I min beskrivelse af, hvordan jeg har indsamlet materiale og skrevet de nye skabelsesberetninger, har jeg forklaret og argumenteret for, hvor- dan jeg har skabt en tilgang til at analysere forhandlinger af na- tur/kultur, der formes af kulturelle forestillinger og materialitetens agens. Selvom jeg mener, at min tilgang har skabt mulighed for at bely-
se afhandlingens problemstilling, så er det samtidig vigtigt at reflektere over, hvilke begrænsninger mit etnografiske forskningsdesign har.
For det første er der ingen tvivl om, at samtidig med at afhand- lingen baserer sig på et forholdsvist stort empirisk materiale, så har jeg fordelt min tid til at indsamle materialet på mange steder. Det gør, at jeg ikke har haft mulighed for at gå lige meget i dybden med alle pro- blemstillinger88. Materialets tæthed, åbner i mine øjne op for analytiske spørgsmål om, hvorfor de er opstået – skyldes det mine egne blinde punkter og blufærdighed som forsker, eller var der materiale, der var svært tilgængeligt fra den/de forskningsposition(er) som jeg indtog?
I denne afhandling er materialet formet af alle ovennævnte pro- blemstillinger. For det første er der steder, jeg ikke kunne få adgang til i længere tid. Fx fik jeg kun mulighed for at udføre to dages observatio- ner på Vikingebanken, hvilket kun har givet mig et overfladisk indtryk af deres daglige rutiner. På Den Seriøse fik jeg slet ikke mulighed for at følge procedurerne omkring nedfrysning af sæd. Jeg har heller ikke in- terviewet et dansk heteroseksuelt par om sæddonation, fordi det ikke lykkedes mig at etablere kontakt, på trods af, at jeg fik hjælp af medar- bejdere på fertilitetsklinikken, spurgte venner og bekendte og annonce- rede på en række relevante websider. Denne tavshed i materialet giver samtidig indsigt i, at der her muligvis er knyttet en anden form for ta- bu, end til anvendelsen af de andre forplantningsteknologier.
Et andet område hvor jeg retrospekt kunne ønske mig at have inkluderet interview, er med patienter, der har oplevet at få foretaget fosterreduktion. Under min materialeindsamling troede jeg ikke, at denne problemstilling var central. Jeg kunne se, at jeg var nødsaget til at tage nogle afgrænsende valg i forhold til mit empiriske materiale, fordi det inkluderede så utrolig mange forskellige problemstillinger. Mit daværende argument var, at fosterreduktion som indgreb ikke finder sted på fertilitetsklinikken. Retrospektivt er den vigtigste grund, at det er en af de problemstillinger, der under mit feltarbejde skabte svære fø- lelsesmæssige dilemmaer, både hos mig som forsker, hos personalet og
88 Rapps imponerende multi-sitede studie: ”Testing Women, Testing the Fetus: The Social Impact of Amniocentesis in America” (2000) af forståelser og anvendelse af fostervandsdi- agnostik, baserer sig på et materiale hun har indsamlet i løbet ad adskillige år, Rapp (1999:119-125, 2000:1-23). På trods af at studiet er multi-sited har det en helt anden form for materialetæthed end denne afhandling, hvilket kræver forskerbevillinger, der er betydeligt længerevarende end rammerne for et Ph.d. studie. Hendes studie er en god model for, hvordan et multi-sited studie kan udføres, og illustrer de analytiske styrker det kan indebære.
hos de patienter, der var kommet i den uheldige situation, at kvinden var blevet gravid med trillinger eller mere. Jeg var derfor usikker på, hvordan jeg skulle håndtere problemstillingen. Retrospektivt, kan jeg se, at denne problemstilling åbner op for vigtige og centrale overvejel- ser og ville have været et godt felt til at gå ind i, fordi det ville kunne bidrage med andre perspektiver på mødet mellem materiel agens og di- skurser. Det er samtidig et felt, der fra feministisk side ikke er analyse- ret 89. Det er derfor et af de områder, som jeg håber det er muligt at kunne følge op på i fremtiden.
Spørgsmålet om materialets tæthed og de positioner, der har formet materialet, underbygger min pointe, at vidensproduktion er par- tiel. Jeg har via mit materiale kunne åbne op for en analyse af min pro- blemstilling. I de kommende kapitler vil jeg illustrere, hvordan mødet mellem materialitetens agens og diskurser på en række forskellige må- der former skabelser af de tre imploderede knuder æg, sæd og embryo- ner. Men de positioneringer jeg har indtaget dækker ikke alle problem- stillinger; på mange måder åbner min afhandling ligeså mange nye spørgsmål, som den svarer på.
Selvom jeg arbejder med komplekstekst og skævlæsninger som fremstillingsform, og forsøger at situere min viden ved hjælp af de kommende skabelsesberetninger, så kan den lineære narrative tilgang, jeg anvender, have den effekt, at analysen fremstår som mere entydig, end jeg mener den er. Beretningerne kunne i mine øjne skrives fra en lang række andre mulige positioner, der kunne bidrage med andre per- spektiver på mødet mellem materiel agens og diskurser. Selvom jeg har forsøgt at forstå den materielle agens betydning for skabelserne, så har min eneste metodiske tilgang til dette været min etnografiske metode.
Det har gjort, at jeg både under udførelsen af mit studie og retro- spektivt har reflekteret over hvilke dele af materialitetens agens, jeg ik- ke kunne forholde mig til gennem denne tilgang. Det har fået mig til at overveje, om man kan tænke og udvikle nye metoder, der kombinerer viden fra etnografien og naturvidenskaben.
Under mine observationer blev jeg særligt interesseret og fascine- ret af de mangfoldige metodiske tilgange, som læger anvender til at for-
89 Det er en problemstilling, der i dag kun opstår i relation til de lette hormonbehandlinger, der anvendes enten til at få kvinden til at få en ægløsning for derefter at have samleje med sin partner, eller i relation til insemination. I både Sverige og Danmark lægger man max 2 befrugtede æg tilbage under IVF. Man plejer ikke at udføre fosterreduktion ved tvillingegraviditeter, det gør man ved trillinger mv.
stå den materielle agens som kroppe udviser. Det har vakt tanker om- kring muligheden for metodisk at raffinere indsigten i mødet mellem materiel agens og diskurser, ved at nedbryde adskillelsen mellem etno- grafi og medicinsk videnskab. Udviklingen af et multividenskabeligt projekt er en metodisk vej, der vil kræve et indgående kendskab både til lægevidenskaben og etnografisk metode, men som i fremtiden kunne være interessant og udfordrende at udvikle.
Opsamling
Dette kapitel beskriver, hvordan jeg har udviklet en metodisk tilgang, der i stil med ANT skaber mulighed for at inkludere materialitetens agens, samtidig med at den åbner op for at forstå aktørers forskellig- hed. Da jeg er interesseret i at forstå, hvad der sker i mødet mellem materialitetens agens og diskurser, har det været centralt for mig, også at kunne inddrage visuelt materiale både i form af medicinske repræ- sentationer og reklamer. Det skyldes, at visualiseringer spiller en central rolle på fertilitetsklinikker og sædbanker. For at kunne arbejde med et alsidigt og mangfoldigt materiale har jeg valgt at tage udgangspunkt i begrebet ”skabelsesberetning”.
Skabelsesberetninger var fra afhandlingens start et begreb, der på mange planer åbnede op for udviklingen af min metodiske tilgang. Det skyldes for det første, at begrebet siger noget om afhandlingens gen- standsfelt ”skabelse/skabelsesberetninger”. For det andet synliggør det min videnskabsteoretiske forståelse, der kollapser forsker og forskningsob- jekt og ser på vidensproduktion som ”story-telling practices”, der fortælles situeret af mig som ”medskaber”. For det tredje synliggør skabelsesbe- retninger den betydning, jeg metodisk har tillagt den narrative tilgang, både under empiriindsamlingen og analysen. Begrebet har herved etab- leret en ramme for at behandle det heterogene empirisk materiale, af- handlingen bygger på.
Efter at have beskrevet hvordan skabelsesberetningerne er blevet til, vil jeg i det næste kapitel introducere fertilitetsklinikkerne og sæd- bankerne. Samtidig vil jeg beskrive det teoretiske begrebsapparat, jeg har udviklet, med udgangspunkt i den frugtbare feministiske teori, for at kunne analysere skabelsesprocesserne i mødet mellem materiel agens og diskurser.