I alle de nordiske lande lægges der vægt på aktivering. Aldersgrænsen for iværksæt-telse af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er 18 år i Finland og 16 år i Island.
I Norge er aldersgrænsen 16 år med undtagelse af brugen af arbejdsmarkedsoplæ-ring, hvor aldersgrænsen er 19 år og oplæring i form af ordinæruddannelse, hvor al-dersgrænsen er 26 år. I Danmark er alal-dersgrænsen 15 år for visse tilbud. I Sverige varierer aldersgrænsen, afhængigt af foranstaltningen. Formålet med aktiveringen er primært at opkvalificere de ledige med henblik på ordinær beskæftigelse, men også at motivere dem til selv at søge beskæftigelse eller uddannelse.
I Danmark spiller aktivlinjen i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken en stadigt større rolle.
Ledige dagpengemodtagere under 30 år har senest efter 13 ugers ledighed ret og pligt til beskæftigelsestilbud i form af opkvalificering, virksomhedspraktik eller an-sættelse med løntilskud.
Ledige dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år har senest efter 9 måneders ledig-hed ret og pligt til beskæftigelsestilbud i form af vejledning og opkvalificering, virk-somhedspraktik eller ansættelse i løntilskud. Ledige dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, har ret og pligt til beskæftigelsestilbud senest efter 6 måneders ledighed. Alle dagpengemodtagere har endvidere ret og pligt til et nyt beskæftigelsestilbud, når de har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutning af det første beskæftigelsestilbud. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år skal have et påbud om at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Kontant-hjælpsmodtagere under 30 år har senest efter 13 uger ret og pligt til at tage imod et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover skal have et aktiveringstil-bud senest efter 19 måneder på kontanthjælp. Alle kontanthjælpsmodtagere, bortset fra personer fyldt 30 år, der ikke alene modtager hjælp på grund af ledighed, har desuden ret og pligt til et nyt aktiveringstilbud, når de har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter afslutning af det første aktiveringstilbud.
Ydelserne under beskæftigelsestilbuddene er dagpenge eller kontanthjælp. På Færøerne har der ikke været aktivering siden midten af 90’erne, hvor arbejds-løsheden var over 12 pct.
I Finland er de aktive foranstaltninger, som forbedrer beskæftigelsen, en vigtig del af den finske arbejdsmarkedspolitik. Ved hjælp af disse foranstaltninger skaber man arbejdspladser, forbedrer mulighederne for de langtidsledige samt forbedrer mulig-hederne for at få de unge ind på arbejdsmarkedet. Desuden skal foranstaltningerne forebygge langtidsarbejdsløshed samt reducere de regionale forskelle i arbejdsløshe-den. Man hjælper desuden ledige, som vil starte egen virksomhed.
Service til de, som er til rådighed for arbejdsmarkedet, udgør den vigtigste del af den aktive arbejdsmarkedspolitik. De typer af service, som bureauerne tilbyder, er arbejdsformidling, erhvervsvejledning, erhvervsrettede voksenuddannelser, informa-tion om uddannelse og erhverv samt erhvervsrettet revalidering.
I Island yder Arbejdsløshedsforsikringsfonden, foruden at varetage sin hovedopga-ve med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, tilskud til forskellige kurser for ar-bejdsløse, aktiveringsprogrammer og beskæftigelsesforanstaltninger.
88
I Norge er hovedformålet med arbejdsmarkedspolitikken at tilrettelægge en høj erhvervsdeltagelse og en god udnyttelse af arbejdskraften gennem et velfungerende arbejdsmarked og med et inkluderende arbejde. Det er arbejdsmarkeds- og vel-færdsetaten, der har ansvaret for at gennemføre de arbejdsmarkedspolitiske tiltag. Hovedsigtet er at få en ensartet opfølgning, der giver støtte til, at personer kan komme i arbejde. For arbejdsløse lægges der vægt på en aktiv jobsøgning i hele le-dighedsperioden, og der findes en række serviceforanstaltninger for både jobsøgende og arbejdsgivere, blandt andet en database over ledige job, hvori den jobsøgende også kan placere deres CV.
Arbejds- og velfærdsetaten bistår med formidling af tilgængelige jobs, samt in-formation og vejledning og opfølgning på den enkelte ved overgangen til arbejde. De arbejdsrettede tiltag skal sikre enten at få eller bibeholde et arbejde. Tiltagene skal normalt iværksættes, hvis det ikke har været muligt at få et ordinært arbejde og skal indrettes efter den enkeltes forudsætninger og behov og i lyset af situationen på arbejdsmarkedet. Unge skal prioriteres ved tiltag på det ordinære arbejdsmarked. Der eksisterer tre forskellige garantiordninger i Arbejdes- og velfærds-etaten, som skal sikre ungdommen et godt tilbud om opfølgning og bistand.
I Sverige er arbejds- og kompetencelinjen hovedhjørnestenen i den aktive ar-bejdsmarkedspolitik. Dette indebærer, at en arbejdsløs person, som ikke direkte kan få arbejde, i første omgang skal tilbydes en uddannelse eller en anden lempelig for-anstaltning, som har til formål at personen skal kunne få et regulært arbejde.
Der findes en jobudviklingsgaranti, der retter sig mod den, der er eller risikerer at blive langtidsarbejdsløs. Formålet med job- og udviklingsgarantien er væsentligt at forbedre de arbejdsløses muligheder for at få et regulært job på arbejdsmarkedet. Inden for garantien udarbejdes der individuelle handlingsplaner, der specificerer hvilke foranstaltninger, som arbejdsformidlingen kan tilbyde, samt hvad der kræves af deltagerne.
Personer med behov for arbejdslivsindrettet revalidering eller særlig vejledning kan få hjælp hos arbejdsformidlingen og et arbejdsmarkedsinstitut. Institutterne har særlige ressourcer og kompetence inden for arbejdsprøvning, praktisk arbejdsorien-tering, tilpasning af arbejdspladser m.v.
De konjunkturafhængige programmer og indsatser, der tilbydes, omfatter bl.a. ar-bejdsmarkedsuddannelser, der har til formål at forøge den enkelte arbejdssøgendes muligheder for at komme i arbejde samt at gøre det nemmere for arbejdsgiverne at ansætte personer med en passende arbejdskompetence. Desuden findes der praktik-ordninger, som skal give erhvervsorientering, praktik og erhvervserfaringer til ledige, der søger arbejde gennem arbejdsformidlingen. Der findes en jobgaranti for unge mellem 16 og 24 år. Formålet med jobgarantien er at tilbyde særlige tiltag på et tid-ligere stadium, for at unge skal få et arbejde eller påbegynde en uddannelse.
Derudover gives der tilskud til arbejdsgivere, hvor tilskuddet har til formål at sti-mulere arbejdsgiveren til at ansætte en arbejdsløs, ved at man delvis dækker ar-bejdsgiverens udgifter ved at ansætte en person, som har behov for en udvidet in-troduktion eller uddannelse. Desuden kan personer, som er arbejdsløse eller risikerer at blive arbejdsløs, i visse tilfælde få tilskud til at starte egen virksomhed. For per-soner med nedsat arbejdsevne findes der foranstaltninger, som gør det muligt at de pågældende kan arbejde med løntilskud enten hos offentlige eller private arbejdsgi-vere.
89
Tabel 4.10 Antal aktiverede i 2000-2013
Antal aktiverede i løbet af året Antal aktiverede på opgørelsestidspunktet/ gennemsnitligt antal aktiverede Aktiverede i pct. af arbejdsstyrken på opgørelsestidspunktet / i løbet af året
I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige
Danmark I alt 2000 221.534 34.828 87.239 10.507 3,2 2,6 I alt 2005 244.818 32.041 70.159 7.580 2,5 2,1 I alt 2010 392.036 67.607 101.999 16.192 3,8 4,5 I alt 2012 406.461 71.399 89.803 15.682 3,4 4,3 I alt 2013 374.396 60.642 76.463 13.059 2,9 3,6 Heraf: - Støttet beskæftigelse 168.783 23.590 35.249 4.362 1,3 1,2 - Uddannelse 303.571 53.375 41.213 8.698 1,6 2,4 - Andet1) .. .. .. .. .. Finland2) I alt 2000 226.077 62.748 83.660 18.873 3,2 5,6 I alt 2005 213.683 58.404 79.531 16.152 3,0 5,0 I alt 2010 263.249 63.534 100.146 18.118 3,7 5,7 I alt 2012 253.967 59.718 107.492 16.829 4,0 5,1 I alt 2013 264.185 61.610 107.588 19.083 4,0 5,8 Heraf: - Støttet beskæftigelse 78.532 16.802 31.808 6.474 1,2 2,0 - Uddannelse 41.423 6.857 26.193 4.368 1,0 1,3 - Andet 144.230 37.951 49.587 8.241 1,9 2,5 Island3) I alt 2000 3.811 764 .. .. 2,4 2,6 I alt 2005 6.325 1.271 .. .. 3,8 4,5 I alt 2010 15.208 4.095 .. .. 8,4 13,6 I alt 2012 15.877 3.609 .. .. 8,8 11,6 I alt 2013 12.267 1.832 .. .. 6,6 5,7 Heraf: - Støttet beskæftigelse 3.044 391 .. .. 1,6 1,2 - Uddannelse 6.537 842 .. .. 3,5 2,6 - Andet 2.686 599 .. .. 1,5 1,9 Norge4) I alt 2000 .. .. 11.439 3.520 0,5 1,1 I alt 2005 59.622 .. 13.150 4.087 0,5 1,3 I alt 2010 63.555 .. 16.119 5.162 0,6 1,4 I alt 2012 66.330 .. 16.822 5.353 0,6 1,4 I alt 2013 63.917 .. 16.313 5.036 0,6 1,3 Heraf: - Støttet beskæftigelse .. .. 1.482 .. 0,1 .. - Uddannelse .. .. 4.904 .. 0,2 .. - Andet .. .. 9.927 .. 0,4 .. Tabellen fortsætter
90
Tabel 4.10 Antal aktiverede i 2000-2013, fortsat
Antal aktiverede i løbet af året Antal aktiverede på opgørelsestidspunktet/ gennemsnitligt antal aktiverede Aktiverede i pct. af arbejdsstyrken på opgørelsestidspunktet / i løbet af året
I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige I alt 16-24-årige
Sverige I alt 2000 470.970 .. 166.159 .. 3,8 .. I alt 2005 595.138 .. 185.986 .. 4,1 .. I alt 2010 .. .. 309.679 .. 6,4 .. I alt 2012 .. .. 305.706 .. 6,6 .. I alt 2013 .. .. 403.679 .. 6,9 .. Heraf: - Støttet beskæftigelse .. .. .. .. .. .. - Uddannelse .. .. .. .. .. .. - Andet1) .. .. .. .. .. ..
Kilde: DK, Danmarks Statistik; FI, Arbets- och näringsministeriet, Statistikcentralen; IS, Vinnumalastofnun NO, Statistisk Sentralbyrå; SV, Socialdepartementet
1 De grupper, der lå under ”andet”, er lagt sammen med uddannelse, da flere ydelser ikke længere kan opdeles
2 På grund af ændringer i statistiksystemet, er de tal, som beskriver aktiveringstiltag forandrede siden år 2008. Tallene for de seneste år er mere dækkende, eftersom de indeholder aktiveringstiltag 3 Aktiverede i pct. af arbejdsstyrken i løbet af året
4 Fra 2006 er arbejdsstyrken for 15-24 år. Der gælder en ny tiltagsgruppering fra og med januar 2009, med yderligere ændringer fra og med marts 2010
Figur 4.7 Udviklingen i aktiveringen i pct. af arbejdsstyrken på opgørelses-tidspunktet 2000-2013 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 0 2 4 6 8 10 12 14 Pct. Danmark Finland Norge Sverige Island
91
Figur 4.8 Udviklingen i aktiveringen i pct. af 16-24 årige på opgørelsestids-punktet 2000-2013 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 0 2 4 6 8 10 12 14 Pct. Danmark Finland Norge Island
92