Ingen taler om Roslev som et dejligt sted! Her er ingen særlige attraktioner, ingen speciel naturskønhed lige uden for døren og ingen kyst. Roslev er en tidligere stationsby. Den gennemgående hovedvej er på det sydligste stykke præget af forfaldent byggeri og tomme butikker, det giver et ganske negativt billede af, hvordan det egentlig går i Roslev.
Byens kvarterer bortset fra en del af hovedvejen er velholdte: Et kulturhistorisk spændende kvarter fra jernbanens storhedstid rummer dagligvareforretning, apotek, kro og pengeinstitutter. Mange institutioner ligger i umiddelbart nærhed heraf: Dagplejere, børnehave, skole med overbygning, ældrecenter m.m. Ligeledes et par specialforretninger. Hertil kommer velholdte ældre og nyere villakvarterer og et ligeså velholdt og stort område med Vandrerhjem, haller og idrætsanlæg. Det ligger tæt på et område med hhv. virksomheder, håndværk og industri samt Helsevænget med læge, tandlæge, fysioterapeut, akupunktør, og dyrlæge.
Som fælles arealer i byen findes antagelig torvet ved kroen i
handelsområdet, flere grønne områder og stien på den tidligere Salling-bane.
Vindmøllen er samlingspunkt i fht. ”traditionelle” arrangementer især til jul og bruges som et slags vartegn for byen.
Men det er den nyeste historie, der tæller. At ingen taler om dejlighed, betyder ikke, at indbyggerne ikke holder af deres by. Tværtimod. Man er faktisk på en undselig måde umådelig stolt af den. Det er bare ikke så meget bygningernes ydre, der tæller, som det er indbyggernes. Roslev hævder sig først og fremmest på nationalt og internationalt plan ved sine mange
idrætsanlæg og utrolig stor deltagelse og succes i sportsudøvelsen – især inden for håndbold.
Roslev har mange fælles rum og mange fællesskaber. Først og fremmest haller, sportsanlæg og idrætsforeningerne af flere slags. Hovedparten af indbyggerne og alle generationer mødes i dette lag. Der er sammenfald, helt klart, mellem deltagerne i idrætten og i erhvervsnetværk og f.eks.
spisninger. Tordenskjolds soldater kendes også her. Samtidig er deltagelsen dog meget bred, den dækker alle generationer, og skaber ualmindelig stærke og langvarige netværk og forbindelser, livslange ofte, der også får betydning i forhold til bl.a. beskæftigelse og innovation.
Skolen med overbygning er ligeledes et stærkt fællesskab, men aktiv deltagelse er for de voksne helt betinget af, om man har børn i skolen. Til gengæld har børn og unge siden 1920´erne haft mulighed for her at grundlægge tilhørsforhold og netværk, der rækker ud over skoletiden.
Hertil kommer flere andre velfungerende institutioner, foreninger og
offentlige arrangementer i byen. Mange indbyggere er meget aktive og tager del i frivilligt arbejde.
Det skaber stærke bånd og netværk, og mange rum for fællesskab både fysiske og mentale. Det kan også virke stærkt ekskluderende for de, der af en eller anden grund ikke selv opsøger fællesskabet eller ikke er interesseret i sport etc. I så høj grad at man næsten ikke kan se om sådanne grupper eksisterer. De mindretal, der måtte eksistere, erkendes simpelthen ikke.
Indbyggerne i Roslev er ikke egentlige landboere, og de betragter ikke deres by som en landsby. De er heller ikke akademikere. De er håndværkere og gründere/iværksættere. De er solide folk med orden i sagerne. De er i høj grad præget af frivillighed og selvhjulpenhed.
Folk i Roslev er vant til tilflyttere, den forbindes med vækstperioder, som det har været tilfældet ofte med deres egne forfædre og -mødre i nyere tid.
Personer, der arbejder i Roslev men ikke bor her føler sig vel modtaget og behandlet. Befolkningen synes ret homogen, og der synes ikke at være store problemer i forhold til helt andre typer befolkningsgrupper.
Roslev har indtil 1970´erne været en stationsby. En lille købstad, hvis vækst grundet jernbanen har givet indbyggerne en historiefortælling i nyere tid, der handler om nybyggere, grundlæggere og pionerer – en tradition, der fortsættes. Roslev er i kraft af stationen, mange servicevirksomheder og institutioner blevet en lille metropol – et centrum i Salling, i hvert fald i indbyggernes egen bevidsthed. Det er den også med Hallen fra 1966, Sallings første, der siden er blevet til Hallerne og flere større idrætsanlæg.
Her er ingen store brud i historiefortællingen, selvom jernbanen er nedlagt.
Kontinuiteten er langt mere markant: Også i nyeste tid lægges stor vægt på iværksætteriet, på enkelte virksomheders opkomst. Ret nye historier, hvor kun få virksomheder er ældre end 1950, mange fra efter 2000, men flere er 2. eller 3. generations drevne.
Befolkningstallet har holdt sig stabilt, er endda steget lidt. Der flytter flere også yngre familier med børn til byen. Dette er muligvis især folk med familierelationer eller med bekendtskaber i byen fra de yngre år i Roslev skole og idrætsforeningerne. Det faktum, at byens indbyggertal er steget en anelse, hvor ”alle andre” i bedste fald står stille eller går tilbage – det fremhæver man også med stolthed.
Her lægger ingen stor vægt på områdets historiske attraktioner eller natur.
Det er ikke så nødvendigt. Sporene efter jernbanens storhedstid er fine, ellers er der ikke store muligheder: Kun møllen er noget særligt, den eneste bevarede i Salling. Men man henviser gerne til seværdigheder andre steder i Salling og på Mors. Det er en service overfor de folk, der overnatter og spiser i Roslev.
Roslev ligger, mener indbyggerne, i centrum. Byen har et ”naturligt” opland i forhold til. overbygningsskole og sportsfaciliteter. Relationen til andre større byer i området har mere konkurrencepræg eller form af modsætning end form af samarbejde. Det gælder i særdeleshed Glyngøre og i mindre grad Balling. Roslev ligger midt mellem større byer og egentlige købstæder:
Nykøbing og Skive, Holstebro og Viborg. Dermed er byen fortsat i centrum.
Der er gode forbindelser, hvad angår veje og bus. Skive er blevet
kommunens administrative centrum, men synes ikke at være genstand for aversion af den grund.
I forhold til fremtiden sætter indbyggerne stor lid til idrætten og investerer meget i stadig forbedring af faciliteterne. Der satses også på
overbygningsskolens fortsatte væren.
Begge dele giver byen store fordele ikke mindst i opbygningen af netværk og bekendtskaber, der ofte er livslange og rækker ud over lokalsamfundet.
Kombineret med stedets iværksætterånd, entreprenørdrift, selvhjulpenhed, holdsammenhold og konkurrencementalitet, synes det at give gode
muligheder for at nye virksomheder stadig vil se dagens lys.
En del ”visioner” og ønsker, der gælder f.eks. nye forretninger i byen og grønne anlæg, tyder imidlertid på, at det kniber lidt med nytænkning i forhold til byens udvikling. Eksklusion af grupper med anden baggrund, andre behov og ideer og forholdet til omverden som kun i form af
konkurrenter og ikke samarbejdspartnere kan blive en akilleshæl, hvis sport, håndværk og billige byggegrunde ikke i længden er nok. Men lige nu går det rigtig godt.