Entrepreneurskabsundervisning i Danmark – overordnet policy

Af den danske regerings strategi:„Strategi for entrepreneurskab“ fremgår klart, at det er et område der nyder stor politisk bevågenhed i Danmark og er et felt der tildeles en væsentlig økonomisk støtte. Fonden for Entrepreneur-skab vil således modtage en statslig bevilling fra globaliseringsreserven på 25 mio. kr. årligt i perioden 2010–2012. For 2010 er der afsat 10 mio.kr bundet op til en resultatkontrakt mellem staten og fonden (Private virksom-heder og foreninger kan bidrage med økonomisk støtte, undervisningsmate-riale m.m. og dermed forøge beløbet).

Det er især i folkeskolen indsatsen skal rettes imod. Inden for de seneste 10 år er der oprettet IDEA og Øresund Entrepreneurship, der begge har modtaget betydelig statslig støtte, ligesom Selvstændighedsfonden – Young Enterprise, da regeringen ønsker yderligere fokus på området. Selvstændig-hedsfonden fik, ud over den statslige bevilling på 30 mio. i perioden 2005– 2008 tiltrukket eksterne midler for i alt 76 mio.

Det nævnes i regeringens strategi (2010), at

„Entrepreneurskab skal på skemaet i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og det skal ind i studieplanerne på de videregående uddannelser.“

Der er sket en målrettet indsats for at realisere intentionen om, „at love, be-kendtgørelser, resultat- og udviklingskontrakter fremover skal adressere uddannelse i entrepreneurskab, hvor det er relevant“. Det fremgår endvidere at „Ingen andre lande har på samme måde inddraget alle uddannelsesniveau-er, øremærket midler og inddraget entrepreneurskab i styringen af uddannel-sesinstitutionerne.“

Man har sat mål for folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregå-ende uddannelser, og inden for alle områder af uddannelsessektoren bruger regeringen de eksisterende styringsredskaber til at sikre, at målene nås (Man er allerede nået langt med at integrere entrepreneurskab i bekendtgørelser og love, som det vil fremgår af denne udredning).

Man har dannet Partnerskab for Uddannelse i Entrepreneurskab mellem Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU), Undervisningsministeriet (UVM) samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det tværministerielle partnerskab skal ifølge regeringens strategi samarbejde om realiseringen af strategien bl.a. i form af koordinering af andre initiativer for at nå målene og et samarbejde med Fonden for Entrepreneurskab.

Regeringen vil gennem de regionale partnerskabsaftaler inddrage de re-gionale vækstfora i udviklingen af fonden og uddannelserne i entrepreneur-skab på alle uddannelsesniveauer.

Man har inden for det seneste år samlet indsatsen under en aktør, Fonden for Entrepreneurskab, der har til opgave at fremme uddannelse af undervise-re, udvikling af undervisningsmetoder og undervisnings forløb mv. for ele-ver og studerende på alle uddannelsesretninger.

Pædagogisk set, er intentionen er at den enkelte skal have forudsætninger for at skabe værdi ved at starte nye aktiviteter eller forbedre eksisterende aktiviteter, gennem at „tænke selvstændigt, håndtere usikkerhed, identificere og udnytte nye muligheder, samt ved at sætte ambitiøse mål og nå dem“ (Strategi for uddannelse i entrepreneurskab, 2010: Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, s.4), men også lysten til at blive entrepre-neuriel skal stimuleres.

Oslo agendaen

Et centralt policy-dokument for udvikling af entrepreneurskab i uddannel-sessystemet er den såkaldte Oslo Agenda. Formålet med „Oslo Agenda for Entrepreneurship Education“ er at fremme entreprenerurship i EU. Agenda-en består af Agenda-en række forslag der kan tilpasses de Agenda-enkelte institutioner og medlemslande. Agendaen er et resultat af konferencen Entrepreneurship

Education in Europe: Fostering Entrepreneurial Mindsets through Educa-tion and Learning. Der er tale om et initiativ som EU organiserede i

samar-bejde med den norske regering i 2006. Dermed blev der skabt et politisk grundlag, som allerede har sat sig tydelige spor i uddannelsessystemet i Danmark, som denne udredning vil vise.

Agendaen rummer forslag til nationale strategier på alle niveauer i ud-dannelsessystemet, men det overordnede mål at sikre sammenhæng i entre-preneurskabsudviklingsfremmende tiltag i uddannelsessystemet.

Angendaen indeholder også forslag om at fremme entrepreneurskabsun-dervisning på regionalt niveau med programmer, der forbinder sko-len/uddannelsesinstitutionen med lokale stakeholders. Et andet element hand-ler om at integrere entrepreneurskab og aktiviteter i det etabhand-lerede curriculum

(pensum/læseplaner) for alle skoleniveauer (folkeskole, erhvervsuddannelser) som horisontale elementer i alle studieområder for at skabe et „entrepreneurial mindset“ som en selvstændig opgave og udvikle entreprenelle færdigheder (jf. B.1) For at udvikle kreativitet, autonomi, initiativ og „team spirit“ foreslås, at entrepreneurskab også inddrages i curriculum for de yngre klasser. Det frem-går endvidere af denne agenda, at man skal understøtte brugen af konkret pædagogisk værktøj der involverer studerende i konkret virksomhedsprojek-tet, som f.eks at køre en mini-virksomhed. Det foreslås, at dette stimuleres gennem målrettet offentlig finansiering, der muliggør implementering af pi-lotprojekter i skoler, for at teste forskellige måder at afvikle entrepreneurskab-sundervisning på. Man advarer mod kortsigtet projektstøtte, med mindre det kan indlejres i en sammenhængende strategi.

På universitetsniveau foreslås offentlig støtte til etablering af entrepre-neurskabscentre ved universiteter.

EU politikken – internationalt år for kreativitet og innovation 2009

Den danske uddannelsespolitik er præget at EU politikken, der i 2009 satte særlig fokus på innovation og kreativitet, om end der i Danmark nu mere markant tales om entrepreneurskab og talentudvikling, og mindre om kreati-vitetsudvikling.

Af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1350/2008/EF af 16. december 2008 om det europæiske år for kreativitet og innovation (2009) fremgår bl.a. følgende (udvalgte punkter):

 Europa er nødt til at udbygge sin kreativitets- og innovationsevne af sociale og økonomiske årsager for at være i stand til at reagere effektivt på udviklingen i vidensamfundet: Innovationsevne hænger

nært sammen med kreativitet som en personlig egenskab, og for at få

fuldt udbytte af den skal hele befolkningen inddrages. Dette kræver en tilgang på grundlag af livslang læring

 Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer bør i tilstrækkelig grad og på alle niveauer tage højde for udvikling af

nøglekompetencer til støtte for kreativitet og innovation med henblik på at finde innovative og originale løsninger i det personlige,

arbejdsmæssige og sociale liv (forfatter kursiverer)

I Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring [5] peges der på en række nøglekompetencer især på „matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk basiskompetence“, „læringskompetence“, „digital kompeten-ce“, „initiativ og iværksætterånd“, „kulturel bevidsthed og udtryksevne“ og „sociale kompetencer og medborgerkompetencer“.

De specifikke mål med året skal være bl.a. at sætte fokus på følgende faktorer, som kan medvirke til at fremme kreativitet og innovationsevne:

 at sikre et miljø, der er positivt over for innovation og tilpasning i en hurtigt skiftende verden; alle former for innovation, herunder social og iværksætterrelateret innovation, tages i betragtning

 at fremhæve åbenhed over for kulturel mangfoldighed som et middel til at fremme interkulturel kommunikation og skabe tættere forbin-delser mellem kunstarter såvel som til skoler og universiteter  at stimulere æstetisk følsomhed, følelsesmæssig udvikling, kreativ

tænkning og intuition i alle børn fra det tidligste udviklingsstadium, herunder førskolestadiet

 at gøre opmærksom på betydningen af kreativitet, innovation og iværksætterånd for personlig udvikling, såvel som for økonomisk vækst og beskæftigelse, og fremme iværksættertankegang, især blandt unge mennesker, via samarbejde med erhvervslivet

 at fremme tilegnelse af matematiske, naturvidenskabelige og tekno-logiske færdigheder på grundniveau og højere niveau, der kan bidrage til teknologisk innovation

 at fremme åbenhed over for forandring, kreativitet og problem-løsning som kompetencer, der kan bidrage til innovation, og som kan overføres til en bred vifte af beskæftigelses- og samfundsmæssige sammenhænge

 at give øget adgang til en bred vifte af kreative former for selvudfol-delse både igennem hele det formelle uddannelsesforløb og gennem ikke-formelle og uformelle ungdomsaktiviteter

 at gøre borgerne, både inden for og uden for arbejdsmarkedet, opmærksomme på, at kreativitet, viden og fleksibilitet er afgørende i en tid med hurtige teknologiske forandringer og global integration for at opnå et blomstrende og meningsfyldt liv, såvel som at klæde folk på til at forbedre deres karrieremuligheder på alle områder, hvor kreativitet og innovationsevne spiller en vigtig rolle

 at fremme design som en kreativ aktivitet, som i væsentlig grad bidrager til innovation, og innovations- og designstyringsfærdig-heder, herunder grundlæggende kendskab til beskyttelse af intellektuel ejendomsret

 at stimulere kreativitet og innovationsevne i private og offentlige organisationer gennem erhvervsuddannelse og tilskynde disse til at gøre bedre brug af både ansattes og kunders kreative evner (Artikel 3) Det fremgår af disse dokumenter, at innovations- og kreativitets-udvikling er en livslang opgave for det enkelte individ. De skal udvikles både af hensyn til sam-fundet og det enkelte menneske betingelse for et godt liv. Der gøres eksplicit opmærksom på at viden om sammenhængen mellem kreativitet, innovation, viden og problemløsning skal styrkes, og kreativiteten skal udvikles fra den tidlige barndom. Kunstens rolle fremhæves specifikt, og det bemærkes at børn skal stimuleres til æstetisk følsomhed allerede fra før skolealderen. Dette peger på en bred forståelse af faktorer der har indflydelse på innovationskompetence.