Alle steder har sine historiske erindringer, som lever videre i form af fortællinger. Rækkevidden af fortællingerne kan variere fra at være hændt lokalt, til at der kan være tale om nationale hændelser, som har påvirket stedet. Hvilke fortællinger, som lever videre, afhænger ofte af, hvem som har magten til at lade fortællingerne leve. I Knäred er der en historisk fortælling, som er meget stærk og som er knyttet til et mindesmærke på Sjöaredsvägen. Der kan kun være tale om Freden i Knäred. Denne begivenhed er med til at give Knäreds-boerne en historisk identitet.
Freden i Knäred som fælles erindring
Der er ingen tvivl om, at Freden i Knäred står stærkt i Knäreds-boernes bevidsthed og har betydning for fællesskabet. Her er en erindring, som alle kender til, og som kan forbindes med et historisk spor fra fortiden i form af mindesmærket uden for byen. På byens hjemmeside indtager begivenheden en central position, og det uden at der gøres så meget ud af, hvilken anden betydning fortællingen har for Knäred, end at det skete netop her.
Hjemmesiden har en henvisning til en forklaring på, hvad Freden handlede om, men begivenheden bliver ikke aktualiseret og sat ind i stedlig
sammenhæng.
Hvad det er, vi erindrer, når vi ser et mindesmærke, er der ingen brugsanvisning på. Da stenen i sin tid blev rejst, havde de, som tog
initiativet til det, helt klart et formål med at gøre det. Der var helt sikkert en beretning, man gerne ville overlevere til eftertiden. Det er langt fra sikkert,
at det er denne fortælling, som er blevet fortalt videre. Hvilken fortælling vi konstruerer ud fra et mindesmærke bliver personligt og tidsbestemt. Hver generation og hvert individ konstruerer sin egen fortælling om Freden i Knäred. Visse personer har magt til at føre erindringspolitik og til at sørge for, at visse fortællinger bliver dominerende. I Sverige findes helt sikkert en særlig erindringspolitik for Freden i Knäred. Hvilken fortælling beboerne i Knäred forbinder med Freden i 1613 er straks mere kompliceret.
I forbindelse med interviewene blev Knäred-boerne spurgt, hvad de kendte til Knäreds historie og til særlige begivenheder, som er hændt her. Ikke overraskende svarede alle: ”Freden i Knäred i 1613”. På et spørgsmål om hvorfor denne begivenhed er vigtig, svarede alle, at det er fordi, det skete her i vores område. Det tyder på, at det vigtige er, at en national begivenhed har fundet sted her, hvor vi bor. Spørgsmålet blev naturligvis fuldt op af et om, hvilken betydning Freden havde for Knäred. Det var ingen i stand til at svare på. Flere vidste ikke, hvad begivenheden handlede om.
Set i samspillet mellem det lokale og det nationale kan det siges, at Freden i Knäred er vigtig for indbyggerne på den måde, at den forbinder ”lille”
Knäred med det ”store” forestillede nationale fællesskab.
Set i forhold til et nutidigt perspektiv, ser mange frem til næste års fejring af 400-årsdagen for Freden. Flere håber, at det svenske og det danske
kongehus vil møde op og komme til Knäred. Om begivenheden vil blive fejret på stedet, er der udbredt en vis bekymring for. Man frygter, at denne lokale begivenhed skal blive taget ud af sin stedlige kontekst, og af hvad man anser for praktiske grunde blive flyttet til Laholm.
Bevidstheden om Knäreds historie
Interessen for den stedlige historie synes at være stor. Hembygdsföreningen, som startede i 1980, oplever stor fremgang. I dag har foreningen omkring 360 medlemmer og er sammen med Idrætsforeningen Knäreds største foreninger. For 12 år siden, i 2000, havde man et medlemstal på 200.
Aldersmæssigt er medlemmerne over 50 år, og man savner yngre medlemmer. Foreningens aktiviteter er koncentreret omkring slægtsforskning og dermed, hvad der kan kaldes den ”lille” historie.
Foreningen har været i gang med at kortlægge alle landsbrugsmatrikler, og hvem der har boet her. Projektet er endt med en bog, der synes at være stor interesse for. Denne form for historieformidling gør det muligt for den enkelte at finde sine rødder og sin slægtshistorie. Deltagelse eller læsning af bogen kan være med til at styrke den historiske identitet og tilknytning samt styrke den enkeltes historiebevidsthed bundet til Knäred.
Hembygdsföreningen har åben en aften om måneden, og flere begynder at komme for at kigge nærmere på arkiverne og finde sin egen slægts historie.
Forklaringen, som kan gives på den voksende interesse for stedshistorie, er, at det ligger i tiden, at vi har behov for at se tilbage, før vi kan se frem. Det forklares, ”at Knäred må udvikles i et tempo, som passer til historien og hermed til de ressourcer, som er til stede”.
Landbrugsstrukturen har været karakteriseret af mange små selvejere og små husmænd (torpare), som har siddet på en dårlig jord og har haft svært ved at overleve på egen hånd. Disse forhold kan udpeges som
forudsætningerne for udviklingen af den cooperative bevægelse i Knäred-området. Historien om den cooperative bevægelse har dannet tradition for og erindringer om, at man kan klare at skabe bedre livsvilkår, hvis man går sammen.
Mange af de interviewedes historiske erindringer er knyttet til en udvikling, som de selv har oplevet og som de tillægger betydning for Knäreds
udvikling. Hvad man valgte at fortælle, havde noget at gøre med, hvor gammel man er, og hvornår man flyttede til Knäred. Her er nogle glimt af de erindringer de interviewede har. De erindringer, man har valgt, har alle relationer til ens nutidige livssituation. Mange af dem, som flyttede til Knäred i 60’erne og 70’erne husker, at dengang var her mange flere butikker end i dag. Alt kunne købes i Knäred, og der var f.eks. flere
levnedsmiddelbutikker. Sådan er det ikke i dag, hvor der kun findes en butik med levnedsmidler. Det er Konsum som til gengæld også spiller en vigtig rolle ud over at være et handelssted. Consum bliver også betragtet som et betydningsfuldt samlingspunkt for indbyggerne.
”Den grønne bølge”, som er betegnelsen for den bevægelse i 60’erne og 70’erne, hvor mange svenskere valgt at flytte på landet, huskes af mange.
Enten fordi man selv var en del af bevægelsen, eller fordi man boede i Knäred på det tidspunkt, hvor det skete. Bevægelsen forbindes med den tid, hvor Knäred ekspanderede fra at være et ”lille” sted til at være et ”større”
sted. Den var den periode, hvor der var mange butikker, og byens service blev udbygget. Byen fik i den periode sin Vårdcentral. Når perioden huskes, kan det ganske enkelt være, fordi det var den periode, hvor byen fik sit nuværende udseende og voksede til det, man gerne vil beholde i dag. Når man ”måler”, hvilken vej udviklingen i Knäred er gået, er det set på baggrund af den grønne bølge.
Den tid, hvor toget stoppede i Knäred, huskes også at mange og med den bemærkning, ”at det gør den ikke længere”. Underforstået, at det må den gerne gøre igen. Flere erindringer gælder togrejser til Markaryd, også med børn fra skolen, hvorfra man tog toget videre til Halmstad.
Forståelsen for udviklingen er naturligvis ikke ens hos alle de interviewede, men flere er i stand til at sætte ord på den udvikling Knäred og tätorterne har gennemlevet fra 60’erne til i dag. Forklaringen er, at landbruget har spillet en langt større rolle, end det gør i dag. I 1960 begyndte mange at sælge deres jordbrug, da de var for små og ikke længere rentable. Flere brug blev slået sammen, og de, der ikke længere var beskæftiget med landbrug, fandt beskæftigelse i den voksende industri eller inden for håndværk. Det
fortælles, at flere valgte at oprette eget firma. Knäred beskrives af alle som et sted med en udbredt entreprenør-ånd/mentalitet. Baggrunden skal søges i relationerne til landbrugssamfundet, og især i den cooperative virksomhed, som har været typisk for Halland.
I dag opleves det, som om der er opstået et skel mellem byen og landet.
Udviklingen mod stordrift betyder, at man ikke længere har tid til sine naboer eller har tid til at deltage i de aktiviteter, som stederne kan tilbyde.
Mange af beboerne i Knäred hævdes dog fortsat at have relation til landbrug og skovbrug. Indbyggere i Knäred har i dag et stykke skov, som supplerer lønindtægten. Omkring 200 menes at gå på jagt.