Indkomstmetoden er den internationalt mest anerkendte metode til måling af risiko for fattigdom på tværs af landegrænser. Der er tale om opgørelse af disponibel hustands-indkomst, og i udgangspunktet sætter indkomsten således en øvre grænse for hustan-dens forbrugsmuligheder og afledt heraf hustanhustan-dens velfærdsniveau. Traditionelt har nordiske lande foretaget opgørelse af 50 pct. af medianen af ækvivaleret disponibel indkomst, hvortil EU har stået bag tilsvarende 60 pct. af medianen i sine analyser.
Tabellerne 2.4 og 2.5 viser andelene af befolkningen, der lever i husstande med en indkomst under henholdsvis 50 og 60 pct. af medianen af den ækvivalente disponible indkomst i 2012.
Det skal dog bemærkes, at beregninger af risiko for fattigdom er sensitive i forhold til de definitioner, der anvendes. Det er især for enlige med børn, for enlige ældre og for par, hvor mindst den ene er fyldt 65 år, der er de største forskelle mellem landene og i forhold til EU-gennemsnittet.
At måle risiko for fattigdom ved hjælp af indkomstmetoden indebærer nogle udfor-dringer. Først og fremmest viser analyser baseret på denne metode, at nogle familier har lavere indtægt end andre. Hvorvidt de familier, der lever under niveauet for fat-tigdomsrisiko, lever et rimeligt liv, oplyser metoden intet om. Tilsvarende anvendes gælds- og ejendomsforhold ikke i opgørelsen, og derfor siger metoden heller intet om, hvorledes disse forhold påvirker familiernes mulighed for at leve et rimeligt liv.
Indkomstmetoden egner sig til at gøre sammenligninger af risiko for fattigdom mellem landene, da den ækvivalerede indkomst måles i forhold til medianen i hvert enkelt land. Imidlertid må andre metoder til måling af risiko for fattigdom anvendes ved sammenligning af levefod eller opfyldelse af sociale behov. Disse metoder be-skrives ikke nærmere her.
Tabel 2.4 Andel der lever i husstande med en indkomst på under 50 pct. af medianen af den ækvivalente disponible indkomst, pct. 20121
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige EU27
Enlige med børn 9,9 25,4 8,3 16,3 8,5 19,6 19,8
Enlige under 65 år 23,9 14,4 17,0 18,1 20,6 16,4 19,3
Par under 65 år 4,0 4,4 5,2 4,4 3,6 4,5 7,2
Par med børn:
- par med et barn 3,0 2,3 2,8 4,3 3,2 4,6 7,8
- par med to børn 1,7 3,5 2,3 3,6 1,0 4,1 9,8
Enlige 65+ 5,4 4,0 12,3 4,4 3,7 13,0 11,8
Par hvor mindst
den ene er 65+ 2,4 2,1 1,3 1,8 0,8 2,0 6,1
Alle husstande 7,5 4,2 6,0 5,4 5,7 7,6 10,3
Kilde: EU-SILC
1 Den reelle indkomst er 2011, fordi 2012-tal er baseret på 2011-indkomst
Indkomstmetoden viser generelt effekten af ordningerne i de nordiske lande, hvor særlige udsatte grupper kan modtage økonomisk støtte. Et formål med økonomisk omfordeling i de nordiske velfærdsstater, er at reducere befolkningsandelen, der
31 befinder sig i en økonomisk udsat position, selvom det kun er få af landene, der har udarbejdet målinger til at definere fattigdomsrisikoen nærmere.
Tabel 2.4 viser at enlige med børn i alle lande ligger under EU-gennemsnittet, mens tallet er noget højere på Færøerne, til forskel for gruppen af enlige under 65, hvor flere nordiske lande ligger over EU-gennemsnittet. Støtteordninger rettet mod familier med børn, som beskrevet i kapitel 3, kan forklare en del af denne forskel.
Ydermere viser tabel 2.4, at der i Finland og i Sverige forekommer en højere andel af enlige ældre i hustande med lav indkomst. Forhold der kan forklare dette, er nærmere beskrevet i kapitel 6.
Generelt viser opgørelsen at andelen af hustande, der består af par, ligger lavt i alle nordiske lande.
Tabel 2.5 Andel der lever i husstande med en indkomst på under 60 pct. af medianen af den ækvivalente disponible indkomst, pct. 20121)
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige EU27 Enlige med børn 20,8 46,5 21,9 28,4 19,1 35,9 34,5 Enlige under 65 år 30,3 20,9 29,3 25,2 27,3 26,7 27,1
Par under 65 år 6,3 7,9 8,8 5,8 5,2 7,3 10,9
Par med børn:
- par med et barn 5,4 4,8 6,6 6,8 6,0 8,6 12,7
- par med to børn 4,6 5,9 6,2 6,9 2,9 6,6 15,9
Enlige 65+ 20,6 50,3 38,4 7,7 26,8 35,7 23,7
Par hvor mindst
den ene er 65+ 11,2 4,3 6,3 2,7 1,4 6,6 12,6
Alle husstande 13,0 9,3 13,7 9,2 10,5 14,0 16,8
Kilde: EU-SILC; FO, Hagstova Føroya
1 Den reelle indkomst er 2011, fordi 2012-tal er baseret på 2011-indkomst
Andelen af husstanden, som vist i tabel 2.5, repræsenterer en større indkomst-gruppe end tabel 2.4, og derfor naturligt også større andel af husstandene i de nordi-ske lande. For gruppen enlige med børn er andelen på Færøerne og i Sverige højere end EU-gennemsnittet, og øvrige lande ligger noget under. For den øvrige gruppe af enlige under 65 år, ligger alle lande omkring EU-gennemsnittet, bortset fra Færøerne der ligger under, og Danmark og Finland, der ligger over.
Sammenlignet med tabel 2.4, er der i tabel 2.5 ikke samme forskel mellem de to husstandstyper, og det kan kun i nogen grad argumentere for, at sociale overførsler til familie og børn, kan forklare dette. For Færøerne er effekten af fripladsordningen til børneinstitutioner med til at præge dette forhold.
I de nordiske lande er andelen af husstande med par i risiko for fattigdom, lav i forhold til EU-gennemsnittet.
En særlig gruppe er enlige over 65 år, hvor der er stor forskel mellem landene. Hø-jest er Færøerne, og lavest er Island. De øvrige lande ligger omkring eller over EU-gennemsnittet. Regelbeskrivelsen i kapitel 6 vedrørende ældre kan i nogen grad for-klare dette forhold, herunder opgørelse af andelen af ældre i de nordiske lande, der modtager laveste socialpension.
32
Figur 2.7 Enlige med børn, der lever i husstande med en indkomst på under 60 pct. af medianen af den ækvivalente disponible indkomst, pct., 2003-2013 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Pct. Danmark Finland Island Norge Sverige EU27 Kilde: EU-SILC
For hustande i samme indkomstniveau, der alene består af enlige med børn, viser udviklingen i figur 2.7 et lignende stabilt niveau i Danmark og Finland. Derimod er niveauet i Sverige vokset kraftigt og ligger på niveau med gennemsnittet i EU-landene og dermed med den højeste andel af alle nordiske lande. Udviklingen i Norge og Is-land har vist en faldende tendens de senere år og dermed en reduktion i antallet af berørte hustande.
33
Figur 2.8 Den samlede befolkning, der lever i husstande med en indkomst på under 60 pct. af medianen af den ækvivalente disponible indkomst, pct., 2003-2013 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Pct. Danmark Finland Island Norge Sverige EU27 Kilde: EU-SILC
Udviklingen vist i figur 2.8 for husstande med ækvivaleret disponibel indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten i de nordiske lande viser, at alle lande er under det generelle niveau i EU, og dermed er færre husstande i risiko for fattigdom. I Danmark, Finland og Sverige er niveauet nogenlunde stabilt, hvor det i Norge og Is-land har været faldende siden 2009.
34
Kapitel 3
Familier og børn
Dette kapitel beskriver familiesammensætningen i de nordiske lande samt regler om og antal modtagere af forskellige ydelser i forbindelse med børnefødsler. Der beskri-ves derudover forskellige typer af børnepasning for børn i førskole- og skolealderen. Mens de nordiske lande anvender næsten samme andel af de sociale udgifter i pct. af BNP til familier og børn, er der en noget større forskel på EU-landenes udgiftsmøn-ster.
Tabel 3.1 Udgifter til familier og børn i pct. af BNP i EU, Færøerne, Island og Norge 2011
Danmark 4,1 Belgien 2,2 Italien 1,4 Slovakiet 1,8
Færøerne 5,5 Bulgarien 1,9 Letland 1,1 Slovenien 2,2
Finland 3,3 Cypern 2,0 Litauen 1,7 Spanien 1,4 1)
Island 2,8 Estland 2,0 Luxemburg 3,6 Storbritannien 1,9 1)
Norge 3,1 Frankrig 2,5 Malta 1,2 Tjekkiet 1,2
Sverige 3,1 Grækenland 1,8 Polen 1,3 Tyskland 3,1
Holland 1,2 Portugal 1,2 Ungarn 2,8
Irland 3,4 Rumænien 1,5 Østrig 2,8
1 Foreløbige data
Kilde EUROSTAT: Database for Social Protection Expenditure and Receipts ; FO, Almannamálaráðið De nordiske lande adskiller sig fra de øvrige europæiske lande ved, at kvinder har en høj erhvervsfrekvens (jf. kapitel 4). Dette øger behovet for pasningstilbud til bør-nene, mens forældrene er på arbejde. Desuden er pasning af børn placeret under uddannelsessystemet i det øvrige Europa, og derfor er tallene i tabel 3.1 ikke helt sammenlignelige.
Et karakteristisk træk ved de nordiske familier er, at der er relativt mange enlige forældre med børn. I alle landene er der betydeligt flere enlige kvinder med børn end enlige mænd med børn. De mange enlige med børn skyldes de hyppigt forekom-mende opbrud i familieforholdene.
35
Tabel 3.2 Antal husholdninger fordelt efter familietype, 2013
Danmark4) Finland Island1) Norge Sverige2,3) Antal husholdninger familier med børn i alderen 0-17 år (1.000) 771,9 575,7 49,0 636,0 1.113,2 - i pct. af alle familier 26,5 19,1 39,2 19,4 Heraf (pct.): - Gifte 59,1 60,5 56,3 53,7 77,5 - Samboende 17,3 19,0 24,3 24,8 - Enlige 23,6 20,6 19,5 21,5 22,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Fordelingen af børn (pct.) - 1 barn 41,9 43,5 40,8 45,1 43,4 - 2 børn 42,3 38,3 38,9 39,0 42,0 - 3 eller flere børn 15,8 18,2 20,2 15,9 14,5 Gennemsnitligt antal børn pr. husholdning 1,8 1,8 1,6 1,7 1,7 Antal husholdninger uden børn (1.000) 2.128,8 2.437,7 75,2 1.722,0 4.623,3 Heraf (pct.): - Gifte 26,7 25,2 46,5 29,7 26,8 - Samboende 8,6 9,0 5,2 7,5 - Enlige 64,7 65,8 48,3 62,9 73,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enlige med børn (pct.): Mænd 18,1 13,7 8,9 19,9 23,0 Kvinder 81,9 86,3 91,1 80,1 77,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enlige uden børn (pct.): Mænd 50,5 51,2 49,3 49,6 49,0 Kvinder 49,5 48,8 50,7 50,4 51,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Gennemsnitligt antal personer pr. husholdning 1,9 1,8 2,5 2,2 1,7
Kilde: DK, Danmarks Statistik; FI, Statistikcentralen; IS, Hagstofa Islands; NO, Statistisk sentralbyrå; SV, Statistiska Centralbyrån
1 Tallene er hentet fra Hagstofa Islands udvalgsundersøgelse vedrørende levevilkår (EU-Silc)
2 Tallene er fremskrevet med hjælp af simuleringsmodellen FASIT og bygger på SCB's udvalgsundersø-gelse vedrørende husstandenes økonomi
3 Samboende inkluderet i gifte
4 Herudover er der 15.940 familier bestående af ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Hjemmeboende børn i alderen 0-24 år
Figur 3.1 viser de gennemsnitlige disponible indkomster fordelt på familietyper målt i KKP–euro i 2012. Indkomsten er justeret (ækvivalent indkomst) i forhold til husstan-dens størrelse og sammensætning for at gøre de forskellige husholdningsstørrelser mere sammenlignelige (se bilag 1).
Formålet med figur 3.1 er at sammenligne forskellige husholdninger efter familie-typer, hvor figuren viser den disponible indkomst for de voksne i husstanden, hvorfor
36
husstande uden børn kun omfatter husstande uden ældre medlemmer. Især under enlige husstande er der mange studenter og andre, der ikke er i kontinuerligt arbej-de. Dette forklarer delvist de relativt lave indkomster for enlige voksne husstanarbej-de. I alle landene har enlige forsørgere de laveste indkomster.
I alle landene har par med mange børn en lavere indkomst end par uden børn eller et par med et barn. Antallet af børn forøger den divisor, der er anvendt til at bereg-ne den ækvivalente indkomst.
Desuden er der adskillige andre faktorer, der bidrager til niveauet i indkomsterne for de forskellige husholdninger efter familietyper. Beskæftigelsesgraden og uddan-nelse vil variere for de forskellige husholdninger efter familietyper, ligesom den gen-nemsnitlige lønindtægt stiger med alderen.
Figur 3.1 Ækvivalente gennemsnitlige disponible indkomster fordelt på familie-typer KKP-Euro 20121)
Kilde: EU-SILC data. Gennemsnitlig ækvivalent nettoindkomst i KKP 1 Den reelle indkomst er 2011, fordi 2012-tal er baseret på 2011-indkomst 2 2010
37