Lidt om begreberne

At bruge begreberne „entrepreneurskab“ og „innovation“ i en pædagogisk og undervisningsmæssig sammenhæng bliver først rigtig aktuel i Europa omkring 1998, da OECD udgiver bogen Fostering entrepreneurship (OECD 1998). Her gøres der i europæisk sammenhæng første gang rede for, hvad der forstås ved begrebet „entrepreneurskab“ i skolesammenhæng. Bogens forfattere analyserer og beskriver de faktorer, der kan siges at være favorable for en udvikling af entrepreneurskab og ligeledes de faktorer, der kan siges at være en hindring for udviklingen af entrepreneurskab. I bogen redegøres der bl.a. for, hvordan entre-preneurskab har udviklet sig, og hvilken betydning begrebet har haft i fem vest-lige lande, her i blandt USA og Sverige.

I USA har begrebet entrepreneurskab i skolesammenhæng været relevant og sat under diskussion siden begyndelsen af 1980’erne. I de traditionelle uddannelsesparadigmer har entrepreneurskab i en uddannelsessammenhæng været knyttet an til ideen om at skabe en bedre entreprisekultur, en arbejds-styrke, som tænker mere entrepreneurelt, og som er mere parat til at deltage i forskellige ventures. I starten centrerer de forskellige undervisningspro-grammer og tekstbøger, som bliver udviklet omkring entrepreneurskab i USA, sig da også om at give eleverne eller de studerende brugbare redska-ber til at starte deres egen virksomhed efter endt uddannelse (Fayolle 2007). Det samme kan siges at være tilfældet i den række publikationer, som i løbet af slutningen af 1990’erne bliver udgivet om emnet af Den Europæiske Kommission. Når det gælder uddannelse, undervisning og entrepreneurskab går man i hovedsagen ud fra to betydninger af begrebet. For det første en specifik definition som går ud på at forstå uddannelse som en integreret del i at udvikle diverse former for virksomheder og kompetence til at etablere en virksomhed. I denne sammenhæng prioriteres kendskab til økonomi og mar-kedsmekanismer, indsigt i produktionsformer og tæft for profit og

ressour-cer. Dette indbefatter udviklingen af visse personlige egenskaber og fokus på, hvordan man i det hele taget etablerer en virksomhed. For det andet en mere generel definition, som henviser til særlige kompetencer og egenskaber vedrørende problemløsning, studie- og arbejdsplanlægning og deltagernes kompetence til at samarbejde i teams.

Set i et læringsperspektiv, så har flere diskuteret, hvilke pædagogiske elementer dette involverer. Jill Kickul og Alain Fayolle (2007) taler således om, at man i en ny entrepreneurel pædagogik i højere grad lærer teori for at kunne overføre den til praksis, og at indlæringen ikke kun er deduktiv, men både deduktiv og induktiv. Andre har diskuteret, hvilken fokus på læring pædagogisk entrepreneurskab indeholder. En af disse er David Kirby, som forsøger at opstille en model for forskellen på det han kalder „en traditionel læring“ og „en entrepreneurel læring.“

Traditionel læring Entrepreneurel læring

Fortiden Kritisk analyse Viden Passiv forståelse Absolut afsondring Manipulation af symboler

Skriftlig kommunikation og neutralitet Koncept Fremtiden Kreativitet Indsigt Aktiv forståelse Emotionel indlevelse Manipulation af begivenheder Personlig kommunikation og indflydelse Problemorientering

(Kirby 2007)

Modellen sammenfatter på mange måder de vigtigste tanker/ideer om entre-preneurel læring, hvor kreativitet og innovation indgår som vigtige elementer, men afspejler også den særlige kompleksitet i pædagogisk entrepreneurskab. I nyere litteratur om emnet beskrives „pædagogisk entrepreneurskab“ da også som både kompliceret, multividenskabeligt, spredt og som et begreb med mange facetter, og det tillægges både positive og negative medbetydninger. Entrepreneurskab i undervisningen dækker altså i dag generelt over mange forskellige elementer, som alle kan siges at have en fælles forudsætning, nem-lig at deltagerne skal deltage aktivt i kreative processer og udvikling af nye ideer, med henblik på at de får mulighed for at udvikle deres innovative evner og kompetencer. Det kræver en særlig form for didaktik og pædagogik, som er under kontinuerlig udvikling, samtidig med at man løbende udvikler nye koncepter til forståelse af fænomenet. Således kan man sige, at entrepreneur-skab i en undervisningssammenhæng giver både undervisere og ele-ver/studerende en åben tilgang til undervisningen. Samtidig er det vigtigt at fastslå, at det således heller ikke er muligt entydigt at definere, hvad der karak-teriserer en innovativ, kreativ og entrepreneurel undervisning.

3.3.1 Entrepreneurskab i en nordisk og islandsk sammenhæng

At „pædagogisk entrepreneurskab“ langt fra er et entydigt begreb understre-ges også ved, at man i nordisk sammenhæng bruger forskellige begreber som betegnelse for den pædagogiske aktivitet, som kan indfanges som

„pæ-dagogisk entrepreneurskab“. Således fandt Eivind Karlsen og Karl Jan Solstad i deres undersøgelse fra 2002 ud af, at der er et stort flertal, som bruger forskellige nationale begreber for fænomenet. De to forskere fandt ud af, at man i Danmark hellere brugte begrebet „iværksætteri“, i Sverige

„för-tagsamhed“, i Norge „nyskaping“ og i Finland „yrittäjyys“ (Karlsen og

Solstad 2002). Noget tyder dog på, at begrebet „ædagogisk entrepreneur-skab“ den da har fået større rodfæste ikke mindst i Sverige og Norge (Riese 2009; Svedberg og Leffler 2010).

I en islandsk sammenhæng bruges begrebet „pædagogisk entrepreneur-skab“ næsten ikke i forbindelse med skolen i dag, men i stedet tales der om „innovative tiltag“ og „iværksætterundervisning“. Det skyldes den særlige islandske oversættelsesproblematik, hvor man sætter en ære i at oversætte alle ord til „gennemsigtige“ og nye islandske begreber, som kan indgå i det islandske bøjningssystem. Ordet „entrepreneur“ er etymologisk forankret i det franske „entreprende“, der som bekendt referer til en aktiv person, som får noget fra hånden. Ordet entrepreneur oversættes derfor nogenlunde bog-staveligt til „verktaki“ (oversat direkte til dansk, „en værktager“), hvilket henviser til en person, der etablerer en virksomhed med den hensigt at gen-nemføre et særligt forretningskoncept. Endvidere ligger der i ordet, at der er tale om en person, som er parat til at tage både økonomiske og andre chan-cer. Således ligger ordet og dets konnotationer udelukkende i forlængelse af business- og erhvervslivet, og det er på den baggrund vanskeligt at overføre det direkte til skolevirksomhed. Det er grunden til, at man i Island har valgt at bruge begrebet „innovation“ og „innovativ didaktik/pædagogik“ (isl.

nýsköpun) som en erstatning for „entrepreneurel pædagogik“. I stedet for at

tale om „entrepreneurskab i skolen“, så henvises der til „innovative skole-projekter“, „den innovative skole“, „innovationsfonden“ osv. Derimod sva-rer betydningen i begrebet nogenlunde til det samme som i fx Sverige og Norge kalder for „pædagogisk entrepreneurskab“ og indbefatter en form for foretagsomhed og et særligt syn på undervisning, hvor eleven/den studeren-de blandt anstuderen-det skal tilbystuderen-des en uddannelse, som er tilpasset vedkommenstuderen-des specifikke forudsætninger, erfaringer og læringsstil. Ligeledes inkluderer begrebet at eleven/den studerende har ansvar for egen læring, at undervis-ningen foregår som teamarbejde, at undervisundervis-ningen er præget af „learning by doing“, og at der primært arbejdes med autentiske og komplekse proble-mer, der involverer flere fag. Innovation henviser desuden til en værdimæs-sig antagelse af, at eleven/den studerende skal være deltagende og udfor-skende og afprøve egne kundskaber, har lyst til at være aktiv og kan motive-res, er en samfundsmæssig ressource og være nytænkende og kan se muligheder for at omsætte sine ideer til reelle værdier. På den måde er der tale om en klar tillempning til de handlingsprogrammer, som bl.a. OECD opstiller i sin beskrivelse af entrepreneurskab i skolen.

Et andet begreb, som dukker op i en islandsk sammenhæng, er ordet „frumkvöðull“, som direkte oversat til dansk betyder „iværksætter“. Begrebet henviser til en person, der sætter nye initiativer i gang. Principielt set vil man

kunne bruge begrebet til at udpege offentligt ansatte, der har rollen som iværksættere (eller ildsjæle), men almindeligvis bruges udtrykket oftest om den, der igangsætter en ny produktion eller nye serviceydelser hos en virk-somhed. Ofte bruges betegnelsen om folk, der starter virksomheder, som ska-ber nye produkter eller medvirker til en væsentlig, årlig tilvækst. Iværksættere er ofte omtalt politisk, da iværksætteri er med til at skabe forretningsmæssig fornyelse og i reglen også flere arbejdspladser. Dermed giver iværksættere på længere sigt et positivt bidrag til samfundet. Det karakteristiske for iværksæt-teren er, at arbejdsprocessen er bottom-up styret, dvs. bliver igangsat på initia-tiv fra en gruppe/en person fra græsroden. Målet for arbejdsprocessen er ikke nøje beskrevet på forhånd, og resultatet af arbejdet er så at sige ukendt fra starten. Iværksætteren arbejder dynamisk og processuelt, og faglig kreativitet og innovation er de bærende elementer for arbejdet. I skolesammenhæng tales der eksplicit om iværksætterundervisning (isl. frumkvöðlanám), hvor ele-ven/den studerende skal tilegne sig viden og kompetencer indenfor områder, der har betydning for opstart af egen virksomhed, og det har i de seneste år fået en større og større plads skolearbejdet.

Søger man i de islandske bekendtgørelser og skoledokumenter produceret af ministeriet for undervisning, kultur og videnskab i Island efter ordene „iværksætterundervisning“ og „innovation“, så er resultatet ret magert. Det betyder ikke, at man ikke har haft innovation og pædagogisk entrepreneurskab på dagsordenen. Det har man, men man har blot omtalt fænomenet med andre ord. Begreberne innovation og iværksætterundervisning bliver nemlig først rigtig knyttet sammen i den offentlige skoledebat på forholdsvist sent tids-punkt. Man kan sige, at det egentlig først er i forbindelse med udformningen af en ny lov for grundskolen i 2008, at begreberne direkte knyttes sammen i offentlige dokumenter. Loven dækker hele grundskoleområdet i Island og i lovens paragraf 24, som tilhører kapitlet om indholdet og strukturen i under-visningen, kan man finde en bestemmelse om, at der skal lægges særlig vægt på forståelse, kreativitet i skolearbejdet, innovation og iværksætterundervis-ning. I en medfølgende kommentar til paragraffen gøres der endvidere rede for, at der her er tale om en tilføjelse fra tidligere (Alþingi Íslands 2008 B). Samme år udformer det islandske embedsværk formandskabsprogrammet

Det nordiske kompas (Nordisk Sekretariat 2008) i forbindelse med Islands

over-tagelse af det nordiske formandskab i Nordisk Råd i 2009. I dette dokument udtrykkes det klart, at Island vil give det høj prioritet at gøre Norden til en dy-namisk, slagkraftig, tiltrækkende region for forskning, innovation og entrepre-neurskab. Dette uddybes så yderligere i sektorplanen Uddannelse, kreativitet og

entrepreneurskab i globaliseringens tid (Menntamálaráðuneytið 2008). Her

gøres der rede for de planer, man i nordisk regi påtænker at gennemføre i løbet af formandskabet. Der skrives om innovation og forskning, innovation og krea-tivitet på kulturområdet og uddannelse og kompetence. I forbindelse med det sidste punkt, så fremhæves det bl.a. at Norden er førende, når det gælder im-plementering af en integreret politik for livslang læring. Det understreges, at det er vigtigt at have varierede uddannelsestilbud, fleksible overgange mellem de

forskellige uddannelsesniveauer og et åbent studievalg for både unge og voksne. Som en del af den innovative strategi lægges der vægt på betydningen af brugen af digital informationsteknologi i skolearbejdet.

I det næste kapitel vil der blive kigget nærmere på de vigtigste af disse do-kumenter, i et forsøg på at beskrive hvordan innovative tiltag på skoleområdet i Island bliver omtalt og iværksat på de forskellige skoleniveauer.

3.4 Analyse af dokumenter om kreativitet, innovation og