Entrepreneurskab og entrepreneuriel kompetence

kvalifi-cere professionsunderviseres kompetencer inden for kreativitet, innovation og entrepreneurskab, da dette antages at have konsekvenser for de professionelles forudsætninger for at generere innovative, kreative og entrepreneurielle elever og studerende, og samtidig skabe forudsætninger for at udvikle og nyskabe professionens viden og kunnen, uanset om det drejer sig om pædagogik, sundhed eller ny teknologi. Der er tale om nye initiativer der ikke har været evalueret, så der foreligger endnu ingen undersøgelser om de forskellige til-tags effekter på professionsudvikling og professionsundervisning.

Disse aktører har den særlige opgave at omsætte den viden, der vurderes som kreativitets- innovations og entrepreneurskabsfremmende til konkret undervisning, hvilket formentlig kræver en særlig kompetence.

Vi har udvalgt nogle eksempler fra pædagog og læreruddannelsen og tværgående initiativer på professionshøjskoler.

Vi har desuden set på lovgivningsmæssige ændringer i læreruddannelsen, oprettelse af særlige innovationslinier og tværgående initiativer på professi-onshøjskolerne. Casene er valgt for at vise forskellige pædagogiske tenden-ser, der er opstået som svar på de overordnede politiske strategier nævnt i rapportens første del.

Derfor ser vi professionshøjskolernes tiltag i forhold til udvikling af egen kreativitets- innovations- og entrepreneurskabskompetence og -kapacitet som vigtig, og vi har derfor nedenfor redegjort for indsatser på det intra-organisatoriske niveau på University College Nordjylland (UCN), Professi-onshøjskolen Metropol (Københavns-området) og VIA University College (Midtjylland).

Folkeskolelærer

Den danske folkeskolelærer uddannes på særlige professionshøjskoler, Uni-versity Colleges. En professionsbachelor som lærer i folkeskolen er en ud-dannelse af 4 års varighed. Der er tale om en stor profession, 2.577 fuldførte læreruddannelsen i 2008. Af den nye læreruddannelseslov fremgår af be-kendtgørelsen, at der

„skal arbejdes med metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevernes in-novative kompetence, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kre-ativt og udvise virkelyst.“

Heraf fremgår indirekte at tværfaglighed og kreativitetsudvikling vurderes som centrale omdrejningspunkter i en innovationsfremmende pædagogik. I linjefagene på seminarierne skal der således systematisk arbejdes med ideudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene.

Det peger på, at den uddannelsespolitiske vision ikke blot består i at der skal undervises om kreativitet og innovation, de studerende og eleverne skal være kreative og innovativt handlende og lære dette gennem specifikke un-dervisningsformer. Det fremgår implicit af bekendtgørelsen at det kræver en særlig form for pædagogik og metodik at vælge undervisningsformer som kan understøtte og videreudvikle de særlige motiver og personlige kompetencer der her efterspørges, herunder virkelyst. For lærerne er det en udfordring af svare på hvilke undervisningsformer og pædagogikker kan understøtte dette? Læreruddannelsens lovbekjentgørelse har ikke indskrevet hverken kreativi-tet, innovation eller entrepreneurskab i teksten. Der er indskrevet følgende mål:

„2) under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lære at samarbej-de og at planlægge, evaluere, udvikle og udføre unsamarbej-dervisning.“

Af særlige forsøg på at arbejde med innovation og entrepreneurskab aktuelt i læreruddannelsen kan nævnes forsøg på Professionshøjskolen Metropol i København.

Ud over den lovbefalede bekendtgørelse om professionsbachelor som folkeskolelærer, har Professionshøjskolen Metropol i København planlagt i

2010–2011 at igangsætte et forsøg med en såkaldt profillæreruddannelse. Formålet er ifølge hjemmesiden

Forsøget vil give de studerende mulighed for at vælge blandt tværprofessionelle fag til deres obligatoriske linjefag. Målet med at udbyde profillæreruddannelser er dob-belt. For det første vil det målrettet kvalificere de studerende til som færdiguddannet lærer at arbejde professionelt og tværfagligt med nogle af de problemstillinger og fag, hvor der er brug for et kompetenceløft. Det gælder eksempelvis arbejdet med sundhed og naturfag. Metropol regner f.eks med, at de nyuddannede lærere i linjen sundhed og naturvidenskab især vil søge arbejde på profilskoler med fokus på sund-hed og på almindelige folkeskoler, hvor læreren vil kunne fungere som central person i for skolens sundhedspolitik. Et andet mål med profillæreruddannelsen er at tiltræk-ke nye typer af studerende, der nok vil være lærere, men også gerne være det med kant, med profil. Forslaget vil give studerende mulighed for at fordybe sig endnu me-re inden for deme-res inteme-resse eller karrieme-redrøm, hvad enten det er musik, ledelse eller den sociale indsats overfor eleverne.

En af profilerne retter sig mod en kombination af innovation, æstetik og natur-teknikfag:

Profillæreruddannelse: Innovation, æstetik og natur/teknik. Det første år læses linje-faget natur/teknik (0,6 årsværk/36 ECTS) sammen med en tværfaglig pakke beståen-de af idræt, musik, billedkunst og materiel beståen-design. Af disse fire vælges tre linjefag (3 x 06 årsværk/36 ECTS) som bliver bærende for andet, tredje og fjerde studieår.

Det interessante er her, at der sker en kombination af natur/teknik og prak-tisk-musiske fag i et innovationsperspektiv. Kreativitet nævnes ikke ekspli-cit, men man kan tolke det således, at der ligger en antagelse om, at de prak-tisk-musiske fag indeholder et kreativt element/en kreativ dimension, der så at sige skal „overføres“ til natur/teknik-området.

Pædagoguddannelse med innovationsprofil – en case

Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse af 3½ års varig-hed, hvoraf der indgår 1 års lønnet praktik i en institution. Der er tale om en „stor uddannelse“, i 2008 fuldførte 4.014 uddannelsen (Til sammenligning fuldførte 2.577 læreruddannelsen i 2008). Uddannelsen foregår på pædagog-seminarier inden for rammerne af en professionshøjskole. Uddannelsen inde-holder følgende grundlæggende fag: Pædagogik, dansk, kultur og kommuni-kation, Individ, institution og samfund og et linjefag efter eget valg sundhed, krop og bevægelse; udtryk, musik og drama; værksted, natur og teknik.

Pædagoguddannelsen i Aalborg er det eneste sted i landet, hvor de stude-rende kan vælge en særlig innovationsprofil og arbejde med innovation

gennem hele uddannelsen. Profilen modtog i 2009 Pionerprisen, og nogle af

profilens undervisere indgår nu som undervisere i forskellige efteruddannel-seskurser for lærere inden for innovation.

„der er plads til det anderledes det skæve. Det er skørt, nyt, og skubber dig til tider ud over kanten. Derfor lærer du, at bevæge dig på usikker grund“

„Hele tankegangen er at se muligheder frem for begrænsninger.“

„i det hele taget er det at gå på Innovationsprofilen for mig en motivationsfaktor, da måden lærerne, teorierne og klassekammeraterne er på, er spændende, inspireren-de og livsbekræfteninspireren-de.“

„vi skal ud af offerrollen som pædagoger og i stedet lære at tage udgangspunkt i de vilkår, vi har, og gøre det bedste ud af dem. I innovationsprofilen arbejder vi først med de kreative ideer, som vi bagefter kobler teorier på. Det er nødvendigt for at tænke ud af boksen, for hvis man starter med de teoretiske rammer, sætter man alle-rede begrænsninger. Som pædagog har du mulighed for at påvirke kulturen og skabe et bedre samfund.“

(www.ucn.dk/forside/uddannelser/pædagog/om_uddannelsen)

Profilens didaktik er generelt præget af en høj grad af deltageraktivering i fagundervisning og projektforløb. Der arbejdes med kreative metoder, som udvikler de studerendes evne til at få idéer og turde tænke ”ud af boksen”. Projektarbejde er, inspireret af Lotte Darsø,7 tilføjet en projektfase, hvor projektets temaramme holdes åben og hvor projektfokus fremkommer via idegenereringsprocesser. Projektarbejdet realiseres i mange forskellige kon-tekster; pædagogiske institutioner, kulturinstitutioner, konferencer etc. Vig-tigt i denne sammenhæng er det, at fagindhold omsættes i handling og det bærende er de studerende foretagsomhed8 – at de får ideer, designer praksis og handler. Dette sidste er samtidig en didaktisk grundmodel udviklet på profilen: Ide – Design – Handling.

Eksempler på de praksiskontekster de studerende på profilen arbejder i er Kulturnatten i Aalborg, Drømmenavigator; entrepreneuskabskonference afholdt i Aalborg i anledning af Global Entrepreneurship Week, Aalborg-bibliotekerne, hvor de studerende hhv. designer og gennemfører en perfor-mance, arrangerer og deltager i afholdelse af en konference, designer og overleverer et bud på indretning af biblioteket (www.nordjyske. dk/Idegoger). Udover Anne Kirketerp og Lotte Darsø er teoretiske inspirati-onskilder bl.a. Edvard de Bono, Hansen og Byrge & Otto Scharmer samt teori og metode hentet fra det æstetiske felt.

Indholdet på uddannelsen kombinerer de bekendtgørelsesmæssige krav til pædagoguddannelsen med social innovation og pædagogisk entrepreneur-skab, hvor det handler om at skabe noget nyt, som har en personlig, social og samfundsmæssig værdi og bæredygtighed.

Det første hold på i alt 23 studerende startede på innovationsprofilen for tre år siden, og afslutter deres uddannelse i 2011. Der er positive tilbagemeldinger

7 Kaosstyring – tværfagligt projektarbejde. Innovative værktøjer i arbejdet med læring, Lotte Darsø, www.emu.dk.

8 Tilgangen til foretagsomhed er inspireret af Anne Kirketerp og hendes bidrag til forskningen i entre-preneurskab hos studerende, bl.a.Pædagogik og didaktik i entreentre-preneurskabsundervisningen på de videregå-ende uddannelser i et foretagsomhedsperspektiv, Institut for entrepreneurskab og relationsledelse, Syddansk Universitet 2009.

fra praktikinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere og de studerende har flere steder udfordret de fremherskende tankegange og inspireret med nye metoder. De ansøgere der har søgt profilen, som første prioritet har været støt stigende igennem de snart tre år profilen har eksisteret. Samtidigt har de første studeren-de, der har været til eksamen med ekstern censur, ifølge lektor Anne-Merete Iversen haft et langt højere gennemsnit end det generelle på uddannelsen.