Globaliseringsdiskurser

I såvel nationale som internationale politiske styringsdokumenter ligger der en antagelse om, at en vidensbaseret økonomi har givet uddannelsessystemet en ny rolle som en central faktor i forhold til videnskabelse, formidling og håndtering af viden. Dette placerer uddannelse og læring centralt politisk og i forhold til „policy making“. Det har ført til en intens interesse for fænomener som:  Understøttelse af „kreativitet“ og „entrepreneurskab“ som basis for

innovation og opfindelser

 Ønske om en aktivitets præget pædagogik, der sætter den lærende i centrum

 Forestilling om særlige læringsrum der rent arkitekturmæssigt kan understøtte idegenerering, der på længere sigt kan skabe innovation  Digitale teknologier, der kan transformere læring

 Drivhuse der kan frembringe særlige talenter og skabe vækst i ideer der kan skabe værdier (Susan L. Robertson 2009)

Uddannelse, viden og innovation promoveres som afgørende for udvikling af et globalt konkurrencedygtigt vidensbaseret økonomi (OECD 2006) Vi-densbaseret samfund (KBS). Det har ifølge Susan L. Robertson følgende konsekvenser:

 Man fejl- og undervurderer, hvad der skal tælle som innovativt og hvilken type viden der efterspørges hvis man ud over økonomisk sikkerhed også skal sikre solidaritet og social stabilitet.

 En snæver markedsøkonomisk forståelse af samfund og viden, med den konsekvens, at uddannelse formes af disse forståelser. Dermed begrænses vores forståelse af innovation og hvordan fænomenet opfattes i vore egne institutioner og samfundsinstitutioner.  Denne tænkning fører til en kamp om talent og hjerner, der

rekrutteres fra 3 verdenslande og „syden“, hvor dette talent-tab medfører en stort videns-tab til skade for landendes udvikling, og derfor kan udfordre sociale retfærdighed (social justice)

Viden et positivt ord ingen kan være imod, men viden har altid været afgø-rende for økonomien. Centralt for videnssamfundet er der 4 piller: Innovati-on, Ny teknologi, Human capital og Enterprise dynamics. Verdensbanken har spillet en afgørende rolle med strategien (K4D programmet 2007, se The World Banks hjemmeside) om at satse på:

 Et økonomisk og institutionelt regime, der skal skab incitamenter for en effektiv brug af eksisterende og ny viden og få entrepreneurskab til at blomstre

 En uddannet og kvalificeret befolkning, der er gode til at skabe, dele og bruge viden

 Et effektivt innovationssystem af firmaer, forskningscentre, universiteter, tænketanker, konsulenter og andre organisationer der kan passe ind i et voksende mænge af global viden, indpasse den til lokale behov og skabe ny teknologi

 Informations og kommunikationsteknologi (ITC) der kan understøtte en effektiv kommunikation, fordeling og skabelse af information Det har ført til et index til en global måling af viden på disse punkter i form af en KAM database og her er registeret 181 lande.

EU kommissionen benytter sig at et tilsvarende index perspektiv på må-ling af viden og innovation for at realisere Lissabon deklarationen, der har til opgave at gøre EU til den mest konkurrencedygtige vidensbaserede øko-nomi i verden.

Det betyder (jf. Susan Robertsen) at servicesektorer, uddannelse, sund-hed, finans, transport udbygges som basis for konkurrence. Uddannelsessek-toren ses som en servicesektor, der kan bidrage direkte til økonomien. Inno-vation bliver ofte forbundet med højteknologi, andre innoInno-vationsprocesser beskrives som „bløde“ og som „processer“, hvilket udelukker mange og store sektorer, der har afgørende betydning hvis disse sektorer skal yde en bedre service og håndtere fremtidens udfordringer, der peger på genbrug, flere ældre, øget transport.

På den baggrund, er det nærliggende at antage, at man må medtænker in-novation i den offentlige sektor, for at sikre et afgørende inin-novationspotenti- innovationspotenti-ale. Hvis man alene måler innovation i form af output, spinn off i virksom-heder og patenter som mål for innovation og som motivation for innovativ adfærd, kan det resultere i at institutioner og forskningsmiljøer sætter fokus på de forkerte innovationstiltag. Befolkningstilvækst, klimaforandringer og mangel på ressourcer og finanskrise sætter en ny dagsorden, der indikerer behov for udvikling af en „solidarisk“ og etisk innovativ kompetence, set i et globalt perspektiv. Disse udfordringer kræver forestillingsevne, viden, analyse og kreativ problemløsning at håndtere.

Globaliseringsstrategi

I lyset af disse globaliseringstendenser er det interessant at iagttage, hvordan diskurserne omkring innovation optræder i politiske hensigtserklæringer har forandret sig.

I Danmark udkom i 2006 det rådgivende organ Globaliseringsrådets stra-tegi „Tryghed, fremgang og fornyelse“, hvor der er lagt stor vægt på kreati-vitet, innovation og entrepreneurskab som en faktor for fortsat vækst og velstand. Innovationsdiskursen i skolesystemet og beslægtede begreber som kreativitet og iværksætteri, forståes her som entydigt positive. Der bruges formuleringer som at vi skal have „Verdens bedste folkeskole“, „uddannel-ser i verdensklasse“ etc (Globali„uddannel-seringsrådet)

I 2009 lancerede Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling en strategi for uddannelse i entrepreneurskab, hvori det hed:

Uddannelse i entrepreneurskab er med til at skabe flere nye virksomheder med vækstpotentiale og flere vækstiværksættere. Vores fremtidige konkurrenceevne styr-kes af, at vi gennem uddannelsessystemet stimulerer unges evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætter ideer til værdi (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-vikling 2009).

Mens regerings seneste arbejdsplan er det dog ikke primært kreativitets- og innovationsudvikling der er på dagsorden, men i høj grad de klassiske skole-fag, og i det hele taget folkeskolens grundfaglige fundament:

„I 2020 skal danske skolebørn være i top fem internationalt – både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.

Det er afgørende for Danmarks muligheder for vækst, at vi har et uddannelsessy-stem, som kan måle sig med de bedste i verden. Vi skal leve af menneskelig formåen. Og fundamentet for videre uddannelse bliver støbt i folkeskolen.

Derfor er det regeringens mål, at danske skolebørn i 2020 skal være i top fem i verden til læsning, matematik, naturfag og engelsk.“

Regeringen vil prioritere læsning højt i de mindre klasser og andre grund-læggende færdigheder: Mundtlig og skriftlig formuleringsevne og basale kompetencer inden for matematik, naturfag og fremmedsprog.

„Det vil betyde et stærkt fokus på at få alle i klassen med, også de elever, der f.eks har sværere ved at lære at læse.“

Det betones dog, at man samtidig skal „fastholde alle de kvaliteter, der ken-detegner danske skolelever: Nysgerrighed, selvstændighed, samarbejde og lyst til at lære.“

Et andet tiltag er „Fokus på talentudvikling“ (Henriksen (red) 2010 kp 1). Regeringen vil sikre optimale rammer for:

„at hvert eneste barn og ungt menneske udnytter sine særlige styrker, så langt talentet rækker, og for at den videbegærlighed og nysgerrighed, der er en forudsætning for, at et talent udvikles, fortsat gødes hele vejen igennem det danske skolesystem.“

Strategi for uddannelse i entrepreneurskab 2010

Regeringen satte med globaliseringsstrategien mål for hvordan Danmark kan få mest mulig ud af globaliseringen. Målene er at danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden og Danmark blandt de lande i verden hvor der er flest vækstiværksættere (Stra-tegi for uddannelse i entrepreneurskab, 2010) Den fremtidige konkurrence-evne skal styrkes gennem en stimulering af de studerendes konkurrence-evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi. Entrepreneurskab skal på skemaet i folkeskolen og ungdomsuddannelserne og bidrage med at realisere målene i globaliseringsstrategien. Pædagogisk set, er intentionen er at den

enkelte skal have forudsætninger for at skabe værdi ved at starte nye aktivi-teter eller forbedre eksisterende aktiviaktivi-teter, gennem at „tænke selvstændigt, håndtere usikkerhed, identificere og udnytte nye muligheder, samt ved at sætte ambitiøse mål og nå dem“ (Strategi for uddannelse i entrepreneurskab, 2010, s.4), men også lysten til at blive entrepreneuriel skal stimuleres.

Alle uddannelser – uanset niveau – skal således inddrages, og der er afsat specifikke midler til dette. Disse intentioner skal indgå direkte i styringen af uddannelsesinstitutionerne, og entrepreneurskab skal indskrives i bekendt-gørelser og love og resultatkontrakter.

Ud over at integrere disse mål for folkeskolen, ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser, har man yderligere benyttet følgende strategier:

Indsatsen er samlet under en aktør: Fonden for Entrepreneurskab. Den skal fremme uddannelse af undervisere, udvikling af undervisningsmetoder og forløb for alle niveauer. Fonden vil modtage en statslig bevilling på 25 mio. årligt 2010–2012. For 2010 er der afsat 10 mio.kr bundet op til en re-sultatkontrakt mellem staten og fonden. Private virksomheder og foreninger kan bidrage med økonomisk støtte, undervisningsmateriale m.m. og dermed forøge beløbet.

Det er især i folkeskolen indsatsen skal rettes imod. Inden for de seneste 10 år er der oprettet IDEA og Øresund Entrepreneurship, der begge har modtaget betydelig statslig støtte, ligesom Selvstændighedsfonden – Young Enterprise, men regeringen ønsker yderligere fokus på området. Selvstæn-dighedsfonden har ud over den statslige bevilling på 30 mio. i perioden 2005–2008 tiltrukket eksterne midler for i alt 76 mio. Young Enterprise er en „not-for-profit“ virksomhed, hvis formål er at understøtte undervisning og uddannelse med fokus på og ved hjælp af erhvervs- og entrepre-neurskabsfremmende undervisning. Den har sæde i Storbritannien og består af 12 regionale organisationer, der hver opererer autonomt under en licens-aftale. Young Enterprise’s mission er at „inspirere og gøre børn og unge i stand til at lære og lykkes gennem iværksætteri“ („inspire and equip young people to learn and succeed through enterprise“).

Regeringens støtte til disse aktører ophører, og det overordnede ansvar over-går til Fonden for Entrepreneurskab, med Young Entreprise som central aktør.

Da vi betragter Fonden for Entrepreneurskab som særdeles betydningsfuld og indflydelsesrig for udviklingen af entrepreneurskab i Danmark, vil vi indled-ningsvis gøre rede for dens overordnede opgaver, med reference til dets opdrag:  Den skal fokusere på uddannelsesinstitutionernes udvikling af

under-visning i entrepreneurskab på alle uddannelsesniveauer, og fonden skal medvirke til en forankring af viden og kompetencer på de enkelte sko-ler og institutioner.

 Fonden skal medvirke til at designe og udvikle undervisningsmetoder.  Fonden skal administrere midler til udvikling af uddannelser og

kurser til elever og studerende i samarbejde med uddannelsesinsti-tutionerne, og kan fungere som den koordinerende instans mellem

uddannelsesinstitutionerne „med det formål at skabe tværfaglige tilbud, hvor studerende med forskellig uddannelses-mæssig bag-grund har mulighed for at møde hinanden. Derudover kan Fonden i samarbejde med forskere og undervisere udvikle nye undervisnings-metoder og undervisningsmaterialer.“

 Fonden indgår i udvikling af prøver og eksamener. Fonden skal bidrage til udviklingen af prøver og eksamensformer, der muliggør evaluering af elever og studerendes entrepreneurielle kompetencer herunder medvirke til at gøre fagene meritgivende.

 Fonden, skal kunne påtage sig en rolle som koordinator/tovholder for at sikre implementeringen af statslige og regionale projekter. Den kan investere i de enkelte institutioners entrepreneurskabsstrategier.  Fonden skal Talentudvikle: „Fonden skal udvikle

talentstøttepro-grammer for særligt talentfulde unge, som driver egen virksomhed, mens de er under uddannelse.“

 Fonden skal stå for indsamling og formidling viden. Fonden skal være centrum for indsamling og spredning af viden om uddannelse i entrepreneurskab i Danmark. Dette kan ske via initiering af

forskning, analyser og evalueringer.

Fonden for Entrepreneurskab skal, ud over at stimulere interessen for entre-preneurskab, bl.a. opbygge forskningsbaseret viden om uddannelse i entrepre-neurskab og sikre samarbejde om det entrepreneurielle område på tværs af fagområder og uddannelsesinstitutioner. Den skal bl.a. i samarbejde med for-skere og undervisere udvikle nye undervisningsmetoder og materialer, udvikle

prøver og eksamener, der muliggør evaluering af entrepreneurielle

kompeten-cer, udvikle talentstøtteprogrammer, for særlig talentfulde unge der driver egen virksomhed, mens de er under uddannelse, og iværksætte kulturbærende

aktiviteter (Venture Cup, Global Entrepreneurship Week etc) og være opera-tør på fremtidige statslige og regionale initiativer. Dannelsen af Partnerskab

for Uddannelse i Entrepreneurskab mellem Ministeriet for videnskab, Udvik-ling og Teknologi, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet giver mulighed for at kunne koordinere med andre initiativer og samarbejde med Fonden for Entrepreneurskab. Gennem regiona-le værksfora inddrages disse i udvikling af fonden og uddannelserne. Partner-skabet skal realisere den overordnede strategi for uddannelse i entrepreneur-skab, og skal i samarbejde med Fonden for Entrepreneurskab udvikle evalue-ringsmetoder, der på kort sigt kan dokumentere om andelen af elever og studerende der modtager entrepreneurskabsundervisning lever op til målsæt-ningerne i strategien, og på længere sigt effektmåle, i hvilken grad undervis-ningen påvirker de studerendes evner, kompetencer og interesse for entrepre-neurskab (Strategi for uddannelse i entrepreentrepre-neurskab, 2010, s 14).

Regeringens vision er således at elever og studerende skal have introduk-tion til en entrepreneuriel tankegang, udvikle viden om entrepreneurskab og handle entrepreneurielt, hvilket kræver en innovativ pædagogik og

innovati-ve undervisningsmetoder. Men der skal også fokus på en fagdidaktik der styrker innovativ anvendelse af fagligheden. Med fonden har man således etableret en central aktør, der på en gang har økonomiske midler og mulig-hed for at ændre såvel indhold i uddannelserne, eksamensformer, undervis-ningsmidler, institutionsstrategi, og forsøgs – og udviklingsarbejde og der-med for skabelse af en konsistent forståelse af entrepreneurskabsbegrebet og dets udvikling.