Serien om Anna Pihl sluttede efter tre sæsoner a 10 episoder, som regel med enkeltstående plots i en større føljetonfortælling om Anna Pihls udvikling og liv.3 I den første sæson kommer Anna Pihl som nybagt betjent til København fra
Jylland, fraskilt med sønnen Mikkel på 4 år. Hun ansættes på Bellahøj Station og placeres i et team med godt ti mænd og to kvinder. Hun flytter ind hos Jan, 42, bøsse, livsstilsekspert på et meningsmålingsinstitut, med en trendy city-lejlighed med plads til lejere. Serien er altså ikke en del af den afsøgen af yderkanterne i Norden, som for tiden foregår i svenske krimiserier (Waade i denne antologi, Povlsen 2010: 154-158), men er snarere en adoption af en mainstream anglo- amerikansk krimitradition, svarende til den, Hermes påviste i Holland (2005). Anna Pihl ligner fremtrædende skandinaviske tv-serie-politibetjente ved, at hun er enlig mor. Det er karakteristisk for de nyere skandinaviske krimiserier, at de har en kvinde, der er fraskilt mor, i centrum (Povlsen 2010).4 Som Nestingen
(2008: 194-222) fremhæver i forhold til Lehtokainens forfatterskab, giver det mulighed for ikke bare at give plads til et privatliv, men for at flette job og familieliv ind i hinanden, så det personlige bliver politiseret.
I den første sæsons første episode sker denne sammenfletning bl.a. ved, at Mikkel må med sin mor på arbejde på hendes første arbejdsdag. I introsekvensen præsenteres de to på bagsædet af en taxa, de er på vej for at aflevere Mikkel i børnehaven. Men taxaen sidder fast i en bilkø, så Anna Pihl tager en hurtig beslutning og springer ud. Mens de øvrige figurer præsenteres, krydsklippes med signatursangen som lydside til Anna Pihl, der løber ind på Bellahøj Station, klæder om og banker på døren til mødelokalet, hvor gruppen netop afslutter morgenmødet. Kollegerne hilser afmålt, og Anna Pihl møder sin nye makker Mikala. I introen præsenteres Anna Pihl altså først som mor, så som betjent, og omklædningen viser, at hun her må optræde i en anden forklædning (maske- rade), som hun ikke helt mestrer: Hun har glemt at lyne gylp-lynlåsen.
Første episode løber ikke over en dag, men over en arbejdsuge. Tidsforløbet markeres ved hjælp af helikoptervuer over Bellahøj hver morgen og morgen- radiospeak og en lyssætning, der markerer døgnet. Anna Pihls makker Mikala præsenteres som en erfaren betjent. Første episode afslører intet om hendes familieliv, men det bliver vigtigt senere i sæsonen, hvor Mikala blander mor- rollen med betjentrollen og kommer galt af sted. Her i første episode er hun den sikre betjent, der ikke kommenterer Anna Pihls problemer med et barn, som børnehaven kræver hentet pga. øjenbetændelse. Mikala er den besindige, da de mandag kaldes ud til en restaurant, hvor kokken har fået polititilhold for at kontakte sin ekskone, mens Anna Pihl er hurtig til at trække staven, da han provokerer. De to kvindelige betjente reddes ud af et slagsmål af den tilkaldte
44
KAREN KLITGAARD POVLSEN
betjent Martin, der senere skal blive Anna Pihls kæreste. Kønskonstellationerne er centrale for serien både i krimiplottet og i team-plottet på stationen i hele den første sæson.5
Første episodes plot fortsætter med at flette arbejde og privatliv sammen – for Anna Pihl, for kokken og for ekskonen. Anna Pihl får leveret Mikkel på stationen af sin udlejer Jan, da børnehaven ikke kan have ham, så den mandlige vagthavende betjent passer ham. Kokkens ekskone tropper næste dag op på stationen og anklager Anna Pihl for at ligge i med kokken. Anna Pihl udleverer sit navn til hende, og dag tre kommer kokken hjem til Annas udlejer, så hun som tilkaldt betjent må smide ham ud. Anna får advarsler fra både den vagt- havende: ”skil tingene ad” og fra Mikala: ”hold fri når du har fri”, men tropper op på kokkens restaurant efter arbejdstid. Her ser hun kokken og konen have samleje, og hun indser, at hun ikke kan stole på ekskonens historie om vold og forfølgelse. Episoden kulminerer, da Anna Pihl den fjerde dag taler kok- ken fra at begå selvmord, da han er gået konkurs. Hendes ’våben’ er et foto af hans familie – her krydses de to sfærer næsten oversymbolsk. Som slutning på episoden henter Anna Pihl Mikkel i børnehaven i en politibil, så de andre børn kan se, at Mikkels mor er betjent. Hun begynder altså episoden som mor og slutter som mor og betjent. Episodens (og sæsonens) morale udtales eksplicit af den vagthavende betjent Ole, da han sender Anna Pihl hjem efter den første uge: ”Du må ikke involvere dig så personligt i sagerne …. du kan blive en rigtig god politimand.”
Den kvindelige betjent bør være som Mikala er i denne episode: Effektiv og klar over skillelinjen mellem arbejde og privatliv: en politimand. Men Mikala bliver såret af et knivstik i episoden, så også hun rammes på sin krop, og i resten af serien er hun på deroute som betjent, netop fordi hun blander job og moderskab, da hun forsøger at redde sin søn fra at blive narkoman. Hun ender i fængsel. Plotstrukturen og forholdet mellem arbejdsplads og privatliv i Anna Pihl lægger således op til, at det centrale problem er, at kvinder skal lære at forvalte deres køn og moderrolle professionelt, når de er på arbejde. Første episode er første og sidste gang, at Mikkel kommer med på arbejde, men ikke sidste gang, at Anna Pihl kontaktes af forbrydere eller ofre på sin hjemadresse, og Anna krydser også grænsen mellem arbejde og privatliv, da hun forelsker sig i kollegaen Martin.
I anden sæson af Anna Pihl forfremmes Anna til forhandler, sæsonen hedder ”med ord som våben”, og i denne sæson er der mere fokus på Anna som datter end på Anna som mor. Hendes far har været efterforskningsleder i politiet og giver hende gode råd. Hun vises også som søster, da hun forsøger at hjælpe sin bror, der har kørt spirituskørsel. Igen blander familien og de følelsesmæssige relationer sig i arbejdet. Serien slutter med en happy end, Anna Pihl er blevet en dygtig politibetjent, hun genoptager forholdet til Martin, og hun forener sin familie omkring sig i en sommerfest i det grønne.
Selvom Anna Pihl konsekvent viser, at det for kvinder er et problem at skille arbejde og privatliv, og selvom mange af de sager, politiet løser, fremstiller både forbryderes og ofres privatliv som årsag til forbrydelserne, er Anna Pihl
ANNA PIHL – MOR(D) PÅ BELLAHØJ POLITISTATION
ikke radikal i sin fremstilling af det personlige som politisk. Den er snarere konservativ i sin konsekvente fremstilling af, at tingene bør skilles ad, så den minder i holdning og tone om Hermes’ hollandske serier.