Typen af spørgsmål og udvikling i interviewprocessen
Vi har gennem alle interviews tilstræbt den samme metode. Da det, afhængigt af hvem de interviewede er, kan være vanskeligt at styre et interview fra start til slut, har visse interviews være mere struktureret end andre. Men vi har i alle situationer fået en fortælling, også selvom de interviewede er gået egne veje. For dem har det åbenbart været meget påtrængende at få fortalt en bestemt historie.
Alle interviews er startet med, at vi har spurgt mere præcist til personens tilknytning til stedet, som f.eks.:
- Hvor lang tid har du boet her - Hvordan oplevede du at flytte hertil - Hvor har du arbejdet og med hvad - Har du været aktiv i foreninger
Efter de indledende mere specifikke spørgsmål er vi gået over til spørgsmål, som har noget med personens særlige tilknytning til stedet, som f.eks. hvis det drejer sig om en leder i en forening:
- Kan du fortælle lidt om foreningens historie - Hvilke aktiviteter sker der i foreningen - Er der andre aktiviteter end fodbold og hvilke - Hvem kommer i foreningen
- Samarbejder man med andre foreninger - Har tilslutningen til foreningen ændret sig
- Hvorfor har du valgt at blive leder i foreningen og hvor langt tid har du været det
- Er der i den tid, du har været leder, sket nogle forandringer i, hvem der kommer
- Hvilken betydning har foreningen for samfundet - Er der sket ændringer i opbakning til foreningen
Formålet med disse spørgsmål er at få belyst den enkeltes forhold til den specifikke forening samt at få belyst den enkelte forenings rolle og betydning i samfundet. Her får den enkelte mulighed for at berette om sin forening og sin tilknytning til denne. Vores mål har været at få belyst den betydning, foreningen har for den enkelte og for fællesskabets identitet Næste skridt har været at gøre spørgsmålene mere åbne. Nu er de kommet til at handle mere generelt om personens fortælling om det sted,
vedkommende bor, og om de forandringer vedkommende har oplevet.
Spørgsmålene har bl.a. haft følgende form:
- Kan du fortælle noget om, hvordan du oplever at bo her - Hvad betyder det for dig at bo her
- Hvilke fællesskaber tager du del - Hvad er specielt for dig ved at bo her - Er det også sådan, du tror andre oplever det
- Hvad synes du kunne være anderledes ved at bo her - Hvordan tror du, at stedet vil se ud om 10 år
I denne fase af interviewet med åbne og mere vurderende spørgsmål, har vi ofte konfronteret vedkommende med nogle synspunkter, vi har hørt i andre sammenhænge. Det kan f.eks. være: ”Hvad mener du, når nogle siger, at her er der ikke noget at gøre for ungdommen?” ”Er det rigtigt, når det bliver sagt, at det er vanskeligt at komme hertil som tilflytter?”
Spørgsmålene er ikke altid kommet i den rækkefølge, som det er beskrevet her, da interviewene har haft deres eget liv, alt efter hvem det er, der er blevet interviewet. Ofte har vi valgt ikke at gribe ind, hvis intervieweren selv har fanget ideen med interviewet og har været i stand til at følge tankegangen bag interviewet.
Det vi ville opnå med måden at spørge på, var, at vi ville have den enkelte til at fortælle om sin tilknytning og oplevelse af stedet, om sin position/rolle i samfundet, om sin vurdering af stedet på godt og ondt samt om oplevelsen af fællesskabet her og nu og over tid. Vi har haft til hensigt at få en
fortælling frem om det enkeltes identitet i forhold til stedet og i forhold til stedets fællesskaber. De interviewede har fået muligheden for at vurdere stedet og komme med sine fremtidsvisioner for det.
Selv om vi stort set har brugt den samme fremgangsmåde alle fire steder har de stedsbundne interviews været præget af temaer, som har vist sig knyttet særligt til det enkelte sted. Det er særligt kommet frem i de sidste
interviews, som er blevet afholdt på stederne.
Interviewpersonerne kendte på forhånd ikke til vores spørgsmål. Grunden er, at vi ønskede, at de skulle være forberedte og dermed på forhånd være opsat på at fortælle en bestemt historie. Det eneste, de vidste, var, at vi havde tilknytning til LISA-projektet, og ville tale med dem om, hvordan det er at bo her.
Alle var meget åbne og svarede meget interesseret på alle spørgsmål.
Interviewene gav personerne mulighed for at sammensætte en fortælling, som undervejs blev værdifuld for dem selv. Flere sagde til enkelte spørgsmål: ”… .det har jeg aldrig tænkt på. Det var interessant at spørge om”. På den måde har interviewene i sig selv været med til at definere den enkeltes tilknytning til og vurdering af stedet.
Behandling af interviews
Interviewene er dels blevet optaget digitalt, dels nedskrevet umiddelbart efter på grundlag af noter. Senere er de blevet gennemgået med henblik på at udtrække det særlige ved de forskellige fortællinger. Ved
gennemlytningen eller gennemlæsning af det nedskrevne interviews er vi gået på opdagelse i fortællingen. Der kan tales om, at interviewene har forskellige lag eller dybder. Hver fortælling har sit eget eksplicitte liv.
Fortælleren har sin egen beretning om det sted, vedkommende bor. Den mening, som beretteren forsøger at skabe i sit liv, fremtræder ikke altid explicit og må gøres til genstand for en tolkning.
Derfor er vi på sin vis gået på feltarbejde i teksterne. Vi har ikke alene forholdt os til, hvad vi umiddelbart hører, men vi har prøvet at forholde os til, måden ting bliver sagt/udtrykt på og særligt, hvad der ikke bliver sagt. I selve interviewene har vi forsøgt løbende/i processen at forholde os til den særlige fortælling, som blev fortalt, for at kunne stille uddybende spørgsmål til antydninger eller spørge til forhold, som der ikke blev berettet om.
Formålet har været at finde nogle betydninger og meninger, som er blevet
udtrykt eksplicit. Vi har prøvet at finde ud af, om der bliver fortalt en anden historie bag ved den officielle, som vi hører den blive fortalt.
Interviewerens tilstedeværelse
Som interviewer kan det være en fordel at komme ude fra og samtidig være ukendt af beretteren. Vi har ikke taget forudfattede holdninger med os ind i samfundet, og vi har ingen tilknytninger til de personer, vi har interviewet.
På trods af disse forhold kan det ikke undgås, at vi på en eller anden måde ved vores tilstedeværelse har indflydelse på hele interviewsituationen. Vi kommer som repræsentanter for et projekt, som kommunen deltager i. Der kan være forhold, som man ikke ønsker at udtale sig om. Ingen af dem vi talte med var markant negative over stedet. Samtidig kan der være usikkerhed om, hvad interviewet og analysen skal bruges til.
At komme udefra er ikke udelukkende positivt. De kontekster, der tales ind i, er der mulighed for, at vi ikke kender. Derfor kan der være nogle
sammenhænge, vi har misforstået eller fejltolket. Det sidste behøver ikke nødvendigvis at være af negativ betydning, da der ikke er noget endegyldigt svar på spørgsmålene eller nogle entydige tolkninger.
Vi ser det umiddelbart som en fordel, at vi kommer ud fra og ikke er
involveret i personer eller aktiviteter på stedet. Betydningen ligger i, at man har kunnet tale forholdsvis åbent.