Dette seminar handler især om film, men i begyndelsen var ordet, og ordet blev til bogen, og det er bøgerne, jeg vil holde mig til i det følgende. Og jeg vil vove den påstand, at når dette arrangement finder sted, skyldes det nogle bøger af en eneste person, som naturligvis er Henning Mankell. Jeg tænker undertiden med en vis benovelse på, hvor mange mennesker denne ene mand holder beskæftiget, belønnet, beriget. På verdensplan er hans bøger trykt i mere end tredive millioner eksemplarer fordelt på ca. fyrre sprog. Dette involverer et utal af papirleverandører, bogtrykkere, omslagsdesignere, oversættere, redak- tører, korrekturlæsere, boghandere, anmeldere for slet ikke at tale om læsere. Et enormt maskineri, som sættes i gang, når Henning Mankell sætter punktum for en ny roman. Og det involverer en agent.
Jeg blev Henning Mankells agent i 1992, da de to første Wallander-romaner var udkommet i Sverige, og hans forlægger, Dan Israel, bad mig om hjælp til at formidle bøgerne ud i verden. Ordfronts Förlag, som var Henning Mankells første svenske forlag, var og er et lille forlag, som ikke har en egen foreign
rights afdeling, og det var derfor naturligt at samarbejde med et etableret litterært
agentur. At det blev mig skyldtes det gode samarbejde, vi allerede havde, samt nære personlige relationer, som er en vigtig faktor i forlagsbranchen.
På det tidspunkt var der ingen skandinavisk krimi-industri i tilnærmelsesvis det omfang, vi ser i dag. Men der havde været forfatterparret Maj Sjöwall og Per Wahlöö, som i den grad fornyede genren, og det er ikke tilfældigt, at Henning Mankells bøger udkommer på det forlag i USA, som i sin tid udgav Sjöwall/ Wahlöö. Forlæggeren, André Schiffrin, så ligheden med det samme.
Men det tog mange år at nå så langt, og jeg skal måske sige et par ord om, hvad en litterær agent egentlig laver. Kernen er formidling af forfatterrettigheder, i vort tilfælde udelukkende oversættelsesrettigheder. Vort agentur, Leonhardt & Høier Literary Agency A/S, som består af fem personer, har den eksklusive repræsentation af en række internationale forfattere i de nordiske lande samt eksklusiv repræsentation i hele verden af en række nordiske forfattere. Af in-
190
ANNELI HØIER
ternationale navne, som vi repræsenterer i Norden, kan nævnes John le Carré, Graham Greene, Günter Grass, Alexander McCall Smith for blot at tage nogle af de meste kendte. Af nordiske forfattere, hvis verdensrettigheder vi varetager, kan foruden Henning Mankell nævnes: Carsten Jensen, Leif Davidsen, Christian Jungersen, Kirsten Hammann, John Ajvide Lindqvist, Kjell Eriksson, Helene Tursten, Åsne Seierstad, Erik Fosnes Hansen m.fl. Vi arbejder i alle retninger og altid på eksklusiv basis. Vi får så at sige betroet en række personers talenter, og det er så vores opgave at forvalte disse på bedst mulig vis og få dem til at blomstre. Vi arbejder helt på egen regning og risiko og får kun belønning i form af en provision, hvis vore bestræbelser lykkes, og vi kan arrangere en kontrakt. No cure, no pay.
Tilbage til begyndelsen af halvfemserne og Henning Mankell. På det tidspunkt var et par af hans bøger oversat til dansk og norsk. Det var dengang som nu naturligt at koncenterere sig om Tyskland først. Det tyske marked var og er det største og vigtigste for skandinavisk litteratur, men det var svært at finde et forlag, som ville udgive Henning Mankell. Meget svært. Det endte med et lille forlag i Berlin, som forbarmede sig og udgav Mördare utan ansikte og
Hundarna i Riga. Med dårlige omslag og efter sigende i dårlige oversættelser.
De solgte under tusinde eksemplarer. Imens skrev Henning Mankell den ene Wallander-roman efter den anden, og hans hjemlige ry steg og steg. Så da den tyske forlægger Michael Krüger fra Carl Hanser Verlag i München besøgte Sverige i 1997 og spurgte sine forlæggervenner og svenske forfattere, hvad de læste for tiden, var svaret alle vegne: Henning Mankell. Michael Krüger skrev navnet ned på en serviet, og det påstås, at den findes endnu. – Kort fortalt kunne vi derefter flytte udgivelsen af Mankell i Tyskland over til det særdeles velrenommerede, litterære Carl Hanser Verlag, som lagde ud med at udgive Den
femte kvinnan i 1998 i en overdådig smuk hardcover-udgave med et udsøgt
omslag, som signalerede seriøs skønlitteratur. Her var den rette kombination af forfatter og forlægger og oversætter og markedsføring og timing. Bogen blev en bestseller, og succes’en var etableret. Siden er hver eneste ny bog af Henning Mankell gået direkte ind på toppen af de tyske bestsellerlister. For eksempel udkom Kinesen, Henning Mankells roman, i maj 2008 samtidig i Sverige, Tyskland, Norge og Holland. Den tyske udgave gik direkte ind på
Der Spiegels bestsellerliste som nummer 4 – og på den hollandske liste som
nummer 1.
I mellemtiden havde jeg naturligvis udbredt budskabet om denne bemær- kelsesværdige svenske forfatter til forlag i andre lande og kunne inden for kort tid skrive kontrakt på udgivelse af Henning Mankell i Frankrig, Spanien, Italien, Japan, Holland, USA og England. I de følgende år kom en række flere lande til – og der kommer stadig nye. Det seneste sprog på listen over oversættelser af Henning Mankell er indonesisk.
Alt dette kommer ikke af sig selv, og det kræver konstant kommunikation med alle Mankells forlæggere rundt om i verden. Hver eneste udgivelse på hvert eneste sprog er genstand for minutiøs forhandling og individuel kontrakt. – Jeg
MARKED FOR SKANDINAVISK KRIMILITTERATUR?
optalte netop for sjovs skyld antallet af kontrakter, som vi hidtil har afsluttet for værker af Henning Mankell: Det blev til 325.
Henning Mankells succes er i en klasse for sig, og han er den, de øvrige i genren må måle sig med. Mange anmeldelser starter fx med ”if you like Henning Mankell, you will...” En af de store kampagner for hans bøger i England bestod i plakater på alle busser og undergrundsstationer, som viste en kanyle og web- adressen www.mankellholicsanonymous.com. – Måske ikke ligefrem smagfuldt, men effektivt. Og rammende, for det, vi hører fra læsere over hele verden, er, at de bliver afhængige af Mankell. Disse romaner fra et mikrokosmos ved navn Ystad har altså appel til læsere fra Reykjavik til Sydney, fra Seoul til São Paulo. Takket være denne banebrydende succes har forlag over hele verden fået øj- nene op for den særlige skandinaviske krimi, og der findes heldigvis for tiden en lang række forfattere, der så at sige leverer varen, således at genren med rette har fået sit kvalitetsprædikat. Schweden-Krimi hedder det i Tyskland, Nordic Crime på engelsk. Derfor er udenlandske, og ikke blot tyske, forlag i de senere år blevet lydhøre og ligefrem opsøgende over for skandinavisk lit- teratur generelt.
England og USA var tidligere nærmest lukket land for oversat litteratur – hvilket ikke blot skyldes isolationisme, men også det faktum, at disse markeder i høj grad er selvforsynende i alle genrer. Men situationen på det engelskspro- gede marked har ændret sig, og når man som agent nu taler med engelske og amerikanske forlag, er der en helt anden interesse end for bare ti år siden. Vi har således kunnet formidle en række andre skandinaviske forfattere til mange lande, inklusive til England og USA. Jeg vil her nøjes med nævne nogle af de krimiforfattere, vi repræsenterer, og ikke komme ind på forfatterskaber, som også ville være relevante, men som ikke er i ’vores stald’.
Helene Turstens første roman, Den krossade tanghästen udkom i 1998 på et mindre svensk forlag ved navn Anamma, som kontaktede os med henblik på udlandet. Jeg så muligheder i bogen, som foregår i Göteborg, og hvis ho- vedperson, Irene Huss, er en særdeles professionel kriminalinspektør, som samtidig har et rigt hjemmeliv med mand og børn og hund. En ægte femi-krimi altså med et godt plot og en stærk miljøskildring. Vi solgte den til Tyskland, hvor forlaget lagde ud med at udgive bogen i paperback. Det blev en enorm succes, og alle senere bøger af Helene Tursten udkommer nu i Tyskland først i hardcover og senere i paperback. Irene Huss-serien er i mellemtiden blevet en international succes og udkommer i Danmark, Norge, Finland, Holland, USA, Spanien, Tjekkiet, Frankrig og Tyrkiet. Og serien er nu også filmatiseret i en svensk-tysk co-produktion.
Kjell Eriksson lagde jeg også tidligt mærke til. Hans debutroman, Den
lysande stigen, fra 1999, som introducerer hovedpersonen Ann Lindell, havde
indlysende kvaliteteter – og visse svagheder såsom lidt for meget svensk lokal- politik. Serien foregår i og omkring Uppsala, og der er ofte fokus på svenske land- og skovarbejdere. Kjell Eriksson er uddannet gartner, og det mærkes i de suveræne naturbeskrivelser. Igen en fremragende krimiserie med en interessant
192
ANNELI HØIER
kvindelig hovedperson og med klare politiske holdninger og et tydeligt miljø. Kjell Erikssons bøger udkommer i Danmark, Norge, Finland, Tyskland, USA, Holland, Grækenland og Bulgarien.
Leif Davidsen er den danske veteran i genren. Davidsen, som var Danmarks Radios korrespondent i Moskva i Sovjet-tiden, benytter sit indgående kendskab til Rusland og til aktuelle politiske forhold generelt til at skrive nogle gedigne spændingsromaner, som på elegant vis indfletter – jeg havde nær sagt – folke- oplysning i teksten. Davidsens bøger udkommer bl.a. på svensk, norsk, finsk, islandsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, engelsk og tjekkisk.
Jeg lagde ud med min tese om, at Henning Mankell er selve forudsætningen for alt dette og den, der refereres til og sammenlignes med, når nye skandina- viske navne dukker op i udlandet. Jeg har et frisk eksempel på dette, nemlig fra Los Angeles Times af den 15. maj 2008, hvor forfatteren Joe Queenan har skrevet en længere artikel med titlen ’The Nordic Mystery Boom’, og jeg vil citere nogle uddrag herfra:
I first became aware of the Nordic Mystery Boom two years ago while daw- dling in a bookstore in Philadelphia. Informing the manager that I was tired of the French, the Italian, the Aussies, the Scots and those coy mysteries set in Botswana, I asked if she could recommend something a bit more exotic. ”Try The Dogs of Riga”, she suggested. ”It’s Swedish”. And a first-class mystery it was, the latest in a series by Swedish novelist Henning Mankell featuring the chronically depressed detective Kurt Wallander ... I was so taken by The
Dogs of Riga that I went out and bought eight other Mankell books and within
weeks had polished off his entire chilly oeuvre ...
Vor mand fortæller så, at han herefter forærer alle sine venner Swedish murder mysteries til jul, og at alle falder for dem.
The anomic prose, the obsession with society’s moral collapse, the general avoidance of gangland motifs and absence of wisecracking that characterizes so much contemporary American crime fiction ... Wallander did not wear cool clothes and did not have a cool record collection and did not have cool friends and was not an oenophile. He was an old-fashioned copper trying to figure out why scalpled corpses kept turning up all over town.
Og til slut kommer bekræftelsen på min tese:
Since I got started on my Scandinavian mystery jag, I have read the Inspector Van Veetering novels by Håkan Nesser, the Inspector Lindell series by Kjell Eriksson, the Inspector Winter novels by Åke Edwardsson and the Inspector Huss novels by Helene Tursten.
hvorefter han slutter med at lovprise sin nyeste nordiske opdagelse, den island- ske Arnaldur Indridasson.
MARKED FOR SKANDINAVISK KRIMILITTERATUR?
Jeg selv vil slutte med at sige, at denne bemærkelsesværdige nordiske krimi- bølge før eller senere må få en ende, selv om den unægtelig stadig forekommer særdeles livskraftig. Der er mange andre ’eksotiske’ krimiforfattere på vej, og jeg har fx været med til at få den kinesiske Qiu Xiaolong udgivet på en række sprog, en interessant forfatter, som benytter alle reglerne fra den klassiske vest- lige kriminalroman til at skrive uhyre spændende og oplysende om kinesisk dagligliv i dag. Men fra vores del af verden vil jeg fremhæve den, som jeg er overbevist om bliver den store nye stjerne – og som allerede er godt på vej: Svenskeren John Ajvide Lindqvist skriver IKKE kriminalromaner, men litterære skrækromaner, og da jeg læste manuskriptet til hans debut, vampyrromanen
Låt den rätte komma in, var jeg ikke i tvivl om, at her var det nye, store talent,
som ville bekræfte over for hele verden, at nordisk litteratur fortsat er i en klasse for sig. Det er lykkedes mig at formidle dette budskab til en række lydhøre forlag rundt om i verden, og John Ajvide Lindqvists romaner udkommer nu på dansk, norsk, finsk, engelsk, spansk, russisk, polsk, fransk og koreansk. Og jeg er ikke i tvivl om, at dette blot er begyndelsen.