Socialkonstruktionisterne
Den nyere feministiske forskning, knyttet til assisteret befrugtning, kan ikke på samme måde som radikalfeministerne beskrives som en helhed. Det skyldes, at de forskere, der har arbejdet videre med problemstillin- gen, ikke har dannet en fælles politisk platform35. Samtidig har de fag-
ligt hentet inspirationer fra mange forskellige fag(tvær)discipliner. For det første er der blevet udført et stigende antal etnografiske studier af anvendelsen af assisteret befrugtning, se fx Franklin (1997), Tjørnhøj- Thomsen (1999a), Becker (2000), Kahn (2000), Goslinga-Roy (2000), Inhorn (2003), Throsby (2004) og Thompson (2005). Da introduktio- nen af teknologierne ofte har vakt megen diskussion og har skabt nye juridiske, etiske og politiske spørgsmål, har dette også været et felt, der er blevet fulgt tæt. Blandt andet er fremstillinger af forskellige diskurser i medier blevet analyseret af bl.a. Squier (1994), Van Dyck (1995), Franklin (1990), Farquhar (1996), såvel som politiske debatter og lov- givningen inden for feltet se fx Haimes (1990), Liljestrand (1990, 1995), Kirejczyk (2000), Lykke (2000), Bryld (2001) og Meelhus (2003, 2005). Der er også udført en række analyser af sagsanlæg om nedfrosne em- bryoner og børn, der er blevet til ved surrogatmoderskab, se fx Har- touni (1997:68-84) og assisteret befrugtning har været anvendt som et felt til at videretænke feministisk etik, se fx Overall (1987), Tong (1997) og Shildrick (1997). Sidst men ikke mindst er der udført en række stu- dier, hvor teknologierne er blevet analyseret med udgangspunkt i skøn- litteratur, hvor særligt forskellige science fiction romaner indgår, se Squier (1994), Balsamo (1996), Kaplan og Squier (1999), Weinbaum (2004).
Fælles for analyserne er, at de gør op med det essentialistiske syn på køn, som radikalfeminismen baserer sine analyser på. I stedet for at skrive fra et tydeligt teknofobt eller teknofilt udgangspunkt, er en del af studierne optaget af, hvordan natur/kultur-distinktionen i praksis bli-
35 En del af de forskere, der arbejder med forplantningsspørgsmål fra adoption, fo- stervandsdiagnostik, assisteret befrugtning etc., afholder med jævne mellemrum kon- ferencer. Den sidste konference ”Disruptive Reproduction” blev afholdt i Ann Arbor, Michigan, maj 2005. På konferencen var der deltagere fra hele verden. Forskellighe- den i tilgange mv. beskrives også i antologien ”Infertility Around The Globe: New Thin- king On Childlessness, Gender and Reproductive Technologies” (2002), der er redigeret af In- horn og Van Balen, og kan ses som et udtryk for dette uformelle netværk.
ver forhandlet. Samtidig inkluderer flere af studierne en refleksivitet over forskerens egen forhandling af natur/kultur gennem det teoreti- ske begrebsapparat, som de udvikler og anvender.
Fascinationen af at analysere hvordan natur/kultur forhandles, og hvordan forholdet kan begrebsliggøres, bliver blandt andet tydelig i Franklin og Ragonés antologi ”Reproducing Reproduction: Kinship, Power, and Technological Innovation” (1998) såvel som i Davis-Floyd og Dumits antologi ”Cyborg Babies: From Techno-Sex to Techno-Tots” (1998) og Kaplan og Squiers (1999) ”Playing Dolly: Technocultural Formations, Fanta- sies and Fictions of Asssisted Reproduction”36.
De tre antologier er bl.a. inspireret af Donna Haraways cyborgfe- minisme. Det er en teoretisk tilgang der består af en række tænketekno- logier, som fx imploderede knuder. Tilgangen giver mulighed for at forstå og analytisk undersøge, hvad der sker i mødet mellem materiali- tet og kultur37. Det bliver fx tydelig via Dumit og Davis-Floyds anven- delse af cyborgfigurationen. De anvender den til at skabe en ramme for fire forskellige syn på teknologi, køn og reproduktion, som er kommet frem i feministiske/science studies diskussioner, Dumit og Davis- Floyd (1998:1-18)38.
I Haraways forståelse er cyborgen en figuration, der bruges til at forstå relationen mellem krop og teknologi uden at fastholde na- tur/kultur-distinktionen39. Ved at arbejde teoretisk med figurationen er
36 Der er publiceret en række andre antologier, se fx McNeil, Varcoe og Yealey (1990), Ginsburg og Rapp (1995), Saetnan, Oudshoorn, og Kirejczyk (2000) og In- horn og Van Balen (2002).
37Jeg finder grundlæggende betegnelsen cyborgfeminisme problematisk. Det skyldes, at jeg ikke mener, at cyborgbegrebet har den subversive kraft, det tidligere har haft. I afhandlingen anvender jeg blot betegnelsen for at kunne beskrive Haraways tanke- gang som en teoretisk tilgang, der har inspireret bredt.
38 Cyborgbegrebet har Haraway udviklet teoretisk i den klassiske artikel ”A Cyborg Manifesto: Science, Technology and Socialist Feminism in the 1980’s” (1989:149-181). I Davis- Floyds og Dumits indledning til antologien ”Cyborg Babies: From Techno-Sex to Techno- Tots”, anvender de cyborgbegrebet som en ramme til at fremstille fire forskellige til- gange til teknologi og nature/kultur-distinktionen. Den første som de kalder ”The Cy- borg as Positive Technoscientific Progress” er en tilgang, der ligger tæt på Firestones positi- on. Den anden kalder de ”The Cyborg as Multilator of Natural Processes”. Det er en til- gang, der svarer til radikalfeministernes synspunkter. Den tredje ”Midwives and Mon- sters: The Cyborg as Metaphor”, er koblet til Sandra Hardings opfattelse af ”strong objec- tivity” og standpunktsfeminismen, og den fjerde ”The Cyborg as Signifier of Postmodern Times” ligger i tråd med Haraways opfattelse, Dumit og Davis-Floyd (1998:1-20). 39 Haraway spiller som teoretiker denne helt centrale rolle, fordi Cyborg Manifestet er en klassiker både i science and technology studies og i feministisk teori. Cyborg Mani- festet giver udtryk for en feministisk tilgang til teknologi, der ikke er teknofobisk, men fastholdt en kritik af ulighed.
udgangspunktet hverken teknofilt eller teknofobisk. I stedet åbner den op for at undersøge de magtrelationer, der findes i praksis. Cyborgen er ikke den eneste figuration, der anvendes til den slags analyser. De imploderede knuder, som denne afhandling bygger på, er en anden til- gang til at undersøge natur/kultur-distinktionen uden på forhånd at de- finere, hvordan natur og kultur forholder sig til hinanden. Haraway har derudover udviklet figurer som ”koyoten”, ”tricksters”, ”hunde” ”companion species” og den i mine øjne mest komplekse af Haraways figurationer ”the apparatus of bodily production”, Haraway (1991:200). Haraway beskri- ver figurationerne som værende i nært slægtskab til hinanden, og hun opfordrer til at udvikle andre, der har den samme form for politisk- analytisk potentiale, Lykke et al. (2000b:11-12).
De tre antologier og deres refleksive tilgang til natur/kultur og teknologi inkluderer i mine øjne de problemstillinger, som har været centrale i de diskussioner, som er blevet bragt op i de nyere feministi- ske analyser knyttet til assisteret befrugtning. I den periode er særligt spørgsmålet om forståelser af slægtskab og køn, blevet rejst i forhold til hvad Franklin beskriver som ”the facts of life”, Franklin (1998:102-117).
Franklin og Strathern har været to af de centrale antropologiske feminister, der har været med til at revitalisere slægtskabsforskningen i antropologien med udgangspunkt i analyser af assisteret befrugtning. Strathern tog bl.a. problemstillingen op i ”Reproducing the Future: Anthro- pology, Kinship, and the New Reproductive Technologies” (1992) ved at sam- menligne slægtskabsopfattelser i Malaysia med de, der kom til udtryk i England efter indførelsen af assisteret befrugtning. Det var også det centrale tema i Franklins ”Embodied Progress: A Cultural Account of Assi- sted Conception” (1997).
Assisteret befrugtning har spillet en central rolle i revitaliseringen af slægtskabsdiskussionerne inden for den (feministiske) antropologi, fordi teknologien udfordrer den heteroseksuelle kernefamilie og åbner op for nye familieformer. Fx bliver biologisk slægtskab udfordret, ef- tersom ægdonation kan føre til to forskellige former for biologiske mødre – både hende, der er bærer af graviditeten, og hende, der har doneret ægget. Teknologien er herved med til at synliggøre og proble- matisere de normaliserede kulturelle konventioner, der er knyttet til slægtskab. Det bliver særligt tydeligt, hvordan man i mange lande har organiseret slægtskab ved hjælp af biologiske relationer40. Det er ele-
40 Spørgsmålet om genetik og forplantningsteknologierne er, med udviklingen af de nyere teknologier, som pre-implantations genetisk diagnostik (PGD), i stigende grad
menter, der er blevet opfattet som centrale i tidligere studier af assiste- ret befrugtning i Sverige, Lundin (1997), Danmark, Tjørnhøj-Thomsen (1999a), Egypten, Inhorn (2003), Israel, Kahn (2000), USA, Becker (2000) og Cussins (1998a)/Thompson (2001, 2005) og England, Frank- lin (1997).
De tidligere slægtskabsanalyser viser samtidigt, at naturaliseringer og normaliseringer kommer til udtryk på forskellige måder i de forskel- lige lande. Fx bliver de formet af, i hvilken grad sundhedssystemet er privatiseret, og af hvorvidt fertilitetsbehandlingen er en vare. I et sam- fund som det amerikanske, der har et privatfinansieret sygehusvæsen, har det ført til, at adgangen til teknologien er knyttet til indtægt og sy- geforsikring. Fordi det er et forbrugerorienteret system, sættes græn- serne for de mulige slægtskabsformer også anderledes, hvorfor lesbiske og enlige mange steder kan blive behandlet.
I Danmark og Sverige kommer spørgsmål om seksualitet og fa- milieopfattelser på spil, fordi de juridiske reguleringer har medført, at enlige og lesbiske har haft begrænset adgang til teknologierne. Med an- dre ord åbner analyser af slægtskab og køn, i relation til anvendelsen af de nye reproduktionsteknologier, op for en række af de normer, der er med til at forme det pågældende samfund.
Ligesom radikalfeminismens position og de tidligere feministiske kritikere af radikalfeminismen kan ses som udtryk for udviklingen in- den for kønsforskningen, så har de senere analyser af de nye forplant- ningsteknologier været en drivende kraft i den teoretiske begrebsudvik- ling, knyttet både til slægtskab og køn. Det understreger Franklin i ar- tiklen ”Bioligization Revisited: Kinship Theory in the Context of the New Biolo- gies” (2001), hvor hun laver en oversigtsanalyse af, hvordan diskussio- nerne inden for kønsforskning og den antropologiske slægtskabsforsk- ning på forskellige måder i samspil har udviklet sig bl.a. i forhold til de nye forplantningsteknologier.
Hun viser, hvordan diskussionerne om køn og slægtskab kan forstås i relation til natur/kultur, og hvordan diskussionerne om køn og slægtskab er nært knyttet og har været det helt tilbage til ”jomfru-
blevet relevante at analysere. Det er en teknologi, hvor embryoner skabt ved hjælp af IVF, genetisk testes for sygdomsbærende gener eller køn, se Franklin og Roberts (2001) og Schwennesen (2004)
fødseldebatten” 41. Det er en debat, der foregik blandt antropologer, og som gik ud på at finde forklaringer på, hvorfor mange af de befolknin- ger, som antropologer gennem tiden har analyseret, ikke har opfattet, at manden har en aktiv rolle i tilblivelsen af børn42.
I Franklins analyse af ”jomfrufødseldebatten” beskriver hun, hvordan slægtskabs- og kønsopfattelser er blevet anvendt til at re- konstituere hinanden ved at blive påfyldt et biologistisk indhold. Det er bl.a. sket, fordi det fysiske faderskab blev opfattet som et centralt soci- alt organiserende princip i antropologien, Franklin (1997:17-72, 1998:102-105, 2001:305-307)43. For en antropolog fra vesten kunne det derfor være svært at forstå, at man i et samfund ikke baserede samfun- det på dette princip, og ikke knyttede manden til tilblivelsen af børn.
De nyere feministiske/antropologiske slægtskabsanalyser har bl.a. inspireret Butler til at omskrive kønsbegrebet. Franklin forklarer:
” In Gender Trouble (1990), Judith Butler took direct inspiration from feminist anthropology to recast the relation of sex to gender, or biol- ogy to embodyment, in what remains one of the most influential ”de- naturalizations” of biological facts to emerge from within feminist scholarship in the 1990s (…) Butler proposes a model that radically repositions allegedly natural facts as an effect of gender categories, rather than the reverse” Franklin (2001:309-310).”
Butlers analyse har efterfølgende været helt grundlæggende for den so- cialkonstruktionistiske kønsforskning, og har været med til at denatura- lisere biologiske forklaringsmodeller både af køn og slægtskab. Hun har derfor spillet en vigtig rolle i den feministiske forhandling af na- tur/kultur-distinktionen.
Den nye antropologiske slægtskabsforskning, herunder den, der inkluderer analyser af de nye forplantningsteknologier, har med andre ord bidraget til den feministiske begrebsanalyse af køn, fordi den har vist, hvor centrale de biologistiske slægtskabskonstruktioner har været
41 Franklin udfører en indgående analyse af jomfrufødseldebatten, og inspireret af Collier og Yanagisako (1987) beskriver hun, hvordan køn og slægtskab er blevet op- fattet og defineret i samspil.
42 Franklin har i en række andre artikler analyseret og diskuteret natur/kultur pro- blematikken i forhold til de nye forplantningsteknologier og inkluderet analyser både af IVF i mediebilledet, Franklin (1990), Jurrasic Parc, Franklin (2000) og senest i rela- tion til PGD, se Franklin og Roberts (2001)
43 Franklin baserer sin diskussion på den anglosaxiske antropologi. Eftersom den og- så spiller en central rolle i Danmark og Sverige, laver jeg ikke en distinktion mellem anglosaxisk, kontinental eller skandinavisk forskning.
for en fastholdelse af patriarkalske strukturer, der går igen fra kristen- dommen til de eksisterende samfundsmæssige magtforhold i dag. Ny materialistisk teori
Selvom flere af de etnografiske studier inkluderer nogle observationer fra fertilitetsklinikkerne, så har fokuset, blandt de fleste af de tidligere nævnte studier, været at analysere, hvordan kvinder og mænd oplevede den behandling, de har været igennem, se fx Tjørnhøj-Thomsen (1999a), Kahn (2000), Inhorn (2003). Det er hovedsageligt Cus- sins/Thompson, der i sine analyser inkluderer observationer fra klinik- kerne, se Cussins (1996, 1998a, 1998b, 1998c)/Thompson (2001, 2005).
Det skyldes, at en stor del af studierne, der forholder sig til slægt- skab og køn, har handlet om at undersøge repræsentationer og diskur- ser. Cussins/Thompson er den eneste, der for alvor har analyseret, hvad der konkret sker i mødet mellem teknologi og mennesker. Med andre ord har størstedelen af de senere studier, jeg har diskuteret, været skrevet inden for et socialkonstruktionistisk perspektiv, mens Cus- sins/Thompson også trækker på og skriver sig ind i de teoretiske tradi- tioner, der findes inden for science and technology studies (STS).
Cussins/Thompson tager mange af de samme problemstillinger op som fx Franklin, Tjørnhøj-Thomsen, Becker mv. Cus- sins/Thompsons fokus for analyserne er dog lidt anderledes, fordi hun interesserer sig for de komplekse forhold og måder agens kommer til udtryk på under ”produktionen” af kommende forældre på fertilitets- klinikker, Cussins (1998a,1998b)/Thompson (2005).
Dette fokus har optaget hende af to grunde. For det første viser hun, at kvindelige patienter ikke, som den tidligere feministiske kritik beskrev, ensidigt lader sig objektgøre for det patriarkalske medicinske blik. I sit studie illustrerer hun, at den måde hvorpå subjekt- og objekt- positioner og agens kommer til udtryk, er mere komplekst og kontek- stuelt baseret.
For det andet får Thompson i sine analyser beskrevet, hvordan agens kommer til udtryk i samspil med både teknologi, slægtskab, etni- citet, køn, normaliserings- og naturaliseringsprocesser, samtidig med at hun fastholder sit analytiske fokus på den menneskelige agens og de subjektpositioner, der anvendes af de mulige forældre. Dette fokus er også et bidrag til ANT traditionen, der er udviklet inden for science and technology studies. Hendes analyser af patienter, knyttet til tekno-
logi i en klinisk kontekst, kan derfor ses som en videreudvikling af ANT traditionen. Hun fastholder interessen for materialitet, men bry- der med det føromtalte symmetriprincip. Samtidig genindfører hun et fokus på subjektpositioner og de hierarkier, der finder sted i mødet med teknologien blandt de humane aktører.
Thompsons interesse for, hvad der sker med patienterne i mødet med teknologien, gør at hendes analytiske forhandling af natur/kultur- distinktionen adskiller sig fra en del af de andre studier. Det skyldes at hun som Haraway opfordrer til at inkludere materialitetens agens. Det- te ændrede fokus har samtidig betydning for, hvordan hun begrebslig- gør køn. Samtidig med at hun bygger på Butlers problematisering af den heteroseksuelle normativitet, så tilskriver hun køn en materialitet, der ikke kun er formet af diskurser, men også af materialitetens agens.
Det er denne bevægelse, jeg i mit studie har været stærkt inspire- ret af. Samtidig med at jeg fastholder interessen for diskursbegrebet, er jeg hovedsageligt interesseret i, hvordan materialitetens agens får be- tydning i mødet med diskurser, under de skabelser, der finder sted i sædbanker og fertilitetsklinikker.
I min hidtidige kartografi over feministisk forskning har jeg ikke diskuteret de analyser af visuelle repræsentationer, der er udført i rela- tion til assisteret befrugtning. Det skyldes, at denne kobling kun har været lavet i begrænset omfang og hovedsageligt af visuelle fremstillin- ger om assisteret befrugtning i medierne. Squier har fx i ”Babies in Bott- les: Twentieth-Century Visions of Reproductive Technology” (1994) analyseret en række af de visuelle fremstillinger, som begrebet ”reagensglasbørn” har medført i medier. I de etnografiske studier er der derimod ikke blevet inkluderet analyser af betydningen af visualiseringsteknologierne eller de visuelle repræsentationer, der anvendes som reklamer og informati- onsmaterialer rettet mod patienter og personale. Til gengæld er der fo- retaget en række studier af ultralydsscanning og visuelle repræsentatio- ner af fostre, som jeg har ladet mig inspirere af og følgende vil diskute- re. Den allerede eksisterende feministiske forskning af ultralydsscan- ninger og lignende visualiseringsteknologier er et forskningsfelt, der på mange måder åbner op for de samme problemstillinger omkring for- handlinger af natur/kultur, som assisteret befrugtning gør. I det føl- gende afsnit diskuterer jeg dog radikalfeminister, socialkonstruktio- nister og ny materialistisk teori samlet.