Innovationstiltag i folkeskolen – en case

Her ses et fokus på konkurrence som motivation for kreativitet og innovati-on, og prisen var på 10.000 til både de elever, hvis projekter vandt, og deres stamklasse. Prisen er ikke opretholdt.

LEGO er herudover partner i flere kreativitets- innovations- og entrepre-neurskabsinitiativer i folkeskolen, eksempelvis FIRST LEGO League. FIRST LEGO League er en teknologiturnering for børn og unge i alderen 10–16 år. Kreativitet, samarbejde, design, gå-på-mod, team-spirit, entusias-me, leg og læring er ifølge initiativtagerne centrale elementer i konkurren-cen. Ideen er at opstille et alternativ til traditionel opgaveløsning, hvor man ofte skal finde ét rigtigt svar. Problemløsning i FIRST LEGO League krever vilje til at løbe en risiko samt evnen til at eksperimentere og nå frem til et vellykket resultat.

På turneringsdagen bliver alle elevteams bedømt af dommere fra det priva-te erhvervsliv. Her bliver priva-team spirit, samarbejde, kreativ problemløsning, godt design, vilje, god mekanisk konstruktion og programmering, god forstå-else af opgaven/problemstillingen, entusiasme samt forståforstå-else for marketing vurderet og præmieret. Vinderne går videre til en skandinavisk turnering.

Her ses ud over konkurrencemomentet et nyt fokus, nemlig at risikotag-ning men også samarbejde belønnes. Hermed ses en bevægelse over mod en tydeligere entrepreneurskabstænkning.

1.6 Innovationstiltag i folkeskolen – en case

En af de skoler der deltog i ABC innovation og dermed i tæt kontakt med partnere som bl.a. LEGO blev i i 2006 af kommunen pålagt at oprette en international linje på skolen, idet kommunen ville tage ’globaliseringens udfordringer’ op på skoleområdet. Skolens ledelse så dette som en mulighed for at organisere undervisningen i overbygningsklasserne ny måde, så ele-verne kunne vælge mellem tre linjer med hver deres særlige profil: en inter-national linje en IT-linje og en innovationslinje. Inddelingen sker på bag-grund af elevernes egne valg. Skolen har på bagbag-grund af dette opnået mar-kant opmærksomhed fra både pædagogisk, politisk og fra det private erhvervsliv.

På spørgsmålet om, hvordan nytænkningen begyndte, ser der ud til at ha-ve været flere omstændigheder til stede: Den ny skolelov om frit skolevalg skabte nye muligheder og nye krav: Skolen stod endvidere over for et gene-reationsskifte og skoleleder så her en mulighed for at „brande“ skolen på en

ny måde som en god arbejdsplads, hvilket samtidig kunne skabe skolens profil i forhold til det fri skolevalg. Skolen skulle desuden bygges om, og dette blev indtænkt i samme ’markedsføringsstrategi’.

Udfordringer i forhold til den konkrete undervisning har ifølge skoleleder bl.a. været, at man i undervisningskulturen generelt lægger for stor vægt på at finde fejl, og for stor vægt på at kunne teste børnene på en rigtig/forkert-skala. Dette mener skolelederen er dræbende for lysten og motivationen for at lære. Her citerer skolelederen Ken Robertson for at illustrere sin pointe:

„Så siger han ¸Hvad er det der sker i skolen? Det er at man bliver bange for at lave fejl. Det er en fejlfindingskultur ¸Du gør det ikke rigtigt, du sidder ikke rigtigt, du er ikke stille nok, du gør ikke det ene eller det andet, og du skal vente på tur, og du skal gøre sådan og sådan. Til sidst bliver man så skide bange for, at lave fejl, at så alle former for kreativitet bliver slået ihjel. Og så siger han; Man bliver jo ikke kreativ af at lave fejl, men hvis man ikke tør at lave fejl, bliver man aldrig kreativ.“

I forhold til samarbejdet med kommunen mener skoleleder, at skolens gode ideer „stiller spørgsmål til kommunens praksisser“. Her vurderer han at kommunens medarbejdere til at have den holdning, at skolen skal leve op til standarderne, men ikke noget derudover, fordi det koster kommunen penge:

„Og (de siger): ¸Husk lige, I må gerne tænke noget nyt og spændende, men de der ildsjæle, som man har ude på skolerne, de er for dyre. Og I skal sørge for, at bremse op omkring de her ting. Det er vanvittigt, at betale tid til nogle folk som brænder for noget.‘ Altså: ¸Hvad er det niveau, som vi skal have på en skole? Det er sådan her. Det er det, der er økonomi til. Så skal I ikke lægge op til mere.‘Det er jo trist altså.“

Det har som konsekvens, at skoleleder søger midler hos eksterne sponsorer, hvilket kommunalbestyrelsen imidlertid er åben over for. De eksterne spon-sorsamarbejder kan dreje sig om eksempelvis inventar eller, computerpro-grammer, og skoleleder forsøger også ad sponsorvejen at skaffe midler til flere undervisningstimer.

Man samarbejder med LEGO-koncernen omkring udvikling af innovati-onslinjen på overbygningen. De elever, der vælger innovatiinnovati-onslinjen, er typisk røre-gøre-børn, som skoleleder udtrykker det.

„Det er alle de værste børn på årgangen, der samledes i den her klasse. Og vi måtte ringe ned til Lego og sige ¸Det ser skidt ud det her… Jeg tror ikke de får de resultater I gerne vil have.‘ Så siger Lars Wahl fra LEGO Education, som har stået for det, på det tidspunkt, ¸Det lyder godt. Det er lige de børn, vi vil have nede ved LEGO, det er lige de børn, vi gider ansætte. Det er dem, der er ude og prøve grænser af, det er dem, der tænker anderledes og dem, der forholder sig til tingene.‘ Og de her børn, der tid-ligere ikke kunne skrive en stil. De kan nu sidde og lave præsentationer og opfinde fuldstændigt fantastiske ting. De har fået et helt nyt skoleliv. De er stadigvæk fuld-stændige vanskelige at være sammen med, hvis du går ind og underviser dem traditi-onelt i tysk.“

Linjeinddelingen gør ifølge skoleleder, at børnene er sammen med nogen, der lærer på samme måde som de selv. Sammenfattende mener skoleleder,

at de boglige elever ikke bliver forstyrret af de innovative, og de innovative slipper for at blive mødt med irritation af de boglige.

Linjerne er konstrueret som en timeudvidelse, for Innovation i matema-tik, for IT linjen i dansk og International linje i engelsk. Men det presser muligheden for valg af de andre fag ud. Timerne er obligatoriske for alle linjeelever. Det har ifølge skoleleder ikke været et problem.

For skoleleder hænger kreativitet, innovation og entrepreneurskab tæt sammen med læring og dannelse. Derfor er det et problem, hvis kreativitet, innovation og entrepreneurskab bliver adskilt for meget fra anden undervis-ning – på en måde kan innovation og idégenerering ses som en metode for læring, en måde at lære på. Dette kan ikke reduceres til et koncept eller en bestemt slags undervisning. Det bør efter skoleleders vurdering heller ikke reduceres til kun at handle om produktudvikling – kreativitet og innovation handler om, at børnene lærer på den måde, der giver dem de bedste forud-sætninger for at udvikle sig, fagligt og personligt. Her ses især innovations-undervisningen som en metode til at stimulere motivationen for at lære hos de børn, der ellers ikke er motiverede.

„Han (en engageret lærer, red). laver al deres undervisning som et spil, ikke også. Altså, hvor de både kan vinde og blive slået hjem ... Det er fuldstændigt fantastisk. Og de her børn var bare totalt solgt fra dag et. De havde ellers været nede på kontoret og protestere, for de ville gerne have… en meget hård klasselærer, fordi de syntes, de trængte til at blive skældt ud og holdt i ørene. De var nok heller ikke så gode til at gå i skole på den traditionelle måde. Men så bare med et slag, så bliver deres undervis-ning spændende, og i løbet af få uger begynder de at lave lektier derhjemme, for nu skal de vise hvad de kan, og de knokler af sted.“

Arbejdet med linjeinddelingen har udviklet sig til et generelt engagement i en skoleudvikling, der i skoleleders idealforestilling indebærer et nyt dannelses-ideal, hvor innovation mere eller mindre sættes lig med læring og dannelse. Dette ideal skaber mulighed for at tage de pædagogiske diskussioner op, som er nødvendige for at skabe motivation for læring hos eleverne. Dette begrun-des med, at læring i sig selv er en menneskelig drivkraft, og at læring samtidig indebærer kreativitet og innovation. Skoleleder giver udtryk for at:

„Al traditionel pædagogik har handlet om at finde brugbare teknikker. Nu prøver man at møde de nye udfordringer på samme måde… for her er ikke tale om liniær læ-ring. Individers unikke potentialer og diversitet kan ikke sættes på formler og først, når vi tør møde det individuelle læringspotentiale.“

Udfordringer er for nuværende på baggrund af det ovenstående som skolele-der ser det, at skolele-der er fare for, at innovationsunskolele-dervisning bliver ensrettet gennem et snævert fokus på undervisningsmetoder og -teknologier, og gen-nem en centraliseret forståelse af innovation, hvor få eksperter definerer, hvad kreativitet og innovation er for størrelser i undervisning. Tværtimod mener skoleleder, at dette er for uambitiøst: eftersom kreativitet og innova-tion som nævnt mere grundlæggende anskuet som et spørgsmål om læring

og dannelse, burde kreativitet og innovation være fænomener, der gennem-syrer al pædagogisk virksomhed. Kreativitet og innovation kan dermed ikke reduceres til at være et spørgsmål om metoder i særlige forløb, men bør være et fundament for pædagogisk tænkning i uddannelsessystemet. Dette kræver således en langt større pædagogisk og didaktisk diversitet, hvor eks-perimentering med undervisningsformer ses som en integreret og dynamisk dimension af pædagogisk praksis.

Med inddragelse af casen antydes det, at der foregår en form for diskur-siv kamp omkring forståelsen af begrebet innovation i. På policy- og strate-gisk niveau er det den samfundsøkonomiske diskurs, der er grundlæggende for ideen om entrepreneurskab i uddannelsessystemet, mens der her på det udførende niveau ses en forståelse af fænomenet innovation som en form for dannelse, der kan lede til læring, samarbejde og socialt engagement. Denne pædagogiske diskurs stiller sig endvidere kritisk til den standardiseringsten-dens, som menes at stille sig hindrende i vejen for at arbejde med innovation i uddannelsessystemet baseret på lokale eksperimenter. Der kan aflæses en bekymring fra visse pædagogiske kredse for, at kreativitets- og innovations-forståelsen bliver for snævert defineret, således at et grundlæggende innova-tionspotentiale går tabt igennem en sådan standardisering.

1.7 Ungdomsuddannelser: Teknisk skole, handelsskoler