Refleksioner over analysemetoder
Ret hurtigt i udførelsen af dette projekt meldte sig en mængde spørgs- mål: Hvordan skriver man nye skabelsesberetninger, så man får indsigt i skabelser? Hvordan kan man skrive, så man kobler et så mangfoldigt materiale sammen analytisk og metodisk? Hvordan kan jeg som forfat- ter og medskaber i teksten fremstå som ansvarlig, samtidig med at jeg skaber rum for mine læseres egne refleksioner? Hvordan underbygger man i teksten de forskellige positioner, som findes knyttet til skabelser- ne, uden at skabe fastlåste kategorier og forsimplede svar? Hvordan fastholder man muligheden for undren, uden at teksten bliver naiv, og uden at den mister for meget autoritet i forhold til at passere som en akademisk tekst? Er det nødvendigt som medskaber/forfatter at posi- tionere sig forskelligt til forskellige former for materiale i teksten?
Den slags spørgsmål har formet diskussionerne inden for etno- grafisk forskning siden 80’erne, hvor repræsentationskrisen radikalt ændrede måden at udføre og skrive etnografiske tekster på, se Clifford og Marcus (1986), Van Maanen (1988), Abu-Loghod (1991), Wolf (1992), Visweswaran (1994), Richardson (1997), Lather (2001).
For mig dukkede disse spørgsmål samtidig op, fordi jeg over- skred en række discipliner i mit forsøg på at forstå de skabelser, der
knytter sig til æg, sæd og embryoner. Selvom jeg er trænet tværviden- skabeligt inden for en samfundsvidenskabelig tradition, er den skriftlige fremstilling ikke det, der er i centrum80. Samtidig var jeg som mange andre inden for samfundsvidenskaben, ikke trænet i at analysere visuelt materiale81.
Ligesom mit udgangspunkt under indsamlingen af mit etnografi- ske materiale var ”den for nylig ankomnes” undren, valgte jeg i starten af min skriveproces at tage udgangspunkt i denne stemme. Det gav mig mulighed for at skabe min tekst med inspiration fra en række discipli- ner som sociologi, antropologi og kulturstudier.
Min position – at skrive fra undren – udviklede jeg særligt med inspiration fra Richardson, der argumenterer for, at skrivning er ”a method of inquirey”, Richardson (2000:923-948). Samtidig er det at skrive og analysere en proces, der startede fra min tanke om at undersøge skabelser ved hjælp af skabelsesberetninger.
Ligesom indsamling af materiale både består af bevidste proces- ser, men også inkluderer ”serendipity”, dvs. evnen til at gøre fund i form af en øget opmærksomhed, så er analyse/skriveprocesser ligeledes kao- tiske82. For mig har de bestået af en mangfoldighed af tilgange, der bå- de inkluderer systematiske gennemarbejdninger af materialet, leg og bevidst brug af tilfældige indskud.
Undervejs har jeg produceret feltnoter, analytiske memoer og personlige dagbogsberetninger om, hvordan projektet påvirkede mit liv, eller mit liv påvirkede projektet. Skriveøvelserne kan betragtes som en leg med materialet, der giver mulighed for at opleve følelser, krops- lighed og rytme, som almene citater ikke indeholder, og kun nogle felt- beskrivelser udviser.
Jeg forsøgte også i mine læsninger at anvende den samme undren og bevidste naivitet, som jeg havde anvendt i min materialeindsamling.
80 Det gælder dog ikke for antropologien der har en tradition for at arbejde anderle- des med tekst end både sociologi, politologi og økonomi.
81 Det er relativt nyt at overveje at inkludere visuelle fremstillinger i samfundsviden- skabelige analyser, hvilket Clarke ligeledes påpeger og argumenterer for bør ændres, se Clarke (2005:205-260)
82 Begrebet serendipity har jeg fra Sissel Lie, der pointerer, hvor vigtig det er i forsk- ningsprocessen, Lie forelæsning: ”Writing your body into the text: An impossible task?” Reykjavik den 23. juni 2005. Jeg kan godt lide begrebet, fordi det understreger, at ind- samlingen af materiale er formet af mere kaotiske processer end et metodekapitel kan illustrere.
Det var øvelser, der genererede ny undren og skabte mulighed for at synliggøre det normaliserede, jeg var interesseret i at undersøge.
Skriveøvelserne har i mine øjne været en del af at udføre, hvad Clarke som tidligere nævnt beskriver som ”thick analysis”. Det kan både opfattes som et bevidst forsøg på at forstå ens genstandsfelt ved sam- menhænge og forskellige positioner, men også at se forskellige vinkler i materialet ved at inkludere mangfoldige analytiske tilgange. Udover de mange tekstlege og konstante skriveøvelser, har den form for ”thick analysis”, som jeg har praktiseret, inkluderet mit arbejde med inter- viewmaterialet. Det er foregået auditivt, men har som programmet Kit lægger op til, resulteret i, at jeg både har skrevet narrative noter, analy- tiske observationsnoter og arbejdet mere paradigmatisk med temaer.
Dette arbejde er sket samtidig med, at jeg har genlæst mine ob- servationer adskillige gange. Jeg har også mange gange gennemgået ar- tikler i aviser og tidsskrifter, informationsmateriale til patienter og lov- givninger. Sidst men ikke mindst har jeg kigget på reklamer fra fertili- tetsindustrien såvel som reklamer, der anvender kulturelle forestillinger knyttet til fertilitetsbehandling.
For at forsøge at skabe indsigt i sammenhængene mellem disse meget forskellige materialer, beretninger, billeder og narrativer, som jeg skriftligt legede med, forsøgte jeg at systematisere mit blik ved hjælp af mindmaps.
Mindmaps anvendte jeg på forskellige måder til at skabe over- blik, se sammenhænge, tage beslutninger om, hvilke elementer der var centrale, og til undervejs at tydeliggøre afhandlingens problemstilling. Efter relativt sent i mit arbejde at blive bekendt med Clarkes ”situational maps”, systematiserede jeg i perioder min anvendelse af denne metode efter de tre former for kortlægning, hun foreslår: ”situational maps”, ”so- cial worlds/arenas maps” og ”positional maps”, se Clarke (2003: 553-576 og 2005:83-144). Situational maps er mindmaps, der skaber oversigt over alle de elementer, der indgår. I forhold til skabelser på fertilitetsklinik- ker handler det om alt fra følelser, normer, kønsceller, patienter, perso- nale, ultralydsscanneren mm.
”Social world/arena maps” er knyttet til social world theory, der hand- ler om at fokusere på de mere institutionaliserede relationer, se Strauss (1993) og Clarke (1991). I min undersøgelse har jeg brugt mindmaps af denne type til at få overblik over, hvordan den farmaceutiske industri,
læger, sygeplejersker, laboranter, patienter og staten på forskellige må- der relaterer til hinanden.
”Positional maps” er en kortlægning af de diskurser, der er på spil. I min brug af ”positional maps” inkluderede jeg også en systematisk læsning af de forskellige former for materiel agens, der kom til udtryk. Pointen med kortlægningerne er systematisk at gennemgå alle mulige relationer, for herved at få et overblik over, hvad der er på spil fx under skabelserne. I praksis gør man det ved at kopiere kortene for herefter systematisk at tegne de relationer som finder sted, og herved at forsøge at få blik for relationer og forhold, som man ikke før har gennemskuet, Clarke (2005:102-109).
Eftersom jeg ikke har baseret mit studie på social world theory og grounded theory som ”situational analysis” er bygger på, har min anven- delse været beregnet på at komme videre, hvis jeg følte at jeg sad fast i analysearbejdet. Jeg har derfor særligt anvendt Clarkes ”situational ana- lysis”, som inspiration til at udvikle kortlægningsøvelser, der var rele- vante for de konkrete problemstillinger, jeg stod overfor i afhandlings- arbejdet. Det kunne være alt fra at styrke min problemformulering til at finde ud af, hvordan jeg fx oplevede, at følelser fik betydning for de konkrete skabelser, som jeg analyserer i afhandlingen, eller synliggøre pointer i det sidste analyse og skrivearbejde.
I mine kortlægningsøvelser har jeg også inkluderet forskellige former for materialer. Fx har jeg i mine skrivelege arbejdet med at for- stå, hvordan de reklamebilleder og websider, jeg havde indsamlet for- tæller skabelsesberetninger. Det har jeg gjort med inspiration i den må- de, man bl.a. inden for kulturstudier anvender semiotikken ved at un- dersøge de forskellige repræsentative lag i billedet. Dvs. jeg har under- søgt hvad visuelle repræsentationer denoterer, konnoterer og hvordan mening tilskrives tegn, Hall (1997:16-35), Evans og Hall (1999) Sturken og Cartwright (2001:10-42) og Johansen og Larsen (1994:37-71). Fx har jeg i relation til æg, sæd og embryoner analyseret betydningen af deres ikonografiske meninger. Samtidig har jeg som etnograf været in- teresseret i, hvordan disse repræsentationer i praksis indgår i de daglige skabelser, hvilket analyser af visuelle repræsentationer ikke åbner op for. Derfor har jeg i mit materiale fra interview og observationer for- søgt at knytte materialerne sammen ved at analysere, hvordan de visu- elle repræsentationer anvendes i praksis. Dvs. at jeg under mine inter- view og observationer har spurgt til og observeret, hvordan de visuelle repræsentationer anvendes i praksis. Forklaringerne anvender jeg i ana-
lysen i samspil med mine egne læsninger af de visuelle repræsentatio- ner83. Eftersom billederne ofte åbner op for narrative fortolkninger, har jeg ved flere tilfælde analyseret dem som skabelsesberetninger.
For mig har de mange kortlægninger været en metode til at skabe overblik og til at se sammenhænge på kryds og tværs, hvilket har styr- ket mine analyser. Kortlægningerne har ligeledes skabt mulighed for at synliggøre mit materiales styrker og svagheder, og for at reflektere over, hvordan jeg positionerer mig til mit materiale. Med udgangspunkt i disse narrativer, analyser af det visuelle, associative overvejelser og mindmapøvelser, udviklede jeg en skriftlig fremstilling, som jeg beskri- ver som ”kompleks tekst”.
Kompleks tekst og skæve læsninger
Skabelsen af en kompleks tekst har haft flere formål. For det første er det et analytisk redskab til at synliggøre normaliseringer, der ellers er svære at analysere, fordi normen ofte umiddelbart er usynlig. For det andet har jeg ønsket at understrege de positioneringer for læseren, som jeg i min rolle som medskaber skriver fra. Jeg håber det kan bidrage til, at læseren engagerer sig i teksten og selv reflekterer med teksten under læsningen. Kompleks tekst svarer til den teksttilgang Marcus (1994) har beskrevet som ”messy texts”.84 Marcus betegnelse er lettere misvisende, fordi den giver læseren associationer til rodede uforståelige tekster, hvilket ødelægger begrebet. Personligt tror jeg ikke, at man løser repræ- sentationsproblemet ved at skrive uforståeligt.
Jeg har derfor valgt at oversætte ”messy text” til ”kompleks tekst”, Adrian og Valentin Dam (2000), fordi ”kompleks tekst” giver et ind- tryk af, at den tekst man udformer, er skabt på baggrund af komplekse relationer. En måde hvorpå man kan skabe mulighed for at læseren kan reflektere, er at anvende ”faktabokse”. Det kan give læseren overblik over tal og lovgivninger og bryde den narrative tilgang, se Lather og Smithies (1997).
83 I den etnografiske tradition findes der ikke så mange refleksioner over kombinati- onen af billeder og etnografisk materiale. Derimod er der udviklet både visuel socio- logi, se fx Harper (1994, 2000) og visuel antropologi, Pink (2001), hvor videofilm og fotografier fra felten anvendes som datamateriale. I mine øjne er der dog grundlæg- gende forskel på visuelt materiale som anvendes af informanter, og analyser af visuelt materiale om informanter. Derfor har jeg ladet mig inspirere af analyser af repræsen- tationer i kulturstudie traditionen, men forsøgt at knytte den til praksis ved at inklu- dere analyserne til materiale fra observationer og interview.
84 Af forskere/etnografer, der skriver på denne måde, kan nævnes bl.a. Haraway (1989 og 1997) og Lather & Smithies (1997).
Hovedsageligt er min komplekse tekst dog bygget op omkring, hvad jeg har valgt at kalde ”skæve læsninger”. Det er en tilgang, der er in- spireret af Strathern (1987), Haraway (1989) Bryld og Lykke (2000) som arbejder med analyser, hvor empirien er hvad de kalder ”read out of context”. I artiklen ”Out of Context” argumenterer Strathern for, at nye måder at arbejde med kontekst i de etnografiske beskrivelser er nød- vendig, se Strathern (1987). Dette tager Haraway og Bryld og Lykke op i deres tekster. Haraway anvender dette greb i ”Primate Visions: Gender, Race, and Nature in the World of Modern Science”, hvor hun i sine analyser af primatstudier påviser, hvordan videnskab er ”story-telling practices”. Hun leger i sin egen tekst med begrebet ved at læse videnskab som sci- ence fiction og science fiction som videnskab, se Haraway (1989:5). Bryld og Lykke arbejder ligeledes med at nedbryde de narrative grænser mellem de tre ikoner: rumskibe, astrologi og delfiner i bogen ”Cosmo- dolphins: Feminist Cultural Studies of Technology, Animals and the Sacred”. De arbejder her med en genre, der befinder sig et sted mellem science (fic- tion) og new age, Bryld og Lykke (2000)85.
Inspireret af Bryld og Lykke såvel som Haraway, begyndte jeg som et af mine teksteksperimenter, at tydeliggøre bestemte genrer der lå tæt op af de temaer, som kom frem i materialet. De genrer, jeg læste ind i materialet, var ikke fuldstændig ”out of context”, men derimod ”skæ- ve” i forhold til, hvordan en narrativ (videnskabelig) analyse ofte vil bli- ve forfattet.
Fordelen ved denne analysestrategi er, at ”skæve læsninger” er med til at denaturalisere det normative ved at fremhæve det. Jeg vælger at anvende denne analysetilgang, når jeg mener, at en ”skævlæsning” kan bidrage med en rigere analyse af den problemstilling som er på spil. Det kan fx være ved at tydeliggøre nogle af de normer, der har betyd- ning. I den kommende tekst anvender jeg en række forskellige genrer rækkende fra hard core porno til lyrik 86.
85 Marcus beskriver i ”Ethnography Through Thick and Thin” (1998:93-94), at det at følge beretninger har været en anvendt etnografisk strategi siden Levi-Strass myteanalyser. Det kommer også til udtryk i den del af slægtskabsforskningen, der ser på oprindel- sesmyter eller tilblivelseshistorier. Denne tilgang er en videretænkning, der både syn- liggør min skabene rolle ved at læse beretningerne skævt, og forsøger at fremhæve normer, eller de grundlæggende følelser i beretningen.
86 Richardson har særligt inspireret mig til anvendelsen af den lyriske genre. Hendes ”digt” "Louisa May’s Story of Her Life" og analysen heraf finder jeg ikke mindst forry- gende, Richardson (1997:131-135). Inden for den feministiske teori har anvendelsen af genre ligeledes tidligere været brugt. Lene Koch læser fx infertilitet og fertilitetsbe- handling gennem en strukturalistisk analyse baseret på Props teori om eventyr, Koch