Denne tekst er hovedsageligt skrevet som en afhandling inden for fe- ministisk videnskabs- og teknologiforskning. Det betyder, at det er en tekst, der har teoretiske og metodiske ambitioner. Kapitel 2 og 3 er særligt rettet mod forskere, der arbejder med dette eller nærtliggende områder.
Samtidig håber jeg, at de analytiske kapitler, baseret på mit etno- grafiske arbejde, kan vække interesse hos andre læsere. Jeg tænker her særligt på personale, der arbejder med assisteret befrugtning, patienter, der har anvendt teknologierne, eller læsere, der er nysgerrige efter, hvordan de nye forplantningsteknologier i praksis anvendes i Danmark og Sverige. Er man ikke interesseret i feministisk teori og metode, kan man derfor med fordel springe de næste to kapitler over.
Jeg har allerede i denne indledning understreget, hvilken betyd- ning den ekstensive feministisk teoretiske litteratur har haft for dette
projekt. Det skyldes, at den feministiske teori har været fokuseret på spørgsmålet om, hvordan vi kan forstå relationen mellem natur/kultur. Derfor har udviklingen af assisteret befrugtning ført til et stort antal studier, der har været frugtbare både teoretisk og metodisk. Efter den- ne indledning følger derfor Kapitel 2 ”Feministisk teori – Et frugtbart ud- gangspunkt for undersøgelser af skabelser”. Kapitlet er en indføring til de for- skellige feministiske positioner der har forholdt sig til assisteret be- frugtning og deres forskellige syn på forhandlinger af natur/kultur- distinktionen. Det er forskelle, der ikke mindst former de forskellige opfattelser af køn. Kapitlet er ikke et teoretisk kapitel, men fungerer som en introduktion til de teoretiske diskussioner som jeg tager op i afhandlingen.
I Kapitel 3 ”Skabelsesberetninger som undersøgelsesmetode” beskriver jeg de videnskabsteoretiske, metodologiske og analytiske overvejelser, som afhandlingen bygger på. I kapitlet forklarer jeg, hvordan jeg har udviklet de metodiske værktøjer der har gjort det muligt at analysere mødet mellem materiel agens og diskurser. Det har krævet, at jeg har udviklet en tilgang, hvor jeg i min analyse har set på alt fra lovgivning, praksisser på klinikker til visuelle fremstillinger og skabelsesberetnin- ger. Her har anvendelsen af de tre imploderede knuder været centralt både i udviklingen af mit forskningsdesign til empiriindsamlingen og i min efterfølgende analyser. Samtidig har jeg udviklet en række metodi- ske og analytiske tilgange til at synliggøre normaliseringer. Under min empiriindsamling har jeg valgt at inkludere materiale fra danske og svenske klinikker. Analytisk har jeg arbejdet med ”kompleks tekst”. Det er en tilgang, der gennem formen har til hensigt at synliggøre, at den viden, der er produceret, er partiel og skrevet med udgangspunkt i spe- cifikke positioner. For at dette kan lade sig gøre, anvender jeg forskelli- ge strategier. Jeg har bl.a. videreudviklet en narrativ tilgang som af Strathern (1987), Haraway (1989) og Bryld og Lykke (2000) beskrives som ”readings out of context”. Det er en narrativ strategi, hvor jeg læser andre genrer ind i materialet for at synliggøre eksisterende normative lag og skabelsesprocesser. Tilgangen har jeg valgt at kalde ”skæve læsnin- ger”.
I Kapitel 4 ”Performative skabelser – en introduktion til analytiske begre- ber, sædbanker og fertilitetsklinikker”, påbegynder jeg for alvor fortællin- gerne af de nye skabelsesberetninger. Kapitlet fungerer både som en operationalisering af den feministiske ny materialistiske teori, som jeg anvender og udvikler, og som en introduktion til de konkrete steder på klinikker i Danmark og Sverige, hvor jeg har udført mit feltarbejde.
Baggrunden for at kombinere introduktionen af klinikkerne og sæd- bankerne med udviklingen af begreberne skyldes, at begreberne er ud- viklet med udgangspunkt i det empiriske materiale. Da jeg umiddelbart oplevede, at de skabelser, der fandt sted, foregik som performances, er begreberne baseret på et dramaturgisk univers. Det er et perspektiv, der samtidig hænger godt sammen med min teoretiske inspiration fra bl.a. Goffman (1959), Thompson (2005), Butler (1990, 1993), Barad (1998, 2003) og Hochschild (2003). Rækken af dramaturgisk inspirere- de begreber som jeg anvender, inkluderer samtidig muligheder for at forstå den forskellighed mellem aktører og mangfoldige skabelser, der knytter sig til æg, sæd og embryoner. Samtidig skaber tilgangen mulig- hed for at forstå, hvordan disse skabelser relaterer sig til specifikke kroppe, scenografier og positioner på fertilitetsklinikkerne: Med andre ord ser jeg udviklingen af den feministiske ny materialistiske teori som en empirisk/teoretisk funderet operationalisering, der muliggør analy- ser af skabelsesprocesser. Efter udviklingen af grundbegreberne præ- senterer og analyserer jeg, hvordan klinikkernes scenografi og de per- formances, der finder sted, anvendes til at forhandle natur/kultur- distinktionen på meget forskellige måder. I dette kapitel skaber jeg ind- sigt i de meget forskellige positioner og vilkår, der er med til at forme de konkrete skabelser på de forskellige klinikker.
I Kapitel 5 ”Æg...”, starter jeg med at følge æg som imploderet knude. I dette kapitel analyserer jeg de skabelsespraksisser, som finder sted under skabelsen af æg. I kapitlet ser jeg både på æg i ental - ikono- grafisk og æg i flertal under skabelse. Samtidig undersøger jeg hvordan opfattelserne af æg og skabelsespraksisser, væver sig sammen i narrati- ve, visuelle, diskursive og materielle relationer, der danner grundlag for performativitetens manuskript.
Eftersom æg er nært koblet til kvindens krop og til kønnede me- taforer, undersøger jeg, hvordan konstruktioner af femininitet og kropsopfattelser forandres og finder sted under skabelsesprocessen, der tager flere uger og inkluderer hormonbehandling og gentagende ul- tralydsscanninger. Skabelsen af æg er knyttet til kvinden, den mulige graviditet og moderskabet. Samtidig spiller de kønnede opfattelser af æg også ind i forhold til hvilke kvinder, der har mulighed for at anven- de teknologien, og hvordan fx enlige og lesbiske på trods af lovgivnin- gernes intention, alligevel får børn ved at anvende lovgivningen sub- versivt.
Hvor Kapitel 5 følger skabelserne af æg følger Kapitel 6 sæd. I dette kapitel ser jeg ligesom ægget, sæden både som ikon og en implo- deret knude. Eftersom selve skabelsen af materialitet udfolder sig på en helt anden måde end med æg, handler kapitlet i høj grad om de valg mellem forskellige teknologier, som finder sted ved mandlig infertilitet. Jeg viser samtidig ved at følge den sæd, der anvendes til donation i Danmark og Sverige, at sæd kan skabes og narrativeres på mangfoldi- ge måder, men at den på forskellig vis er koblet op om bestemte for- mer for maskulinitet og slægtskabsforståelser. Jeg kommer herved til at illustrere, hvordan valg af teknologier på forskellige måder er relateret til maskulinitet, normalitet, det naturlige, slægtskab og etnicitet.
Kapitel 7 handler om embryonet. Ligesom i kapitlerne om æg og sæd, følger jeg embryonet både som ikon og som imploderet knude. Eftersom embryonet som ikon er koblet tæt til æg og barn findes der metonymiske relationer til ægget, men interessant nok ikke til sæden. Embryonet eller det befrugtede æg er i høj grad som ægget knyttet til kvindens krop og det mulige moderskab. Det er en konstruktion, der dog samtidig udfordres i nogle af de skabelsesberetninger, som bliver fortalt især på den svenske fertilitetsklinik. Da embryonet er nært rela- teret til selve barnet, åbnes der op for andre spørgsmål, når embryoner destrueres, fryses eller udvikler sig til en eller flere graviditeter. I disse situationer kommer spørgsmål om liv og død på spil. Da ikke alle em- bryoner udvikler sig, handler det samtidig om skabelse af ikke-børn, skabelser af adoption eller skabelse af spild.
Kapitel 8 ”Befolkningspolitiske skabelsesberetninger” er det sidste ana- lysekapitel. Kapitlet er en kontekstualisering og perspektivering af ka- pitlerne om æg, sæd og embryoner. I dette kapitel følger jeg de implo- derede knuder ud af klinikerne til et makroperspektiv, hvor jeg analy- tisk inkluderer lovgivninger og policy for at skabe en oversigt over de skabelser, der finder sted i Danmark og Sverige. Det gør jeg for at syn- liggøre, hvordan diskurser og skabelsesberetninger har betydning for lovgivnings- og policy-niveau.
Jeg indleder kapitlet med en skævlæsning af lovgivning og poli- cies, der regulerer anvendelsen af assisteret befrugtning i Danmark og Sverige ved hjælp en Björn Borg reklame. Det er en tilgang, hvor jeg med udgangspunkt i reklamen forsøger at synliggøre de eksisterende normer, som befolkningspolitikken i Danmark og Sverige baserer sig på. I kapitlet påviser jeg, hvor modsætningsfyldte og konstant foranderlige de regulerende rammer i form af jura og policies er, fordi
teknologierne også på et politisk niveau konstant bliver udfordret og udfor- dres af forskellige holdninger og ideologier koblet til forhandlinger af natur/kultur-distinktionen. Jeg viser herigennem, hvilken forstyrrende rolle teknologi får, og hvordan teknologien bryder eksisterende diskur- ser om etnicitet og nationalitet i relation til befolkningspolitik i Dan- mark og Sverige.
Kapitel 9 er afhandlingens afsluttende konkluderende kapitel. I kapitlet svarer jeg på min problemstilling ved at forklare hvordan di- skurser, praksisser og forskellige (humane og ikke-humane) aktørers agens mødes i skabelser af æg, sæd og embryoner i sædbanker og på fertilitetsklinikker i Danmark og Sverige. Herved skaber jeg indsigt i hvad skabelse kan være.