I dette afsnit vil vi komme med konkrete anvisning på, hvordan man i de kommunale administrationer eller for den sags skyld også i ”landsbyerne”
selv kan udarbejde stedsanalyser.
Udover de konkrete stedsbeskrivelser kan analysen vise en teoretisk og metodisk vej til at udarbejde stedsidentitetsanalyser. Formålet er at give nogle forståelsesmæssige, men også konkrete værktøjer til at lave en anderledes stedsanalyse med fokus på de kollektive identiteter og selvforståelser.
Analysen viser, at der på de fire steder findes forskellige identiteter, og at de har sit udspring i en række kontekstbestemte forhold. De konkrete resultater kan anvendes i videre forløb med planlægning og implementering af
projekt- og udviklingsaktiviteter. Udover at stå med nogle konkrete identitetsbeskrivelser og stedsanalyser, viser analysen, hvad det er for generelle faktorer, som skaber identiteter, og hvordan de udtrykkes.
Perspektiveringerne på de fire steder skulle gerne bidrage til at give en almen forståelse af, hvad som er identitetsskabende og for hvem.
Vi vil her vende tilbage til de begrebs- og metode afklaringer, vi opstillede i indledningen, og som ligger til grund for den analyse, vi har lavet. Første anbefaling vil være, at man læser vores begrebs- og metodeafsnit og drøfter de definitioner og forståelser, som kommer frem her.
Forskellige dele af vores analyse kan anvendes i forskellige sammenhænge.
Alt er afhængig af, hvad man vil opnå med analysen, og hvilke ressourcer man har til rådighed.
Afgræsninger og forståelser af stedet
Den første opgave eller øvelse at stille sig må være, at man åbent drøfter sin forforståelse af det sted, som skal være genstand for analysen. Hvordan ser man på stedet og dets indbyggere og de identiteter, som kan være i spil? Her vil det også være relevant at se på stedets fysiske udtryk og de signaler, det udsender.
I forbindelse med forforståelsen er det vigtigt også at diskutere eller reflektere over, hvordan man vil definere og afgrænse ”stedet”. Hvis man skulle trække en cirkel rundt om stedet, hvor ville den så gå? Her skal man gøre sig klart, om man taler om det fysiske sted eller det mentale sted.
I den indledende fase kan der inddrages skriftlige fremstillinger af stedet.
Det kan være historiske fremstillinger, artikler, turistpjecer, m.v.
Som kommunalplanlægger vil man ofte have et kendskab til det sted, som skal være genstand for analysen og derfor starter man ikke på bar bund. Det er vigtigt, at man i administrationen, gerne med forskellige faggrupper, får diskuteret de forforståelser man har og får diskuteret forståelsen af de begreber, man vil anvende.
Den narrative tilgang
Det grundlæggende udgangspunkt for denne analyse er den narrative metode, og man skal gøre sig klart, hvad det vil sige at anvende denne tilgang. Her handler det om at få personer til at fortælle og dermed skabe meninger og betydninger i forhold til det tema, man har valgt at behandle.
Den kan være en fordel at starte med en person, som har et grundlæggende kendskab til stedet. Dernæst kan man i flere omgange inddrage en stadig større kreds.
Når den narrative metode er tilgangen, så er det vigtigt at bruge tid på at nå frem til de spørgsmål, man vil stille. De må ikke være lukkede og entydige, men skal være åbne og give den interviewede mulighed for at reflektere over sammenhænge. Det er ikke konkrete svar, man går efter.
Spørgsmålenes karakter er naturligvis afhængig af, om der er et bestemt tema, man vil have afdækket. Man skal hjælpe med til, at den adspurgte kan formulere sig.
Selvom om man som planlægger har en viden om stedet, er det vigtigt, at man spørger, som om man var ukendt med forholdene. Det er vigtigt at spørge, som en fremmed, der er på feltarbejde på stedet. Her skal man også være opmærksom på, at man i de interviewedes øjne stadig er repræsentant for kommunen. Måske skal man hellere hyre en interviewer udefra?
Når der udarbejdes spørgsmål, er det vigtigt, at der åbnes op for, at den interviewedes historiebevidsthed bringes i spil. Det kan ske ved, at der stilles spørgsmål, som lader den interviewede forholde sig til en udvikling over tid. Denne tidsdimension behøver ikke nødvendigvis at være udtrykt i et og samme spørgsmål, men kan indgå i flere enkelte spørgsmål eller en kæde af spørgsmål.
Hvem skal vælges ud til interview?
Naturligvis skal man udvælge repræsentanter for ildsjælene, da man gennem et åbent interview kan få nogle holdninger og forståelser frem, som man til daglig ikke vil høre fra disse kanter. Disse fortællinger må ikke stå alene, da de altid får plads, eller skaber sig plads, til at blive hørt.
Grundlæggende er det vigtigt, at man får fat på personer, som tilhører forskellige erhverv, sociale grupper samt aldersgrupper og hvad der er vigtigt, inddrager personer, der normalt ikke deltager i borgermøder og udviklingsaktiviteter. Repræsentationskriterier er ikke afgørende i den her form for analyser, fordi det handler om at få beskrevet nogle kollektive identiteter. Vores erfaring viste, at der efterhånden tegnede sig identiske billeder af stedet, uanset hvem vi interviewede. Man kendte sin egen fortælling, men også til nogle af de andres. Interviewkredsen kan hele tiden udvides alt efter, hvor dybt man vil gå.
Gå på opdagelse i ”teksten”
Interviewene bør optages, så de bagefter kan høres i sin helhed. Det er vigtigt, at interviewene ikke undervejs bliver skrevet udelukkende i form af markante udtalelser. For at få det fulde udbytte af den narrative tilgang, er det vigtigt at forholde sig til måden, tingene bliver sagt på, og til hvad der ikke siges. Efter interviewet skal det være muligt at gå på ”opdagelse” eller feltarbejde i teksten ved at ”stille” spørgsmål til det, der bliver fortalt og ved at se sammenhænge. Det skal være muligt at undre sig over, hvad der bliver fortalt og hvordan det gøres.
Når interviewene er tolket efter flere gennemlytninger eller
gennemlæsninger kan der opstilles bud på selvforståelse og identiteter – hvis det er de temaer, der ønskes behandlet.
SWOT-analysen kan anvendes som en måde at strukturere stoffet på for intervieweren selv. Den kan også anvendes sammen med udvalgte grupper – men også her behøves ofte fødselshjælp.
Ud fra behandlingen af interviewene søges etableret nogle
sammenhængsforståelser og bud på, hvorfor det forholder sig således. Det bliver også muligt at opstille kategorier over identiteter.
Hvad så her efter?
Hvordan anvendes analysen så i det videre arbejde? Her er der mange veje at gå og nogle få skal omtales. Borgerne bør præsenteres for de
konklusioner, der kom frem, spørgsmålet er, hvordan det kan ske. Den traditionelle måde vil være at indkalde til et borgermøde. Ulempen ved at gå denne vej vil være, at de, der normalt ikke møder op, fortsat ikke vil gøre det, og at de, som behersker arenaen for disse møder, fortsat vil gøre det. En anden vej er at lade de personer, som er blevet interviewet, mødes og
diskutere resultaterne af analysen. En tredje vej er at lade de forskellige grupperinger/identiteter arbejde direkte med deres egne projekter. Hvis
”landsbyudvikling” ikke skal bygge på traditionelle forståelser af landsbyen som en enhed, skal der være plads til, at flere grupper samtidig kan arbejde i forskellige retninger.
Formålet med en stedsidentitetsanalyse og anvendelsen af den handler i sidste ende om den tilgang, man har til involvering af borgerne i
landsbyaktiviteter.
Inspirationsliste
Følgende liste er en oversigt over materialer, udover de 35 interviews, som har været til inspiration for os under udarbejdelsen af analysen.
Bettum, Lars C(red.): ”Sosiokulturelle stedsanalyser – Veileder, Akerhus fylkeskommune, 2007
Christiansen, Palle O.: En livsform på tvangsauktion?, Gyldendal, 1982 Den Jyske Historiker: ”Historiefaget efter postmodernismen”, nr.88
April 2000
Den Jyske Historiker: ”Mikrohistorie”, Nr. 85 August 1999 Epinion: ”Roslev og omegns identitet”. Output fra
workshop, oktober 2011 Fihl, Ester og
Jens Pinholt (red.): ”Livsformer og kultur”, Akademisk Forlag, 1992 Ginzburg, Carlo: ”Spor”, Museum Tusculanums Forlag, 1999 Hatrup, Kirsten m.fl.: ”Kulturanalyse”, Samfundslitteratur, 2011
Horsdal, Marianne: ”Livets fortællinger, Borgen, 1999 Horsdal, Marianne: ”Vilje og vilkår”, Borgen, 2000
Jacobsen, Lars Winther: “Lokale udviklingsstrategier og stedsidentitet, Institut for Geografi og Geologi – Købehavns universitet, Center for Strategisk Byforskning Jensen, Eric Bernard: ”Historie – livsverden og fag”. Gyldendal, 2003 Jørgensen, Carsten Rene: “Identiteter”, Hans Reitzels Forlag, 2008
Kvidal, Trine og
Vigdis Nygaard: ”Sociokulturelle spenninger”, Stedsidentiteter i fire nordnorske kommuner”, Norut, Rapport 2009: 1
Knudby, P. A.: Roslev Borger- og Håndværkerforening 1909-1959
Kvale, Steinar: ”Interviews”, Hans Reitzels Forlag, 1997 Laholm kommun: ”Lokal Utvecklingsplan – Knäred 2010-2020 Martinson, Sven: ”Knäred i nyare tid”, Knäreds kommun, 1977 Møllgaard, Johs.: Byens sociale geografi: Studier af Skive. SBI,
1984
Poulsen, Marianne: ”Historiebevidstheder”, Roskilde Universitetsforlag, 1999
Roslev Skoles Elevskrift: Artikel af Per Toft Mouritsen, 1974
Røe, Per Gunner m.fl.: ”Sandvika i støbeskeen”, NIBR-rapport 2002 Skivebogen: Artikel af Per Toft Mouritsen, 1998
Erindringer af Fr. Kristensen, 1977
Skiveegnens Jul: Diverse artikler og billeder vedr. Roslev og Lihme
Skogsheim, Ragnhild m.fl: ”Stedsanalyse for Svelvik kommunet”, NIBR-rapport 2011: 32
Skogsheim, Ragnhild m.fl: ”Kulturarv og stedsidentitet”, NIBR-rapport 2010: 14