• No results found

Ændringer i de sociale udgifter til ældre fra 2011 til 2012

I Danmark steg udgifterne fra 2011-2012 med 2,4 mia. DKK, svarende til en stigning på 0,9 pct. Stigningen kan fordeles nogenlunde ligeligt mellem en stigning i kontant-ydelser til ældre samt en stigning i servicekontant-ydelser.

På Færøerne er udgiften til ældre næsten den samme fra 2011 til 2012. Den sam-lede udgift er 0,4 pct. mindre på trods af en stigning i udgiften til kontantydelser, modsvarende et fald i udgiften til service.

I Finland steg de sociale udgifter til ældre med 5,2 pct. målt i faste priser. Udgif-terne til kontantydelser steg med steg med 5,5 pct. Stigningen i udgifUdgif-terne skyldtes hovedsagelig højere udgifter til alderspensioner. Antallet af pensionister steg med

147 ca. 48.500, og de nytilkomne pensionister modtog højere pension. Udgifterne til ser-viceydelser steg med 3,1 pct.

I Island steg udgifterne til ældre med 2,9 pct. fra sidste år målt i 2012 priser. Ud-gifter til kontantydelser steg med 2,7 pct., udUd-gifter til tillægspensionen steg med 5,2 pct. og udgifter til grundpension er næsten uændret. Udgifter til serviceydelser steg med 4,0 pct. i faste priser. Antallet af modtagere af alderspension steg med 730 per-soner eller 2,8 pct.

I Norge steg udgifterne til de ældre med 10,1 pct. målt i faste priser. Kontantydel-serne steg med 11,3 pct., mens udgifterne til serviceydelser steg med 6,6 pct. Kon-tantydelserne udgjorde 75,5 pct. af de totale udgifter til ældre.

I Sverige steg udgifterne til ældre med 4,3 pct. målt i faste priser fra 2011 til 2012. Disse udgifter består hovedsageligt af kontantydelser, idet pensioner steg med 5,1 pct. Udgifterne til serviceydelser var næsten uforandrede.

Tabel 6.2.15 Udgifter til og finansiering af pensioner, andre kontantydelser og service til ældre 2012, i national valuta

Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige

Kontantydelser, mio. A. Alderspensioner 203.785 748 18.265 92.641 172.685 355.205 Heraf: a. Grund/mindstepension 105.679 683 1.590 35.947 58.646 74.669 b. Tillægs-/arbejdspension 11.903 - 16.518 56.694 92.269 179.953 c. Supplerende pension 86.202 61 156 - 19.170 100.583 B. Særlige alderspensioner 19.158 41 1.199 - 5.768 -C. Delpensioner 22 - 218 - 142 -D. Øvrigt - 22 45 - - 588 Kontantydelser i alt 222.965 811 19.727 92.641 178.594 355.793 Serviceydelser, mio. A. Institutioner m.v. - 196 713 4.516 31.029 53.326 B. Hjælp til udførelse af dagliglivsfunktioner - 133 674 1.702 21.321 26.859 C. Øvrigt 40.670 17 942 2.064 5.561 3.160 Serviceydelser i alt 40.670 345 2.329 8.282 57.911 83.345 Udgifter i alt, mio. 263.635 1.156 22.055 100.922 236.505 439.138 Udgifter i pct. af BNP 14,4 8,5 11,5 5,9 8,1 12,4 Finansieret af (pct.) - Det offentlige 58,1 71,5 20,4 23,8 45,1 27,4 - Arbejdsgivere 22,9 14,7 60,8 56,6 33,7 50,7 - Forsikredes præmier og særskatter 19,0 13,8 18,7 20,0 21,2 21,9 Ændringer 2011-2012 i 2012-priser - Mio. 2.405 -5 1.096 2.797 21.736 -421.140 - Pct. 0,9 -0,4 5,2 2,9 10,1 -100,0

Kilde: DK, Danmarks Statistik; FI, Institutet för hälsa ock välfärd; IS, Tryggingastofnun rikisins; NO, Statistisk Sentralbyrå

148

Tabel 6.2.16 Udgifter til kontantydelser til ældre i KKP/capita og pr. pensionist 2012

Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige

Kontantydelser pr. capita 3.700 376 2.982 1.642 2.819 3.182 Alderspension pr. pensionist 19.104 9.243 12.722 14.005 17.999 15.052 Serviceydelser pr. person

65 år og ældre 3.153 2.573 1.764 590 4.094 3.688 Samlede ydelser til ældre pr. capita 4.375 2.221 3.334 1.788 3.733 3.927

Figur 6.2.6 Udgifter til pensioner, andre kontantydelser og service til ældre 2000-2012, i pct. af BNP

Kilde: DK, Danmarks Statistik; NO, Statistisk Sentralbyrå

Egenbetaling

Egenbetaling for ophold på plejehjem, institutioner for ældre og for hjemmehjælp foregår efter forskellige regelsæt i de nordiske lande.

Betingelserne for egenbetaling for ophold på plejehjem/alderdomshjem fastsæt-tes centralt (statsligt) i Danmark, Færøerne, Finland, Island og Norge, men decen-tralt (kommunalt) i Sverige.

I Danmark får beboere på plejehjem m.v. udbetalt pension og må heraf selv betale for de ydelser, de modtager som led i plejehjemsopholdet. Det drejer sig for eksempel om husleje, kost, frisør og vask. Derimod skal de ikke betale for pleje og rengøring.

149 Den varige hjemmehjælp er gratis. Derimod betales der for midlertidige hjemme-hjælp, afhængigt af indkomsten. Egenbetalingen til plejehjem og hjemmehjælp ud-gjorde tilsammen 1,7 mia. DKK i 2013, svarende til 4 pct. af de samlede udgifter.

På Færøerne betaler beboere på plejehjem og i bofællesskab husleje efter cen-tralt fastsatte regler. Huslejen består af boligafgift og en serviceafgift. Sidstnævnte består af et grundbeløb og et indkomstreguleret tillæg. Egenbetalingen til hjemme-hjælp er afhængig af husstandens indkomst. Egenbetalingen til hjemmehjemme-hjælp udgør ca. 3 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.

I Finland er egenbetalingen for langtidspleje af ældre afhængig af patientens ind-tægt. Den kan højest udgøre 85 pct. af nettoindkomsten og til personlig brug skal der være mindst 99 Euro per måned. I 2011 udgjorde egenbetalingen for institutionsop-hold 21 pct. af de samlede udgifter. For kontinuert hjemmepleje kan der opkræves en passende månedsafgift, som bestemmes af ydelsens kvalitet og omfang samt mod-tagerens betalingsevne og husstandens størrelse. Egenbetalingen udgjorde ca. 18 pct. af de samlede udgifter til hjemmehjælp.

I Island er egenbetaling for plejehjem afhængig af indtægten. De, som kun har grundpension, betaler den til deres ophold og får udbetalt et fastsat beløb, som kal-des for ”lommepenge”. Resten af udgifterne betales af staten for dem, som kun har grundpension. De, som har højere indtægter, betaler mere for deres ophold, men der findes et loft, som ikke kan overskrides. Alle ydelser i plejehjemmet er inklusive, med undtagelse af frisør og fodpleje, som kan købes på stedet på nogle af pleje-hjemmene. Egenbetalingen til hjemmehjælp fastsættes af enkelte kommuner. I Norge er egenbetalingen for institutionsophold afhængig af indtægten og beregnes ud fra centralt fastsatte forskrifter. Egenbetalingen udgør op til 75 pct. af folketrygdens grundbeløb2fratrukket et fribeløb. Af indtægter over folketrygdens grundbeløb betales op til 85 pct. Betalingen skal begrænses således, at alle beholder 25 pct. af folketryg-dens grundbeløb i tillæg til fribeløbet. Egenandelen må ikke overstige de reelle op-holdsudgifter. National statistik viser, at egenbetaling i institutioner i gennemsnit ud-gør lidt over 15 pct. af de samlede udgifter til driften af institutionen. Egenbetalingen for hjemmehjælp fastsættes af de enkelte kommuner, men beløbet må ikke overstige de faktiske udgifter. Hvis indtægten er lav, må egenbetalingen ikke overstige et min-dre beløb pr. måned. Desuden må der ikke kræves egenbetaling for den del, som er personlig pleje og omsorg eller hjemmesygepleje, aflastnings- eller støttetiltag.

I Sverige har kommunerne en stor frihed til selv at bestemme egenbetalingens størrelse inden for omsorgen for ældre og funktionshæmmede. Der findes også en maksimal egenbetaling inden for ældreomsorgen, men kommunerne har stor frihed til at sætte egenbetalingens størrelse inden for disse rammer.

Hver modtager af social service har ret til at beholde en vis sum til at betale per-sonlige udgifter, som ikke indgår i udgiften til hjælp i hjemmet. Dette kaldes et for-holdsbeløb.

150

6.3 Funktionshæmmede

Tabel 6.3.1 Udgifter til funktionshæmmede i pct. af BNP i EU, Færøerne, Is-land og Norge 2011

Danmark 4,1 Belgien 2,2 Italien 1,6 Slovakiet 1,6

Færøerne 3,9 Bulgarien 1,4 Letland 1,3 Slovenien 1,7

Finland 3,5 Cypern 0,8 Litauen 1,6 Spanien 1,8 1)

Island 3,5 Estland 1,8 Luxemburg 2,6 Storbritannien 2,0 1)

Norge 4,3 Frankrig 2,0 Malta 0,8 Tjekkiet 1,5

Sverige 3,9 Grækenland 1,4 Polen 1,5 Tyskland 2,2

Holland 2,4 Portugal 2,1 Ungarn 1,7

Irland 1,3 Rumænien 1,5 Østrig 2,2

1 Foreløbige data

Kilde: EUROSTAT, Database for Social Protection Expenditure and Receipts; FO, Almannamálaráðið