Indledning
”Der er æg...” Råbet kommer gennem lugen fra laboratoriet. Det er Laura, en af laboranterne, der råber til lægen og sygeplejerskerne. Mie, der i dag er den sygeplejer- ske, der tager hånd om patienterne, gentager opmuntrende i en positiv tone til kvin- den og hendes mand. ”Der er æg!”
Jeg er med til min første ægudtagning, der i løbet af mine dage på fertilitets- klinikkerne bliver til mange flere. Behandlingen finder sted på den danske fertili- tetsklinik, som jeg kalder Humor-klinikken. Ægudtagningen foregår i det rum, hvor mødet mellem ultralydsscanneren, patienterne, lægen, sygeplejersker og laboran- ter tager plads. Det er det rum, hvor både samtaler med patienterne, undersøgelser og behandlinger foregår.
Kvinden, der skal have taget æg ud, ser ud til at være i smerte. Jeg føler mig lidt ubehagelig tilpas. På trods af at den hvide kittel, jeg er blevet iklædt, giver en hvis autoritet, er jeg endnu ikke helt klar over, hvilken rolle jeg skal indtage. Jeg har aldrig opholdt mig på et hospital, har aldrig før prøvet betydningen af at få en hvid kittel på, og skal finde ud af, hvordan jeg kan være i rummet uden helt at ha- ve mandat til at være hverken personale eller patient. Da jeg ser min rolle som kommende medskaber af en ny skabelsesberetning, er jeg i første omgang søgende efter at finde positioner, jeg kan indtage og skrive denne beretning udfra.
Alle andre omkring mig inklusiv patienterne virker derimod, som om de kender deres rolle og ved, hvordan de skal bevæge sig i det lille lokale. Forinden ægudtagningen har kvinden fået smertestillende tabletter af sygeplejersken, og hun er blevet bedøvet ved hjælp af en kanyle i hånden. Derudover er hun blevet renset grundigt og dækket til med grønt materiale. Kort tid efter bedøvelsen blev givet, gik lægen i gang med at scanne hende ved hjælp af scanningsstaven, der anvendes gennem skeden.
På scanneren kan man se en masse sne – gråt og hvidt – der bevæger sig, og som ind imellem ligner nogle sorte runde bolde. Det er folliklerne. Under IVF skal de, som dem på skærmen, være ca. 18- 20 mm. Det er inde i dem, at der er modne
æg. Æggene hentes ud ultralydvejledt ved, at lægen tømmer folliklerne for væske. Folliklerne tømmes med en nål, der er påmonteret en sprøjte. På skærmen til ultra- lydsscanneren kan man se, hvordan lægen punkterer folliklerne en efter en. Gennem kanylen løber follikelvæsken ned i engangssprøjter, som æggene forventes at ligge i. Det er efter, at den ”sterile sygeplejerske”90 har båret engangssprøjten til lugen, og laboranten har undersøgt dens indhold, at der bliver råbt ”æg”.
Det gør helt sikkert ondt på kvinden. Efter det første stik, hvor lægen ikke har kunne få fat i alle æg på den æggestok, hun arbejder på, beslutter hun, at de skal tømme blæren. Et kateter bliver stukket op i kvinden, og urinen løber ud i en beholder, som sygeplejersken hurtigt fjerner. De går i gang igen, og kvinden jamrer. Der bliver hentet flere æg, og de mener i alt at have fået ca. 9 ud af hende.
Alt imens dette foregår, står hendes mand og trøster hende og holder hende i hånden. Da lægen er færdig med at tage æg ud, får kvinden tøjet på igen, og hun bliver kørt ud til stuen i en kørestol, hvor hun skal ligge ned en times tid.
Min utilpashed ved situationen forsvinder ikke helt undervejs. Selvom syge- plejerskerne er dygtige til diskret at forklare hvad der sker, mens de arbejder, og til at sige, hvor jeg skal stå og hvor jeg skal kigge, tænker jeg, at det nok kommer til at tage lidt tid, før jeg føler mig tilpas ved min voyeuristiske rolle under en så privat situation...
Personalet er vant til, at have gæster med som de underviser. Da jeg gerne vil vide, hvad der sker, og gerne vil have sygeplejerskens fortolkning, indtager jeg derfor rollen som novice. Sygeplejersken ved, at det er første gang, jeg er med til en ægud- tagning, og derfor forsøger hun at oversætte de kulturelt specifikke forhold, som hun mener gør sig gældende i denne situation.
Kvinden, der får taget æg ud, er afrikaner, og derfor understreger sygeplejer- sken, at kvinden har en anden smertetærskel og måde at give udtryk for smerte på. Underforstået virker denne ægudtagning nok lidt mere voldsomt, end den normalt gør. Sygeplejersken forklarer ligeledes, hvad det er man ser på skærmen i form af de sorte bolde, der kommer frem og forsvinder igen, når lægen bevæger ultralydsstaven inde i kvinden.
Jeg er samtidig dybt imponeret over, hvordan ægudtagningen forløber i et mi- nutiøst samspil mellem de forskellige aktører. Sygeplejerskerne er der hele tiden på pletten, har tingene klar, alle taler og trøster parret. Samtidig bliver der konstant
90 Under ægudtagning på Humor-klinikken deltager to sygeplejersker. Den ene har rollen som den ”sterile sygeplejerske”. Hun tager sig af alt det tekniske, hjælper lægen og sikrer at patienten er afvasket mv. Den sygeplejerske der ikke er steril, tager sig af patienterne.
kommunikeret gennem lugen til laboranterne om, hvor mange follikler de mener at have punkteret, og hvor mange æg laboranterne har fundet i væsken.
Jeg kommer til at tænke på Charis Cussins (nu Thompsons) beskrivelse af ontologisk koreografi som meget rammende. Alt foregår som i en dans, med kon- stante lette improvisationer, når blæren alligevel synes for overfyldt, eller kvinden giver udtryk for mere smerte, end de er vant til, med skiftende fokus på kvinden og æggene subjekt og objekt eller det hele som en helhed. Et fokus, der ligeledes under- streges af den måde sygeplejerskerne sætter lyset på kvindens krop og fjerner det igen, så snart det er visualiseringerne fra ultralydsscanneren, der er i fokus.
For kvinden er ægudtagningen kulminationen på mange ugers hormo- nel behandling, ultralydsscanninger og lægebesøg. Beskrivelsen af ægudtagningen er interessant, fordi den viser, hvordan jeg oplevede skabelsesprocesserne, der i mine øjne fra første gang jeg deltog, havde karakter af en performance. Den umiddelbare situation kan beskrives som formet af en specifik scenografi og en på forhånd fastlagt koreo- grafi. Aktører i form af patienter, personale, ultralydsscanner, varme- skabe, lamper, sprøjter, kanyler og mikroskop er med til at skabe æg uden for kvindens krop, klar til befrugtning. Det er en situation, hvor subjekter og objekter samtidig formes og nedbrydes under skabelses- processerne, der finder sted i mødet mellem de mange forskellige aktø- rer.
I dette kapitel vil jeg udvikle begreberne: ”performance”, ”ontologisk koreografi” og ”performativitet”. I afhandlingen vil det være nogle af de centrale analytiske begreber. Begreberne fungerer som redskaber til at undersøge de skabelsesprocesser, der finder sted i mødet mellem mate- riel agens og diskurser. Eftersom jeg har udviklet begreberne med ud- gangspunkt i min interesse for den ny materialistiske feministiske teori i samspil med det empiriske materiale, kombinerer jeg min introduktion af begreberne med en introduktion til de klinikker og sædbanker, jeg har været på. Det har givet mulighed for at kontekstualisere både min begrebsudvikling og de forskellige positioner som læger, sygeplejersker og laboranter oplever skabelserne af æg, sæd og embryoner fra.