utjäm-nas och vidgas till nya grupper (…) Alla människors rätt till kunskap och utveckling är utgångspunkt för regeringens politik. Kunskapssamhället skall stå öppet för alla. Detta är den stora välfärdspolitiska uppgiften. Högskolan måste vara en kraft för social förändring (prop 2001/02:15 s. 18)
Utbildning är en avgörande förutsättning för att befästa demokratin och utjämna olikheter i fördelningen av välfärd, inflytande och möjligheter till att aktivt delta i samhället (s. 18)
Det är orättvist att familjebakgrunden spelar en så stor roll för valet att gå vidare till högskolan. Högskolestudier leder till en rad fördelar. I genomsnitt har de som studerat på högskolan t.ex. mindre risk för arbetslöshet, fler yrkesverksamma år, mindre ohälsa, längre livslängd och högre lön. (s. 19)
handling og bredere rekruttering ”er vigtigt” og ”skal prioriteres” men sjældent villige til at udvikle hvordan og på hvis bekostning23. Denne liberale konsensus, der, som Chantal Mouffe har beskrevet, har lagt sig over samfundsdebatten som et tungt fugtigt tæppe og umuliggør en reel diskussion om alternativer til den aktuelle organisering, råder i høj grad også her24.I st-edet for at være ’politisk’ (dvs. springe af en artikuleret politisk konflikt) er denne slags arbejde blevet ’politik’ (dvs. noget, der passer i de etablerede politiske organisationer)25. Således bliver reduceres det politiske arbejdet for forandring ofte til politik i form af arrangementer som dette og uendelige temadage, årsrapporteringer, pjecer og præsentationer med venlige og opmuntrende tilkendegivelser om vigtighed. Dette har dels har at gøre med at vi, der dukker op til denne slags arrangementer, næsten altid er uden vægtig institutionel magt og dels (og mest) fordi langt størstedelen af arbejdet for øget lighed udføres under en præmis om, at det skal ”gavne alle” (eller måske nærmere: ikke genere nogen)26. Derfor er strategens slagkraftige udmelding usædvanlig, og den skærper min opmærksomhed, samtidigt som den tydeligvis vækker ubehag hos andre. Ingen siger dog noget, og forelæseren begynder at forklare bag-grunden for propositionen:
”Spørgsmålet om ligeværdig uddannelse for forskellige samfundsgrupper, baseret blandt andet på det, vi i mit arbejde kalder social baggrund, men som også kan kaldes klasse, har været central i svensk uddannelsespolitik i lang tid – såvel på grundskoleniveau, hvor fokus for det meste ligger på mellemskolevariationer af karakterer27 og på videregående niveau, hvor arbejdet ofte koncentreres om at brede rekrutteringen af studenter til akademia generelt og til forskellige uddannelser specifikt28. De seneste decennier er interessen for lige-behandlingsspørgsmål dog øget, dels på grund af den omfattende reformering af skole- og högskolesystemet, der gennemførtes i begyndelsen af 1990’erne29 og havde til formål at gøre uddannelserne mere åbne, flexible og tilgængelige og dels på grund af fremvæksten af internationale studier, der giver øgede muligheder for at sammenligne både resultater og ligebehandlingsaspekter mellem forskellige landes skole- og uddannelsessystem”30. Hun gør en kort pause og fortsætter:
”I 1990’erne påbegyndtes altså en segregering af det svenske skolesystem, der de
23 se f.eks. Martinsson 2009; Rönnblom & Keisu 2013, Espersson 2014 24 Mouffe 2003
25 Mouffe 2005
26 Se eksempelvis Carbin & Rönnblom 2012, Ahmed 2007, Espersson 2014
27 Reformerne har på grundskoleniveau haft konsekvensen, at mellemskolevariationen, det mål, der bruges til at beskrive graden af forskel på de gennemsnitlige karakterer mellem forskellige skoler, er fordoblet siden slutningen af 1990’erne og var over 18% i 2011 (Skolverket 2012). Det frie skolevalg har bidraget til, at elever med høj studiemotiva-tion og engagerede forældre samles i skoler hvor der er mange andre studiemotiverede elever, hvilket får effekt på li-geværdigheden af deres skoleuddannelse eftersom elevers resultat udover den egne og hjemmets motivation påvirkes af klassekammeraternes og lærernes forventninger (som givetvis øger med antallet motiverede elever (ibid.)). Dermed er betydningen af, hvilken skole eleven går i steget, hvilket også spejles i internationale sammenligninger, hvor Sverige tidligere havde små mellemskolevariationer, men nu nærmer sig mange andre lande (ibid.), Skolverket 2009. 28 Se exempelvis Lindensjö & Lundgren 2002 og Carlberg 1995.
facto har ledt en til konsolidering af baggrundens betydning i forhold til muligheder for vid-ereuddannelse og…”
”Kilde på det!” råber en ældre mand, der sidder ved siden af den blonde kvinde bag mig.
”Undskyld?” siger forelæseren overrasket
”Ja, du kan ikke bare stå der og påstå at det frie skolevalg har medført segregation og ulighed uden at belægge det med fakta. Hvor har du det fra?” siger han, tydeligvis irriteret. Som svar forsætter forelæseren:
”Det fremgår eksempelvis af Anders Trumbergs afhandling Den delade skolan (2011), der tydeligt viser, hvordan homogeniteten (og deraf også segregationen) øger på såvel kommunale som friskoler som effekt af skolereformen 1994 og at dette får effekt på elevernes karakterer og derved også på deres muligheder for videre studier. Trumberg karakteriserer problemet som white flight31, det vil sige, at elever fra majoritetsbefolkningen forlader skoler hvor andelen af synlige minoriteter øger. Det kan man også læse om hos Eva Andersson et al. der i artiklen Travel-to-school distances in Sweden 2000-2006: Changing school geogra-phy with equality implications (2012) beskriver visse elevers (eller skulle vi sige forældres?) villighed til at rejse langt for at gå i en ’passende’ skole Og tendensen bekræftes også i IFAUs rapport Decentralisering, skolval och fritstående skolor: resultat och likvärdighet i svensk sko-la32, som er lidt af en mursten, men jeg har den med her i tasken, hvis du vil læse mere?” Manden siger ikke noget, men forelæseren tager alligevel bogen op og går frem og lægger den tungt på bordet foran ham. Mens hun går tilbage fortsætter hun:
”Der er altså en interessant tendens til, at samfundet på den ene side groft sagt ce-mentere klassesamfundet i udformningen af skolesystemet og så samtidigt på den anden side giver os her i akademia opgaven at opløse denne cementering gennem forskellige direktiv om inklusion, ligebehandling og bredere rekruttering.” Hun ser sig omkring, men ingen lader til at have noget at indvende mod den beskrivelse, så hun fortsætter:
”Startskuddet for dette arbejde kom som sagt i august 2001, hvor propositionen Den Öppna Högskolan slog fast, at mangfoldigheden i det svenske samfund skal afspejles i universiteternes studenter (og indirekte også gerne i sammensætningen af medarbejdere) og
international decentralicerings- og markedstilpasningstendens (se eksempelvis Blomqvist & Rothstein 2000; Skolverket 2009b; Musset 2012).) Den socialdemokratiske regerings skolereform i 1991 indebar, at kommunerne overtog ansvaret for skolen. I 1994 gennemførte den borgerlige regering dels en valgfrihedsreform, der indebar, at elever og forældre i større udstrækning fik mulighed for at vælge hvilken skole, eleverne skulle gå i og dels et ’skolpengsystem’ der indebar, at friskoler fik ret til i princip samme offentlige finansiering per elev, som de kommunale skoler, samt dels en reform af læreplanen, der gav lærere og rektorer ret til at i højere grad bestemme undervisningens indehold og former. Formålet med reformerne var flere, både at øge valgfriheden, at tilpasse ressourcerne til lokale behov og til forældre og børns ønsker, samt at effektivisere og opmuntre til mere effektivt ressourceforbrug gennem øget konkurrence (Skolverket 2012)
30 Skolverket 2012
31 Dette begreb er ikke Trumbergs eget, men er blevet brugt længe af amerikanske forskere, for at betegne den omfattende migration af amerikanere med europæisk baggrund fra multikulturelle boligområder til områder, hvor homogeniteten er større og de fleste ligner dem selv udseendemæssigt og kulturelt. Se eksempelvis Schneider 2008 32 Holmlund 2014
præsenterede flere indsatser og specielle resurser for at opnå dette. Blandt andet fik personer, der normalt ikke søger sig til videregående uddannelser, tilgang til at styrke sine muligheder for at lykkes med studierne ved at gå en særlig ”basårsutbildning” ligesom det ved et tillæg til Högskoleförordningen fra 1993 i 2010 blev muligt at tillempe alternativ udvælgelse i anta-gelsesprocedurerne33. Der blev således iværksat en del nye tiltag for at forandre stagnationen i klassesamfundet, og i den anden ende opsattes der samtidigt et mål om, at 50% af hver un-gdomsårgang skal have påbegyndt videregående studier, når de fylder 25 år”.34 Forelæseren holder igen en pause og ser på forsamlingen;
”Men, mine venner, for at dette mål skal indfries, og antallet højtuddannede i samfun-det øge, er samfun-det nødvendigt at bredde rekrutteringen af studenter til de samfundsgrupper, der historisk har været underrepræsenterede i akademia. Derfor blev alle svenske universiteter og högskolor pålagt at oprette planer for at mindske den sociale og etniske skævrekruttering, det vil sige, at sørge for en bedre repræsentation af disse grupper på alle niveauer i systemet, men særligt i studentskaren…”
Selvom jeg forstår, hvad hun mener, gør disse sidste formuleringer mig lidt ubekvem, og jeg tager tilløb til at opponere. En anden tilhører i kasket og spraglet satinjakke kommer mig dog i forkøbet og spørger konfronterende, hvilke ’disse grupper’, som forelæseren snakker om, egentlig er?
”Ja, det handler jo om etniske minoriteter og… ja, studenter fra det, vi kalder studieuvante hjem...” svarer strategen lidt svævende.
”Ok,” siger tilhøreren, ”måske er dette bare en semantisk indvending, men man kan vel også hævde, at skævrekrutteringen sker den anden vej? Altså at vi overrekrutterer etnisk svenske studenter fra studievante hjem?” Forelæseren tænker sig kort om og smiler så, mens hun sva-rer:
”Ja, det er er jo nok i virkeligheden det største problem. Men vi har af en eller anden grund ikke fået nogle pålæg fra Regeringen om at oprette planer for at mindske rekrutterin-gen fra den gruppe…” Nu afbryder den blonde kvinde bag mig:
”Men vi er vel ikke her for at udelukke nogen? Altså, vi skal da vel ikke til at indføre en eller anden form for omvendt racisme her? Det handler jo om, at vi skal bredde rekrutterin-gen for alle – at alle skal føle sig velkomne og at vi skal tage vare på hele talentmassen!” siger hun lidt skingert, mens de to mandlige tilhørere ved siden af hende nikker samstemmende. Forelæseren replicerer:
”Jo, det er jo sådan propositionen lægger det op…”, satinjakken afbryder:
”…men spørgsmålet er jo, om det er muligt at bare udvide kagen hele tiden? På et tidspunkt kan det jo være, at vi er nødt til at omfordele den i stedet…” den blonde kvinde ser forskrækket ud og skal til at svare, men forelæseren tager ordet igen:
”Jaja, jeg kommer ind på dette dilemma lidt senere, nu vil jeg først bare have sagt, at vi som sagt har en opgave, der handler om at mindske skævrekrutteringen og øge
inter-33 Universitets- och högskolerådet 2016 34 Proposition 2001/02:15
nationaliseringen i studentmassen og det konkrete værktøj vi har fået, for at gøre dette, er at oprette 4-årige handlingsplaner. Den arbejdsmåde blev vedtaget 2002 med et tillæg i Hög-skolelagen35 og specificeret i Regleringsbrevet til Universitet og Högskolor samme år36 og den var været state of the art frem til 2010, da den daværende borgerlige Regering strøg kravet om planer fra Regleringsbrevet igen.” Igen opstår en mumlen fra de tre på rækken bag min, og jeg hører en af dem hviske til sin sidemand, at det jo var fordi, vi snart drukner i bureaukrati. Ny slide:
35 SFS 1992:1434, kap.1 §5, Högskolelagen 36 Regleringsbrev U2003/4918/UH
Af UKÄs (Universitetskanslerämbetet) årsrapport 2016 fremgår det, at:
Andelen 24-årige, der har påbegyndt en videregående uddannelse i 2013 var 44% Men der er store forskelle internet i denne gruppe:
Af dem, der fødtes 1988 var overgangen til videregående uddannelser: 84% for unge med mindst en disputeret forælder
22% for unge hvis forældre ikke har studentereksamen. På forskerniveau er forskellen endnu tydeligere:
Andelen af en årgang som ved 30 års alder har påbegyndt forskeruddannelse er 1,0%, men fordelningen her er:
7,2% for unge med mindst en disputeret forælder
0,2% for unge hvis forældre ikke har studentereksamen