Omfanget af sygefraværet varierer en del mellem landene, hvor det er mindst i Is-land samt størst i Norge. I Danmark og FinIs-land har fraværsmønsteret stort set været uændret. Siden 2003 har der været et væsentligt fald i sygefraværet i Sverige. Ned-gangen har blandt andet sammenhæng med regelændringerne og indføring af et akti-vitetskrav i sygedagpengeordningen. Ændringen har medført en stigning i deltidssyge-fraværet.
Tabel 5.5 Beregnet fravær i mindst én uge pga. sygdom blandt beskæftigede i pct. af alle beskæftigede 2000-20131)
Danmark2) Finland2) Island Norge Sverige
2000 Mænd 1,4 2,2 1,1 3,4 2,6 Kvinder 2,0 2,5 1,5 4,7 4,9 I alt 1,7 2,4 1,3 4,0 3,7 2005 Mænd 1,5 2,1 1,2 2,6 2,8 Kvinder 2,2 2,8 1,9 3,9 4,4 I alt 1,8 2,5 1,5 3,2 3,6 2010 Mænd 1,4 2,4 1,0 3,0 1,5 Kvinder 2,3 2,8 1,5 4,4 2,5 I alt 1,8 2,6 1,2 3,7 2,0 2012 Mænd 1,3 2,2 1,3 2,8 1,7 Kvinder 2,0 2,9 1,5 4,4 2,7 I alt 1,6 2,5 1,4 3,5 2,2 2013 Mænd 1,2 2,2 0,9 2,7 1,8 Kvinder 1,7 2,9 1,7 4,3 2,9 I alt 1,5 2,6 1,3 3,5 2,3
Kilde: DK, Danmarks Statistik; FI Statistikcentralen; IS, Hagstofa Islands; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet; SV, Statistiska Centralbyrån
1 Tallene er beregnet ud fra arbejdskraftundersøgelserne som et gennemsnit af tællingerne 2 15-64-årige
107
Figur 5.3 Udviklingen i det beregnede fravær i mindst én uge pga. sygdom blandt beskæftigede i pct. af alle beskæftigede 2000-2013
I tabel 5.6 er der medtaget antallet af dage, hvori der er udbetalt sygedagpenge omregnet til helårspersoner og i pct. af arbejdsstyrken. Figur 5.4 viser udviklingen over tid. Der er betydelige forskelle mellem landene med relativt færrest helårsper-soner i forhold til arbejdsstyrken på Færøerne, i Finland og Sverige og relativt flest i Norge. Omregnet til helårspersoner er det kvinderne, der i størst omfang modtager sygedagpenge. Der er forskelle på, hvordan landene udbetaler sygedagpenge. I nogle lande udbetales sygedagpengene for 5 dage per uge, i andre lande for 6 eller 7 dage per uge. Dette er der taget hensyn til ved beregningen af antallet af helårspersoner. I nogle af landene er det desuden muligt at være delvis sygemeldt, men da dette ikke bliver registreret i statistikken i alle landene, er beregningen af antallet af hel-årspersoner foretaget ud fra antallet af dage med sygedagpenge, uanset om personen er helt eller delvist sygemeldt.
Da det kun er dage, hvori der udbetales sygedagpenge, findes der forskelle i, hvor mange sygedage, der kan medregnes, idet arbejdsgiverperiodens længde (hvor der ikke udbetales sygedagpenge) varierer fra land til. Desuden indeholder de danske, norske og svenske data også sygedagpenge ved en arbejdsskade, mens arbejdsskader og ulykker på Færøerne og i Finland findes i et separat system.
I Danmark udgjorde delvise raskmeldinger/sygemeldinger i 2013 10,2 pct. af alle sygedagpengeforløb, der blev afsluttet i 2013, eller var igangværende ved årets ud-gang, heraf 11 pct. for kvinder og 9,2 pct. for mænd. I Norge var 33,2 pct. af alle afsluttede sygedagpengeudbetalinger fra Folketrygden i 2011 deltidssygefravær. I
108
Sverige er fraværet mindre opgjort som nettodage. I de øvrige lande er det ikke mu-ligt at være delvist sygemeldt/raskmeldt.
Figur 5.4 Antal modtagere af sygedagpenge omregnet til helårspersoner i pct. af arbejdsstyrken 2002-2013
02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
0
2
4
6
8
Pct.
Danmark Finland Norge Sverige Kilde: DK, Danmarks Statistik; FI, Folkpensionsanstalten; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet;SV, Statistiska Centralbyrån och Försäkringskassan
Tabel 5.6 Antal modtagere af sygedagpenge omregnet til helårspersoner i alt og i pct. af arbejdsstyrken fordelt på køn 2013
Danmark1 2) Finland Norge Sverige3)
Mænd 28.707 23.192 39.298 45.782 Kvinder 33.716 27.894 66.660 77.727 Mænd og Kvinder 66.416 51.086 105.958 123.509 Pct. af arbejdsstyrken Mænd 2,1 1,8 2,7 2,1 Kvinder 3,0 2,2 5,2 4,3 Mænd og Kvinder 2,5 2,0 3,9 3,1
Kilde: DK, Danmarks Statistik; FI, Folkpensionsanstalten; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet; SV, Statistiska Centralbyrån och Försäkringskassan
1 Registeret er blevet revideret i 2013
2 Den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale sygefraværet, er pr. 1. januar 2012 forlænget fra 21 dage til 30 dage. Sygdom i arbejdsgiverperioden registreres normalt ikke
3 Antal personer med sygedagpenge i december 2013. Antal personer omregnet til helårspersoner er for hele året 2013
109
Tabel 5.7 Afsluttede sygedagpengeperioder af mindst 15 dages varighed (pct.) 2013
Danmark1,2) Finland Norge3) Sverige
Mænd Varighed (dage) 15-29 - 37 35 29 30-89 42 39 33 38 90-179 25 12 14 15 180-359 18 10 11 9 360+ 15 3 7 9 I alt 100 100 100 100 Kvinder Varighed (dage) 15-29 - 41 38 30 30-89 39 40 32 37 90-179 26 10 14 14 180-359 20 8 11 9 360+ 15 2 6 10 I alt 100 100 100 100 Mænd og Kvinder Varighed (dage) 15-29 - 39 37 30 30-89 40 39 32 38 90-179 25 11 14 14 180-359 19 9 11 9 360+ 15 2 6 10 I alt 100 100 100 100
Kilde: DK, Danmarks Statistik; FI, Folkpensionsanstalten; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet; SV, Försäkringskassan
1 Den periode, arbejdsgiveren skal betale sygefraværet for, er pr. 1. januar 2012 forlænget fra 21 dage til 30 dage
2 Tabelkriterierne er blevet ændrede fra og med år 2013
3 2012. Tallene for Norge omfatter sygedagpengeperioderne for alle grupper af sygedagpengemodtage-re. For arbejdstagere er der kun registreret perioder af mindst 17 dages varighed. For andre grupper er der medtaget alle sygedagpengeperioder. Disse bliver hovedsageligt udbetalt fra og med den 15. sygedag
Der er visse variationer i landenes mønster for langvarigt sygefravær (sygefravær i me-re end 14 dage). Dette afspejler blandt andet forskellig praksis med hensyn til, hvornår langvarigt syge overgår til at få udbetalt ydelser fra andre dele af det sociale system. Det gælder for eksempel overgangen til revalideringsydelse eller førtidspension.
I Danmark kan der i en række tilfælde udbetales sygedagpenge efter mere end ét års sygefravær.
I Sverige kan der fra 1.juli 2008 udbetales sygedagpenge i 364 dage i en periode på 450 dage (rammetid) Man kan derefter få forlænget perioden til højst 550 dage, men da til et noget lavere beløb. For de der lider af en meget alvorlig sygdom, er der ikke nogen tidsbegrænsning.
I Norge dækker andelen af dagpengeperioder på over 360 dage også personer, som ikke er raskmeldte efter et års (365 dages) sygdom. De modtager ikke sygedagpenge mere end et år, men kan i stedet få udbetalt arbejdsafklaringspenge.
Fraværsmønstret for mænd og kvinder viser et noget uensartet mønster mellem lan-dene, dog har mændene generelt set det største fravær i de lange fraværsperioder, med
110
undtagelse af Danmark, hvor kvinderne ligger noget højere end mændene i fraværsperi-oder på over 180 dage. Det store antal, der har haft en fraværsperiode på over et år i Sverige, skyldes førtidspensionsreformen, hvor mange sager blev afsluttet, og de pågæl-dende gik derfor over på en anden ydelse end sygedagpenge eller blev raske.