I Danmark kan der efter førtidspensionsreformen i 2003 kun nytilkendes én form for førtidspension. Den nye førtidspension tilkendes personer med en varigt nedsat ar-bejdsevne af et sådant omfang, at personen ikke kan blive selvforsørgende gennem beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob.
I Danmark har antallet af ny tilkendelser været faldende siden 2010, faldet forventes at tiltage med de nye regler, som trådte i kraft 1. januar 2013.
På Færøerne er der ikke sket væsentlige lovmæssige ændringer, der har haft ind-flydelse på antallet af nytilkendelser.
I Finland har der været et fald i antallet af førtidspensionsmodtagere, og det fal-der fortsat svagt.
I Island har der været en gradvis stigning af førtidspensionister på omkring 3 pct. hvert år.
Både i Norge og Sverige er der sket stramning i reglerne for tilkendelse af førtids-pension (syge-/aktivitetsydelse).
161
Tabel 6.3.7 Antal pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/ mindstepension og/eller tillægs-/arbejdspension absolut og i pct. 2013
Danmark2) Færøerne Finland Island3) Norge Sverige4) Antal 18-19 år1) 1.151 12 1.577 217 984 3.064 20-29 " 11.301 73 12.098 1.841 9.462 29.019 30-39 " 24.156 89 18.314 2.655 19.224 23.439 40-49 " 55.980 177 33.365 3.951 51.636 62.693 50-54 " 92.671 112 31.549 2.370 41.846 55.198 55-59 " - 118 57.262 2.422 58.782 77.848 60-64 " 57.925 167 87.707 2.821 81.159 112.341 I alt 18-64 år1) 243.184 748 241.872 16.277 263.093 363.602 65-66 år . 89 . 1.234 42.793 . Pct. 18-19 år1) 0,5 1,6 0,7 1,3 0,4 0,8 20-29 " 4,6 9,8 5,0 11,3 3,6 8,0 30-39 " 9,9 11,9 7,6 16,3 7,3 6,4 40-49 " 23,0 23,7 13,8 24,3 19,6 17,2 50-54 " 38,1 15,0 13,0 14,6 15,9 15,2 55-59 " - 15,8 23,7 14,9 22,3 21,4 60-64 " 23,8 22,3 36,3 17,3 30,8 30,9 I alt 18-64 år1) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: DK, Danmarks statistik; FO, Almannamálaráðið; FI, Pensionsskyddscentralen ock
Folkpensionsan-stalten; IS, Tryggingastofnun rikisins; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet; SV, Försäkringskassan 1 For Finland og Norge starter aldersgruppen ved 16 år og ved 17 år for Island og ved 19 år for Sverige 2 Antal modtagere pr. januar 2013. Tal i aldersgrupperne 50-54 år og 55-59 år er slået sammen og står
ud for kategorien 50-54 år 3 2012
162
Tabel 6.3.8 Modtagere af førtidspension og nytilgang af førtidspensionister efter køn, 2013
Modtagere Nytilgang Nytilgang i pct. af befolk-ningen i den berettigede alder Danmark1) Mænd 113.759 6.956 0,4 Kvinder 134.013 7.664 0,4 Færøerne Mænd 725 .. .. Kvinder 815 .. .. Finland Mænd 125.324 11.269 0,6 Kvinder 116.548 11.691 0,7 Island2,3) Mænd 7.250 172 0,2 Kvinder 11.154 323 0,3 Norge4) Mænd 129.748 9.973 0,6 Kvinder 176.138 13.931 1,0 Sverige5,6) Mænd 151.041 9.109 0,3 Kvinder 212.561 9.916 0,4
Kilde: DK, Ankestyrelsen; FO, Almannamálaráðið; FI, Pensionsskyddscentralen ock Folkpensionsanstal-ten; IS, Tryggingastofnun rikisins; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet; SV, Försäkringskassan 1 Antal modtagere er opgjort primo året
2 Pensionsalder 17-66 år 3 2012
4 Pensionsalder 18-67 år. Tilgangen er sett i forhold til den ikke-uføre befolkningen 5 Syge og aktivitetsydelse erstatter fra og med 2003 førtidspensionen
163
Figur 6.3.3 Pensionister, der modtager førtidspension i form af grund-/ mindste-pension og/eller tillægs-/arbejdsmindste-pension i pct. af befolkningen 16/18-64/66 år, 2000-20131, 2) 0 3 6 9 12 15 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige Mænd Pct. 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 0 3 6 9 12 15 Kvinder Pct.
Kilde: DK, Danmarks Statistik; FO, Almannamálaráðið; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet
1 I Sverige erstatter aktivitets– og sygeydelsen førtidspensionen fra og med 2003. Nye ydelser gives til personer i alderen 19-64 år
2 Norge: Fra 1. marts 2010 blev personer, som modtog tidsbegrænset invaliditetsydelse, overført til en ny ydelse kaldet arbeidsavklaringspenge (revalidering). Herefter viser figuren kun modtagere af varig invalidepension, og antallet er derfor mindre end i 2009
Revalideringsydelser
Personer, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan få hjælp til uddannelse, optræning og omskoling, når det anses for påkrævet af hen-syn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og forsørge sin familie. Der kan også ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelsen. Uddannelse kan bestå i optræning eller oplæring på det almindelige arbejdsmarked. Hjælpen ydes i form af løn eller løntilskud. Endelig kan der ydes særskilt hjælp til anskaffelse af værktøj og arbejdsredskaber og til iværksættelse af selvstændig virksomhed.
I Danmark ydes hjælpen i form af en fast revalideringsydelse, som svarer til dag-pengemaksimum. Udbetalingen af revalideringsydelsen forudsætter, at der er iværk-sat en revalidering efter en fastlagt erhvervsplan. Ydelsen udbetales indtil erhvervs-planen er gennemført, normalt dog højst i 5 år. For unge under 25 år udgør revalide-ringsydelsen det halve.
164
På Færøerne er lov om arbejdsfremmende tiltag sat i kraft i 2013. Loven omhand-ler blandt andet revalidering og arbejdstræning, og ydelsen i forbindelse med aktivi-teter ifølge loven afhænger af alder og forsørgelsespligt.
I Finland er revalideringsdagpenge, som betales fra Folkpensionsanstalten af sam-me størrelse som sygedagpengene. Dagpengenes størrelse fra ulykkes- og trafikforsik-ringerne samt fra arbejdspensionsanstalterne er i princippet næsten af den samme størrelse som man skulle have haft i arbejdsindkomst i samme periode.
I Island udbetales en revalideringsydelse af socialforsikringen, når den tilskade-komne ikke længere har ret til syge- eller arbejdsskadedagpenge. Som regel kan ydelsen højst oppebæres i 12 måneder, eller indtil der er truffet beslutning om den funktionshæmmedes fremtid. Ydelsen svarer til førtidspensionen og tildeles efter de samme kriterier. Ydelsen kan aldrig udbetales i mere end 18 måneder. Alle, der mod-tager revalideringsydelse, skal gennemgå undersøgelser og behandlinger i den tid, ydelsen modtages.
I Norge blev tre revalideringsydelser slået sammen til én ydelse med virkning fra 1. marts 2010. For at have ret til den nye ydelse, arbeidsavklaringspenge, skal modta-geren være under aktiv behandling, deltage på et arbejdsrettet tiltag eller modtage anden opfølgning med det sigte at skaffe sig, eller beholde, et arbejde.
Denne ydelse gives til personer, der som regel har opbrugt deres sygedagpengeret, men hvor arbejdsevnen forsat er nedsat med mindst 50 pct. Ydelsen kan gives i op til 4 år med mulighed for forlængelse i særlige tilfælde, og den beregnes ud fra pensi-onsgivende indtægt, udbetalt det sidste år, eller som et gennemsnit af de sidste tre år før, arbejdsevnen blev nedsat med mindst 50 pct. Ydelsen udgør 66 pct. af bereg-ningsgrundlaget, som maksimalt kan være seks gange grundbeløbet3 i folketrygden.
I Sverige gives der i forbindelse med revalidering en række erstatninger og ydelser. I forbindelse med revalidering kan der blandt andet gives en revalideringsydelse og særlige ydelser i stedet for sygedagpenge. Revalideringsydelsen gives da til personer, som deltager i erhvervsrettet revalidering, og de særlige ydelser skal dække udgif-terne, som der er ved revalideringen for eksempel til rejser. De erhvervsrettede re-valideringsforanstaltninger, som kan blive aktuelle, er eksempelvis arbejdstræning, udredning ved et arbejdsmarkedsinstitut og uddannelse.
165
Tabel 6.3.9 Personer, som har modtaget revalideringsydelse 2013
Danmark1) Færøerne Finland2) Island3) Norge4) Sverige5) Personer som har modtaget
revalideringsydelse i løbet af året
Mænd 5.264 265 44.506 737 87.113 7.137
Kvinder 7.416 345 67.732 1.238 123.254 15.415
I alt 12.680 610 112.238 1.957 210.367 22.552
I alt pr. 100.000 indbyggere 226 1.257 2.073 604 4.141 235
Personer som modtog revalide-ringsydelse pr. december
Mænd 3.447 91 18.878 444 66.580 2.697
Kvinder 4.780 137 27.476 807 96.612 5.599
I alt 8.227 228 46.354 1.251 163.192 8.296
I alt pr. 100.000 indbyggere 147 470 856 386 3.212 86 Kilde: DK, Danmarks Statistik; FO, Almannamálaráðið; FI, Pensionsskyddscentralen ock
Folkpensionsan-stalten; IS, Tryggingastofnun rikisins; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet; SV, Försäkringskassan 1 Modtagere af revalideringsydelse, herunder revalideringsydelse ved virksomhedspraktik
2 Omfatter revalideringsdagpenge og service som udbetales fra Folkpensionsanstalten (derudover udbe-talte arbejdspensionsansudbe-talterne i løbet af 2013 revalideringspenge/service til 13.016 personer, 6.151 mænd og 6.865 kvinder)
3 2012
4 Fra 1. marts 2010 blev ydelserne revalideringspenge (attføringspenge) og tidsbegrænset invalidepen-sion indlemmet i Arbeidsavklaringspenge
5 Omfatter kun personer med revalideringsydelse. Personer som modtager særlige ydelser kan ikke opgøres
Arbejdsskadeserstatninger
I alle nordiske lande modtager personer, som har været udsat for en arbejdsskade enten sygedagpenge eller en ydelse, som svarer til disse ved midlertidigt tab af er-hvervsevne. Ved langvarigt eller permanent tab af erhvervsevne udbetales der før-tidspension eller en ydelse, som kan sidestilles med denne.
Ved arbejdsskade forstås ulykkestilfælde på arbejdet og erhvervsbetinget sygdom, som forårsager midlertidigt eller permanent tab af arbejdsevne.
I alle landene er der etableret obligatoriske arbejdsskadeforsikringer, men efter lidt forskellige regelsæt. Fra arbejdsskadeforsikringen udbetales der erstatninger ved mén samt erstatning for den tabte arbejdsevne, enten i form af engangsydelser eller som månedlige ydelser. Normalt dækker arbejdsskadeforsikringen også udgifter til behandlinger, som ikke er dækket af den almindelige sygeforsikring.
I Danmark ydes der erstatning for tabt erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har ned-sat arbejdsevnen med mindst 15 pct. Der ydes desuden et engangsbeløb, hvis mén-graden er 5 pct. og derover. En erstatning for tabt arbejdsevne kan udbetales som en engangserstatning, hvis tab af arbejdsevne bliver fastsat til mindre end 50 pct. Hvis tab af arbejdsevne bliver fastsat på 50 pct. eller derover, bliver erstatningen udbe-talt som en løbende ydelse en gang om måneden.
På Færøerne ydes der dagpenge, hvis den tilskadekomne ikke er i stand til at gen-optage arbejdet i samme omfang som tidligere. Dagpengene kan maksimalt udgøre 80 pct. af årslønnen. Der kan også ydes invaliditetserstatning, hvis arbejdsskaden har
166
forringet den tilskadekomnes erhvervsevne med 5 pct. eller derover. I Finland har man ret til pension, hvis arbejdsevnen er reduceret med mindst 10 pct. Den pension, som udbetales til en person, som er helt uarbejdsdygtig udgør 85 pct. af tidligere arbejdsindkomst. Til en delvis (partiel) arbejdsudygtig arbejdstager, udbetales der en del af den fulde pension, som svarer til nedgangen i erhvervsevnen. Erstatningsni-veauet for pension på grund af ulykker falder til 70 pct. af arbejdsindkomsten, når den pågældende fylder 65 år. Ulykkespensionen til en delvis uarbejdsdygtig reduce-res tilsvarende, når den pågældende fylder 65 år.
I Island er det retten til løn under sygdom (fravær på grund af en ulykke), som har den største betydning for den skadelidte. Men for personer, som ikke har ret til løn, eller når den periode, hvor man kan modtage løn er ophørt, modtager de pågælden-de dagpenge fra pågælden-den almene arbejdsskapågælden-deforsikring. Denne ypågælden-delse er et fast beløb, som er uafhængig af den løn, man havde, da ulykken indtraf. Ydelsen betales nor-malt ikke i mere end 52 uger. Hvis arbejdsevnen er nedsat med 10-49 pct. betales førtidspension i form af et engangsbeløb, men hvis arbejdsevnen er nedsat 50 pct. eller mere, betales førtidspension efter de almindelige regler.
I Norge kan der opnås uførepension, hvis en erhvervsskade eller arbejdsulykke nedsætter arbejdsevnen med 30 pct., hvor der normalt kræves mindst 50 pct. ned-sættelse af arbejdsevnen for at få tildelt uførepension. Der tildeles erstatning ved mén, hvis mén-graden er 15 pct. eller derover.
I Sverige ydes der erstatning i form af livrenter, såfremt arbejdsevnen er varigt nedsat med mindst en femtendedel (6,6 pct.). Livrenten beregnes normalt på grund-lag af den forsikredes sygedagpengeberettigede indkomst. Livrenten beregnes ved at sammenligne den forventede indkomst, hvis skaden ikke var indtruffet, med den ind-komst, hun eller han beregnes til at kunne få efter skaden. Livrenten er forskellen mellem indkomsterne, men kan aldrig blive højere end 7,5 prisbasisbeløb pr. år.