Konkrete tiltag og centrale aktører

Innovation i uddannelsessystemet er og skal stimuleres gennem forskellige tiltag, og her satser regeringen entydig på Fonden for Entrepreneurskab som central aktør. Strategien sigter på at inddrage institutioner, ledere og lærere i netværk, så erfaringer og nye udviklinger hurtigt kan udbredes, og den en-kelte institution må tage stilling til, hvordan innovative undervisningsformer kan stimulere elever og studerende til idéudvikling og til at afprøve entre-preneurskab i praksis. Her præsenteres centrale aktører.

Figur 1: Figur 1 søger at vise, hvordan de forskellige initiativer på innovations- og entrepre-neurskabsundervisningsområdet hænger sammen i forhold til midler og tiltag. De sorte stre-ger viser, hvem der bevilstre-ger midler og til hvem.

Entrepreneurskabssøjlen

Formålet med Entrepreneurskabssøjlen er at skabe et samlende projekt om-kring entrepreneurskabsundervisningen i det danske uddannelsessystem, udviklet og iværksat af Fonden for Entrepreneurskab, med inspiration fra et tilsvarende initiativ i Norge. Heri defineres entrepreneurskab således:

„Entrepreneurskab i undervisningen finder sted, når en uddannelsesinstitution involve-rer sig aktivt i udviklingen af omverdenens muligheder, og de lærendes aktiviteter ska-ber værdi i form af viden, produkter og tjenesteydelser for andre. I den sammenhæng tales også om pædagogisk entrepreneurskab og foretagsomhedsfantasi.“

Det primære mål for entrepreneurskabssøjlen er at sikre, at innovation og iværksætteri bliver en integreret del af pædagogikken og læreplanerne hele vejen gennem det danske uddannelsessystem fra førskoleområdet til univer-sitetsniveau. Til projektet er tilknyttet en hjemmeside, der indeholder mate-rialer, inspiration og viden om entrepreneurskab. Projektet Entrepre-neurskabssøjlen har til hensigt at give overblik over sammenhængende til-bud, som fremmer viden om og færdigheder i entrepreneurskab, intrapreneurskab og innovation i det danske uddannelsessystem

Fonden for Entrepreneurskab råder over midler til uddeling af iværksæt-teri-fremmende undervisningsprojekter med Undervisningsministeriet og Socialfonden som medfinansieringskilde.

„Projektets overordnede formål er, at ingen forlader uddannelsessystemet uden at de har haft mulighed for at modtage undervisning i innovation og iværksætteri, samt at undervis-ningen er modtaget løbende og som en sammenhængende kompetenceudvikling gennem hele uddannelsesforløbet (Evalueringsrapport, Entrepreneurskabssøjlen 2008).”

Det fremhæves i evalueringsrapporten, at målsætningen med at integrere entrepreneurskab i alle fag i alle uddannelser er at skabe bedre betingelser

for faglig læring.

I 2008 foretog fonden en (selv-)evaluering af Entreprenuerskabssøjlen, som en form for evaluering af innovations- og entrepreneurskabsindsatsen i det danske uddannelsessystem. Ud af 17 konkrete udviklingsprojekter under Entrepreneurskabssøjlen gik man i dybden med 5 cases for at undersøge elevers og studerendes viden om kreativitet, innovation og iværksætteri. Casene var udvalgt med det mål at repræsentere det danske uddannelsessy-stem bredt fra førskole til universitet. Ifølge rapporten er de tekniske og handelsgymnasiale uddannelser generelt det bedst udviklede område, men der er fra Entrepreneurskabssøjlens synspunkt plads til forbedringer på alle uddannelsestrin. Forfatterne af evalueringsrapporten mener, at Entrepre-neurskabssøjlens 17 projekter alle har genereret konkret viden i form af un-dervisningsmateriale, koncepter og metoder til entrepreneuriel undervisning.

På baggrund af projektet er der blevet udarbejdet konkrete mål for alle ud-dannelsestrin i forhold til læringsudbyttet af entrepreneuriel undervisning. Rapporten konkluderer derudover, at der er udviklet teori, metode og videns-spredning gennem forskellige tiltag. Evalueringsrapporten slutter af med en samlet konklusion, hvori forskellige positive effekter for både ele-ver/studerende og lærere/undervisere af Entrepreneurskabssøjlens projekter fremhæves. Bl.a. nævnes det, at elevernes motivation højnes gennem virkelig-hedsnære problemstillinger med tydelig nytteværdi. Ifølge undervisere og lærere har handlings- og refleksionselementerne i entrepreneurskabsunder-visningen haft afsmittende effekt på anden undervisning.

Evalueringen giver Fonden anledning til at anbefale at videreudvikle på om-rådet, det vurderes til at have et stort samfundsmæssigt forandringspotentiale, der kan bidrage til at føre regeringens mål omkring iværksætterisamfundet ud i livet. Derfor anbefaler evalueringen, at man fra politisk side fortsat prioriterer udviklingen af entrepreneuriel undervisning meget højt i uddannelsessektoren, begrundet med, at man fortsat bør tænke entrepreneurskab som et læringssyn – så det bredt omhandler udviklingen af elevernes faglige viden, deres kreativitet og innovative kapacitet samt deres realiseringsevne (Evalueringsrapport, Selv-stændighedsfonden 2008). Denne konklusion viser for os at se noget af den pædagogiske tilgang til og tænkning om entrepreneurskabsudvikling. Som nævnt i det indledende afsnit, kan man se en underliggende pointering af entre-preneur- og iværksætteriundervisningen, hvor der lægges vægt på nytteværdi, elevaktivitet og realiseringsevne og evne til at omsætte ideer til værdi.

Med Entrepreneurskabssøjlen kan man se en tydelig udmøntning af Oslo-agendaens hensigtserklæring omkring en sammenhængende, national indsats på entrepreneurskabsområdet i uddannelsessystemet.

Young Enterprise

Young Enterprise Danmark blev etableret i 1993 og opererer gennem et lands-sekretariat og 13 regioner som serviceorganisation for uddannelsessteder og regionale støtteforeninger, der igangsætter unge under uddannelse med etable-ring og drift af selvstændig virksomhed eller gennemfører andre kompetence-formidlende aktiviteter inden for kreativitet, innovation og iværksætteri. Young Enterprise Danmark udvikler og udgiver undervisningsmateriale samt afvikler camps, messer, konkurrencer og lærerkurser i hele landet målrettet 0. klasse til de kortere og mellemlange videregående uddannelser. Young En-terprise Danmarks arbejde støttes og udføres i samarbejde med en bred kreds af danske erhvervsvirksomheder. Young Enterprise Danmark er en del af Junior Achievement – Young Enterprise (JA-YE), som er en international nonprofitorganisation, der har til formål at fremme unges kompetencer inden for selvstændighed, innovation og iværksætteri.

537 lærere, 35.800 elever og 782 elevvirksomheder deltog i skoleåret 2008–2009 i Young Enterprise Danmarks aktiviteter. Skolerne kan melde sig ind i Young Enterprise Danmark. Gennem medlemskabet kan medlem-mer rekvirere undervisningsmaterialer og deltage i lærerkurser. I skoleåret 2008–09 var der 371 skolemedlemskaber.

Da YE ifølge Peter Rasmussen er en not-for-profit-organisation, tages der ikke betaling for selve undervisningsmaterialet, men lader de enkelte skoler melde sig ind i organisationen som brugere for 500 DKK om året. Skolerne kan rekvirere de ønskede materialer fra YE, som herefter sender dem til den pågældende skole. Begrundelsen for dette system er ifølge Peter Rasmussen, at YE dermed kan kortlægge, hvordan materialet rekvireres, hvem der rekvirerer det, til hvilke klassetrin samt hvornår. Dette er en form for «markedsanalyse’, som kan give fingerpeg til strategisk udvikling af materialet, således at der i YE ligger en vis viden om, hvilken retning, bru-gernes efterspørgsel tager.

På ungdomsuddannelsesområdet, især i handelsgymnasiet, hvor det stør-ste udbud i uddannelsessektoren af entrepreneurskabstilbud fra private ud-bydere findes, spillede Young Enterprise, European Business Game og SI-MU m.fl. allerede for en del år siden, en aktiv rolle

Fonden skal også fremover være repræsentant for Young Enterprise i Danmark. Fonden for Entrepreneurskab − Young Enterprise har formået at skabe en stor vækst i antallet af deltagere i entrepreneurskabsaktiviteter på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet til over 47 4262.

NEIS (Netværk for Entrepreneurskab og Innovation i Skolen)

NEIS er et netværk for undervisere på grundskole- og gymnasieniveau. Det sigter på at opbygge deltagernes kompetencer inden for innovation og iværksætteri.

Netværket stiller mødeplads, kompetenceudvikling, inspiration og viden til rådighed for medlemmerne, mens medlemmerne kvitterer med

engage-ment og fungerer som ambassadører for kollegaer og samarbejdspartnere, således budskabet om entrepreneurskab videreformidles.

Netværket oplyser på hjemmesiden, at det står for at organisere møde-plads, kompetenceudvikling, inspiration og viden for medlemmerne gennem oplægsholdere, kontakt til erhvervslivet, workshops og fællesmøder, mens medlemmerne forventes at „kvittere med engagement og fungerer som am-bassadører for kollegaer og samarbejdspartnere, således budskabet om en-trepreneurskab videreformidles.“

Desuden er der der via Fonden for Entrepreneurskab etableret et websted, hvor nye informationer inden for iværksætteri, entrepreneurskab og innova-tion vil blive tilgængelige, mens der her ligeledes vil være adgang til oplys-ninger om litteratur. Fra webstedet vil det også være muligt at finde kon-taktoplysninger på underviserne i netværket.

NEIS-netværket omfatter 24 grundskoler (herunder fri-, efter- og privat-skoler) fordelt over hele landet (5 på Sjælland, 3 på Fyn & øerne samt 16 i Midt-, Øst- og Sønderjylland).

NEIS ser på den måde sig selv som et forum, hvor der skabes ambassa-dører for entrepreneurskab i uddannelsessystemet. Som det er formuleret, vil netværket understøtte, at deltagerne i netværket opnår status og kompetencer til at være forandringsagenter i deres lokale uddannelsesinstitution. Dette bygger på en antagelse om, at videndeling og videnspredning er en del af entrepreneurens kompetencer, hvor entrepreneuren i dette tilfælde er under-viseren. Dette peger på, at der ligger et dobbelt formål indlejret i denne pæ-dagogiske diskussion omkring entrepreneurskabsundervisning: elever og studerende skal understøttes i at udvikle entrepreneurielle kompetencer, og samtidig antages det, at undervisere og lærere for at opnå dette er nødsaget til at virke som pædagogiske og didaktiske entrepreneurer.

ABC Innovation

Mandag Morgen har været innovationsekspert, facilitator og sekretariat for ABC Innovation og for Innovationsrådet, hvor ideen til ABC Innovation er opstået. Blandt deltager i ABC Innovation var bl.a. Apple, Bosch & Fjord, Carl Bro, Danfoss Universe, DR Innovationsskolen, Gyldendal Uddannelse, LEGO Education, SIS akademi og SIS Functional Furniture og EMU iværksætterportal. Der indgik også eksperter:

Center for Interactive Spaces, Danmarks Pædagogiske Universitet, DREAM, Kunstakademiets Arkitektskole, Selvstændighedsfonden, Statens Byggeforskningsinstitut, Center for Didaktisk Innovation på Frederiksberg Seminarium, nøgle interessenter som bl.a. Danmarks Lærerforening, og 6 testskoler, heraf 3 i Fredericia Kommune, og deltagelsen i ABC innovation har haft stor betydning for deres arbejde med innovation (Kun de tre skole i Fredericia Kommunen er fortsat).

ABC Innovation er afsluttet som udviklingsnetværk, men lokalt fortsæt-ter mange af de deltagende skoler med satsninger af forskelligt omfang: alt

fra kortere, intensive innovationsforløb til etableringen af egentlige Innova-tionslinjer for udskolingsklasserne.

Efter afslutningen som udviklingsnetværk, har mange af de deltagende skoler lokalt fortsat med satsninger af forskelligt omfang: alt fra kortere, intensive innovationsforløb til etableringen af egentlige innovationslinjer for udskolingsklasserne.

Målet med netværket var: „At lære skolens børn at innovere, og under-støtte de faglige og pædagogiske, fysiske og organisatoriske rammer, det kræver“. Der blev i den forbindelse satset på at udvikle en veldokumenteret «værktøjskasse” med metoder og redskaber til, hvordan man kan lære inno-vation i skolen – en innoinno-vationsguide til folkeskolen. Her er hele innovati-onsprocessen samlet i fem distinkte, men samspillende faser. Modellen giver ifølge ABC Innovation elever og lærere mulighed for en systematisk over-skuelig tilgang til arbejdet med innovationslæring, samt til at dokumentere og evaluere forløb og læring.

Pioneruddannelsen og pionerprisen

I 2007 lancerede Undervisningsministeriet en kampagne for at understøtte innovation i uddannelserne, den såkaldte Pionerkampagne, som nu kører på sin 4. sæson. Pionerkampagnen har fokus på underviserne, som gennem kampagnen får mulighed for at komme frem med deres ideer og at synliggø-re gode eksempler.

Daværende undervisningsminister Bertel Haarder begrundede det såle-des:

„Samfundet skal gennemsyres af nytænkning og virkelyst. Det gælder også vores ud-dannelser. Dette er en kampagne, som skal virke i klasselokalerne. Jeg vil opfordre lærere, undervisere og ledere til at tage imod udfordringen om at sætte nye innovative uddannelsesforløb i gang med elever og studerende.“

Pionerkampagnen har fire hovedaktiviteter:

 Pionerprisen, der er en konkurrence for undervisere inden for hele Undervisningsministeriets uddannelsesområde, der arbejder med iværksættende undervisning. Pionerprisen gives til

undervisningsforløb/-projekter inden for tre kategorier: kulturelt, socialt og merkantilt iværksætteri.

 Pionercamp er et efteruddannelsestilbud for lærere og undervisere, hvor deltagerne skal arbejde med et innovationsforløb og udvikle metoder og værktøjer til iværksættende undervisningsforløb/-projekter. Pionercamp afholdes tre gange, hhv. i Århus, København og Middelfart.

 Pionerforum er en konference for skole- og uddannelsesledere om innovationsledelse og om, hvordan man som leder skaber gode rammer for udvikling af iværksættende kompetencer hos elever og

studerende under deres uddannelse. Pionerforum afholdes to gange, hhv. i Århus og Roskilde.

 Pioneruddannelsen er en nyopstartet efteruddannelse for lærere og undervisere. Uddannelsen har fire moduler, og uddanner pionerer, der skal arbejde for at udbrede innovation og innovativ didaktik på deres institutioner.

Pionerkampagnen udgiver desuden Pionermagasinet, der handler om inno-vation og iværksætteri i uddannelserne – historier og cases til inspiration samt omtale af retningslinjer og kriterier for deltagelse i Pionerprisen. Pio-nerkampagnen driver hjemmesiden www.pionerprisen.dk, der udgør et sam-lingspunkt for kampagnen.

EMU: Portal om iværksætteri (entrepreneurskab)

EMU, Danmarks Undervisningsportal, er en del af UNI-C, som er det dan-ske uddannelsessystems største ressource i forhold til IT-løsninger.

På denne portal kan man få et godt overblik over feltet, og se en bred vif-te af ideer, metoder og vif-teknikker til at fremme idegenerering på alle niveau-er i uddannelsessystemet indtil univniveau-ersitetsniveau, til brug for såvel undniveau-ervi- undervi-sere som elever og studerende (Grundskole, gymnasium, erhvervsskole, KVU (Korte Videregående Uddannelser), MVU (Mellemlange Videregåen-de Uddannelser)).

LEGO, undervisningssystemet og konkurrence

En privat spiller på innovations- og entrepreneurskabsområdet i Danmark er legetøjsvirksomheden LEGO. Virksomheden har siden 2000 satset stærkt på at udvikle undervisningsmidler og -metoder til brug i især folkeskolen. I 2000 indledte LEGO og Skive Kommune et samarbejde om, at LEGO stille-de legoklodser til rådighed for lærerne i kommunens skoler, mod at kommu-nens lærere udarbejdede et idékatalog til, hvordan klodserne kan anvendes i innovationsfremmende undervisning. Siden da har LEGO udvidet sine akti-viteter på skoleområdet, og har i øjeblikket formaliseret samarbejde omkring innovation og entrepreneurskab, hvor der især er fokus på naturfag og ma-tematiske fag.

I anledning af det europæiske år for kreativitet og innovation, uddelte LEGO i forlængelse af skolesamarbejdet den såkaldte KlodsHansPris i 2009. LEGOs begrundelse:

„Prisen er indstiftet for at få mere fokus på at fremme kreative og innovative evner i folkeskolen for på den måde at bidrage til, at Danmark også på sigt kan klare sig i den globale konkurrence.“ (LEGO, press releases 2009)

Elever fra hele Danmark kunne tilmelde projekter, der var løsningsforslag til aktuelle samfundsproblemer.

Også folkeskolelærere kan se en pædagogisk idé i at fokusere mere på konkurrence, og eksempelvis en underviser, som samarbejder med LEGO

(herom senere), udtaler, at han anvender konkurrencemotivation bevidst i sin undervisning:

„Det gælder ikke bare om at være med. Vi skal vinde, og det giver prestige. Konkur-rencen samler grupperne, får teamet til at fungere, og energien i projektet bliver høje-re. Uden konkurrence – ingen innovation og videre: Det er et supergodt redskab til at innovere i praksis. Det fanger især drengene.“ (Halbirk 2010).

Her ses et fokus på konkurrence som motivation for kreativitet og innovati-on, og prisen var på 10.000 til både de elever, hvis projekter vandt, og deres stamklasse. Prisen er ikke opretholdt.

LEGO er herudover partner i flere kreativitets- innovations- og entrepre-neurskabsinitiativer i folkeskolen, eksempelvis FIRST LEGO League. FIRST LEGO League er en teknologiturnering for børn og unge i alderen 10–16 år. Kreativitet, samarbejde, design, gå-på-mod, team-spirit, entusias-me, leg og læring er ifølge initiativtagerne centrale elementer i konkurren-cen. Ideen er at opstille et alternativ til traditionel opgaveløsning, hvor man ofte skal finde ét rigtigt svar. Problemløsning i FIRST LEGO League krever vilje til at løbe en risiko samt evnen til at eksperimentere og nå frem til et vellykket resultat.

På turneringsdagen bliver alle elevteams bedømt af dommere fra det priva-te erhvervsliv. Her bliver priva-team spirit, samarbejde, kreativ problemløsning, godt design, vilje, god mekanisk konstruktion og programmering, god forstå-else af opgaven/problemstillingen, entusiasme samt forståforstå-else for marketing vurderet og præmieret. Vinderne går videre til en skandinavisk turnering.

Her ses ud over konkurrencemomentet et nyt fokus, nemlig at risikotag-ning men også samarbejde belønnes. Hermed ses en bevægelse over mod en tydeligere entrepreneurskabstænkning.