”Ok, nu vender jeg mig til det, som er hovedtemaet for dagens forelæsning. Det, jeg kalder for kritiske førstehedsstudier. Selvom få forskere inden mig eksplicit har tematiseret førstehed i deres arbejde (og da og altid i direkte opposition til ’andenhed’83) er teoretiseringer og tematiseringer af majoriserede og/eller normaliserede positioner langt fra ny. Tværtimod er de særdeles veludviklede i en lang række akademiske discipliner. Mit forslag om at læse disse ’normaliserede’ subjektivitetsformationer under samlingsbegrebet førstehed og deres
abjekte, det vil sige det, der overhovedet ikke giver mening i systemet og som systemet derfor må udelukke for at eta-blere mening. Det kan i dette eksempel være kategorier eller subjekter, der underminerer, modsiger eller overskrider kønskategorier, eksempelvis trans*subjekter, hvis kønsudtryk eller kønsidentitet ikke genkendes i det dikotomiske system. Ligesom Hegels Ånd kan man sige, at abjektet trancenderer både første- og andenheden og forstyrrer deres fundamentale dikotome relation, men i modsætning til Ånden udgør det i denne forståelse også samtidigt en tredje position, der kan indtages og hvorfra der kan forhandles (et vist) subjektskab. I denne undersøgelse benytter jeg det Andre som betegnelse for det, som er betydningsmæssigt inkluderet, men betragtes som afledt og hierarkisk underordnet det Første. Jeg benytter det Abjekte/konstitutive udenfor som betegnelse for det, der betydningsmæssigt udelukkes helt og dermed mister status som genkendeligt.
82 Se eksempelvis Davies 2000:178
83 Trods ihærdig research har jeg kun fundet begrebet anvendt enkelte gange i dansk social-psykologisk forskning – mest prominent i en kapiteltitel i Kofoed & Staunæs 2003 og i titlen Det första könet (Johansson 2000) (men da kun, som det fremgår, i relation til køn). Men se også Søndergaard 2000, Staunæs 2004, Kofoed 2004, Qvortrup 2007, Myong 2009. Kendetegnende for disse er dog, at førstehed gennemgående tematiseres relationelt i forhold til ’det Andet’ - som andenhedens afledte første, så at sige – og altså ikke som en position, der opmærksommes i sin egen ret.
udformninger som førstehedspositioneringer skal således snarere forstås som en samlæsning og udvikling af disse traditioner end som et brud med eller kritik af dem. Som en slags majoriteternes84 intersektionalitet85.” Forelæseren er glad, nu er hen på hjemmebane igen:
”Jeg vil starte med at sige, at jeg hellere bruger begrebet ’førstehed’ og refererer til førstehedssubjektiveringer end kort og godt ’de Første’. Dette skyldes de specifikke genealogier, der omkranser begreberne first people i en anglosaxisk tradition, hvori de refererer til oprindelige befolkninger i koloniale settler conteksts – eksempelvis aboriginer i Australien, indianer i USA og Canada, inuitter på Grønland og samer i Sverige, Norge, Finland og Rusland og disse samfunds omfattende kampe for at vinde erkendelse og retmæssighed i de lande de uomtvisteligt beboede først86.” Forelæseren ser sig hurtigt omkring for at sikre, at alle er med på denne pointe, og fortsætter:
”Jeg indser naturligvis den politiske fare i at foreslå en anden brug af termen ’først’, frem for alt faren for at min anvendelse af begrebet indebærer, at den originale betydning forvanskes og dermed på sigt, at legitimiteten i de krav, som en position som anerkendt First peoples på et givet territorium indebærer, reduceres. Det er givetvis ikke mit ærinde at bidrage til en sådan udvikling. Tværtimod er en ambition med min brug af begrebet, at bidrage til at holde førsteheden, forstået som de aktuelt hegemoniserede positioner, ansvarlig for dels de privilegier, den besidder i dag og dels de horrible effekter (såsom kolonialisme), den har haft historisk. For at gøre dette, mener jeg dog, at det er nødvendigt med nye og effektive, om end altid ukomplette og kritisable, teoretiske og analytiske værktøjer/begreber og det er netop som et sådant, jeg tilbyder at tænke med førstehed - til trods for de sproglige og politiske risici dette kan indebære. Som et forsøg på at undgå at forvrænge den originale betydning af begrebet, og for at understrege dets kontingens og flydende karakter (man er ikke ’først’, men gør førstehed) bruger jeg det som både substantiv og adjektiv og undgår så vidt muligt
84 Det er vigtig at her være opmærksom på, at majoritet som det anvendes her, referer til den dominerende gruppe selvom den ikke altid er i numerisk majoritet. I bogen Racial conflict in contemporary society skriver Stone: ”the con-cept of a minority group must include both the numerical and the power dimensions as recognized by a comparative sociologist such as Richard Schermerhorn who has developed a fourfold typology (…) This includes not only majorities and minorities, dominant and sub-ordinate in terms of both numbers and strength, but also elites and subordinated masses, where numerical superiority and power do not coincide.” (1985:44, kursiv i original). Denne sammenvejning af numerisk, normeret og magtmæssig overordnethed er også kendetegnende for den måde, jeg forholder mig til termen majoriserede positioner.
85 Og en slags omvendt pendent til Vigil & Longs begreb multipel marginalitet (Vigil & Long 1990, Vigil & Yun 2002), der har som mål at begrebsliggøre “marginalization with respect to more than a single institution or social domain” (Short 2002: xiii).
86 I den brug af begrebet, som jeg foreslår her, kan disse grupper i dag, på grund af Europas imperialistiske historie og dennes nutidige udtryk i en globalt funderet og lokalt udformet strukturel racisme, ikke forstås førstehedskonstituere-de subjekter i førstehedskonstituere-de nationale kontekster, førstehedskonstituere-de befinførstehedskonstituere-der sig i. De er tværtimod, som et resultat af koloniseringen og beslag-tagelsen af deres oprindelige områder, blevet andet- og i nogle tilfælde abjektgjorte og underlagt en imperialistisk førstehed, kendetegnet af blandt andet hvidhed, kristendom og eurocentrisme. Denne andetgørelse har en voldsom historik af mord, voldtægt, tilfangetagelse, tvangsarbejde, børnetyveri, landappropriering, sult, tvangssocialisering og meget andet og tager sig i dag udtryk i blandt andet indskrænkede rettigheder, udsathed, fravær af eller begrænsede muligheder for selvbestemmelse og for at leve og arbejde i overensstemmelse med kulturelle ønsker og normer, vold-som økonomisk ulighed og meget mere. (Andersen, Hvenegåaard-Lassen & Knobbloch 2015).
87 De gange, det alligevel er sprogligt nødvendigt, optræder ordet altid i direkte opposition til ’de Andre’ og sættes i anførelsestegn for at understrege dets analytiske snarere end beskrivende karakter
betegnelsen ’Første’ alene87.” Forelæseren klikker en ny slide frem:
88 Se fodnote 77 for et eksempel på dette.
Power in contemporary society habitually passes itself off as embodied in the normal as opposed to the superior
(Dyer 1997:458)
L Haj Brade
Hen kommenterer:
”Den fundamentale indsigt, som førstehedsstudier, ligesom kritisk forskning om specifikke majoritetspositioner tager afsæt i, kan sammenfattes i Richard Dyers nu næsten kanoniserede citat, som I ser her. Citatet implicerer nødvendigheden af at rette et kritisk og analytisk blik mod det, der i en given kontekst fremtæder ’normalt’ for at få øje på de måder, hvorpå ulighed ligesom privilegier, skabes og opretholdes i en given kontekst. Normalisering og normativitet er således centrale elementer i det konstitutive indre, der udgør førstehedens hjemmebane, fordi magt og privilegier i en postfeudal og såkaldt postkolonial tidsepoke frem for alt kommer til udtryk gennem en vellykket og naturaliseret subjektivering i overensstemmelse med de aktuelle lokale og globale hegemonier, der giver normaliseringen sin legitimitet. Af dette følger videre, at en vellykket førstehedssubjektivering ofte er usynlig og umærkelig for den, der udfører den.” Her pauser forelæseren for at se, om nogen i salen, (som det ofte har været tilfældet, når hen har talt om dette tema i andre sammenhæng) vil tage chancen til at pointere den åbenlyse omvendte logik til denne pointe, at dette netop ikke gælder for den eller de, der ikke tilhører den lokale og specifikke førstehed88, men ingen lader til at ville gribe den lavthængende frugt, så den bliver hængende og forelæseren fortsætter:
”Disse centrale elementer – normalitet/normativitet, hegemoni og usynlighed/ umærkelighed – er mit afsæt for at tegne konturerne af det, jeg teoretisk og analytisk forstår som førstehed. De er dog langt fra mine egne påfund, men trækker tværtimod på meget af
det teoretiske gods, som de seneste årtiers forskellige versioner af kritisk forskning om specifikke majoritetspositioner såsom studier af mænd og maskuliniteter, queer eller heteronormativitetsstudier og (kritiske) hvidhedsstudier har genereret, og førstehedsbegrebet skal således ikke ses som et opgør med disse traditioner, men derimod som en samtænkning, justering og (måske) videreudvikling af nogle af deres pointer. Anledningen til, at jeg hævder, at der er brug for yderligere et begreb for at fange privilegeringen af det normale/ usynlige/hegemoniske, er dels den i dag relativt basale poststrukturalistiske forståelse af magt som lokal og specifik og den intersektionelle indsigt at sociale kategoriseringer altid er som gensidigt konstituerende (og derfor nødvendige at analysere simultant) og dels, og måske mere presserende; et behov for at begrebsligt bremse og kontrastere fokuseringen på ’andetgørelsesprocesser’ og placere ansvaret for disse og deres effekter dér, hvor de hører hjemme - hos dem, der som effekt af andetgørelsen førstegøres. Og denne ambition om ansvarsplacering – og som følge heraf en potentiel omfordeling af magt og privilegier – er meget central i den førstehedsforståelse, jeg her fremlægger.” Dette punkt – den direkte udpegning af en politisk bagtanke med det teoretiske begreb – har tidligere vækket en del modstand, når forelæseren har talt om begrebet, men ikke desto mindre mener hen, at det er vigtigt at være tydelig med, at analysen i hens optik er politisk forpligtende. Ingen lader dog til at reagere her, men for at understrege sin påstand lægger hen til:
”Der er jo flere, der har understreget dette behov. Sociologen Shelly Fishking har eksempelvis når det gælder hvidhed pointeret, at kritiske studiers formål bør være: ”to put the construction of ’whiteness’ on the table to be investigated, analyzed, punctured, and probed” og siden blive ”brought to the centre as the site where power and privilege converged and conspired to sabotage ideals of justice, equality, and democracy” (1995:430). Med andre ord: For at forstå de sociale dynamikker, som blandt andet resulterer i hierarkidannelse og segregering, men også interaktion og hybridisering, mellem subjekter på individ- og gruppeniveau, kræves undersøgelser af de etnisk-racialiserede (ligesom kønnede, klassede og sexualitets-) normer, der etableres og forhandles i en given kontekst. Jeg mener, at disse nødvendigvis må være konsekvente i sit fokus på norm i stedet for afviger og simultane i sine analyser af normerende faktorer, hvis de skal kunne bidrage til udfordringer af de hegemonier, på hvilke førstehedens privilegier bygger. Derfor skal førstehedsbegrebet forstås som…” Forelæseren trykker endnu en slide frem og læser højt fra den:
Flere tilhørere noterer og forelæseren giver dem 10 sekunder og fortsætter:
”…det er dog centralt at her samtidigt fastholde, at førstehed, snarere end et selvfølgeligt og stabilt kategoriseringsværktøj, bør forstås som en diskurs for priviligerende normer, som subjekter med større eller mindre lethed kan trække på. Førstehedsbegrebet modsvares således ikke på nogen direkte måde af en særlig gruppe mennesker, hvorfor det er de hierarkiserende diskursers effekter for subjektiveringen snarere end individet, der underkastes dem, der er objektet for en undersøgelse af førstehed.” Flere tilhørere ser pludselig skuffede ud, så forelæseren tilføjer:
”Sådan må det nødvendigvis være i min ontologi, men det betyder ikke, at jeg mener, at individet, der drager fordele af diskurserne er et sagesløst offer for sin subjektivering. Enhver har, mener jeg, et ansvar for at (forsøge at) se og modvirke effekterne af strukturer, der hierarkiserer visse sociale kategoriseringer/ subjektiveringer over andre, men ansvaret er og bør altid være proportionelt større hos os, der tilhører det majoriserede og privilegerede kollektiv. At en subjektivering er problemfri og muligvis kognitivt ureflekteret betyder ikke, at den ikke er konstant pågående, og – hvilket er Butlers pointe: dermed også altid mulig at mislykkes med, og derfor – hvilket er min pointe (og anledningen til at jeg ser et subversivt potentiale i førstehedsstudier): potentielt foranderlig. For eksempel gennem bevidst eller ubevidst mis-performance” De skuffede nikker igen, ser beroligede (eller forurettede?) ud, og forelæseren forstætter:
”Jeg går i det følgende lidt videre ind i forskellige specifikke majoritetsstudiers teoretiseringer af de ovennævnte centrale begreber og forsøger med dette at indramme førstehedens fixpunkter. Det handler dels om hegemonibegrebet i maskulinitetsforskningen, normativitetsbegrebet i queer- (og crip)teorier og de måder forestillinger om umærkethed og usynlighed er blevet teoretiseret i den kritiske hvidhedsforskning. Pointen er dels at fremdrage og synliggøre de tråde, der flettes sammen i førstehedsbegrebet og altså bidrage til at fremskrive dets genealogi og dels at understrege begrebets talrige forskelligartede
“En opfordring til en åben, men kritisk og destabiliserende intervention i samspil og/eller dissonanser mellem en eller flere simultane
majoriserings-processer og deres ’førstegørende’ effekter i en given kontekst, baseret på en ambition om at nedmontere dets normerende status og ansvarliggøre og ’af-priviligere’ dem, der
drager fordele heraf.”
formationer.” Forelæseren ser ud over forsamlingen for at finde en hvid mand, som hen kan henvende sig specifikt til i det følgende. Dette er en strategi, hen har indarbejdet for at prøve at se den, hen i princip taler om, i øjnene. Der er dog ikke mange hvide mænd at vælge mellem i forsamlingen, men allerbagerst og yderst i hjørnet sidder én, der næsten ser ud, som om han sover. Forelæseren ser et øjeblik på ham, prøver at få kontakt, og siger: