Det er et fælles træk for de nordiske landes pensionssystemer, at alle borgere ved lov er garanteret et vist minimum at leve for ved overgangen til pension, den såkald-te mindssåkald-tepension/grundpension. Dertil kommer lovfastsatsåkald-te arbejds- eller tillægs-pensioner for de, der har deltaget i arbejdslivet. Desuden findes der supplerende pensionsordninger indgået ved lov eller ved kollektive aftaler. I alle landene findes desuden forskellige private pensionsopsparinger, som ikke behandles i denne rapport.
Der kan ikke trækkes helt klare grænser mellem de tre pensionssystemer, navnlig ikke mellem tillægspensioner og supplerende pensioner.
Den nordiske statistik adskiller sig derved noget fra den europæiske statistik, hvor grund- og tillægspension/arbejdspension omtales samlet som den første søjle i pensi-onssystemet og de supplerende pensioner omtales som den anden søjle, mens de private pensioner, som ikke er medtaget i denne rapport, omtales som den tredje søjle i pensionssystemet.
I denne rapport behandles grundpensionerne i Danmark, Færøerne og Island samt den garanterede mindstepension i Finland, Norge og Sverige under et. Ligeledes be-handles arbejds– og tillægspensionerne under ét.
I Finland og Sverige er der vedtaget reformer, der betyder at grund/arbejds- og tillægspension udgør en helhed.
I stedet for todelingen mellem grundpension og tillægspension er alle uanset til-knytning til arbejdsmarkedet garanteret en mindstepension. De personer, der gen-nem beskæftigelse selv har optjent tilstrækkeligt tillægspension/arbejdspension får ikke den garanterede mindstepension. Selvom dette grundprincip er ens i det finske og svenske system, er pensionssystemerne opbygget vidt forskelligt.
I Danmark består grundpensionen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg samt den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), der alle indtægtsreguleres. Herudover er der mulighed for en række tillæg, hvoraf varmetillæg og helbredstillæg
126
indtægtsreguleres, mens venteprocenten ved opsat pension ikke indtægtsreguleres. Arbejds-/tillægspension består af ATP (Arbejdsmarkedets tillægspension), som ikke indtægtsreguleres. De supplerende pensioner i form af arbejdsmarkedspensioner ind-tægtsreguleres heller ikke. Det særlige børnetilskud til pensionister indtægtsregule-res.
For danske alderspensionister indgår dog kun arbejdsindkomster i indtægtsgrund-laget for alderspensionens grundbeløb.
På Færøerne modtager pensionister en pension, hvor ydelsen afhænger af civil-stand. En del af pensionen modregnes i den skattepligtige indkomst.
Der findes et tillægspensionssystem, der finansieres af parterne på arbejdsmarke-det. Der er tale om en solidarisk arbejdsmarkedspension, hvor alle personer fra 67 år, får udbetalt en månedlig ydelse. Udbetaling følger ikke af indbetaling, hvorfor denne pension i princippet fungerer som en grundpension, og behandles som sådan i denne publikation.
For pensionister med ingen- eller lav supplerende indkomst udbetales et særligt pensionstillæg. Der ydes desuden andre personlige tillæg til pensionister med forsør-gelsespligt over for børn og pensionister med særligt behov for pleje.
I Finland er arbejdspensionen den vigtigste del af pensionssystemet idet 85 pct. af pensionsudgifterne stammer fra arbejdspensionerne. Folkepensionen er helt af-hængig af arbejdspensionens størrelse. Der gives ikke folkepension, hvis arbejdspen-sionen pr. måned overstiger 1.302 EUR for enlige og ca. 1.160 EUR for gifte eller samboende i 2013.
De supplerende pensionsordninger spiller dog en meget lille rolle.
Folkepensionen er helt afhængig af arbejdspensionen, men andre indtægter (ud over pensioner) påvirker ikke folkepensionens størrelse. Siden 2008 er boligstøtten til pensionister ikke en del af pensionssystemet, men en selvstændig ydelse. Der findes ingen indkomstprøvede tillæg i almindelighed til personer, som modtager folkepensi-on (se Tabel 6.2.2). Ydelsen bliver dog højere, hvis man venter med at gå på pensifolkepensi-on til senere end den ordinære pensionsalder.
I Sverige modtager man garantipension, hvis man har en lav indkomstrelateret pension eller slet ingen indkomstrelateret pension. Den indkomstrelaterede pension kaldes indkomstpension og er baseret på de bidrag, der indbetales i hele den er-hvervsaktive tid. Som supplement findes der præmiepension, som er en fondsbaseret pension med fuld valgfrihed mellem forskellige fonde i pensionsmyndighedernes ”fondstorv” Man kan vælge svenske, udenlandske fonde og rentefonde.
I Island kan den lovfæstede grundpension også falde bort hvis pensionisten har væ-sentlige andre indkomster over et vist niveau.
I Norge er alle uanset tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet garanteret en mind-stepension ved funktionshæmning, eller ved opnået alder fra det fyldte 67. år. For at opnå mindstepension uden reduktion forudsættes som hovedregel 40 års bopælstid, som krav på tilstrækkelig tilknytning til den norske socialforsikring. For at modtage pension ud over dette må man (som hovedregel) gennem deltagelse i arbejdslivet have oparbejdet en tilstrækkelig tillægspension.
127 Tillægspensionssystemet er stadigvæk uændret i Danmark, Island og Norge, mens de supplerende pensionsordninger fortsat er gældende i alle de nordiske lande.
I optjeningssystemet for ny fleksibel alderspension i Norge (pensionsreformen) op-tjenes der nu indtægtspension, som for de fleste vil afløse tillægspension og grundpen-sion. 1954 er det første årstal, som kan få alderspension (delvis) efter det nye system.
Tabel 6.2.2 Pensionsmodtagere fordelt efter ydelser 20131)
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige
De nationale betegnelser for ydelser, der er omfattet af denne tabel
Folkepension Fólkapensjón
Alman-natryggingar Grunnpen-sjon Garantipen-sion
Modtagere af: Grundpension/ garanteret mindstepension Alle personer bosat i lan-det mindst 3 år Alle personer bosat i lan-det i mindst 3 år Alle personer bosat i lan-det mindst 3 år Alle personer bosat i lan-det mindst 3 år Alle personer bosat i lan-det mindst 3 år Alle personer bosat i lan-det mindst 3 år Bopælstidens længde for at opnå fuld grundpension 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år 40 år Tillægspension/
arbejdspension Lønmodtage-re . Lønmodtage-re og selv-stændige Lønmodtage-re og selv-stændige Lønmodtage-re og selv-stændige Lønmodtage-re og selv-stændige Supplerende
pensioner Lovfæstet for offentligt ansatte (tje-nestemænd) Lovfæstet for offentligt ansatte (tje-nestemænd) - - Lovfæstet for offentligt ansatte (tje-nestemænd) - Offentlige kollektive aftaler Offentlige kollektive aftaler - - Offentlige kollektive aftaler Offentlige kollektive aftaler Private kol-lektive afta-ler Private kol-lektive afta-ler - - Lovfæstet for ansatte i privat næring Private kol-lektive afta-ler
Kilde: Danmark, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold;
FO, Almannamálaráðið; IS, Tryggingastofnun rikisins; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet 1 Blandt andet som følge af tilpasning til reglerne i EØS-aftalen er reglerne for retten til grundpension i
de nordiske lande blevet tilnærmelsesvist ens. Overordnet kræves det, at man har været bosat i det pågældende land i mindst 3 år i den erhvervsaktive alder
I Island reguleres grundbeløbet for alderspensionister både i forhold til egen ar-bejdsindkomst, tillægspensionen og halvdelen af pensionistens kapitalindkomst. Til-svarende regler gælder også for pensionstillægget.
Arbejdspensionen og kapitalindkomst op til et bestemt niveau tages heller ikke med i reguleringen. Forskellige indkomstgrænser gælder for alderspensionister. Pen-sionen, både grundbeløb og tillæg, kan falde helt bort hvis pensionisten har væsent-lige andre indkomster over en vis indkomstgrænse.
I Norge er indkomstprøvningen af alderspensionen fra Folketrygden i forhold til ar-bejdsindkomsten for pensionister nu ophørt. For alle pensionister fastsættes
grund-128
pensionen (grunnytelsene) i forhold til for eksempel civilstand og ægtefællens ar-bejds- og kapitalindkomst. Ægtefæller og visse grupper af samboende og er som ho-vedregel ligestillet pensionsmæssig i forhold til niveauet for grundpensionen.
I Sverige er boligtillægget til pensionister indkomstprøvet. I forhold til en ny lov fra 2003 kan boligtillægget udbetales til de, der er bosat i Sverige og har en ydelse i form af fuld alderspension, aktivitets – eller sygeydelse, enkepension, særlig efterle-vendepension eller hustrutillæg. De, der har en hel pension eller en invaliditetsydel-se fra et andet EU land, kan få boligtillæg.