Tabel 5.3 Størrelsen af sygedagpenge til lønmodtagere pr. december 2013
Danmark Færøerne Finland Island Norge Sverige De nationale betegnelser for
ydelser, der er omfattet af denne tabel
Sygedag-penge Sjúkradag-pening Sjukdag-penning Syke-penger Sjukersät-tning Dagpengenes størrelse i pct.
af arbejdsindkomsten
100 100 702) 1004) 100 80/77,65) Indkomstloft pr. uge for fuld
kompensation, national valuta1)
Intet loft 4.008 Intet loft Intet loft 9.836 6400
Indkomstloft pr. uge for fuld kompensation i KKP-Euro1) .. 372 .. .. 762 541 Minimumsbeløb pr. uge, national valuta . . 1433) . 820 161/147 Minimumsbeløb pr. uge i KKP-Euro .. .. 115 .. 64 14/12 Maksimumsbeløb pr. uge, national valuta 4.005 4.008 . . 9.836 4.963 /4.655 Maksimumsbeløb pr. uge i KKP-Euro 372 372 .. .. 762 420/394
Kilde: DK, Beskæftigelsesministeriet; FO, Almannamálaráðið; FI, Folkpensionsanstalten; IS, Hagstofa Islands; NO, Arbeids- og velferdsdirektoratet; SV, Försäkringskassan
1 Indkomstloftet er den indtægtsgrænse (tidligere indkomst), som sygedagpengene er beregnet i for-hold til. Beregningen af indkomstloftet sker efter forskellige principper i de enkelte lande
2 70 pct. af arbejdsindkomsten op til 35.457 per år, derefter 40 pct. for den del af indkomsten der er mellem 35.458 og 54.552 per år, herefter 25 pct. Del sygedagpenge er 50 pct. af sygedagpengene 3 Personer der har en lille eller ingen indkomst kan modtage minimums dagpenge ved
uarbejdsdygtig-hed for perioder der varer mere end 55 dage 4 Løn under sygdom afhængig af ansættelsesperioden
5 Sygemeldte får 77,6 pct. de første 364 dage, derefter 72,5 pct. i maksimalt 550 dage. For sygemeldte der lider af en langvarig sygdom kan der tildeles 77,6 pct. uden nogen tidsbegrænsning
Sygedagpenge til lønmodtagere er skattepligtige i alle lande, i ingen af landene ydes der i denne forbindelse tillæg for børn.
Sygeløn i henhold til kollektivaftaler og lignende
Som et supplement til den lovfastsatte arbejdsgiver- eller sygeløns periode udbetales der løn under sygdom efter kollektive aftaler eller efter særlige regler for den of-fentlige sektor. I denne periode udbetales der normalt dagpenge til arbejdsgiveren. I Danmark får offentligt ansatte fuld løn under hele sygefraværet. I den private sek-tor får funktionærer typisk udbetalt fuld løn under sygdom, mens andre privatansatte lønmodtagere får udbetalt løn i for eksempel de første 9 uger af sygefraværsperio-den. I nogle tilfælde er det ikke fuld løn, men kun op til et loft fastsat i overenskom-sten.
På Færøerne får offentlig ansatte og størstedelen af funktionærer i den private sektor fuld løn under sygefraværet.
101 I Finland får ansatte i den offentlige sektor fuld løn i de første to måneder af syg-domsperioden. I den private sektor udbetales der fuld løn i henhold til kollektivafta-ler i en periode, der varierer fra branche til branche fra 1 til 3 måneder.
I Island er lønmodtagere gennem kollektivaftaler sikret løn under sygdom i en pe-riode, afhængig af ancienniteten, der er længere end det lovfastsatte minimum. De bedste bestemmelser findes for ansatte i stat og kommuner, hvor der kan udbetales fuld løn i et helt år, hvis man har været ansat i mere end 15 år. Arbejdsgiverne på det private arbejdsmarked har pligt til at indbetale 1 pct. af lønsummen til en sup-plerende dagpengeordning, der administreres af de respektive fagforeninger. Fra disse ordninger udbetales der dagpenge, efter arbejdsgiverperioden, som regel i 120-150 dage. På grund af denne ordning har dagpenge fra den offentlige sygeforsikring kun en ringe betydning.
I Norge får alle offentligt ansatte, efter aftale, fuld løn under sygdom i form af et supplement til sygedagpengene således, at der kompenseres for differencen mellem maksimumsbeløbet for sygedagpengene og den normale løn. Tilsvarende regler findes også på det private arbejdsmarked i en række tilfælde.
I Sverige får alle ansatte i den offentlige sektor ifølge kollektivaftaler løn som et supplement til sygedagpengene. Sygedagpengene udgør knap 80 pct. af arbejdsind-komsten op til indkomstloftet, og arbejdsgiveren giver yderligere 10 pct., således at alle i den kategori modtager 90 pct. af lønnen i de første 15-90 dage. Personer, der har en løn, der ligger over indkomstloftet, får kompensation med et beløb, der svarer til ca. 90 pct. af lønnen. I de tilfælde, hvor sygeperioden er længere end 90 dage, kompenseres offentlige ansatte af arbejdsgiveren med ca. 80 pct. af lønnen, selvom lønmodtageren har en løn, der ligger over indkomstloftet. Også funktionærer inden for den private sektor får i henhold til kollektivaftaler kompensation fra arbejdsgive-ren. For denne kategori gælder, at arbejdsgiveren efter 90 dage giver en kompensa-tion, der svarer til 65 pct. af den løn, der ligger over sygeforsikringens indkomstloft.
Sygedagpenge
Efter den lovfastsatte arbejdsgiverperiode udbetales der enten sygedagpenge fra det offentlige eller fra socialforsikringen. De, der ikke har ret til løn eller sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, modtager kompensation efter de almindelige regler for syge-dagpenge fra begyndelsen af sygdomsperioden.
I Danmark har lønmodtagere ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de har væ-ret tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 26 uger før fravævæ-ret og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer. Personer, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, eller har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, er elev i lønnet praktik eller er ansat i fleksjob, har ligeledes ret til sygedagpenge fra kommunen. For selvstændige erhvervsdrivende forudsættes det at man har udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder i den seneste 12 måneders periode, heraf den seneste måned forud for sygefraværet For selvstændige erhvervsdrivende beregnes sygedagpengene på grundlag af arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden.
På Færøerne udbetales der sygedagpenge til lønmodtagere og frivillig forsikrede (selvstændig erhvervsdrivende og hjemmearbejdende). Indkomstgrundlaget for
løn-102
modtagere er som regel gennemsnitsindtægten de sidste 5 uger før fraværet. For selvstændige erhvervsdrivende er indtægtsgrundlaget arbejdsfortjenesten ved er-hvervsvirksomheden det seneste år. Sygedagpengene kan i begge tilfælde ikke være højere end 80 pct. af gældende aftale om løn til ufaglærte arbejdere.
I Finland udbetales der dagpenge både til de, der er i arbejde og til selvstændige, inklusiv de der arbejder for sig selv (for eksempel arbejder i hjemmet eller studerer). Der udbetales ikke indkomstrelaterede sygedagpenge, hvis årsindkomsten har været mindre end 1.361 EUR. Op til en årsindkomst 35.457 EUR er kompensationsgraden på 70 pct., hvorefter kompensationen gradvist reduceres. Personer med små eller ingen indkomster modtager minimums sygedagpenge efter en karensperiode på 55 dage.
I Island har dagpengeordningerne fra det offentlige som nævnt kun ringe betyd-ning. Hjemmearbejdende lønmodtagere og studerende har en særlig ret til offentlige dagpenge. Selvstændige erhvervsdrivende har samme ret som lønmodtagere til syge-dagpenge fra det offentlige, men kan også forsikre sig ved sygdom, normalt for en periode på 6 måneder. Efter denne periode er det muligt med udbetalinger fra pen-sionsordningerne.
I Norge er det en forudsætning for at modtage sygedagpenge fra Folketrygden, at den sygemeldte har været i arbejde i mindst fire uger, umiddelbart før sygdommen indtraf. Indkomstgrundlaget for sygedagpenge skal udgøre mindst 50 procent af grundbeløbet1 som en årsindkomst. Denne indkomstgrænse gælder ikke for sygedag-penge i arbejdsgiverperioden. Det maksimale beløb der kan udbetales i sygedagsygedag-penge er seks gange grundbeløbet2. Selvstændige erhvervsdrivende har på samme måde som arbejdstagere ret til sygedagpenge, hvis de mister pensionsgivende indtægt på grund af manglende arbejdsevne enten på grund af sygdom eller skader. Der ydes erstat-ning fra den 17. sygedag med 65 pct. af sygedagpengegrundlaget, men selvstændige erhvervsdrivende kan tegne en sygedagpengeforsikring enten med 65 eller 100 pct. dækning fra den 1. sygedag eller 100 pct. dækning fra den 17. sygedag. Når der er oppebåret sygedagpenge i 250 dage inden for de sidste 3 år ophører retten.
Karensperioder
Reglerne for karensperioder varierer også mellem landene.
I Danmark er der ingen karensperiode for lønmodtagere, hvor der er en betalt ar-bejdsgiverperiode. For selvstændige erhvervsdrivende samt personer, der arbejder freelance, er der en karensperiode på 14 dage , som dog kan forkortes med en frivil-lig forsikring. Der kan tegnes frivilfrivil-lige forsikringer, så den selvstændige har ret til sygedagpenge efter 1. eller 3. fraværsdag. Forsikringspræmien er højere for selv-stændige, der vil sikre sig dagpenge fra 1. fraværsdag, end for selvselv-stændige, der vil sikre sig dagpenge fra 3. fraværsdag. For selvstændige, der har tegnet en forsikring, udgør dagpengene mindst 2/3 af det maksimale dagpengebeløb. Selvstændige kan tegne en forsikring (højere præmie), som sikrer det maksimale dagpengebeløb.
På Færøerne er der ingen karensperiode.
I Finland er der i sygeforsikringen indarbejdet en karensperiode for den dag, per-sonen bliver syg samt de følgende 9 hverdage. Denne periode svarer til den lovfast-satte periode med sygeløn for lønmodtagere. Selvstændige der har en
1 For forklaring af grundbeløbet se bilag 2, Norge 2 For forklaring af grundbeløbet se bilag 2, Norge
103 ring er berettiget til sygedagpenge efter de samme principper som lønmodtagere. Dog er der indarbejdet en karensperiode for den dag, personen bliver syg samt de følgende 3 hverdage.
Landmænd, der er forsikret i henhold til landmændenes pensionslov, er berettiget til sygedagpenge fra og med den 5. hverdag efter den dag, man er blevet syg.
I Island er der en karensperiode på 14 dage for den offentlige forsikring.I Sverige er der mindst en karensdag, hvilket både gælder sygelønnen og sygedagpengene. Dog kan der højst være 10 karensdage i en 12 måneders periode for en ansat. Selvstændi-ge erhvervsdrivende kan vælSelvstændi-ge mellem en karensperiode på 7, 14, 30, 60 eller 90 dage, afhængig af hvor høj en forsikring der er tegnet.