Hvem bor her?
Hvad kaldes en person, der bor i Roslev? En roslevbo? Det er ikke lige en vending man hører brugt. Når man spørger folk i byen, om de er her fra, har rødder her, så er svaret ja – selvom man er født og opvokset i et nabosogn.
Spørger man om de altid har boet her, er svaret ofte ja, dog får man så også gerne at vide, om forældre eller bedsteforældre er flyttet hertil fra byer lidt længere væk, fra Mors eller Skive.
Befolkningstallet har holdt sig stabilt, er endda gået en anelse frem også i de seneste år. Det fremhæves ofte og ikke uden stolthed, at det er et af de eneste steder i Salling, det er tilfældet. Det gælder ikke kommunen som helhed. Flere unge familier slår sig ned her. En eller begge voksne har ofte tilknytning hertil i forvejen, er selv opvokset her, har familie og venner her, har gået i skole og dyrket idræt i byen. Det er ikke ledige jobs, de kan forvente at finde her, til gengæld fremhæver både yngre og ældre som vægtige grunde til at flytte hertil: Det aktive idrætsliv, de relativt billige huse, en udmærket infrastruktur og nærheden til større byer, samt de offentlige institutioner, ikke mindst skolen, der har overbygning.
Hvad er det for folk, der bor i Roslev? Vi har ikke studeret statistik herover.
Forklaringen fra de interviewede går på, at det i høj grad er mange selvstændige erhvervsdrivende. Der er mange håndværkere. Det falder i øjnene. Det gælder overvejende træ og metal. Her er en større virksomhed med møbelindustri, og her er bl.a. firmaer indenfor køle- og fryseteknik, auto- og traktorservice, entreprenørfirma, VVS, murerforretning og karosserifabrik. De fleste beskæftiger fra et par og op til 10 medarbejdere.
Roslevs indbyggere er håndværkere og arbejdere med rod i en landbokultur, solide og selvhjulpne folk med orden i tingene. Børnene er gode, sunde og velopdragne, lyder det fra skolen. Hovedparten af indbyggerne i byen bor i
eget hus. Et af de ældre i bykernen, eller i de nyere parcelhuskvarterer. Der er lejligheder især i bykernen, i de ældre huse, eller i nybyggeri ved
Sallingsundvej. Men omfanget er svært at blive klog på, også på hvem det er der bor i lejlighed – eller lejede småhuse.
Er der nogen, der falder udenfor kategorien: ”Solide håndværkere”? Der er her som andre steder nedlagte landbrugsejendomme, der lejes af folk fra andre dele af landet, fortælles det. Nogle der kan være svære at inddrage i foreningslivet og som måske også hyppigt flytter videre og kun er her i kortere tid. Omfanget er svært at bedømme, og det er ikke det billede, der fremdrages hyppigst. Er der dele af byen, der har lavere status end andre?
Det kan bygningers ydre og mangel på vedligehold jo tyde på. Men
spørgeren skal nok være knap så fremmed, før der fortælles åbenhjertigt om det.
Beboerne i Roslev er ikke uvant med tilflytning, den er bare forbundet med noget positivt, med vækst og opgang. Det væsentlige er tilsyneladende ikke i høj grad om man er indfødt i flere generationer, men nærmere om man bliver her i længere tid, hvordan man ”falder ind” og deltager i byens liv.
Fortrolige fremmede
Det synes klart, at man skal være bosat for at blive betragtet som hørende til, være en af Roslev-boerne. Mange indbyggere har ganske vist deres arbejde helt andre steder, men de er dog hjemme i byen udenfor arbejdstid, i fritiden og deltager i forskellige aktiviteter i byen.
Imidlertid er der også en række personer i byen, der varetager meget centrale funktioner og arbejder meget aktivt for og med byen. Det gælder f.eks. skoleleder, brugsuddeler og Sallingbladets redaktør. De bruger en stor del af deres tid i Roslev, men tager hjem til Fur og Himmerland til fyraften, når der da ikke lige er særlige aften-arrangementer i virksomhed eller skole.
De er ikke Roslev-boere – men kan måske kaldes ”fortrolige fremmede”. De er blevet set an, og åbenbart kendt i orden. De har qua deres arbejde
opbygget et nært kendskab til indbyggerne, og de fortæller, at der vises dem en overraskende stor fortrolighed. Måske er nogle ting lettere at snakke om med folk, der tager hjem til et helt andet sted, som ikke er i nabolaget hele tiden. De udefrakommende bruger ikke betegnelsen Roslev-boer, men taler om Sallingboer. Det er til gengæld ikke en betegnelse indbyggerne selv benytter sig af. De udefra kommende betegner samstemmende sallingboerne som gæstfrie. Præget af gamle dyder og gode til at samarbejde. Der er en høj grad af frivillighed, og den lokale opbakning til eksisterende
institutioner, idrætsforeningerne og lokale handlende er stor. Sallingboerne er stolte af deres egn og by, og også i besiddelse af en vis ærekærhed. Man skal nærme sig på rette vis og ikke være for smart eller klog på deres vegne.
God mad og god tone
På disse kanter hopper folk ikke lige på, ”hvad som helst”, lyder det til. Et eksempel fra brugsuddeleren er beretningen om, hvordan han, ankommet til den nye stilling fra Aalborg, fandt at mangelen på økologisk vareudbud skulle udbedres. Det blev det med flere hyldesektioner. Antallet af disse er siden reduceret en del. Det er heller ikke i dette område, man kan få
varekasser udbragt fra Årstiderne, og NOMA virker ”noget fjollet”, beretter andre. Ikke fordi sallingboerne ikke bryder sig om økologi og
bæredygtighed. Her er virkelig ikke langt til Thise Mejeri. Måske dyrker man bare selv grøntsagerne og har lettere adgang til gode råvarer i denne rigt fødeproducerende del af landet? ”God mad” har man i hvert fald ikke noget i mod. Der er to pizzeriaer i byen. Men der er også både kro og selskabslokaler i Hallerne, hvor spisekortene byder på ”solide og
traditionelle danske retter”. Dønningerne efter et tidligere kropars deltagelse i kokken Bo Bechs dramatiske TV-program ”Kniven på struben” har vel nogenlunde lagt sig, men der henvises dog til det.
Sallingboernes holdning til, hvordan folk udefra opfører sig eller bør opføre sig, giver sig måske udslag i en vis tilbageholdenhed, underdrivelse frem for overdrivelse, man skal ikke prale. Derfor kan de godt være bevidst om eget værd. Men der synes nu også at være en vis usikkerhed forbundet hermed, det er ikke let at formulere sig, når det gælder spørgsmål om hvad Roslev-folk er for nogle. Eller også er man bare lidt blinde for det, man er vant til, noget er selvfølgeligheder, som man ikke tænker over, som den
udefrakommende ser lettere pga. afstanden.
Flere Roslevboere giver udtryk for, at ”der sker ingenting i byen”, ”der sker ikke meget i Roslev”. Sammenlignet med Glyngøre er der ”ingen, der brænder for noget her”. En del efterlyser mere ”kultur”. Dette siges som regel indledningsvist, under samtalerne dukker der temmelig mange lokale arrangementer frem, og der berettes, at der er stor opbakning til dem.
Foreholdt udsagnet om, at der ikke rigtig sker noget i Roslev, bliver de interviewpersoner, der arbejder i Roslev men ikke bor her meget
overraskede. De giver udtryk for forbløffelse over lige det udsagn. Deres indtryk af indbyggerne er et meget aktivt folkefærd, her er mange lokale arrangementer, engagementet i idrætten er enorm og de oplever til egne ganske mange arrangementer i skole, brugs m.v. også stor interesse ofte med flere hundrede deltagere.