Selvom visualiseringsteknologierne ikke har været analyseret indgående i forhold til anvendelsen af IVF, så har feministiske analyser spillet en vigtig rolle i analyser af visualiseringsteknologier, herunder ultralyds- scanninger og gengivelser af fostre. Det skyldes ikke mindst, at repræ- sentationer af det ufødte liv hurtigt blev inkluderet i abortmodstander- nes kampagner særligt i USA. De har bl.a. anvendt Lennart Nilssons visualiseringer af tilblivelsen af et barn44, såvel som ultralydsscannings- billeder, hvilket har formet genstandsfeltet for en række af de feministi- ske analyser. Indirekte har abortmodstanden derfor været med til at forme det feministiske fokus på fremstillinger af embryonet/fostret i forhold til synet på kvindens krop. Samtidig har den gynækologiske praksis (herunder anvendelsen af ultralydsscanning som prænatal diag- nose) og en bredere anvendelse af fostret som ikon i populærkulturen været et felt for stor feministisk intervention og diskussion, se fx Pet- chesky (1987), Price (1990), Taylor (1992, 1998, 2000, 2004), Duden (1993, 1999), Mitchell og Georges (1998, 2000), Kvande (2000), Mor- gan (2000), Saetnan (2000), Mitchell (2001), Lykke og Bryld (2002), Van Dijck (2005).
Historikeren Barbara Duden, der indtager en kritisk holdning til visualiseringsteknologierne, har fx analyseret de politiske konsekvenser, som repræsentationer af fostret har fået for kvinder. I en historisk ana- lyse argumenterer hun for, at visualiseringsteknologierne har været med til at skabe en ny forståelse af det ufødte barn, der næst efter den blå klode er blevet det vigtigste symbol for liv, Duden (1993:110).
Visualiseringerne kan, i disse fremstillinger, være med til at ”ule- gemliggøre kvinden” ved at konstruere fostret som et frit flydende sub- jekt, hvilket Dudens titel ”Disembodying Women” (1993) understreger. Det er en position, som samtidig er blevet problematiseret af andre feminister. Som Morgan beskriver med udgangspunkt i et etnografisk studie fra Ecuador, er denne konstruktion ikke en universal anvendelse af teknologien, Morgan (2000:364). Nogle steder anvendes de visuelle repræsentationer ikke for at moderen skal knytte sig til barnet, men blot som et lægeligt værktøj. Det understreges ligeledes af Mitchell og Georges (2000:394-398) i en græsk kontekst.
44 Lennart Nilsson har gennem tiden lavet flere film og bogen ”Et barn bliver til”. I 2003 udkom bogen i 7. udgave på dansk.
Ligesom analyserne af assisteret befrugtning er analyser af visua- liseringer via ultralydsscanninger, særligt blevet udført i USA. På bag- grund af abortdiskussionerne og den tidligere feministiske kritik af, hvordan medikaliseringen har ført til, at kvindens krop objektgøres, har der været et fokus på, hvilken betydning fremstillingen af fostret som uafhængigt objekt kan have. Derfor er populærkulturelle fremstillinger blevet analyseret både for deres rolle i samfundet og fra en forståelse af, hvordan kvinder oplever anvendelsen af ultralydsteknologien.
Petchesky åbner i sin banebrydende artikel ”Foetal Images: The Po- wer of Visual Culture in the Politics of Reproduction” (1987) op for, at ultra- lydsscanninger som visualiseringsteknologi kan anvendes og opleves meget forskelligt af kvinder, alt afhængig af hvilken baggrund de har. Hun understreger, at mange sætter pris på visualiseringerne, ikke mindst fordi det skaber mulighed for ”bonding” (1987:72). Samtidig viser hun ved hjælp af en kulturanalyse af antiabortfilmen ”The Silent Scream”, hvordan visualiseringer af fostre, bl.a. via ultralyd i USA, an- vendes i den politiske kamp. Ultralydsbillederne bruges politisk til at tilskrive fostret identitet. Taylor og Petchesky viser i deres analyser, at det er en film og en politisk kampagne, som grundlæggende er mod- sætningsfyldt, eftersom teknologiens formål er at diagnosticere handi- cap, der kan føre til abort, Taylor (1998). Taylor bygger samtidig videre på Petcehskys analyse af, hvordan kvinder og mænd anvender ultra- lydsscanningerne til at stimulere en vigtig ”bonding” mellem forældre- ne og det ufødte barn. Det er en opfattelse, der har åbnet op for en ik- ke-medicinsk forbrugerorienteret anvendelse, hvor kvinder får lavet vi- deofilm eller taget de første portrætter til albummet, Taylor (1998:29- 35). Det er en brug af teknologien, der mange steder i verden har ud- viklet sig til at private ultralydsklinikker er åbnet. De tilbyder bl.a. vi- deooptagelser af ultralydsscanningerne som man kan tage med hjem som souvenir. I Holland betegnes disse klinikker ifølge van Dijck som ”ultrasound-for-fun clinics”, van Dijck (2005:110)45.
Taylor argumenterer, med udgangspunkt i teknologiens store succes blandt kvinder, for at brugen af ultralydsscanninger handler om andet og mere end ”bonding”. Hun understreger, at fostret i marxistisk forstand er blevet en fetich, der både kan konsumeres og konsumere gennem køb af billeder. Konsumeres gennem køb af billeder af fostret og konsumere, når kønnet af fostret er blevet defineret, og den vor-
45 I Danmark er der også privatklinikker der tilbyder scanninger. Se fx http://www.graviditetsscanning.dk/, http://www.almaklinikken.dk/, http://www.ul tra lydklinikken.dk/
dende mor derfor for alvor kan starte forbruget på vegne af det kom- mende barn. Ultralydsscanningens succes skal derfor i Taylors analyse ses i lyset af teknologiens centrale rolle i et forbrugs- og forbrugerori- enteret land som USA, hvor natur/kultur-distinktionen ikke er et pro- blem, når teknologien kan tage del i skabelsen af fremtids forbruger- drømme, Taylor (2004)46.
Barad har, med udgangspunkt i sin ny materialistiske teori agential realism, videreudviklet forståelsen af ultralydsscanneren ved, i modsæt- ning til de førnævnte teoretikere, ikke blot at analysere visualiseringerne og de betydninger de har for patienter og personale. Barads tilgang har været at udføre en analyse af en ultralydsscanning fra ultralydsscanne- rens perspektiv, Barad (1998). Fra teknologiens perspektiv undersøger hun ikke blot de billeder, der skabes, men de kulturelle, teknologiske, politiske og materielle sammenhænge der tager form. Teorien fanger og forskyder, hvordan man kan se objekt og subjekt, ansvar, handling, po- litik og det relationelle forhold mellem kvindens krop, lægen, fostret og teknologi.
Barads analyse åbner op for at betragte skabelse og teknologiens rolle på en anden måde end ved udelukkende at se fostret som et uaf- hængigt handlende subjekt, hvilket det i situationen ikke kan være. Un- der ultralydsscanningen skabes fostret i praksis gennem lægen, kvinden, fostret og teknologiens samspil. Ved at analysere de komplekse relatio- ner mellem teknologi, kroppe og mennesker peger Barad på, at de ana- lyser, der entydigt fastholder, at teknologien skaber fosteret som sub- jekt og kvinden som objekt, er med til at rekonstituere netop denne konstruktion. Ved at undersøge samspillet mellem materialitet og di- skurser åbnes der op for andre politiske potentialer.
Eftersom visualiseringsteknologierne spiller en betydningsfuld rolle under skabelsesprocesserne på fertilitetsklinikkerne, tager jeg i mine analyser afsæt i denne del af den feministiske litteratur, ikke mindst i Barad. Samtidig med at jeg er enig med hende i betydningen af at inkludere materialitetens agens, så er det vigtigt også at analysere de kulturelle (visuelle) repræsentationer. De spiller også en betydningsfuld rolle bl.a. i politiske beslutningsprocesser. Med andre ord er det vigtigt, både at kunne forholde sig til teknologien i funktion, og de repræsenta-
46 Petchesky argumenterede også i sin tidlige artikel fra 1987 for, at fostret kan ses som en fetich. I Taylors analyse af de forskellige former for konsumption, billederne anvendes i, udvides og nuanceres denne opfattelse, Taylor (2004).
tioner som anvendes og cirkuleres og skaber nye skabelsesberetninger i folks bevidsthed.
I mine øjne er der ingen tvivl om, at særligt feministiske kultur- studier har bidraget til forståelsen af, hvilken betydning visualiserings- teknologierne har fået for politiske dagsordener og normer. Desværre er der ofte en faglig skillelinje der medfører, at analyser af billeder og film ikke bliver integreret i analyserne inden for den mere samfunds- faglige (bl.a. etnografiske) del af forskningen. Dette har ikke mindst været tilfældet i analyserne af assisteret befrugtning, hvor størstedelen af de undersøgelser, der har fundet sted de senere år, er interviewbase- rede, og ikke knyttes til de billeder, som personale og patienter anven- der og omgiver sig med på klinikkerne47.
Analyser af ultralydsscanning som teknologi knyttet til gravidi- tetsscanninger har åbnet op for og illustreret, hvor metodisk frugtbar inklusionen af visuelle repræsentationer er i analyser. Det skyldes ikke mindst, at teknologien i sig selv, som Taylor understreger, er paradok- sal, fordi den er udviklet til at finde problemer på fostret, som kan føre til abort, samtidig med at den anvendes af ”pro life bevægelsen” i kam- pen mod abort. De stærke visuelle repræsentationer som den ameri- kanske ”pro life bevægelse” har anvendt i deres kampagner, har analy- tisk set været næsten uundgåelige at komme uden om i de forskellige studier af teknologien.
Det illustrerer Petchesky i sin artikel tilbage fra (1987), men sær- ligt Taylors arbejde, der inkluderer et meget stort mangfoldigt materia- le, inklusiv observationer, interview med patienter og personale, der udfører scanninger såvel som repræsentationer fra medier og reklamer. Det er et materiale, der skaber mulighed for at forstå, hvordan visuelle repræsentationer i populærkultur og i en specifik medicinsk praksis formes gensidigt. Samtidig peger Barads analyse af ultralydsscanninger, via at gå ind i teknologien og se analysen fra dette udgangspunkt, på andre muligheder for at forstå mødet mellem teknologi og krop. Lige- som Cussins/Thompsons analyser af IVF, skaber det rum for også at undersøge materialitetens agens i forhandlinger af natur/kultur, en di-
47Jeg mener, at det generelt er et problem inden for samfundsvidenskaben at man ikke i højere udstrækning integrerer visuelle repræsentationer. Det kan skyldes, at der er få samfundsvidenskabeligt trænede forskere, der rent metodisk har beskæftiget sig med at inkludere analyser af visuelt materiale. I ”Situational Analysis: Grounded Theory After the Postmodern Turn” (2005:2005-206) nævner Clarke dette som et problem og opfordrer til, at man i højere grad inkluderer visuelle repræsentationer.
mension det er svært at inkludere, når genstandsfeltet er repræsentatio- ner.
Analyserne af visuelle teknologier åbner, som analyserne af assi- steret befrugtning, op for forhandlinger af natur/kultur. Ultralydsscan- ninger har spillet en central rolle, fordi visualiseringerne tydeliggør liv, der kan udvikle sig eller blive fjernet, enten fordi det er uønsket, eller fosteret defineres som unormalt.
I min kommende analyse af skabelser af æg, sæd og embryoner, vil jeg gå nærmere ind i visualiseringsteknologiens mangfoldige anven- delser under skabelsesprocesserne på fertilitetsklinikkerne. Det skyldes ikke mindst, som de tidligere analyser inden for dette felt synliggør, at visuelle repræsentationer og den teknologi der ligger bag, åbner op for stærke følelser, og medierer relationen mellem teknologi, kroppe, kønsceller og humane aktører.
Opsamling
I dette kapitel har jeg beskrevet de diskussioner, der har fundet sted in- den for den feministiske forskning omkring anvendelsen af assisteret befrugtning og ultralydsscanning. Min kartografi over de feministiske tilgange til anvendelsen af de nye forplantningsteknologier, giver sam- tidig et indblik i forskellige måder, som natur/kultur-distinktionen er blevet diskuteret på blandt feminister.
Diskussionerne om forplantningsteknologierne har været centra- le blandt feminister, fordi de bringer grundlæggende politiske spørgs- mål op om skabelsen og afslutning af liv. Det er spørgsmål, der nød- vendiggør refleksioner over, på hvilke præmisser teknologierne kan an- vendes, og hvilke konsekvenser teknologierne kan få for de kvinder der anvender dem.
I mine øjne viser kartografien, at assisteret befrugtning og ultra- lydsscanninger har været og er frugtbare analytiske punktnedslag, fordi teknologien udfordrer opfattelser af natur/kultur-distinktionen. Derfor har de feministiske analyser af forplantningsteknologien genereret nye teoretiske og metodiske tilgange. Det har bl.a. ført til, at de to centrale begreber slægtskab og køn, er blevet diskuteret blandt feminister. Det er diskussioner, der har haft betydning på forskellige måder. Fx har so- cialkonstruktionismen ført til et vigtigt opgør med de essentialiserede køns- og slægtskabsforståelser. Med udgangspunkt i dette opgør har
den ny materialistiske feministiske teori arbejdet med at inkludere ma- terialitetens agens som betydningsgivende.
Samtidig har de feministiske diskussioner om de nye forplant- ningsteknologier åbnet op for udviklingen af begreber, der skaber mu- lighed for at undersøge forholdet mellem mennesker og teknologi, herunder forhandlinger af natur/kultur, på nye måder. Jeg tænker her både på Haraways figurationer, og Cussins/Thompsons udvikling af, hvordan agens kan forstås.
Det er samtidig et felt, der reflekterer kønsforskningens tværvi- denskabelige udgangspunkt, hvilket skaber gode muligheder for at ud- vikle nye metoder, hvor analyser af visuelle repræsentationer kombine- res med analyser af tekster og etnografisk materiale.
På baggrund af min særlige interesse for mødet mellem materiali- tetens agens og diskurser er jeg, som det er kommet frem, på forskelli- ge måder blevet inspireret af den feministiske ny materialistiske teori, særligt Barad, Taylor, Haraway og Thompson. I min udvikling af et be- grebsapparat til at analysere de konkrete skabelser, der opstår ud fra, hvad jeg beskriver som forhandlinger mellem natur og kultur, har jeg bl.a. inspireret af Barad og Thompson udviklet en analytisk tilgang, der baserer sig på performance og perfomativitetsteori. I Kapitel 4 ”Perfor- mative skabelser – en introduktion til analytiske begreber, sædbanker og fertilitets- kliniker” folder jeg dette teoretisk funderede begrebsapparat ud.
Selvom jeg i denne afhandling lægger mig tæt op af den femini- stisk inspirerede etnografi inden for feministiske videnskabs- og tekno- logistudier, så trækker jeg også på andre disciplinære og teoretiske til- gange. For det første er jeg inspireret af kulturstudier, der, i modsæt- ning til meget af den etnografiske forskning, tager det visuelle alvorligt. For det andet har jeg også ladet mig inspirere af den mere litterære ana- lytiske tilgang til de nye forplantningsteknologier. For det tredje, selv- om jeg har et teknologisyn, der adskiller sig kraftigt fra den radikalfe- ministiske position, så har jeg sympati for den tidligere feministiske forsknings grundlæggende retfærdighedsprojekt, der er baggrunden for deres teknofobe udgangspunkt.
I det følgende Kapitel 3 vil jeg forklare, hvordan jeg inspireret af den tidligere feministiske forskning, har udviklet en metode til at ind- samle og analysere et materiale, der gør det muligt at få indsigt i, hvor- dan skabelsesprocesser finder sted i mødet mellem materiel agens og diskurser.