Efteruddannelsestilbud rettet mod undervisere

En forudsætning for at integrere undervisning i entrepreneurskab på uddan-nelsesinstitutionerne knyttes sammen med underviseres kompetencer i at innovere undervisningen, undervise i entrepreneurskab samt skabe entrepre-neurielt mindset hos elever/studerende. Der er behov for udviklingen af en innovativ didaktik. I publikationen Entrepreneurskab i de videregående

uddannelser (2006) hed det at:

 Der ikke udbydes nogen uddannelse i innovativ didaktik og entrepreneurskab målrettet undervisere.

 Der ikke findes dækkende efteruddannelsestilbud i entrepreneurskab på VVU-niveau.

 Innovative undervisningsmetoder stort set er fraværende i studiebeskrivelser mv.

 De studerendes praktikophold ikke udnyttes tilstrækkeligt til styrkelse af innovative kompetencer.

Denne del af vores undersøgelse peger på, at der siden 2006 er opstået en række nye uddannelses- og efteruddannelsestilbud for undervisere, der øn-sker øget kompetence til at kunne undervise i entrepreneurskab og undervise på nye elevaktiverende måder.

Vi ser også at innovative undervisningsmetoder indskrives i nogle studier og eksempler på at de studerendes praktikophold kan inddrages til styrkelse af innovative kompetencer, f.eks. i den pædagogiske innovationslinje i på pædagoguddannelsen, og i kandidatuddannelsen Læring og Forandringspro-cesser. På efteruddannelsesområdet kan vi nævne følgende eksempler:

1.13.1 Diplomuddannelserne i innovation for undervisere

Diplomuddannelserne i innovation for undervisere blev udviklet i et samar-bejde mellem UCN, Vitus Bering (nu VIAUC) og University College Øre-sund (nu Professionshøjskolen Metropol). Formålet med den landsdækkende studieordning i diplomuddannelsen er således:

Uddannelsens mål

Målet er, at de studerende efter endt uddannelse

 Har erhvervet en systematisk helhedsforståelse på tværs af organisatoriske og faglige grænser.

 Har styrket innovationskompetence i egen undervisningspraksis.  Har øget handlekompetence til at implementere en innovationskultur

i egen praksis.

 Selvstændigt og i teams kan fortolke og udforme overordnede mål og strategier i relation til at designe og gennemføre læreprocesser, der udvikler innovative og entreprenante kompetencer hos egne studerende.

 Kan analysere innovative potentialer i omgivelserne og skabe rammerne for innovative læringsmiljøer.

 Kan analysere og udnytte innovative potentialer hos egne studerende.  Selvstændigt kan udforme mål og helhedsplaner i eget ansvarsområde

og kan implementere disse i egen praksis.

 Er bevidst om og kan medvirke til at skabe de nødvendige vilkår for innovative og entreprenante handlemuligheder inden for rammerne af egen praksis.

Opbygning og indhold

Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler, to valgmoduler samt et afgangsprojekt.

De obligatoriske moduler er

 Innovation og entrepreneurskab i videnskabeligt perspektiv  Innovativ didaktik

 Innovation i uddannelsesinstitutioner Valgmodulerne er:

 Kreativitet i idéudvikling

 Innovative læringsprocesser og dannelsesmål  Facilitering af innovative processer

 Etablering af selvstændig virksomhed  Offentlig innovation

 IKT og innovative processer

Såvel University College Nordjylland (UCN) som VIA University College (VIAUC) i Midtjylland udbyder den ovenstående uddannelse, men der har endnu ikke været nogen tilmeldte til uddannelsen (antal ansatte på UCN: 750 medarbejdere, VIAUC: 2100 medarbejdere). Dette kan tyde på, at underviser-ne ikke har midler, ressourcer, opbakning eller interesse for dette kursus.

Professionshøjskolen Metropol har udbudt efteruddannelse for undervise-re i Innovation (under VUU-loven), den såkaldte

Innovationsguide-uddannelse. Uddannelsen henvender sig bredt til folkeskolelærere, gymna-sielærere, professionsundervisere, kommunale/regionale fagkonsulenter mv. Uddannelsen er videreudviklet på grundlag af principperne fra Pioneruddan-nelsen (se ovenfor, s. 78 i denne rapport):

„Innovationspædagogik bygger på kreativitet, motivation og målrettet idéudvikling. Rammen er relationer, samarbejde og lederskab. Didaktikken veksler mellem målret-tede og kreative læreprocesser. Innovationsuddannelsen er målrettet lærere, ledere, skolekonsulenter og andre, der er interesserede i at udvikle og arbejde med innovati-on på egne uddannelsesinstitutiinnovati-oner og i andre sammenhænge, og dermed være med til at udvikle et bæredygtigt læringsmiljø. Uddannelsens omdrejningspunkt er aktiv bearbejdning af daglig praksis i form af action-learning-forløb. Det betyder, at delta-gerne på innovationsuddannelsen arbejder med idéer, processer og værktøjer på en sådan måde, at de justeres og tilpasses den enkelte deltagers behov og praksis. På ud-dannelsen udvikler og arbejder deltagerne med deres eget innovationsprojekt, der skal danne udgangspunkt for arbejdet med innovation i egen praksis. Innovationsud-dannelsen slutter ikke efter endt kursusforløb. Tværtimod er det her de udviklede redskaber kommer i spil i den daglige praksis. Derfor vil der i forløbet blive lagt vægt på etableringen af netværk til videre sparring.“

Uddannelsen blev startet efteråret 2009 med 1 hold, og der kører 4 hold i for-årssemestret, holdstørrelse på max. 20. Der er tilmeldte til at oprette 3 hold af samme størrelse i efterårssemestret. Medarbejdere ved Professionshøjskolen Metropol vurderer, at dette er et udtryk for stor efterspørgsel.

Innovation, iværksætteri og entrepreneurskab

Det eneste efteruddannelsestilbud rettet specifikt mod gymnasielærere vi har kunnet identificere, er et kursus med titlen „Innovation, Iværksætteri og Entrepreneurskab“. Kursets formål er at give deltagerne den nødvendige kompetence til at undervise i gymnasiefaget Innovation C. Kurset udbydes af Syddansk Universitets Efteruddannelse.

I forbindelse med udvikling af det nye fag innovation B, der udbydes fra au-gust 2011, tilbydes underviserne et særligt tilrettet efteruddannelsestilbud.

Ud over disse uddannelsestilbud til undervisere udbydes der også en 2-årig masteruddannelse (IMEET), der starter i september 2010 i Århus. Ideen med IMEET er at skabe en europæisk elite af undervisere, konsulen-ter og facilitatorer, der kan udvikle entrepreneurielle individer og pædago-gisk innovative uddannelsesinstitutioner (jf. Pionernyt). Den skal udvikle deltagernes evner til entrepreneurskabsundervisning, facilitering af entre-preneurielle udviklings- og læreprocesser, samt udvikle institutioner til fremme af foretagsomhed. Det sker ved at forene teorier om entrepreneur-skab med nye deltagercentrerede og handlingsorienterede læringsmodeller.

Uddannelsen er skabt som et samarbejde mellem en række europæiske partneruniversiteter med styrker inden for entreprenurskab, pædagogik og læring. „IMEET deltagerne kommer hermed til at indgå i tæt netværk af højt kvalificerede europæiske entreprenurskabsundervisere“ (Pionernyt 2010 juni). Der er også private udbydere inden for feltet. Her vil vi nævne 180 Aca-demy, der er en privat uddannelsesinstitution, som tilbyder et Master

Pro-gramme in Business Innovation and Concept Creator. Det er en ikke-akademisk uddannelse, som henvender sig til erhvervsaktive studerende, der har en form for ledelsesansvar i deres organisation. Programmet er finansie-ret af private virksomheder i det såkaldte Trekantsområde i Midtjylland, herunder LEGO, Danfoss, DONG-Energy, Nokia, Novo Nordisk, Bang & Olufsen. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen er de medvirkende virksomhe-der meget begejstrede for uddannelsen, mens de etablerede universiteter er mere skeptiske på grund af manglende akademisk grundlag (UMM 2006). Vi har således identificeret en diplomuddannelse i innovation for undervi-sere, der har begrænset søgning, samt en innovationsguide-uddannelse, der har stor søgning. Der er udviklet masteruddannelse og kompetencegivende efteruddannelsestilbud. De ovenstående uddannelser kan ses som et udtryk for at ville udvikle læreres og underviseres kompetencer og evner til at udvikle egen undervisningspraksis med fokus på innovationsfremme hos ele-ver/studerende. Hvorvidt underviserne selv oplever behov for at udvikle disse kompetencer, kan vi på baggrund af undersøgelsen ikke sige noget om. En internetsøgning på det sidste års fagblade som Folkeskolen og Gymnasiebla-det på temaer som kreativitet, innovation og entrepreneurskab giver indtryk af, at disse områder ikke er i fokus hos medlemmerne, og det kan måske forklare den forholdsvis begrænsede interesse for ovenstående efteruddannelsestilbud.