Schwerin, afb. i Creeny 1884 pl.
V ) . Det gaelder også for den samtidige fran- ske gravskulptur. På grundlag af det rig- holdige materiale, der er samlet i hlstorikeren Roger de Gaigniéres tegninger fra 1670—
1715, kan udviklingen af den nichesmykkede baldakinramme folges fra en förste, enklere form ca. 1230 via en mere udarbejdet ver- sion ca. 1270 (Gaigniéres no. 140 [Geoffroi de Mesvicz, Ardennc] og no. 334 [Vermond de la Bosserie, Notre Dame, Noyon]) til en udgave ca. 1310—1320, der er naert beslseg- tet med gravmaderne i Uppsala og Ringsted.
De vigtigste samtidige paralleller er her grav- stenene for Guillaume Amanieu (dod 1309) i St. Etienne, Chälons-sur-Marne (Fig. 2) maderne över Adéle D u m o n t [dod 1333] i Notre-Dame, Paris (Gaigniéres no. 583 og 622). Her genfindes såvel overbygningen med det himmelske Jerusalem, som sidenicherne med figurer, men desvaerre läder deres iden- titet sig ikke bestemme med sikkerhed udfra de Gaigniéres' tegninger.
Baldakinen fungerer i de middelalderlige gravmaeler som en dekorativ ramme omkring den afdodes billede og fremhaever samtidig den indrammedes betydning i lighed med de baldakiner, der anvendes i bl. a. kirkernes glasmalericr og skulpturudsmykninger. Inden- for gravskulpturen er baldakinen desuden
blevet tolket som en hentydning til porten mellem det jordiske og det hinsides, — det himmelske Jerusalem, der yderligere kan vaere skildret i overbygningen, som det var tilfaddet i Uppsala og Ringsted (Mäle 1969 s. 401 ff., s'Jacob 1954 s. 27, 168—70). Sce- neriet i baldakinarkitekturens krone frem- trseder her som en illustration af dodsofficiets ord om sjadens himmelske tilvaerdse efter döden, hvor den af engle föres til Abrahams skod (Mäle 1969, s. 407 f.). I tilknytning hertil viser talrige ekscmpler i baldakinens sidenicher heilige personer, der står som repraesentanter for kirkens laere eller som forbedere for den afdodes sjad, svarende til selve begravdseritualets anråbelser. Nicher- ne kan også ramme en gengivelse af begra- vdsesceremonien, oftest "absolutio mortuo- rum", hvor prsesten og hans hjaelpere efter messen bestaenker liget med vievand og ro- gelse, samt laeser bonner for sjaelens förlös- ning (jfr. f. eks. gravsten över anonym borger [dod 1300] i Ourscamps, Gaigniéres no. 492).
I baldakinarkitekturens figurverden moder vi således en staerk betoning af håbet om salighed i det hinsides. Udfra denne sam- menhaeng förekommer Birger Peterssons grav- sten påfaldende, idet alene de 7 born ud- fylder sidenicherne. Denne markante frem- haevdse af familien er imidlertid langtfra usaedvanlig i samtidens gravskulptur, og i det folgende skal der kort redegores for dette ikonografiske motiv, for herigennem at kaste lys över Uppsalamonumentets placering i en bredere curopaeisk sammenhseng. For grav- msdernes familiebilleder, det vsere sig gen- givdser af såvel naere som fjerne slaegtninge, gaelder det dog, at figurernes funktion og betydning kan variere. Repraesentanter for den naermeste familie kan optraede parallell med og i samme storrelse som gravens egent- lige indehaver/indehavere i lighed med datie- ren på Nils Jonssons (dod 1319) gravsten i Sigtunas Mariekirke, eller vaere gengivet i diminutivt format ved siden eller fodderne af disse
2. I denne version vil det ofte vaere mest rimdigt at identificere familiebillederne som gravfigurer, dvs. afbildninger af personer, der er bisat i den fadles grav.
Men gengivdser af slsegtninge kan også
Fig. 2. Gravsten for Guil- laume Amanieu (dod 1309) i St. Etienne, Chälons-sur- Marne. (Gaigniéres no.
583.) — Slab of Guillaume Amanieu, St. Etienne, Chä- lons-sur-Marne, France.
fungere primsert som familie- og standsreprae- sentanter til karakteristik af afdodes dynas- tiske og sociale position på samme made som våbenskjolde. Långt den störste gruppe af bevarede ekscmpler herpå findes blandt periodens monumentale gravmader, — tum- baer. H e r optraeder familiens repraesentanter
ikke alene på gravmaelets vandrette overlig- ger, men også på de lodrette sider, ofte ind- sat under cn arkaderaekke, hvor de kan op- traede parallell med helgener, bibelske scener eller fremstillinger af bcgravdsesritualet.
T u m b a e r med afbildningcr af slaegtninge sy-
nes tidligst at dukke op i Frankrig, hvor det
Birger Peterssons gravsten i Uppsala 165
Fig. 3. Gravmsde över Ma- ria af Bourbon (dod 1274) i St. Yved, Braine, Frank- rig. (Efter Prioux 1859.)
— Tomb of Marie de Bourbon, St. Yved, Braine, France.
addst kendte eksempel er det nu o d d a g t e gravmade över T h i b a u t I I I , greve af C h a m - pagne (dod 1201) i St. Etienne, Troyes
(Mäle 1969 s. 412 f.). Dette kostdige monu- ment, der var udfort i metal med emaljering og som så mange andre af Frankrigs middel- aldcrgravmaelcr blev odelagt under revolu-
tionen, var på siderne smykket med 6 statuet-
ter af fyrstens slaegtninge, heriblandt så for-
nemme personer som den franske og engelske
konge. Et hojdepunkt i det middelalderlige
feudalsamfunds dyrkdse af dynastiet var grav-
msdet ovcr Maria af Bourbon (dod 1274) i
St. Yved, Braine (Fig. 3 ) , der fremviste ikke
mindre end 36 personer af familiekredsen, som talte Frankrigs fornemmcste slaegter
(Prioux 1859 pl. V s. 74). Også det kender vi idag först og fremmest gennem aeldre af- bildningcr og beskrivdser. I lobet af det 13.
og 14. århundrede breder udsmykningen af tumbaen med familiebilledcr sig fra Frank- rig til det ovrige Europa, — Nederlandene, England, Tyskland, Spanien og Italien (de Valkenccr 1972 s. 48 ff., Stone 1955 s. 146 f., s'Jacob 1954 s. 86 ff., Bauch 1976 s. 182 ff.).
I modsaetning til eksemplerne fra det ovrige Europa viser de neapolitanske trecentograv- mader ikke alene familien på sarkofagens forside, men inddrager også et billede af den afdode, gengivet tronende som i levende live.
Et andet moment kan yderligerc spille sammen med fremhaevelsen af slaegten, fa- miljesorgen, hvor familicmedlemmernes del- tagelse som "pleurants" i det kirkdige sorge- tog er betonet med gestus, minespil eller dragter.
Er selve temaet, — familiekulten — således et velkendt traek fra periodens monumentale gravskulptur, m d d e r sporgsmåld sig dernaest om der speciell blandt gravstenene findes pa- ralleller til den udformning, motivet har fået på Birger Peterssons gravmsde. H e r p å kan der svares bekrseftende, selvom det mere sparsomt bevarede og publicerede materiale for gravstenens vedkommende gor det vanske- ligt at vurdere udviklingen lige så fyldest- gorende, som det er muligt for tumbaerne.
Det sddste relevante eksempel, gravstenen över kvinden Havise (dod 1230) fra Tour- nan, viste ligesom Birger Peterssons m o n u - ment billedet af den afdode midt på stenen, flankcret på begge langsider af et band, hvor gengivdser og navne af kvindens born, 9 sonner og 1 datter, var indsat (Lebeuf 1754 V s. 318 f.). Nederst på stenen, der var be- stilt af en af Havises sonner, stod den stolte kommentar: " H e c fuit mäter eorum." Des- vaerre kendes stenen kun gennem en aeldre
Fig. 4. Gravplade över Sir Hugh Hastings (dod
1347), Elsing, Norfolk, England. (Efter Stone
1955.) — Brass of Sir Hugh Hastings, Elsing,
Norfolk, England.
B i r g e r P e t e r s s o n s g r a v s t e n i U p p s a l a 167
Fig. 5. Gravsten for Jean
Cassé (dod 1350), nu i
École des Beaux-Arts, Pa-
ris. (Efter Guilhermy,
Torne I, 1873.) — Slab of
Jean Cassé, École des
Beaux-Arts, Paris.
beskrivelse, der ikke giver os mulighed for at afgore om de indrammede band var udfor- met som baldakinnicher eller rummede andre figurer, ligesom vi også lades i uvished om sidefigurernes funktion som gravfigurer, fa- milierepraesentanter eller sorgende.
Långt naermere beslaegtet med Birger Pe- terssons monument, også i formel henseende, er gravpladen över Sir H u g h Hastings, Elsing, Norfolk (dod 1347) (Fig. 4 ) , hvis baldakin- ramme var fyldt med verdsligklsedte msend
(Stone 1955 s. 164 f.). Disse figurer, af hvilke kun 6 af oprindelig 8 cr bevaret, kan alle ved våbenmaerker identificeres som fornemme slaegtninge og kampfsdler af Sir Hugh. En interessant kombination af heilige og profane figurer ses desuden i gravstenen över Jean Cassé (dod 1350), idag École des Beaux-Arts, Paris. (Fig. 5.) H e r er de 4 överste nicher oplaget af helgener, mens vi i de 2 nederste som i Uppsala finder navngivne, verdslig- klsedte personer, — Jacquet og Isabeau, måske afdodes far og m o r
3(Måle 1969 s.
412 f.).
Selvom dette lille udvalg ikke kronologisk läder sig knytte direkte til Birger Peterssons gravsten, demonstrerer de dog, at baldakin- nichcrne, ligesåvel som tumbaernes arkade- raekker ikke alene var forbeholdt en religiös motivverden.
Med sine familiebilleder er Birger Peters- sons gravsten i Uppsala langtfra så pågående og dynastisk selvhasvdende som de tidligere omtalte franske og engelske fyrste- og a d d s - gravmsder. Hvis han diers havde onsket det, kunne Upplands lagmand med sine familje- förbindelser til det svenske kongehus og aristokrati, nok have haevdet sig med en til—
svarede rsekke af fornemme slaegtninge. Imid- lertid har kun de allernaermeste, de 7 born, fået pläds på monumentet. At betegne de afbildcde born med foldede haender som sorgefigurer, sådan som F. A. Greenhill har gjort (Greenhill 1976 I I s. 213), rammer heller ikke deres egentlige betydning. D a g r a v m a d d blev udfort, formcntlig mellem 1314 og 1327, lå 4 born allerede begravet her (Klockars 1976 s. 35) og kun de 3 efter- ladte, Israel, Birgitta og Katerina kunne ud- gore et sorgdog. Men de er hverken med
klaededragt eller gestus fremhaevet som sor- gende överfor de andre born. De 7 born m å derfor karaktcriseres som diminutive paral- leller til foraddrenes gravfigurer, indsat i en arkitektonisk ramme, der som vist ikke kun var forbeholdt heilige og gejstlige. Også gravmadets indskrift " (. .) O R A T E P R O N O B I S E T E J U S U X O R D O M I N A I N G I B U R G I S C U M F I L I I S E O R U M Q U O R U M A N I M E R E ( Q U I ) E S C A N T I N P A C E " (vor udhaeving) bekraefter indtrykket af, at monumentet oprindelig blev udfort i förbindelse med et familiegravsted, hvor den betsenksomme fader i tide havde sorget for pläds til en standsmaessig bisaettdse for alle bornene.
Selvom Birger Peterssons gravmaele derfor finder sine naermeste paralleller m. h. t. bil- ledprogrammds omfång og udformning in- denfor den europaeiskc gravkunst, er det så- ledes betydningsmaessigt beslaegtet med andre
"familiegravmader" över foraddre med deres born og naere slaegtninge, som de også er repraesenteret i Sverige med bl. a. gravstenen över Nils Jonson i Sigtuna.
Noter
1
Naervaerende artikel er oprindelig udformet 1977 som 2. del i en behandling af Birger Peterssons gravmaele, hvor 1. dd var forfattet af professor, fil. dr. Teddy Brunius. Dette 1. afsnit vil blive publiceret andetsteds.
2
(Jfr. f. eks. sonncn i gravmodet över greve Otto III af Ravensburg [dod 1306] og hans hustru Hed- vig von der Lippe, Mariakirkcn i Bidefdd [Bauch
1976 Abb. 177]; desuden dattcren i gravstenen över en ridder med sin familie [1333] ' St. Martin, Champcaux. [Mäle 1969 fig. 224.] Endelig datteren på tumbaen över kong Christoffer II [dod 1332]
og hans dronning Eufemia [dod 1330], Soro kirke.
Dette monument har oprindelig rummet 3 mindre, muligvis 4 eller 5 figurer af kongeparrets born og nxre slaegtninge [Boggild Johannsen 1978 s. 37 ff.])
3
