Guldgubberne

Fynden i centrum, s. 177-190.

I I

\

\

\

\

\

\

\

\

\

--s:: . \

~~ \ -~. \

Fig. 1. Fundsteder for guldgubber (punkt) og patricer til guldgubber (stjerne)-på Uppåkra.

"attribut", vi! blive diskuteret senere. Kvindens dragt er uden detaljer og afsluttes forneden af en bort bestående af to vandrette ribber. Herunder ses et par store, svajede fpdder i fremadvendt profil.

Se!vom der ikke kendes figurer, der er stempelidentiske med kvindefiguren fra Upp-åkra, knytter den sig i sin udformning og stilmressige fremtoning npj e til en rrekke bornholmske mands- og kvindefigurer, men har også generel lighed med de få, enkeltstående kvindefremstillinger, der kendes fra Fyn og Jylland (Fig. 3:1-2) (Petersen 1988:48; Fischer 1974). To noget fragmenterede figurer fra henholdsvis Vä og Gårdlösa prreget på tyndt bronzeblik samt to lignende fra Sorte Muld (Fig.

3: 12, 14-15) reprresenterer også denne figurtype (Stjernquist 1951: 113 f., Fig. 59; Stjernquist 1993:27, Fig. 5; Watt 1992, Fig. 4).

Enkeltstående kvindefigurer kendes end-videre fra Öland (Eketorp) og Bohuslän (Slö-inge). I begge tilfalde er figurerne dog gengivet

Fig. 2. To guldgubber fra Uppåkra. Den lille dobbelt-figur (til venslre) er hel, men var fuld trendig ammen-kr!lllJet ved fremkom ten (cf. Fig. 4a). Den Lore figur forestiller en kvinde med et "bredfyldt" breger eller drikkehorn. St!llrrelse 3: 1. Foto: Bengt Almgren.

forfra (Stenberger 1973: 219; Lundqvist 1996:

Fig. 9a (lrengst til h0jre, afbildet fra prregesiden)).

Den anden guldgubbe fra Uppåk:ra er ganske lille og var ved fremkom ten nresten helt sammenkrpllet - tilsyneladende tilfreldigt - på grund af opholdet i pl~jelaget. For overhovedet at kunne identificere figurtypen har det derfor vreret npdvendigt at foretage en vis udretning af stykket (Fig. 2 til venstre). Guldblikket, der er blankt og bl0dt (10digt) måler 0.6 x 1.0 cm.³ Motivet forestiller to stiliserede, oprindelig tydeligt prregede figurer, en mand (til venstre) og en kvinde stående i profil med ansigterne mod hinanden. Den ribbede indramning, der må formodes at have omgivet figurerne på alle sider, er kun bevaret foroven og i hpjre side. Begge figurers hoveder er domineret af et stort, knglerundt og fremstående 0je, hvorunder munden er markeret med en svag kileformet fordybning. Mandens korte b.år synes at danne en slags "kalot", men kvindens er langt med antydning af en "knude" bag nakken. En vulst ved kvindens hals skal muligvis opfattes som halsring. Begge figurers dragter fremstår meget utydeligt på grund af sammenkrl(jJningen.

Man den er formodentlig if0rt en kort kofte, under hvis kant et par kraftige ben ses i fremadvendt profil. Hans h0jre underarm og hånd er strakt skråt frem foran underkroppen, hvor den synes at rpre ved kvindens kjole. K vindens dragt består

r;

^~

^'

'

I )

I J} I I

i . ., .· .

~..

~~~

3

6 7 8 9

14

lJs

-12

10 11

15

12

Fig. 3. Profilsete kvindefigurer (enkeltstående). 1. T!ilrring; 2. Gudme; 3-4. Neble (patricer); 5-12. Smte Muld; 13. Sylten; 14. Vä; 15. Gårdlösa; 16-17; Uppåkra. Nr. 3-4, 12 samt 14-15 er af bronze, de jilvrige af guld. (1) efter Fischer 1974; (2) efter Mannering 1997. Tegninger: Eva Koch (2, 5-11); R. de Haan (12).

af en kappe, vistnok monstret med små for-dybninger, hvorunder ses et ankellangt skort med lodrette "plisseer", der er afsluttet forneden af en vandret bort. Den hånd, der på mange lignende figurer stikker frem foran kappekanten (cf. Fig. 4), kan her ikke erkendes på grund af sammenkrolningen. En fremadvendt fod ses derimod tydeligt under kjolekanten.

Selvom mange detaljer på figurparret er utydelige, kan den lille guldgubbe med stor sikkerhed indpasses i en serie af enkelt udfprte,

men indbyrdes mert beslregtede dobbeltfigurer, der er reprresenteret ved både Lundeborg på Fyn og Toftegården på 0stsjrelland (Fig. 4) (Thomsen 1993: 87 ff.; Tornbjerg 1998a:fig. 11;

Tornbjerg 1998b: 12 ff. og Fig. 11). Isrer den indbyrdes placering af figurernes pjne antyder, at dobbeltfiguren fra Uppåkra sandsynligvis er stempelidentisk med fig. 4a fra Toftegården. Detailstudier af stempelserier fra Sorte Muld (f.eks. Fig. 6) viser imidlertid, at forskellene mellem patricerne i de enkelte "prreg-familier"

GULDGUBBER OG PATRICER 179

Fig. 4. Paralleller tilden lille dobbeltfigur fra Uppåkra.

a. Toftegården/Strpby og b. Lundeborg. Sts,;rrelse 4: 1.

(a: efter Tornbjerg 1998b; b: efter Thomsen 1993.

Tegninger: Eva Koch.

kan vrere meget små, hvorfor en n0jagtig identifikation af dobbeltgubben fra Uppåkra må tages med et vist forbehold.

Udover den mulige betydning, der kan tillregges kvindens eventuelle halsring, synes prreget ikke at gengive nogen former for attri-butter.

Set i et bredere perspektiv slutter den lille mand/kvinde-gubbe fra Uppåkra sig tilden store hovedgruppe af skandinaviske dobbeltfigurer, hvis udbredelse strrekker sig fra 0sters0området til Vestnorge (Fig. 9). Frelles for dem er, at de gengiver forskellige grader af omfavnelse eller ber!l)ring. Eneste undtagelse herfra er et guldblik med to enkeltfigurer (mand/kvinde) fra Slöinge, der begge er gengivet i h0jrevendt profil, men uden at r0re hinanden (Lundquist 1996:Fig. 9b ).

Patricerne

Mens guldgubber har vreret kendt og diskuteret i flere hundrede år, er de tilh!l)rende patricer en ny og endnu sjrelden fundgruppe, der f0rst er dukket frem med detektorunders0gelser siden 1980' erne. Derfor har fundet af de to nye patricer fra Uppåkra selvsagt stor betydning for tolk-ningen af både gamle og nye fund af guldgubber.

Begge patricer er af massiv bronze. Den st!l)rste, der er meget velbevaret med tydelige detaljer, måler 2.1 cm i h0jden, 1.3 cm i bredden og er 0.25 cm tyk (Fig. 5 til h0jre).⁵ Patricen er udf0rt i dybt relief med tydelige spor af

efterbearbejdning af detaljerne med et spidst redskab.

Motivet forestiller en Jet stiliseret kvindefigur stående i venstrevendt profil omgivet af en portalformet indramning, hvis oprindelige tvrerribber i modsretning til resten af patricens overflade er noget medtagne af korrosion.

Figurens enkelt udformede hoved er domineret af et centralt placeret, cirkulrert 0je. Nrese og mund anes som svage fordybninger til venstre for 0jet. Håret er ligesom på hovedparten af afbildningerne af kvinder fra yngre jernalder, opsat i nakken med en enkel "kringleknude", der fortsretter ned bag ryggen i en lang, dobbeltliniet "hestehale". Figurens dragt består af en kappe, drekket af et tvrergående ribbe-m0nster. Kappen skjuler overkroppen og det meste af det ankellange sk!l)rt, der er afsluttet forneden af en bred, ribbet bort. Tre korte, lodrette ribber ovenfor borten formades at markere, at kjolen skal opfattes som "plisseret", mens nogle små "knopper" under figurens kind og hage tolkes som et (flerradet?) perlesmykke i stil med det, der er gengivet på en kvindefigur fra Sorte Muld (Fig. 3:10).

I h!l)jre hånd holder kvinden et drikkehorn, foran hvilket den store, svajede tommelfinger ses vendt frem mod beskueren. Over hornets munding ses en Jet krummet "udvrekst" svaren de til den på den store guldgubbe. I den fremstrakte venstre hånd (med en kraftig, opadsvajet tommelfinger) holder figuren en kort stav

Fig. 5. Bronzepatricer til guldgubber fra Uppåkra.

Sts,;rrelse 2,5: 1. Foto: Bengt Almgren.

ICM

Fig. 6. "Stempelserie" fra Sorte Muld (pneg 180 - 237 - 184). Figuren til venstre (a) er med stor sandsynlighed et produkt af stemplet fra Uppåkra Fig. 5 (til venstre). Tegninger: Eva Koch.

(nrermest kroppen) og ved siden af denne en genstand, der forgrener sig nedadtil.

Figuren er (bortset fra "gren-attributten") nrert beslregtet med de ovrige sydskandinaviske, profilsete kvindefigurer (Pig. 3). De skarpe detaljer og tydelige bearbejdningsspor taler for, at stemplet kun har vreret anvendt få gange, eller måske slet ikke. Det er derfor heller ikke så overraskende, at der ikke hidtil er fundet guldgubber, prreget på denne patrice.

Den anden patrice måler 1.1 cm i bredden, 1.7 cm i hojden og er 0.15 cm tyk (Pig. 5 til venstre).⁶ Selvom overfladen nresten ikke er korroderet, er motivet temmelig udvisket på grund af et kraftigt slid, der - som det vil fremgå af det fälgende - med stor sandsynlighed skyldes, at der er prreget mange figurer på denne patrice.

Motivet forestiller her en mandsfigur gen-givet stående i hojrevendt halvprofil, omgen-givet af en portalformet indramning, hvis oprindelige tvrerribber kun anes svagt. Ansigtets omrids fremstår noget udvisket med et stort, cirkulrert oje, en kraftig nrese og et fremstående hageparti.

Området omkring munden er lettere korroderet.

Det skulderlange hår består af fire brede, let

svajede ribber. Kroppen er gengivet nresten frontalt med figurens hojre arm bojet ind foran 'maven', hvor den meget store hånd holder omkring en k0llelignende stav. Den lange, svajede tommelfinger ses bag "kolleskaftet".

Venstre arm er kraftigt sammenbojet foran kroppen, hvor den opadvendte hånd 10fter et profileret breger, hvis munding hrelder ind mod underansigtet i en "drikkegestus"'. Den !ange tommelfinger fl7)lger skulderens krumning op mod hagen, mens de ovrige fingres detaljer er udviskede på grund af sliddet. Over bregerets munding ses en spids, nrermest hornlignende

"udvrekst", s varende til den på de ovenfor beskrevne figurer. Manden er klredt i en ankel-lang dragt af kaftan-type med en bort forneden.

Kaftanens skrå forkant anes svagt parallelt med

"kolleskaftet". Under dragtkanten ses et par store, elegant svajede f0dder i fremadvendt profil. Under venstre albue ses en lille ringformet gens tand eller knop med en fordybning i midten.

Ved udgravninger på Sorte Muld i 1986-87 fremkom 4 guldgubber, der med stor sand-synlighed er prreget på netop denne patrice (Pig.

6a). Hertil kommer endnu 4, der horer til samme

GULDGUBBER OG PATRICER 181

ICM

Fig. 7. Patrice (til hpjre) med tilhprende guldgubbe.

Patricen er fundet på bopladsen Mpllegård, ca. 25 km fra Sorte Muld. Guldgubben (til venstre) er en af 70 stempelidentiske figurer, der alle stammer fra Sorte Muld. Tegninger: Eva Koch.

stempelserie (Fig. 6b-c). De mest popula:re guldgubbepra:g optra:der undertiden i flere na:sten ens stempelkopier, hvor kun små detaljer afsl0rer, at der faktisk er tale om forskellige patricer. Guldgubber, der med sikkerhed er stempelidentiske, kan dog falde lidt forskelligt ud ved pra:gningen - alt afua:ngig af guldets tykkelse og kvalitet (hårdhed). De små uregel-ma:ssigheder, der ofte ses ved f.eks. ribberne i indramningen eller på de m0nstrede dragtborter, og som er vigtige for koblingen mellem guld-gubbe og patrice, er imidlertid na:sten helt slidt va:k på Uppåkra-patricen. Ved en sammenligning med de ialt 8 guldgubber, der tilsammen repra:senterer de tre patricer vist på Fig. 6, afsl0rer nogle tra:k, f0rst og fremmest ved udformningen af håret og f0dderne, at Uppåkra-patricen med stor sandsynlighed er det originale stempel til et af de elegantest udforte pra:g fra Sorte Muld.