Socialhjælp
I samtlige nordiske lande er det muligt at få socialhjælp, når alle øvrige former for hjælp ved indkomstbortfald eller i andre sociale situationer er udelukket. Hjælpen, der i alle landene er indkomstprøvet, er således den sidste hjælp, der ydes i det so-ciale system. Den gives dels som erstatning for anden indkomst dels som supplement ved meget lav indkomst. Der kan også ydes Socialhjælp til andre formål, som for ek-sempel tandbehandling, sygdomsbehandling, briller, udstyr i hjemmet samt udgifter til flytning.
Hjælpen til andre formål er behovsprøvet og ydes efter behov til dækning af leve-omkostninger med undtagelse af Island, hvor hjælpen gives, hvis indkomsten falder under et vist niveau. I alle landene undtagen Færøerne er socialhjælpen afhængig af husstandens indtægter.
I Danmark, på Færøerne og i Island er socialhjælpen skattepligtig. I Finland, Norge og Sverige udbetales den som en skattefri ydelse.
I Danmark afhænger størrelsen af socialhjælpen (kontanthjælpen) blandt andet af kontanthjælpsmodtagerens alder og forsørgelsespligt over for børn. Størrelsen af kontanthjælp afhænger eksempelvis af, om man er over eller under 25 år.
Formue og indtægt påvirker også kontanthjælpen. Det er ikke muligt at få kon-tanthjælp, hvis man selv eller éns ægtefælle har formue. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kroner per person.
Det er muligt at modtage kontanthjælp, hvis der er indtruffet en social begiven-hed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør.
Hvis man søger om kontanthjælp alene på grund af arbejdsløshed, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. At stå til rådighed betyder, at man skal møde op til de samtaler, som kommunen indkalder til, at man tager imod de rimelige tilbud om aktivering eller arbejde, som kommunen giver, og at man aktivt selv søger arbejde. Hvis man ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, bliver man omfattet af sanktio-ner. Kommunen kan give forskellige former for sanktioner, der nedsætter kontant-hjælpen.
På Færøerne er hjælp efter forsorgsloven opdelt i forbigående hjælp og varig hjælp. Forbigående hjælp ydes, når der indtræffer sociale begivenheder så som syg-dom, skilsmisse eller svigtende arbejdsmuligheder. Varig hjælp ydes i tilfælde af, at en person har varig behov for hjælp til egen og families ophold uden dog at være berettiget til ydelser efter pensionsloven. Forbigående hjælp ydes afhængig af alder, samlivsform og forsørgelsespligt med beløb, der er fastsat i procent af dagpengeydel-sen ved sygdom. Enlige med forsørgelsespligt modtager højeste ydelse (90 pct. af dagpengeydelsen), og personer under 25 år, der bor hos forælder, modtager laveste
192
ydelse (13 % af dagpengeydelsen). Varig hjælp ydes med beløb svarende til 60 pct. af dagpengeydelsen ved sygdom.
I Finland fastsætter regeringen hvert år størrelsen af socialhjælpens (utkomststö-dets) grundbeløb, men det er kommunerne, der står for udbetalingen. Ydelsen kan udbetales, hvis andre sociale ydelser er forsinkede. Kommunerne kan også udbetale forebyggende socialhjælp for i god tid at hjælpe personer med indkomstproblemer. Hvis en person vægrer sig ved at modtage et anvist arbejde eller undervisning et an-tal gange, kan socialhjælpen reduceres med 20 eller 40 pct.
I Island er det kommunerne, der er forpligtiget til at udbetale socialhjælp til de, der ikke kan forsørge sig selv. Velfærdsministeriet har udarbejdet retningslinjer for, hvad der skal tages hensyn til ved udbetalingen, men grundbeløbets størrelse fast-sættes ikke af staten.
I Norge er der udarbejdet statslige, vejledende retningslinjer for udmålingen af støtten, der omfatter udgifterne til de løbende, daglige udgifter til opretholdelse af livet. De statslige retningslinjer er et vejledende udgangspunkt for de skøn, som kommunerne skal udøve. Skønnet tager udgangspunkt i alle ansøgerens indtægter og økonomiske rettigheder samt alle nødvendige udgifter til at opretholde livet. Der er ingen reguleret øvre grænse for ydelsens størrelse. Ydelsen kan også gives i form af lån. De sociale myndigheder kan i særlige tilfælde yde økonomisk bistand til perso-ner, der har behov for hjælp for at kunne overvinde eller tilpasse sig en vanskelig livssituation, hvor vilkårene for socialhjælp ellers ikke er opfyldt. Der kan stilles en række vilkår over for personer, som modtager socialhjælp. Vilkårene skal først og fremmest bidrage til, at modtageren af ydelsen forbedrer sin egen situation og mu-ligheden for at forsørge sig selv, ved at møde til vejledningssamtaler, søge relevante job, deltage på erhvervsrettede kurser og/eller deltage i uddannelses- og oplærings-tiltag eller andre aktiviteter. Personer i den erhvervsaktive alder med væsentlig ned-sat arbejds- og indtægtsevne har efter lov om sociale tjenester i Arbeids- og vel-ferdsforvaltningen ret til deltagelse i et kvalificeringsprogram kombineret med en kvalificeringsydelse. Retten til kvalificeringsprogrammet med tilhørende ydelse for-udsætter, at man ikke har ret til ydelser efter folketygdeloven eller arbejdsmarkeds-loven, hvilket indebærer, at den primære målgruppe er de, der har socialhjælp som hovedindtægtskilde. Ydelsen er ikke indkomstprøvet, men kvalificeringsydelsen er skattepligtig og udgør årligt to gange folketrygdens grundbeløb1 for personer over 25 år. Personer under 25 år får 2/3 af fuld ydelse. Ydelsen justeres årlig. Som et sup-plement kan der ydes et børnetillæg pr. arbejdsdag. Deltagelse i et kvalificerings-program kan besluttes for op til et år med et års forlængelse og yderligere 6 måne-ders forlængelse i særlige tilfælde. Programmet skal være på fuld tid, individuelt tilpasset og kan blandt andet indeholde motiverings-, oplærings-, behandlings- og arbejdsmarkedsforanstaltninger med det formål at kvalificere den pågældende til arbejdslivet.
I Sverige skal socialhjælpen, som benævnes ”økonomisk bistand”, opfylde to for-mål, hvis behovet ikke kan tilgodeses på anden måde. Den skal dels sikre familien et rimeligt økonomisk leveniveau dels virke forebyggende og revaliderende. Det er
193 malt, at kommunerne tilbyder arbejdsløse socialhjælpsmodtagere arbejdsforbere-dende foranstaltninger. Personer, der er i stand til at arbejde, men som ikke søger arbejde eller tager imod et tilbud om arbejde eller tilsvarende, mister for det meste retten til økonomisk bistand. Regeringen fastsætter hvert år rigsnormer for sædvan-lige leveomkostninger for eksempel til levnedsmidler, tøj og forbrugsvarer. Til sæd-vanlige leveomkostninger medregnes også husleje og transport.
Ved beregningen af socialhjælpens størrelse tages der hensyn til modtagerens samlede indtægter såsom underholdsbidrag, børnetilskud, boligydelse m.v. Hvis bo-ligydelsen for eksempel stiger med 200 SEK pr. måned, reduceres socialhjælpen til-svarende. Ligesom i Norge findes der ingen øvre grænse, og den økonomiske bistand kan også gives med tilbagebetalingspligt, eksempelvis når en person venter på en indkomst, der gør det muligt at betale tilbage.
Tabel 8.2 Regler for tildeling af socialhjælp 2013
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige De nationale betegnelser
for ydelser, der er omfat-tet af denne tabel
Kontant- hjælp
Forsorgar-hjálp Utkomst-stöd Økonomisk sosialhjelp Socialbi-drag Udbetales socialhjælpen
med de samme beløb i hele landet?
Ja Ja Ja3) Nej4) Nej5) Nej6)
Udbetales socialhjælpen individuelt fastsat af kommunen? Nej Nej Ja Ja Ja Ja Har boligudgifternes relse indflydelse på stør-relsen af socialhjælpen
Nej1) Nej Ja Nej Ja Ja
Er socialhjælpen
skatte-pligtig? Ja Ja Nej Ja Nej Nej
Kan socialhjælpen gives som et supplement til andre sociale ydelser?
Ja Nej Ja Ja Ja Ja Kan socialhjælpen gives
som et supplement til lønindkomster?
Nej2) Ja Ja Ja Ja Ja
Kilde: DK, Beskæftigelsesministeriet; FO, Almannamálaráðið; IS, Hagstofa Islands; SV, Socialstyrelsen 1 Størrelsen af selve kontanthjælpen er uafhængig af huslejens størrelse. Kontanthjælpsmodtagere
med høje nettoboligudgifter modtager en særlig støtte, for eksempel når huslejen mv. efter fradrag af boligstøtte overstiger nærmere fastsatte grænsebeløb
2 Socialhjælp (kontanthjælpen) kan ikke generelt ydes som supplement til lav lønindkomst. Udbetaling af kontanthjælp forudsætter, at der er indtruffet en social begivenhed i form af for eksempel ar-bejdsløshed eller samlivsophør
3 Der beregnes hvert år en "rigsnorm" som kommunerne forholder sig til når socialhjælpen udmåles, jfr. teksten. Kommunerne kan desuden udbetale en såkaldt forebyggende socialhjælp individuelt
4 Der udarbejdes to typer statslige vejledende retningslinjer som et udgangspunkt for de skøn kommu-nerne skal udøve. I 2013 var maksimumsbeløbet for enlige over 18 år 163.635 ISK og for samboende 245.453 ISK i Reykjavík kommune. Indtægter i den måned der søges samt måneden før fratrækkes be-løbet med undtagelse af børne- og boligydelser
5 Der er udarbejdet statslige vejledende retningslinjer som et udgangspunkt for de skøn som kommu-nerne skal udøve
6 Regeringen fastsætter hvert år en gældende rigsnorm for hele landet for de helt grundlæggende behov. Derudover kan man modtage socialhjælp for rimelige huslejeudgifter og visse andre opståede behov
194