I de tidligere kapitler fremlagde jeg forskellige grunde til, at jeg interes- serer mig for skabelse. Jeg nævnte heriblandt, at forståelsen af forhol-
48 Selvom det oftest er Geertz der beskrives som den antropolog der har udviklet be- grebet “Thick description”, så beskriver han i ”The Interpretation of Cultures” (1973:6) at Gilbert Ryle har udviklet begrebet.
49 Begrebet ”thick analysis” er et begreb som Clarke har fra Fosket, J. R (2002): Breast Cancer Risk and the Politics of Prevention: Analysis of a Clinical Trial. Doctoral dissertation in Sociology, University of California San Francisco, se Clarke (2005:xxiii)
det mellem natur og kultur er nært knyttet til videnskabsteoretiske overvejelser om, hvordan man kan skabe viden.
Det skyldes bl.a. den disciplinære opdeling mellem humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, der har ført til, at man i den ny materialistiske teori har reflekteret og problematiseret den reduktio- nisme, der er opstået indenfor forskellige videnskabelige discipliner50.
Den feministiske kritiks kernepunkt er dog ikke blot de fag- disciplinære opdelinger, der er skyld i, at der er koblinger mellem fx materiel agens og diskurser man ikke har fået øje på og analyseret. Det handler samtidig grundlæggende om, hvordan det er muligt at opnå vi- den, og hvilken rolle forskeren spiller i denne proces. I den feministi- ske videnskabsteori og metodologi har spørgsmål om, hvordan magt- forhold kommer til udtryk under vidensproduktion, spillet en central rolle. Det er en diskussion, der ellers har været usynliggjort bl.a. i posi- tivismen. Blandt en del kvindelige (feministiske) forskere har refleksio- ner om magtrelationer, herunder de magtforhold, der er med til at forme forskerpositionen, været oplagte, fordi kvinder historisk set har haft ringere adgang til magt og ressourcer. Vidensproduktionen har ik- ke mindst spillet en rolle for, hvordan adgang til ressourcer er blevet fordelt. Et eksempel er, at mange kvinder har haft sværere ved at få ad- gang til uddannelse og mulighed for at forske end mænd51.
50 Latour viser i “We Have Never Been Modern” (1993), at den disciplinære opdeling har ført til reduktionisme. I samfundsvidenskaben har det medført, at handling er reduce- ret til ”det sociale”. Inden for naturvidenskaben har det været muligt at etablere en opfattelse af, at forskere er neutrale. Dvs. at politik, kulturelle forestillinger og sociale relationer ikke opfattes som noget, der har betydning for forskningen. I forhold til kønsforskningen er de faglige opdelinger mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora kommet til udtryk i de mange overvejelser og teoretiske refleksioner om, hvordan køn kan begrebsliggøres. De disciplinære opdelinger har som beskrevet, tidligere været med til at forme adskillelsen mellem biologisk og socialt køn, hvilket fx kommer til udtryk i de anglosaxiske og svenske definitioner, hvor sex/gender distink- tionen og genus/kön anvendes.
51 Læser man Woolfs klassiker ”Eget Værelse” (1994) synliggøres det, at det ikke tidli- gere har været normen at kvinder havde tid, ro og plads til at producere viden og skrive bøger. Harding er en af de feministiske filosoffer, der har reflekteret over hvad kvinders marginalisering har betydet for udviklingen af feministiske videnskabsteore- tiske positioner. Hun har været en af frontfigurerne i udviklingen af en feministisk (videnskabs)teori og har været primus motor i udviklingen af standpunkts feminis- men. Derudover har hun udviklet et nyt objektivitetsbegreb, som hun kalder ”strong objectivity”, se Harding (1986 og 1991). Det er en diskussion, der også er blevet udvik- let af de kvinder der ikke er hvide. Patricia Hill Collins har fx formuleret en position hun beskriver som ”from the outsider within”. Det er en position, der giver indsigt i, hvordan vidensskabelse struktureres gennem forskellige former for magtrelationer, der både er knyttet til køn og etnicitet, Hill Collins (1991). Inden for antropologien er lignende diskussioner opstået, både som del af de feministiske diskussioner, men også
Derfor har disse diskussioner især ført til en problematisering af et af de mest betydningsfulde videnskabsteoretiske paradigmer – posi- tivismen, der spiller en central rolle inden for samfunds- og naturvi- denskaberne. Det er med andre ord, ontologiske og epistemologiske spørgsmål, der åbner sig, når man kigger nærmere på de former for re- duktionisme, der forskningsmæssigt finder sted i de forskellige discipli- ner52.
Kritikken er særligt gået på den måde, hvorpå positivismen, defi- nerer og forstår objektivitetsbegrebet og forskersubjektet53, herunder begreberne ”validitet”54 og ”reliabilitet”55 og forestillingen om, at man under vidensproduktion kan opnå en reproducerbar viden i form af en entydig sandhed56.
i tilknytning til den postkoloniale kritik, i samspil med, at poststrukturalististisk teori vandt indpas. Med andre ord opstod der en repræsentationskrise i midten af 1980’erne, se fx Marcus & Fischer (1986), Clifford & Marcus (1986) Abu-Lughod (1991), Olesen (2000), Gupta og Ferguson (1997), Olwig og Hastrup (1997). Det er overvejelser der samtidig har haft konkret betydning for, hvordan man skriver etno- grafiske tekster, se Clifford og Marcus (1986), Van Maanen (1988), Wolf (1992), Visweswaran (1994) Lather og Smithies (1997), Richardson (1997, 2000), Krøjer (2003).
52 Denne problemstilling har været berørt fra forskellige sider både fra naturviden- skabsfolk og samfundsvidenskaberne. Bohr gjorde bl.a. op med adskillelsen mellem forskeren og genstandsfeltet, se Barad (2003:813-818) Inden for science and techno- logy studies har dette været et centralt problem. Shapin og Schaffer (1985) har bl.a. lavet en historisk analyse, hvor de beskriver, hvordan eksisterende forestillinger om neutralitet og forskerposition historisk set er udviklet, se også Shapin (1988). Latour har i sin analyse af Pasteur illustreret, hvordan videnskab er nært koblet til politik, La- tour (1988), og særligt inden for den feministiske del af science and technology studi- es viser fx Haraway og Harding, hvordan køn, etnicitet, politik mm. spiller ind i vi- densproduktion, Haraway (1989, 1991a, 1991b, 1992, 1995, 1997, 1999) Harding (1986, 1991, 1998).
53 Den positivistiske definition af objektivitet bygger på en forestilling om, at forske- ren kan indtage en neutral og distanceret position til sit genstandsfelt.
54 ”Validitetsbegrebet” indeholder to underbegreber: ”gyldighed”, der skal illustrere sam- menhæng mellem det empiriske og det teoretiske niveau, og ”relevans”, der siger noget om, hvor relevant det empiriske variabeludvalg er for problemstillingen Andersen og Enderud (1990:82-83)
55 ”Reliabilitet” angiver, i hvor høj grad resultaterne fra et måleinstrument eller en må- lemetode påvirkes af tilfældigheder, eller udtrykt anderledes – med hvilken sikkerhed man måler det, man ønsker at måle, Andersen og Enderud (1990:82-83 )
56 Det er ikke blot Haraway der har gjort op med objektivitetsbegrebet og herigen- nem ligeledes muligheden for at producere en entydig sandhed. Opgøret med mulig- heden for at finde entydige sandheder er fx helt grundlæggende i Nietzsche, se fx “Moralens Oprindelse: Et Stridsskrift” (1993). Entydige sandheder er også i udpræget grad blevet problematiseret af Foucault i relation til det, han definerer som humanvi- denskaberne, se Foucault ”The Archeology of Knowledge” (1995) og “The Order of Things: An Archeology of the Human Sciences” (1997). Denne problematisering af entydige sand- heder diskuteres også i relation til naturvidenskaberne inden for feltet science and
Det skyldes at den neutralitet som forskeren forventes at leve op til, af flere grunde er problematisk. Haraway har argumenteret for, at det positivistiske vidensparadigmes selvopfattelse af at være neutral er dybt problematisk. Hun mener ikke, at der findes et privilegeret sted, hvorfra man kan opnå en neutral distance. Forskning kan ikke være værdineutralt. Haraway beskriver den forsker der forsøger at skjule sig selv, sine opfattelser og den påvirkning på forskningen som vedkom- mende ikke kan undgå at have, som at vedkommende udfører ”the god- trick”. Det betyder at man som forsker positionerer sig, så man kan se uden at blive set, Haraway (1991a:189-195). Ved at indtage ”god-trick positionen”, som det positivistiske objektivitetsbegreb lægger op til, skabes der mulighed for, at man som forsker ikke bliver ansvarliggjort for den viden og teknovidenskabelige produktion, man er med til at skabe. Herved usynliggøres de politiske, sociale, økonomiske mv. kon- sekvenser denne vidensproduktion kan medføre.
En forfejlet konklusion af Haraways forståelse af vidensproduk- tion er, at vidensproduktion er det samme som politik, og at hun me- ner, at alle måder at skabe viden på er lige gode. Haraway er på ingen måde relativist og understreger, at der er måder at skabe viden på, der er bedre og mere kvalificeret end andre. Hun understreger bl.a. at rela- tivisme er mindst lige så problematisk som det positivistiske viden- skabsteoretiske ideal. Det skyldes, at også relativisme fører til at ”the god-trick” tages i brug. Relativisme er som positivisme en tilgang, der fører til en form for totalisering, der medfører, at forskeren ikke kan stå til regnskab/ansvar for sin forskning. Selv om viden ikke er noget, der findes, men noget, der skabes i samspil med forskeren, og at der er et element af fiktion i forskning, så handler det om at se fakta som en form for fiktion, uden dermed at tro, at fiktion altid er fakta. Dvs. at forskeren er med til at skabe viden i form af hendes/hans fortællestil; forskerens perspektiv og holdninger er med andre ord med til at skabe viden, se Haraway (1989: 3-8).
Haraway har derfor også udviklet andre videnskabelige kvalitets- kriterier end reproducerbarhed og validitet. Det grundlæggende viden- skabelige princip er i stedet, at forskeren er ”accountable”, dvs. at man som forsker kan ansvarliggøres og herved stå til regnskab for sin forskning. Samtidig fastholder Haraway anvendelsen af objektivitetsbe-
technology studies (STS). Latour og Woolgars første ANT studie ”Laboratory Life: The Construction of Scientific Facts” (1986), der foregik i et forskningslaboratorium, handlede netop om, hvordan usikkerhed og kompleksitet blev reduceret under vidensproduk- tionen inden for den endokrinologiske forskning.
grebet – men fylder det med ny mening. For det første mener hun, at al viden er partiel, og at den skabes ud fra specifikke perspektiver. Samti- dig består forskerens objektivitet i, at problematisere undertrykkende magtrelationer, der kommer til udtryk i form af diskrimination:
” … a doctrine and practice of objectivity that privileges contestation, deconstruction, passionate construction, webbed connections, and hope for transformation of systems of knowledge and ways of see- ing. But not just any partial perspective will do; we must be hostile to easy relativisms and holisms built out of summing and subsuming parts. ‘Passionate detachment’ (Kuhn, 1982)57 requires more than acknowledged and self-critical partiality. We are also bound to seek perspective from those points of view, which can never be known in advance, which promise something quite extraordinary, that is, knowledge potent for constructing worlds less organized by axes of domination” (Haraway 1991a:191-192).
At arbejde inden for denne objektivitetsdefinition vil sige, at man dels forsøger at synliggøre sin position og dens partialitet. Samtidig analyse- rer man kontinuerligt, hvordan ens forskning indgår i magtrelationer.
Med dette udgangspunkt, vil jeg skabe hvad Haraway kalder ”si- tueret viden”, Haraway (1991a:183-201). Det giver også bedre mulighed for at skabe en anden form for reliabilitet og validitet, hvor efter prø- velsen af forskningen ligger i, at forskerens position er synlig, herunder at positioneringer, holdninger, forforståelser mm. er tydeliggjorte og etablerer konteksten for den viden, der skabes.
Barad, der både er inspireret af Haraway og fysikeren Bohr, går videre end Haraway i sin opfattelse af, hvordan man kan forstå relatio- nen mellem forskeren og forskningsobjektet. Hun understreger, at forskningsobjektet ikke blot bliver påvirket af forskeren, men at det i sig selv ændrer sig under vidensskabelsen. For at forstå vidensskabelse må skellet mellem forsker og forskningsobjekt, epistemologi og onto- logi nedbrydes, Barad (2003:827-829). I min udvikling af et teoretisk begrebsapparat til at forstå skabelser spiller denne opfattelse en central rolle, hvilket jeg kommer til at uddybe i det følgende kapitel58.
57 Haraway henviser i citatet til: Kuhn, Anette (1982): Women’s Pictures: Feminism and Cinema, Routledge & Kegan Paul, London
58 Min opfattelse af (videns)skabelse er med andre ord ikke blot baseret på Haraways figuration ”the apparatus of bodily production”, men også på Barads teori agential realisme som jeg introducerer i kapitel 4 om performance og performativitet og videreudvik- ler, for at få en forståelse af skabelse knyttet til æg, sæd og embryoner, se Barad (1996, 1998, 1999, 2001a, 2001b, 2003)
Eftersom jeg under mit arbejde med de nye skabelsesberetninger har baseret min videnskabelighed på Haraways forståelse af ”situeret vi- den”, har det været vigtigt for mig, at etablere positioner, hvorfra jeg har kunnet studere og skrive om skabelser. Haraways objektivitetsbe- greb stiller helt enkelt andre krav til, hvordan jeg som forsker inkorpo- rerer og synliggør de valg og positioner, jeg indtager. Det har betydning for alt fra forskningsdesign til analyse og skriftlig fremstilling.
Det er en positionering, der lægger op til en anden fremstillings- form end den traditionelle genre, som samfundsvidenskab ofte skrives i. Det har påvirket, hvordan jeg har valgt at undersøge skabelser, her- under at jeg har valgt at bygge studiet op om de tre imploderede knu- der, både i design, udførelse, analyse herunder den endelige tekst. Det er en metodologisk tilgang der er blevet til med udgangspunkt i ”partial connections” gennem at skabe viden ved at koble komplekse sammen- hænge, Strathern (2004). I denne tekst har det derfor været vigtigt at understrege, at jeg ser min forskerposition som ”medskaber”af de mang- foldige skabelsesberetninger59. I resten af kapitlet vil jeg beskrive, hvordan jeg har været med til at skabe de nye skabelsesberetninger.
59 Min rolle som medskaber ligger tæt op af Haraways begreb ”the modest witness”, se Haraway (1995,428-441, 1997:21-48). Begrebet ”det anstændige vidne” spiller på flerty- digheden i det engelske ord ”modest”. Dvs. at man både opfører sig efter et bestemt kodeks/opfører sig ordentligt og ikke er anstødelig. Haraway henter begrebet fra Shapin og Shaffers historiske analyse af tilblivelsen af kodekset for en videnskabs- mand. Hun queerer det ved at synliggøre hvordan subjektpositioner som klasse, etni- citet og køn har betydning i vidensskabelse pga. eksisterende magtrelationer, samtidig med at hun fylder begrebet med stærke politiske konnotationer. Det gør hun ved at koble det til nutidige vidner inden for menneskerettigheds overtrædelser, Haraway og Goodeve (2000:155-162). Selvom begrebet vidne derfor kan opfattes som passivt be- tragtende – så fylder Haraway det med en mere aktiv position. De, der vidner i men- neskerettighedsspørgsmål, er med til at gøre en forskel – en forskel hun også mener, at man kan og bør gøre som forsker. Begrebet er på dansk, norsk og svensk tidligere blevet oversat til ”det beskedne vidne”, hvilket både skyldes sproglige nuanceforskelle på de skandinaviske sprog og at modest på engelsk rummer flere betydninger end de ord, ordet kan oversættes til på dansk/svensk/norsk. Ved at fremhæve betydningen ”beskedenhed” som modest også har på engelsk, åbner begrebet op for, at man som forsker indtager en ydmyg position, Sandell (2001:60-65), Berg (1998:76-79). Fx me- ner jeg at oversættelsen til ”det beskedne vidne” er den mest præcise i relation til Lykkes analyse af OncoMusen™, Lykke (1999). I forhold til, hvordan man ser sig selv som forsker, mener jeg dog, at det anstændige vidne giver bedre mening. Baggrunden for at jeg har valgt at anvende begrebet ”medskaber” i stedet, skyldes, at jeg har ønsket at spille på begrebet ”skabelser” som er centralt for afhandlingen. Samtidig har jeg ønsket at understrege den aktive del af forskerrollen.