Begrebet provins er en relativ størrelse, fordi provinsen altid bestemmes ud fra et centrum, og dette centrum kan variere. Typisk forstår vi provins i forhold til en hovedstad som udgør et nationalt, kulturelt og magtmæssigt centrum, dvs. de områder der ligger uden for dette centrum.2 Men man kan også fx tale
om europæiske provinser i betydningen af lande og regioner, der ligger uden for Europas magtcentrum. Begrebet provins indeholder også en mere overført betydning, hvor det at være provinsiel også indebærer, at man er småborgerlig, snæversynet, ikke med på noderne eller på niveau med det kulturelle centrums norm- og trendsættere. Provinsiel har dermed en normativ og nedsættende be- tydning. I skandinavisk sammenhæng har provinsen i tillæg været anliggende for en omfattende regionpolitisk indsats og værdiorientering, noget jeg vil vende tilbage til senere i artiklen. Provins indeholder foruden det geografiske og kulturelle aspekt, også sociale og bosætningsmæssige karakteristika, hvor fx landsby og bygd indgår i provinsens levesæt.3 Videre indebærer begrebet
også forskellige natur- og landskabskarakteristika. Det engelske begreb rural bruges som modsætning til urban, og indeholder på samme måde som provins både kulturelle, bosætningsmæssige og landskabsmæssige karakteristika, dog uden at der er implicitte normative kvaliteter.4
I min analyse vil jeg fokusere på provinsmiljøer og rurale landskaber i krimi- serier, og med det mener jeg både, hvordan de konkrete landskaber gengives
SMÅ STEDER – STORE FORBRYDELSER
i levende billeder, hvordan landsbyerne og de sociale relationer beskrives, og ikke mindst hvordan landskab og socialt liv knyttes til hinanden. Provinsmiljø og rurale landskaber er ikke kun relative i forhold til geografiske kontekster og størrelsesordner, men vil også variere alt efter, om man definerer dem efter kvantitative karakteristika eller mere subjektive betragtninger. Den skandi- naviske krimi indeholder konkrete bud på kulturel fortolkning og værdier i forhold til provinsmiljøer og deres landskaber, og det kommer til udtryk i valg af locations samt i, hvordan serierne iscenesætter handlingens steder.
Tim Edensor (2002) er en engelsk kulturgeograf, som beskriver globalise- ringens kulturelle udtryk, og hvordan national identitet ikke kun er et resultat af politiske strukturer og formelle processer, men især af hverdagskulturens og populærkulturens kulturkonserverende, ritualiserede og selvbekræftende processer. Han analyserer geografien og landskabets betydning, samt hvor- dan performative og materielle kulturelle udtryk i hverdagskulturen er med til at fastholde bestemte nationale (selv)forståelser. I forhold til skandinaviske krimi fortællinger er det ikke så meget det nationale, der er i spil, men derimod
Skandinavien som landskab, kultur og socialt miljø. I forhold til fremstilling af
provinsmiljø og rurale landskaber i skandinaviske krimifortællinger vil jeg med afsæt i Edensors kategorier pege på stedstyper, der på forskellig vis indgår i forhold til at fremstille det skandinaviske.
Det er stor forskel på at tale om national identitet og skandinavisk identitet. Nationalitet er foruden det kulturelle også relateret til bestemte politiske, sprog- lige og institutionelle systemer, mens det skandinaviske primært er en kulturel kategori. Når det alligevel er hensigtsmæssigt at fastholde det skandinaviske som diskurs i forhold til skandinavisk krimifiktion, er det, fordi skandinavisk krimifiktion som nævnt er et etableret brand. Fortællingerne distribueres og konsumeres inden for og på tværs af de skandinaviske lande og fungerer som fælles reference, og de fremstiller Skandinavien som region og destination over for et voksende publikum uden for Skandinavien.
Edensor beskriver sammenhængen mellem steder og kulturel identitet og han opstiller seks geografiske steder og landskaber, der på forskellig vis symboli- serer og tematiserer nationalitet. Hans teori omfatter både store og små steder og stedsrepræsentationer. Edensor peger på a) ideologiske, landlige, nationale landskaber, b) ikoniske steder, c) steder for folkelig kultur og forsamlinger, d) velkendte, hverdagsagtige landskaber, e) opholdssteder og f) hjemlige steder. Eksempler på ideologiske, landlige nationale landskaber er det norske fjeld- landskab, den danske kornmark, de svejtsiske alper, den thailandske strand eller den skotske højslette. De findes som kendte symboler i bl.a. turistreklamer, chokoladeindpakninger, nationalstatslige selvfremstillinger og turisters egne rejsefotos. Edensors pointe er, at disse landskaber indeholder forestillinger om samfundsmæssig sammenhæng, historiske rødder og kontinuitet, natur- lige afgræsninger i forhold til søer, fjorde og bjerge, mytiske fortællinger samt (national)romantiske idealer (Edensor 2002: 40). Ikoniske steder på deres side er specifikke steder, monumenter eller bygninger (deraf begrebet ikonisk)5, der
68
ANNE MARIT WAADE
henge i England eller de ægyptiske pyramider. Disse steder kan fx repræsentere historiske begivenheder eller offentlig magt og myndigheder.
Videre er der steder for folkelig kultur og forsamlinger, fx festivaler, sportsarenaer, folkeparker, promenader, markedspladser, demonstrationer og uformelle forsamlinger. I modsætning til de ikoniske steder har disse folkelige mødepladser en langt mere sammensat symbolsk betydning og repræsenterer en kulturel diversitet i folket (ibid: 50). Hverdagsagtige landskaber omfatter også byggematerialer, byggestil, fritidsaktiviteter, kirkearkitektur, flora, fauna, soundscapes, pubber og gadenavne, der angiver bestemte kulturelle koder. Det, der i følge Edensor er væsentligt at bemærke, er, at disse landskaber for- binder det nationale med det lokale (ibid: 53). Opholdssteder (dwellingscapes) er i modsætning til de første kategorier steder, der på en ureflekteret måde danner ramme for hverdagens aktiviteter, fornøjelser og rutiner og indikerer stabilitet og kontinuitet. Dette kan fx være købmanden på hjørnet, cykelvejen til skolen, busstoppestedet, den lokale pub, børnenes legeplads, parken, hvor du lufter din hund, etc. Disse steder har en eksistentiel betydning. Den sidste kategori er hjemlige steder, og her tænker Edensor på det følelsesmæssige as- pekt af hjemmet, hvor forestillingen om ’hjem’ både kan betyde hus, nærmiljø, landsby, by, distrikt og nation. Idéen om et ’hjem’ kan med andre ord forene alle de forskellige kategorier af nationale steder, som Edensor peger på, og han skriver at ”home conjoins a myriad of affective realms and contains a wealth
of transposable imagery” (ibid.: 57).
Overført til en skandinavisk kontekst og med særligt fokus på fremstilling af provinsmiljøer og rurale landskaber i skandinavisk krimi vil jeg benytte Edensors kategorier: symbolske steder, der indikerer provinsens samfundsstruktur og magtforhold, ikoniske steder og landskaber, der repræsenterer provinsens kultur og historie, sociale mødesteder, velkendte, hverdagsagtige landskaber, opholdssteder samt hjemlige steder. Jeg vil gennem mine analyseeksempler illustrere, hvordan disse små steder og landskaber repræsenterer en særlig fremstilling af skandinavisk samfundskultur.