Figur 4.2 viser den ækvivalente disponible indkomst på to indkomstniveauer for et par, når den person, der har den laveste arbejdsindkomst, overgår til arbejdsløs-hedsdagpenge. Figur 4.3 viser den ækvivalent disponible indkomst ved arbejdsløshed for enlige med et barn og enlige uden børn opgjort på tre indkomstniveauer. Figur 4.4, 4.5 og 4.6 viser udviklingen i kompensationsniveauerne over de seneste år. I fi-gur 4.6 vises den disponible indkomst for ikke-forsikrede. Tabel 4.6, 4.7 og 4.8 viser kompensationsgraden i pct. af den tidligere lønindkomst. Som det ses af figurerne og tabellerne, er kompensationen for forsikrede ledige generelt betydeligt større end for ikke-forsikrede ledige. For enlige med et barn i den laveste indkomstgruppe er kompensationen dog lidt lavere for forsikrede ledige end for ikke-forsikrede ledige i Island. Dette skyldes i Island, at beregningerne for forsikrede tager hensyn til be-skæftigelsesgraden. Hvorimod der for ikke-forsikrede ikke tages hensyn til tidligere indkomster, da socialhjælpen er et fast beløb.
Den marginalt lavere kompensation for forsikrede ledige i Danmark hænger sam-men med, at dagpengene udgør 90 pct. af en relativ lav løn, og at den forsikrede ledige i modsætning til den ikke-forsikrede betaler arbejdsløshedskassebidrag.
Den lavere kompensation for ikke-forsikrede ledige i forhold til forsikrede ledige gælder især for enlige, som tidligere har haft en høj indkomst, og generelt for enlige uden børn.
Kompensationsgraden for forsikrede afhænger for det første af dagpengenes stør-relse set i forhold til den tidligere indkomst. Det er højest i Danmark og mindst i Is-land. I Island udbetales der et fast dagpengebeløb, uafhængig af den tidligere ind-komst i de første 10 dage, derefter et beløb beregnet ud fra den tidligere indind-komst op til et bestemt niveau i max 3 måneder, derefter igen et fast dagpengebeløb. For det andet afhænger kompensationsgraden af maksimumsbeløbenes størrelse, der er højest i Norge. I Finland er der ingen øvre grænse for dagpengenes størrelse. Men når indkomsten overstiger et vist niveau, er kompensationen dog kun 20 pct.
For familier med børn spiller det en rolle, om der gives et tillæg for børn, hvilket er tilfældet i Finland, Island og Norge. Dertil kommer, at størrelsen af såvel bolig-ydelsen som betalingen for daginstitutioner reguleres i forhold til indkomstens stør-relse. Dette har betydning for kompensationsgraden hos både forsikrede og ikke-forsikrede og er især medvirkende til at give enlige med børn en højt kompensations-grad.
81
Tabel 4.6 Kompensationsgrad for et arbejdsløshedsforsikret par, hvor laveste AW modtager arbejdsløshedsdagpenge, i pct. af disponibel indkomst ved arbejde 2013
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Par uden børn AW 50%; AW 75% 86 93 85 82 86 89 AW 75%; AW 100% 99 92 82 83 86 81 AW 100%; AW 125% 91 86 81 80 85 74 Par med to børn AW 50%; AW 75% 87 93 84 86 87 89 AW 75%; AW 100% 90 92 79 87 86 81 AW 100%; AW 125% 88 86 79 86 85 74
Tabel 4.7 Kompensationsgrad for en enlig ved arbejdsløshedsdagpenge i pct. af disponibel indkomst ved arbejde 2013
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
Enlig uden børn
AW 50% 92 83 78 66 86 72
AW 75% 73 82 66 66 67 56
AW 100% 58 68 59 59 66 43
AW 125% 48 54 54 42 57 37
Enlig med et barn
AW 50% 102 87 88 72 96 84
AW 75% 84 85 85 71 78 71
AW 100% 69 79 76 64 71 57
AW 125% 59 65 65 50 61 49
Tabel 4.8 Kompensationsgrad for en ikke-forsikret enlig uden børn i forbindel-se med arbejdsløshed pr. måned (december) 2013
Danmark Færøerne Finland Island Sverige
AW 50% 60 93 66 85 67
AW 75% 47 66 49 63 46
AW 100% 38 51 39 50 35
82
Figur 4.2 Ækvivalent disponibel indkomst pr. måned for et arbejdsløshedsfor-sikret par, når den der tjener mindst modtager arbejdsløshedsdag-penge i 2013
83
Figur 4.3 Ækvivalent disponibel indkomst for en enlig ved modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge, pr. måned (december) 2013 i KKP-Euro
AW 50% AW 75% AW 100% AW 125% 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 Enlig uden børn Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige KKP-Euro AW 50% AW 75% AW 100% AW 125% 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000
Enlig med 1 barn KKP-Euro
84
Figur 4.4 Kompensationsgrad for en enlig med et barn ved modtagelse af ar-bejdsløshedsdagpenge, AW 75 pct. 2007-20131)
1 AW 75 pct. anvendes som standardmål for enlige ved illustrering af kompensationsgrader i denne bog. Se afsnittet om indkomstfordeling i kapitel 2 for forklaring.
Figur 4.5 Kompensationsgrad et par med to børn, når den der tjener mindst modtager arbejdsløshedsdagpenge, AW 75/100 pct. 2007-20131)
1 AW 75 pct. / 100 pct anvendes som standardmål for par ved illustrering af kompensationsgrader i denne bog. Se afsnittet om indkomstfordeling i kapitel 2 for forklaring.
85
Figur 4.6 Kompensationsgrad for en ikke-forsikret enlig uden børn i forbindelse med arbejdsløshed, AW 75 pct. 2007-20131, 2)
1 AW 75 pct. anvendes som standardmål for enlige ved illustrering af kompensationsgrader i denne bog. Se afsnittet om indkomstfordeling i kapitel 2 for forklaring
2 For Færøerne skyldes fald, at figuren viser teoretisk behovsprøvet maksimalydelse indtil 2012, og efterfølgende aktuel skattepligtig ydelse til samme modtagergruppe
86
Tabel 4.9 viser antal personer berørt af arbejdsløshed i mindst én dag i de respektive år. En sammenligning af tabel 4.3 og 4.9 indikerer således, at relativt mange arbejds-løse finder beskæftigelse igen inden for mindre end ét år, men der er også forskelle mellem landene i længden af ledighedsperioderne.
Tabel 4.9 Antal personer (1.000), som har modtaget kontantydelse i mindst én dag i forbindelse med arbejdsløshed 2000-2013
Danmark Færøerne Finland1) Island2) Norge3) Sverige4) 2000 Forsikrede 490 2 340 7 165 629 Ikke-forsikrede 70 1 287 . . 65 I alt 560 3 603 7 165 681 I alt i pct. af arbejdsstyrken 20 12 23 4 7 16 2005 Forsikrede 470 3 329 10 172 523 Ikke-forsikrede 73 0 241 . . 92 I alt 543 3 549 10 172 601 I alt i pct. af arbejdsstyrken 20 10 21 6 7 13 2010 Forsikrede 330 1 408 27 170 327 Ikke-forsikrede 95 0 199 . . 38 I alt 421 2 580 27 170 359 I alt i pct. af arbejdsstyrken 16 7 22 15 7 7 2012 Forsikrede 327 1 333 23 133 254 Ikke-forsikrede 94 0 217 .. .. 39 I alt 421 1 522 23 133 286 I alt i pct. af arbejdsstyrken 16 5 20 13 5 6 2013 Forsikrede 329 1 367 19 132 267 Ikke-forsikrede 116 - 243 .. .. 38 I alt 445 1 615 19 132 298 I alt i pct. af arbejdsstyrken 17 5 23 10 5 6
Kilde: DK, Danmarks Statistik; FO, Hagstova Føroya; FI, Folkpensionsanstalten og Finansinspektionen; IS, Vinnumalastofnun; NO, Statistisk Sentralbyrå; SV, IAF
1 Som følge af ændringer i loven omkring kompensation for arbejdsløse indgår der i tallene fra 2010 også personer i beskæftigelsesfremmende tiltag, som ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge. Tidli-gere indgik kun personer, der modtog arbejdsløshedsdagpenge (hvoraf nogle har deltaget i beskæfti-gelsesfremmende tiltag)
2 Beregnet ud fra antal godkendte dagpengeansøgninger
3 Beregnet ud fra antal godkendte dagpengeansøgninger. Ny tiltags gruppering gældende fra og med januar 2009, med yderligere ændringer fra og med marts 2010
4 Der kan forekomme dobbeltregninger idet en person i løbet af et år både kan være talt med som forsikret og ikke forsikret. I 2011 var ca. 6.000 personer talt med både som forsikret og ikke forsikret. I 2012 fik ca. 7.000 personer både indkomstrelateret og grundbeløb
87