Radikalfeministerne
Den feministiske forskning og teoriudvikling, der opstod i starten af 70’erne som del af den anden bølge i kvindebevægelsen, har bevæget sig på et kontinuum fra teknofile til teknofobiske standpunkter.
Den mest utvetydige teknofile fortaler for udviklingen af de nye forplantningsteknologier har været Sulamith Firestone. I ”The Dialectic of Sex” (1970) argumenterede hun for, at den eneste måde kvinden reelt
19 Jeg har i denne diskussion valgt kun at forholde mig til analyser af de teknologier, der falder ind under assisteret befrugtning og ultralydsscanninger, fordi det i sig selv er et stort felt, der giver indsigt i de grundlæggende forskellige synspunkter, der har præget diskussionerne. Feltet omkring reproduktion og reproduktive spørgsmål knyt- tet til mænd og kvinder er langt større. Der er et helt felt, der har behandlet så for- skellige spørgsmål som forskning og udvikling af hormoner, se fx Clarke (1998), Oudshoorn (1994), fosterdiagnostik, Rapp (2000), Press et al.(1998), svangerskabsfo- rebyggende spørgsmål i udviklingslande, Barroso og Corrêa (1995), fosterkirurgi, Casper (1994, 1998a, 1998b, 1999), Forskning på kuvøsebørn, Landzelius (1999), smear test, Casper og Clarke (1998) mm.
ville kunne opnå ligestilling med manden, var ved at udvikle en kunstig livmoder, der kunne frisætte kvinden fra graviditet og fødsel.
Det utopiske samfund, hun skriver frem i sin tekst, er samtidig en position, der indeholder en afstandstagen fra kvindekroppens mate- rielle skabende muligheder. Hendes opfattelse af at teknologien skaber mulighed for at styre kroppe, er et udtryk for en moderne videnskabe- lig tankegang. I hendes fremstilling skaber anvendelsen af teknologien derfor på ingen måde et problematisk scenarium. Hun mener derimod, at kønsforskellen gør, at teknologi er nødvendig, så kvinden ikke behø- ver at bære graviditeten. Det er den eneste måde hvorpå, at ligestilling kan opnås20.
Hendes fremtidsscenarium var dog langt fra ønskværdigt set fra andre feminister perspektiv. Mange mente, at teknologien i sig selv var kvindeundertrykkende21. Kritikken af Firestone og udviklingen af nye forplantningsteknologier blev styrket, efter at det første IVF barn Lou- ise Brown blev født i 1978. Det medførte, at den feministiske debat om IVF i starten var domineret af en position, der var decideret teknofo- bisk. Kritikken kom bl.a. fra forskere og feministiske aktivister som Arditti, Klein og Minden, der stod bag antologien ”Test-Tube Women: What Future for Motherhood” (1984) og Corea, Klein, Hanmer, Holmes, Hoskins, Kishwar, Raymond, Rowland og Steinbacher, der redigerede ”Man-Made Woman: How New Reproductive Technologies Affect Women” (1985)22. Koch (1989, 1992) og Petersson (1995) har i en dansk sam- menhæng taget denne position. Det var på mange måder en meget en- tydig kritik, der blev formuleret på en række feministiske konferencer, hvor denne gruppe dannede netværket FINRRAGE (Feminist Interna- tional Network of Resistance Against Reproductive and Genetic Engi- neering).
20Firestones tilgang inspirerede forfatteren Marge Piercy, der i bogen ”Women on the Edge of Time” (1976) udviklede et utopisk samfund, der ligestillede mænd og kvinder ved hjælp af en rugemaskine.
21 O’Brien problematiserer fx Firestones tilgang i ”The Politics of Reproduction” (1981:77-82). Det er en kritik, der ligeledes blev udtrykt blandt de radikalfeminister, der kritiserede IVF behandling, se fx Arditti, Klein og Minden (1984:1-7)
22 Der blev i 80’erne udgivet en hel del antologier og monografier med udgangspunkt i problematikken. De blev hovedsageligt redigeret og skrevet af den ovennævnte gruppe feminister. Udover de to nævnte antologier redigerede både Spallone og Steinberg (1987) og Hynes (1989) én hver. Af monografier kan nævnes Corea (1985a), Spallone (1989), Koch (1989) og Klein (1989a). Flere af antologierne blev til under konferencer, og Spallone og Steinbergs (1987) inkluderer også politiske forslag til, hvordan man burde regulere de nye forplantningsteknologier.
Kritikken mod udviklingen og anvendelsen af IVF og andre for- plantningsteknologier, var baseret på en opfattelse af, at teknologierne var en måde, hvorpå mænd kunne tage endelig kontrol med kvindens reproduktion. I modsætning til Firestone mente kritikerne, det ville fastholde og videreudvikle den eksisterende patriarkalske samfunds- struktur. De argumenterede bl.a. med, at teknologierne ville give mænd (dvs. læger og andre videnskabsmænd) muligheden for at styre skabel- sen af liv, en magt, der tidligere havde været kvindens. Fra at mændene i en radikalfeministisk optik havde haft kontrol med kvindens seksuali- tet, fik de også magt over kvinden som reproduktivt objekt. Det var ikke mindst et scenarium, som Corea uddybede i en række artikler, se fx (1984, 1987, 1989a, 1989b). I bogen ”The Mother Machine” udvikler hun yderligere begrebet ”breeding brothels”. Det anvender hun til at pro- blematisere kommercialiseringen af ægdonation og surrogat moder- skab, der efter Coreas mening lægger op til køb og salg af kvindekrop- pe og organer, Corea (1985a: 272-282).
Samtidig bygger kritikken på en opfattelse af, at kvinder bliver udsat for en objektivisering, der opstår ved, at kroppen betragtes som den nødvendige livmoder/container, hvor fostret bliver til. Dette er en proces, der legitimerer eksperimenter med kvindekroppe, samtidig med at den skaber fostret som patient og giver kvinden følelsen af skyld og utilstrækkelighed, hvis barnet ikke er perfekt ved fødslen, Rothman (1986:114).
En anden problemstilling, som blev taget op i forhold til anven- delsen af assisteret befrugtning, var hvordan den ville udvikle sig i for- hold til genteknologien. I analyserne blev der ofte knyttet an til et dystopisk samfundsscenarium baseret på eugenetik, der allerede blev anvendt under æg og sæddonation. Se fx Minden (1987) og Corea (1985a:12-30).
I radikalfeministernes kritik, var der en stærk skepsis overfor den overskridelse af grænsen mellem det “naturlige” og det “skabte”, som teknologien medfører. I deres øjne er uligheden og kvindeundertryk- kelsen indbygget i teknologien og en del af nedbrydningen af na- tur/kultur-distinktionen. Teknologien fører til objektivisering af kvin- den. Den er med til at skabe reproduktion i form af rugemoderskab og salg af æg som en konsumptionsvare, hvor salg af kvindens krop er normaliseret, se fx Corea (1985a, 1985b).
Gruppen af forskere, der tog udgangspunkt i, at teknologien i sig selv var kvindeunderstrykkende, har ikke selv udført forskning, der in-
kluderede analyser af, hvad der foregår på fertilitetsklinikken, eller hvordan personalet oplever deres arbejde. Det kan skyldes, at deres analytiske udgangspunkt er teknofobt, hvilket på forhånd fører til, at deres analyser definerer de kvinder, der anvender teknologien som ofre for et samfundsskabt begær efter at få et barn, se fx Klein (1989) og Koch (1989). Herved lader de kvinders kroppe blive objekt for det pa- triarkalske, medicinske blik. Det er en position, der ikke skaber rum til at forstå, hvorfor kvinder, med og uden partnere, vælger at forsøge at gennemgå fertilitetsbehandling, og hvorfor laboranter, sygeplejersker og læger (hvoraf der er kvinder iblandt) deltager i skabelsen af børn på denne måde.
Radikalfemisternes syn på relationen mellem kultur og natur har været baseret på en dikotomisk forståelse, der samtidig definerer mænd og kvinder som radikalt forskellige. I deres kritik af de nye forplant- ningsteknologier findes implicit en forståelse af, at køn ikke er noget man gør, det er noget man er. Det bliver synligt, fordi de implicit mener, at teknologi og videnskabelig udvikling gavner mænd og ikke kvinder. Deres analyser konstruerer herved mænd og kvinder som radikalt for- skellige, hvor forskellene ikke mindst ligger i, at natur knyttes til kvin- den og kultur til manden.
Gruppen af kritikere som gennem 80’erne samledes om FINR- RAGE konferencer, valgte på baggrund af bl.a. ovenstående argumen- ter at afvise brugen af IVF totalt.
Som Farquhar beskriver i sin analyse af bl.a. de feministiske op-
fattelser, der har præget diskussionerne om de nye
forplantningsteknologier, så er det:
”...an irony of the development of feminist thought that some of radi- cal feminist theory, fighting to distinguish itself from the near- hegemonic male voice of liberal discourse, should recapitulate the intolerance, authoritarianism, and universalizing representation it set out to combat. In massing women for political agency, radical femi- nism has legislated the essential similarity of women’s “different” ex- periences and attributes in contrast to an equally homogenized and underthematized similarity of “men’s” experience. In addition, the move of valorizing “feminine” skills, temperaments, and traits that were historically denigrated not only mistook the historical con- structed for the ontologically given. It also unintentionally recapitu- lated the public/private split, of modern liberal society and its atten- dant hierarchized values. By focusing exclusively on women’s sepa- rate (but superior) sphere, radical feminist discourse neglected to
problematize the complex complementary processes by which men are hierarchically gendered.” Farquhar (1996:180-181)
Samtidig med at den radikalfeministiske kritik af reproduktionstekno- logien tager udgangspunkt i en række reduktionistiske forestillinger om både kvinder og mænd, peger de også på eksisterende strukturelle ulig- heder, som teknologien indgår i og kommer til at tage del af.
En del af de analyser radikalfeministerne har udført, og artikler de har skrevet, handler om, hvordan ægdonation og surrogatmoder- skab bliver del af, og er med til at reproducere undertrykkelse af for- skellige etniske grupperinger og opretholdelse af klasseskel i det ameri- kanske samfund, se fx Corea (1985a:272-282, 1985b) og Raymond (1989:114-124). Eftersom Corea og Raymond har skrevet i en ameri- kansk kontekst, bærer deres analyser præg af den form for kommercia- lisering, der findes i USA, i forhold til anvendelsen af de nye forplant- ningsteknologier, hvor en kvindes æg og livmoder hurtigt blev til en vare.
Denne kritik og analyse er interessant og relevant, men samtidig meget kontekstbundet. Kommercialisering og skabelsen af æg, sæd og embryoner som produkt eller gaver, finder sted på lidt andre måder i velfærdssamfund som Danmark og Sverige, hvor udgifter til behand- ling er delvis dækket af det offentlige, samtidig med at der parallelt er et voksende privat marked. I mine øjne ender radikalfeministerne derfor med at universalisere deres opfattelse af både patriarkatet, køn, ameri- kanske samfundsstrukturer, teknologi og kommercialisering23.
Omvendt finder jeg, at radikalfeministernes analytiske fokus på ulighed og strukturelle forhold, er et væsentligt bidrag til diskussionen om anvendelsen og udviklingen af ny reproduktionsteknologi. Det er af efterfølgende teoretikere blevet videreudviklet24. Radikalfeminister- nes engagement mod anvendelsen af IVF kan i denne sammenhæng også ses i en historisk kontekst, idet der i samtiden var kritik af ny tek- nologi som fx atomkraft, der under Tjernobyl-katastrofen viste sig at
23 Samtidig med at de amerikanske feminister dominerede feltet, var gruppen af radi- kalfeminister international. FINRRAGE konferencen i Vällinge i Sverige, havde også deltagere fra andre vestlige lande og udviklingslande. Kleins antologi "Infertility: Wo- men speak out about their experiences of reproductive medicine" (1989b) indeholder da også bidrag fra flere forskellige Vesteuropæiske lande, USA, Mexico og Israel.
24Spørgsmålet om anvendelsen af forplantningsteknologier i en global kontekst set i et perspektiv af magt og økonomisk ulighed, er også centralt i mange nuværende ana- lyser, se Ginsburg og Rapp (1995), Haraway (1997:173-212) og Thompson (2005:207- 243) .
have store konsekvenser både i Sovjet (Ukraine) og resten af Europa. En del af de teknologikritiske bevægelser, herunder miljøbevægelsen mv., så dog også muligheder i udviklingen af mindre teknologier (ap- propriate technologies), der ikke var kommercielle og kunne admini- streres af brugerne25. Det var også tilfældet blandt radikalfeminister. Samtidig med at de definerede den medicinske behandling og teknologi som patriarkalsk, og at redaktørerne af ”Test-Tube Women” (1984:1-7) Arditti, Klein og Minden argumenterede stærkt mod teknologi og den naturvidenskabelige og medicinske videnskab, så blev anvendelsen af selvinsemination ikke opfattet som undertrykkende. I stedet blev selv- insemination og udviklingen af frivillige donorkorps set som en måde at styre reproduktionen og skabe mulighed for andre familieformer.
Feministiske grupper begyndte fx systematisk at udbrede kend- skab til selvinseminationer med doneret sæd. Her blev foreslået for- skellige lettilgængelige teknologier som fx et køkkenredskab, der i USA og England anvendes til at fylde kalkuner med26 og engangssprøjter uden nål, se Klein (1984:382-390) og Hornstein (1984:373-381)27.
I mine øjne illustrerer interessen for selvinsemination, at der selv i denne gruppe, der havde en meget entydig teknofobisk tilgang til tek- nologi og vidensproduktion, var forhandlinger på spil i forhold til na- tur/kultur. Den heteroseksuelle familie, som jeg i min indledende ska- belsesberetning ”It takes two...”, illustrerede, ofte bliver naturaliseret, var ikke et element af deres forhandling og forsøg på at fastholde na-
25 Ideen om ”appropriate technologies” var et opgør med de store prestigefyldte tek- nologier, som lokalbefolkninger ikke selv havde magt over og som ikke nødvendigvis var udviklet til deres behov. Miljøbevægelsen spillede en central rolle i kritikken af de store teknologiske prestigeprojekter og i udviklingen af og tanken om ”appropriate technologies”, se Hård og Jamison (2005:122)
26I USA og England kaldes børn skabt ved hjælp af selvinsemination også ”turkey baster babies”. I dag kan man finde instruktioner på nettet, se fx http://www.pinelandpress.com/faq/homeinsem.html#syringe
27I Kleins (1984) og Hornsteins (1984) artikler beskrives, hvordan donorinsemination er blevet udviklet som en selvhjælpsteknologi til lesbiske og enlige kvinder af kvinder selv. De beskriver, hvordan disse teknologier blev udviklet og udbredt i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne for at skabe muligheder for andre familieformer. I USA blev alternative sædbanker etableret som fx Oakland Feminist Women’s Health Cen- ter, der blev oprettet i 1982, Hornstein (1984:376). Andre steder blev donationer or- ganiseret i det homoseksuelle miljø, hvor bøsser donerede til lesbiske, hvilket Klein beskriver fandt sted i London, Klein (1984:382 -388). I Danmark organiserede Ninna Arbo Møller i årene mellem ca. 1977 og 1984 en sædformidling, der skulle gøre det muligt for lesbiske kvinder at få børn. I de år donationerne fandt sted, blev 30 kvin- der insemineret, og ti fik et barn. Donorerne kom fra et bøssekollektiv og formidlin- gen stoppede, da man fandt ud af, at en af donorerne havde AIDS. Ingen børn eller kvinder blev smittet, se Vedelsby (1985).
tur/kultur som adskilte kategorier. På trods af at mænd og kvinder blev essentialiseret, blev der åbnet op for, at andre familierelationer kunne blive etableret ved hjælp af udviklingen af teknologier, udformet uden- for den medicinske verden28.
Selvom diskussionerne omkring teknologi, herunder de nye for- plantningsteknologier, har forandret sig siden 80’erne, så findes der stadig feminister, der i særdeleshed trækker på denne tilgang. Dorthy Roberts analyse i ”Killing the Black Body” (1997) er bl.a. meget kritisk overfor anvendelsen af IVF. Hendes kritik skal ikke mindst forstås ud- fra, den amerikanske kontekst hun skriver fra, hvor fattigdom, etnici- tet29 og køn kommer til udtryk på andre måder end i Danmark og Sve- rige, og hvor lovgivning og sundhedsvæsenets tilbud er formet af ra- cisme. I sin analyse påviser hun, hvordan sorte er blevet diskrimineret gennem en mange årig befolkningspolitik. Samtidig med at man har forsøgt at hindre den sorte befolkning i at få børn, er den hvide be- folkning blevet opfordret til at øge deres fødselsrate. Fordi etnicitet og økonomiske muligheder strukturelt er koblet sammen, har hvide gene- relt set betydeligt bedre adgang til assisteret befrugtning.
I Tyskland har den radikalfeministiske tilgang også stadig både politisk og teoretisk betydning, hvilket ses i de artikler og de endelige vejledende kommentarer, som kom frem på konferencen ”Reproductive Medicine and Genetic Engineering”, der blev afholdt af ReproKult i 2001. I Danmark har Dansk Kvindesamfund en meget kritisk tilgang til en række teknologier knyttet til assisteret befrugtning som fx ægdonati- on30.
28Flere har kritiseret radikalfeministerne for at indtage den samme position som det religiøse højre. På mange måder er jeg enig i den kritik, men et af de punkter, hvor radikalfeministerne adskiller sig, er i deres opfattelse af donor selvinsemination. Det skyldes ikke mindst, at hvor det religiøse højre lægger vægt på, at den heteroseksuelle familieform fastholdes, så opløses denne forestilling af radikalfeministerne.
29 Roberts anvender i højere grad begrebet race, hvilket er almindeligt i USA, når spørgsmålet om sorte og hvide diskuteres. Når det skal oversættes til dansk, mener jeg dog, at begrebet etnicitet er mere anvendeligt, eftersom race har andre konnotati- oner i en dansk kontekst end i USA.
30 se ReproKult (2001), I Danmark er Dansk Kvindesamfund kritisk overfor anven- delsen af de nye forplantningsteknologier, se http://www.kvindesamfund.dk/ for- side/maerkesager/maerkesager.html#ivf,klon. Dansk Kvindesamfund er særligt imod anvendelsen af ægdonation, eftersom det tredeler ”moderskabet” i det sociale (hende barnet vokser op med), det genetiske (hende der leverer æg) og det biologiske (den kvinde der bærer graviditeten). Lone Nørgård har været en af Dansk Kvinde- samfunds frontfigurer.
Den tidlige kritik af radikalfeministerne
Radikalfeministernes entydige kritik blev relativt hurtigt problematise- ret af feminister, der selv havde oplevet infertilitet. I slutningen af fir- serne, og særligt starten af halvfemserne, begyndte der at ske et gene- relt skift i diskussionen om reproduktionsteknologi. Det skyldes for det første, at teknologien var i en udvikling så succesraterne blev forbedret. Samtidig er behandlingen udviklet så den for kvinden, hverken hormo- nelt eller i forhold til ægudtagning er lige så invasiv som tidligere31.
For det andet begyndte infertile feminister også at kritisere radi- kalfeministernes synspunkt og det tabu, de oplevede både i forhold til infertilitet og anvendelsen af assisteret befrugtning. Denne problemati- sering udtrykte Pfeffer og Wollett allerede i 1983 i bogen ”The Expe- rience of Infertility”, der handler om kvinders oplevelse af infertilitet. Beg- ge var infertile og undrede sig over, hvorfor denne problemstilling ikke blev diskuteret mere blandt feminister. Pfeffer gik videre i sin kritik i 1985, hvor hun udgav en artikel i et radikalfeministisk tidsskrift, ”Trouble and Strife”. I artiklen problematiserede hun ikke mindst den of- ferliggørelse som radikalfeministerne indskrev infertile kvinder i, og hun satte spørgsmålstegn ved deres ensidige syn på teknologi, Van Dyck (1995:99-102).
Naomi Pfeffer var ikke den eneste feminist, der med inspiration i sine egne oplevelser, blev optaget af, hvordan kvinder oplevede inferti- litet. Fx udkom en norsk feministisk gynækolog, Johanne Sundbys ”Ufrivillig barnløshed: Årsager, behandling, oplevelse” i 1991 på dansk. Lige- som Pfeffer havde hun oplevet infertilitet og manglede information, der i højere grad inkluderede kvindens oplevelser. En række andre stu- dier om infertilitetens psykosociale konsekvenser er siden udført, nogle med feministisk perspektiv, andre ud fra ønsket om at forstå, både hvordan infertilitet påvirker kvinder og mænd, og hvordan man kan blive bedre til at hjælpe infertile under behandling og adoption eller til et liv uden børn, se fx Becker (1990, 2000), Wirtberg (1992), Sande- lowski (1993) og Schmidt (1996)32. For disse kvinder forhandles na-
31Udover at de hormonelle præparater er blevet udviklet og forbedret, har man ænd- ret ægudtagningsprocessen radikalt. Tidligere blev æggene udtaget ved hjælp af lapraskopi under fuld narkose. I dag foregår det vaginalt via en nål, der stikkes ind gennem vagina, og kan kontrolleres ved hjælp af ultralydsscanning, Sundby og Gut- tormsen (1991:173).
32 I Danmark har Schmidt (1996) udført studier af psykosociale konsekvenser af in- fertilitet og aktivt forsøgt at påvirke behandlingspraksis, så den blev mere patientori- enteret. Becker har i sin forskning også været meget fokuseret på at give råd til infer- tile. Ud fra sine studier har hun også publiceret en bog rettet til patienter, Becker
tur/kultur-distinktionen på helt andre måder, relateret til kvindernes egne psykiske og kropslige erfaringer. Denne forskning er siden hen blevet koblet til, hvordan mandlig infertilitet opleves, se fx Becker (2000:44-49).
For det tredje opstod i løbet af 80’erne forskellige skift i den fe- ministiske forskning. En af de forandringer, der skete var, at en række kvinder, der var uddannet og forskede inden for det naturvidenskabeli- ge felt, blev feminister og begyndte at knytte den feministiske kritik til deres forskning. Det gjorde, at de i deres analyser ikke blot afviste tek- nologier og videnskab, men i stedet undersøgte de undertrykkende me- kanismer, der til tider er en del af de videnskabelige praksisser. Se fx Birke (1986), Haraway (1989, 1991a, 2003), Keller (1992) og Oudshoorn (1994), Keller og Longino (1996).
Som en helt fjerde ændring opstod der i USA en diskussion blandt feminister, hvor der i stigende grad kom fokus på betydningen af kvinders forskelligheder. Den feministiske tilgang blev af flere ankla- get for at have privilegeret den hvide middelklasse, hvilket var en kritik, der både kom fra den post koloniale teori, Mohanty (1991:1-41), men også var udtalt blandt feminister fra minoritetsgrupper i USA, se fx Anzaldúa og Moraga (1981), hooks (1982), Hill Collins (1990)33.
Behovet for analyser, der understreger kvinders forskellighed og