Tværgående initiativer på videregående uddannelser

der understøttes gennem forskellige tilbud om hjælp til opstart af egen virk-somhed, og i mindre grad tale om en ændring i den daglige undervisning på en måde der forventes at ændre de studerendes måde at lære på (didaktikken). Der er tale om særlige „centre“/„afdelinger“ der har dette som særligt indsats-område. På den måde er der en udskillelse af dette felt, så det i mindre grad varetages af aktive „forskere“ inden for f.eks. innovativ didaktik, læreproces-ser, innovationsstrategier, men i højere grad af akademisk personale der har dette som særligt arbejdsområde.

På de videregående uddannelser er der startet 22 Studentervæksthuse for-skellige steder i landet, for at hjælpe de studerende på landets videregående uddannelser med at realisere drømme om egen virksomhed.

Studentervæksthuse er et initiativ på de videregående uddannelsesinstitu-tioner, der skal bidrage til at fremme kreativitet, initiativ og skabertrang hos studerende og forskere. Studentervæksthuse skal være legestuer, hvor iværksætter-spirer med gode idéer får mulighed for at afprøve og udvikle deres idéer, som de f.eks har fået gennem studieprojekter.

Det overordnede formål med væksthusene er, at flere idéer bliver omsat til kommercielle aktiviteter. De studerende og forskerne skal have mulighed for at udvikle brugbare kompetencer til senere at starte egen virksomhed. De studerende tilbydes bl.a. sparring fra erhvervsfolk, som har konkret erfaring med at omsætte en idé til virksomhed. Disse væksthuse er finansieret af Fonden for Entrepreneurskab.

I lighed med det øvrige uddannelsesområde er entrepreneurskabsdimen-sionen også her uddelegeret til særlige aktører. Det er kompliceret at få et klart billede af aktiviteter på området i forhold til de videregående uddannel-ser, da det er et stort netværk af forskellige forbindelser og initiativer, hvor gamle og nye initiativer forbindes. Vi har her valgt at beskrive aktiviteter i det nordjyske område som en case. Her er der en lang tradition for at arbejde tæt sammen med det omgivende samfund gennem bl.a. de studerendes pro-jektarbejde, men også for at arbejde med entrepreneurskab på tværs af ud-dannelser og i samarbejde med erhvervslivet.

AAU-Innovation

Figur 3: AAU Innovation: Figur 3 søger at vise, hvordan AAU-Innovation er organiseret og hvordan de konkrete tiltag, der er iværksat på Aalborg Universitet, hænger sammen.

AAU Innovations opgave er at etablere og koordinere samarbejdsaktiviteter, der har til formål at synliggøre Aalborg Universitets forsknings- og udvik-lingsaktiviteter over for private og offentlige virksomheder samt institutio-ner. AAU Innovation driver og videreudvikle eksisterende og etablere nye relevante forsknings- og udviklingsnetværk. De videreudvikler og professi-onaliserer AAU Matchmaking som kernekoncept for samarbejde med virk-somheder (specielt SMV), udvikler og støtte nye vidensintensive iværksæt-tervirksomheder. De arbejder mod kommercialisering af viden og udvikling af metoder og redskaber til at understøtte salget af viden, og medvirker til innovation af produkter, processer og serviceydelser. AAU Innovation be-står af 16 medarbejdere fordelt på Netværkscenteret, Kommercialiserings-enheden og SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University).

I Nordjylland er det SEA, der er central aktør på feltet. SEA varetager sekretariatsfunktionen for IDEA-nord, som omfatter Aalborg Universitet, NOEA og University College Nordjylland. Opgaven er at skabe større syn-lighed omkring entrepreneurskab og gøre det til en integreret del af universi-tetets basisaktiviteter. Man vil på den måde sikre adgang til og bruge den nyeste viden gennem samarbejde og videndeling med de øvrige aktører – regionalt, nationalt og internationalt.

SEA arbejder især med at skabe rammer for opstart af videnbaserede virksomheder ved at påvirke rammebetingelserne for videnbaserede iværks-ættere og derudover gennem formidling af faglige og forretningsmæssige ressourcer. SEA udbyder en lang række aktiviteter inden for iværksætteri, her omtales især tre projekter, der har haft stor gennemslagskraft: Inkubator,

WOFIE og Den kreative platform, hvor sidstnævnte griber fat i forskellige elementer af entrepreneurskabsundervisning, fra lange kursusforløb til korte intensive forløb og metoder til idegenering.

Inkubator

Studerende der ønsker at udvikle egen virksomhed i løbet at studiet tilbydes et såkaldt inkubator forløb. Studerende, tidligere kandidater og undervisere tilby-des et inkubatorophold på baggrund af en ansøgning, hvori der redegøres for motivation og faglige kompetencer, projektets innovationshøjde og vidensni-veau og dets vækstpotentiale og markedsrelevans. Såvel individer som grupper kan indgå og opholdet varer ca. 6 måneder. Der indgår her en faglig tovholder, en faglig vejleder, en erhversmæssig rådgiver og en erhvervsmentor.

Den faglige tovholder er ansvarlig for deltagernes faglige forankring i fagmiljøet. Den faglige tovholder skal fra start være med til at vurdere, hvorvidt de enkelte deltageres idé hører til under det pågældende fagmiljø – dvs. institut – og sørge for, at deltagerne får den fornødne specialiserede, faglige rådgivning fra vejleder og forskere. Den faglige vejleder deltagerne ud fra de faglige udfordringer, som deltagerne står over for. Der kan knyttes flere faglige vejledere på, efterhånden som udfordringerne dukker op i for-løbet. Den erhvervsmæssige rådgiver er en ekstern person med specifik vi-den invi-den for et afgrænset og specialiseret område.

Som udgangspunkt vil den almene rådgivning inden for eksempelvis ju-ra, økonomi eller PR ligge hos Nordjysk Iværksætter Netværk (NiN), hvor der findes gratis rådgivningstimer. Erhvervsmentoren er en person fra er-hvervslivet, der har praktiske erfaringer med iværksætteri og som vejleder deltagerne herefter. Mentoren vil blive tilknyttet deltagerne fra start.

WOFIE

WOFIE (Workshop for Innovation and Entrepreneurship) er Aalborg Uni-versitets initiativ for tværfaglig innovation. Der er et tilbud til alle kandidat og ph.d. studerende på Aalborg Universitet, og udvides i år med studerende fra venskabs- og samarbejdsuniversiteter i ind og udland. I det første kursus deltog 450 studerende med vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrund.

Kurset strækker sig over fire dage og har til formål at lære deltagerne at tænke innovativt og ruste dem til at starte deres egne virksomheder. Work-shoppen er PBL baseret – problemorienteret, tværfaglig, eksemplarisk og deltagerstyret. Undervisere og studerende interagerer via storskærme i kom-bination med hjemmesiden www.wofie.dk, der indeholder en brain-bank, chat forum og tv-transmissioner af dagens højdepunkter, interviews m.m. Dette kombineres med databasen: Hjernebanken, hvor de studerende skriver deres kompetencer på hjernerne, der herefter bliver lagt på deres profil på WOFIE hjemmesiden og tillader de studerende at søge efter andres kompe-tencer. På den måde inddrages net og netværksdannelse i forløbet.

Sidste års tema var: „Hvad kan vi gøre for at gavne klimaet“, hvilket over 400 studerende forsøgte at finde svar på. Ét af kravene til de studerendes

klimaløsninger var, at det skulle være en bæredygtig idé med forretningspo-tentiale. De studerende blev i den kontinuerlige proces, hvor de revurderede deres idé, introduceret for faglige indslag og fik hjælp til at udarbejde en forretningsplan. Her skulle de tage højde for bl.a. budget, markedspotentiale og indtjening.

Vindergruppen kom med en ide, der bestod i at integrere solceller i telte – også kaldt „Stand-alone solar tent city“ med fokus på udvikling og „grøn energi“, hvilket gav dem sejrstitlen og 15.000 kr.

Den Kreative Platform

Den kreative Platform er et pædagogisk koncept udviklet på Aalborg Uni-versitet, der har fået stor gennemslagskraft inden for innovative undervis-ningsforløb. Den har til opgave at facilitere kreative processer for studeren-de og erhverv, gennem opstilling af en række rammer for en sådan proces. Det centrale omdrejningspunkt i den kreative platform er ide-udvikling. Den Kreative Platform anvendes i undervisning i alle fag fra grundskolen til ph.d.-niveau. Den Kreative Platform beskrives af udviklerne som

„en pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces gennem et skabende nærvær mellem deltagerne. Gennem den kreative proces udvikles deltagernes evne til at være sig selv – og dermed frigøres deres engagement og mulighed for at deltage med al de-res viden, uden de-restriktioner af faglig, social eller kulturel karakter. Den samme pro-ces som fører til radikal nytænkning, vil højne selvværdet og dermed glæden ved del-tagelsen hos den enkelte deltager. Derfor anvendes Den Kreative Platform både til nytænkning og udvikling af arbejdsglæde gennem et højere selvværd.“

Den Kreative Platform er i vid udstrækning baseret på anvendelsen af 3D cases. Det er små ”lege” der foregår på gulvet. Målet med 3D cases er at skabe fokusering på det der skal ske efterfølgende samt at opøve de nødven-dige kompetencer til at kunne deltage i de(n) efterfølgende opgave(r).

På http://people.plan.aau.dk/~sh/DKP/ findes der videoer om forskellige 3D-cases, teorivideoer der uddyber anvendelsen af Den Kreative Platform samt en række andre materialer om den kreative platform.

Figur 4: Den Kreative Platform

Grundelementet i en skabende proces er idéen – og processen består af idé på idé på idé indtil løsningen i form af et produkt, et projekt, en procedure, en aftale, et idékoncept, en faglig forståelse eller et handlingsforløb er en realitet. Processen består af en sammenhængende 3D cases, hermed menes at sproget,

kroppen og indstillingen udgør de tre dimensioner og betinger hinanden.

Kon-ceptet består af en række fysiske øvelser der skal tilvejebringer en kreativ

indstilling og gør det muligt for deltageren at anvende sin viden. Hele

proces-sen på Den Kreative Platform er således styret af fire bagvedliggende princip-per, som skal give deltagerne: „Tryghed til at turde, Koncentration til at kunne og Motivation til at ville engagere sig i processen.“

Deltagerne i processen skal således overholde en række enkle grundreg-ler som f.eks. disse:

„Sig JA til (næsten) alt. Vær åben overfor alle forslag og undgå afstandstagen som ¸Nej‘, ¸ja men… og ¸ikke‘. Også til ideer og tanker du ikke umiddelbart forstår eller synes om. Hav tillid til at der er en mening med alle dele af processen. Det at udfolde et potentiale tager tid.

Få de andre til at se godt ud. Dit succeskriterium er ikke at få ¸den gode ide‘,

men at de andre får mange ideer. Uanset hvor god en ide er, vil den ikke kunne reali-seres uden andres medvirken, forståelse eller bidrag – og disse skal også gerne bidra-ge kreativt, progressivt og engabidra-geret.

Lav mange fejl – og brug dem. Fejl er kilden til nytænkning, og det er frygten for

at fejle, der hindrer kreativ adfærd. Derfor er det vigtigt at kunne lave fejl – og samti-dig acceptere det. Fejl skal opfattes som en indikation på at der sker mønsterbrud – og det er netop hvad vi ønsker.“

Deltagerne opfordres således indledningsvis til at råbe i kor: „Yes, jeg har lavet en fejl“, for at markere indledningen til en holdningsændring og et brud med „nul-fejls“-kulturen, der opfattes som innovationshæmmende.

Det ovenstående giver indtryk af, at der på Aalborg Universitet, i lighed med andre videregående uddannelser i Danmark, er fokus på at give de studeren-de mulighed for at udvikle koncepter for egen virksomhed i tæt samarbejstuderen-de med det omgivende erhvervsliv, enten i grupper eller enkeltvis. Vi ser det som et udtryk for, at der lægges stor vægt på undervisning i iværksætteri for at udvikle et entreprenelt potentiale, og understøtte hele processen fra ide generering til realisering. Når det gælder undervisning i entrepreneurskab, sker det ofte som særligt tilrettelagte begivenheder, som WOFIE og diverse camps over et koncentreret forløb.