Som nævnt indledningsvis rejser krimikulturen i Skandinavien en række spørgsmål, som forskningen først inden for de seneste årtier er begyndt at tage alvorligt, dvs. at udvikle teorier om og forholde sig analyserende til. Disse spørgsmål stilles inden for en særdeles bred ramme, men grundlæggende har de fleste deres udspring i den dominerende opfattelse af den skandinaviske krimi som en krimi med social samvittighed. Baggrunden er dens generelle status som initiativtager til og vedligeholder af en fortsat diskussion om grundlaget for individets og samfundets samliv under spidsformuleringens, dvs. forbry- delsens, optik. Og formuleret på en måde, der har flyttet den skandinaviske krimi fra periferi til center. Herfra går der en lige linje til de forskellige måder at tænke forbindelseslinjerne mellem krimien og samfundet på, som jeg har diskuteret i artiklen – fra mediering over forskellige former for medieret og tværkulturel adaption til medialisering og inddragelse af begrebet om kulturelt medborgerskab.
32
GUNHILD AGGER
Det er karakteristisk, at fagtraditioner, der har deres udspring i mediesocio- logi, teori om populærkultur og kulturel kriminologi, har bidraget til at stille spørgsmålene – og via forskellige tilgange tage hul på besvarelserne. For mig at se begynder der at aftegne sig et mønster. Væksten i forskellige former for medieringer og adaptioner bevirker, at krimifiktion og krimijournalistik i sti- gende grad indgår som et led i den medialisering, der generelt kendetegner udviklingen i nærværende periode. Hvordan det konkret foregår, har jeg nævnt en række eksempler på – der alle kunne fortjene en nøjere granskning.
Foreløbig er der måske flere spørgsmål end svar, men jeg tvivler ikke på, at de begreber, jeg her har diskuteret, kan medvirke til at afstikke den retning, hvor svarene skal søges.
Noter
1. Mange af mine eksempler i denne artikel er svenske, da Sverige spiller en så dominerende rolle i den skandinaviske krimikultur. Krimikulturen eksemplificeres dog primært ud fra danske forhold, da en bredere eksemplificering ville kræve en større selvstændig undersøgelse. 2. Krimierne blev bedømt af en jury bestående væsentligst af boghandlere, men er altså ikke
nødvendigvis udtryk for de mest læste eller solgte.
3. Se Olof Hedling i denne antologi. Der er i øvrigt værd at bemærke, at Hedling kobler den stigende regionalisering sammen med denne udvikling, hvormed han ser krimiserierne i film og tv som et værn mod marginalisering og altså henvisning til livet som periferi.
4. Oplysningerne stammer fra Inger Kristensen, Klim og Finn Madsen, Modtryk, der deltog i et seminar om ’Krimien på markedet’ på Aarhus Universitet d. 16.3.2009, men de kan også aflæses tydeligt i de to forlags boglister.
5. Jf. følgende udsagn, angiveligt fra en amerikansk forlægger: ”Skandinavien er for mange læsende amerikanere verdens puritanske samvittighed.” (Michaëlis 2001: 13).
6. Dette aspekt analyseres bl.a. af Anne Marit Waade og Carina Sjöholm i nærværende antologi. 7. Vibeke Johansen, Horsens Bibliotek og medarrangør af den årlige Krimimesse i Horsens, har
oplyst følgende nøgletal for udlånet på Horsens Bibliotek i 2008: Samlet udlån (romaner incl. krimi): 96.000. Krimi/spændingslitteraturens andel heraf: 46%. Anne Dorte Bech fra Aalborg Bibliotekerne har oplyst følgende nøgletal for udlånet i 2. halvår af 2008: Krimikategorien udgjorde 30% af det samlede skønlitterære udlån (spændingslitteratur var ikke inkluderet, hvilket forklarer den markante forskel i fht. tallene fra Horsens). De 30% skal i øvrigt ses på baggrund af, at Krimi-kategorien kun udgør 15% af den samlede skønlitterære bogbestand. Københavns Biblioteker oplyser på hjemmesiden www.bibliotek.kk.dk/inspiration/topti/ d. 12.3.2009, at følgende fire bøger står øverst på top-ti-listen over reserverede materialer: Camilla Läckberg: Mord og mandelduft, Liza Marklund: En plads i solen, Lene Kaaberbøl: Drengen i
kufferten, Åsa Larsson: Indtil din vrede er ovre.
Besøgstallet på Krimimessen i Horsens i 2008 var ifølge Vibeke Johansen 3.500.
8. Ifølge Jesper Stein Larsen er hver fjerde Stieg Larsson-bog blevet solgt af Dansk Supermarked, se ’Supermarkeder sælger bestsellerbøger i stort antal’, Jyllands-Posten d. 25.2.2009. 9. Oplyst på seminaret ’Krimien på markedet’ d. 16.3.2009 af Inger Kristensen, Klim og Finn
Madsen, Modtryk.
10. Hjarvad 2007 gør rede for dette skifte. Hjarvard dokumenterer de kvindelige genrepræferencer ret generelt ud fra udvalgte film, sendt i primetime 2006-2007, ikke specielt ud fra tv-krimier. Der savnes egentlig dokumentation på låner- og købersiden; bibliotekerne oplyser ikke køn i de opgørelser, der er nævnt i note 7.
11. Inger Kristensen, forlaget Klim, har oplyst, at forlaget har udgivet kriminallitteratur gennem de sidste 25 år. Det gennemsnitlige salgstal har ligget på 500-700, hvilket var det, der som
KRIMI MED SOCIAL SAMVITTIGHED
minimum skulle til for at en bog løb rundt økonomisk – dog med undtagelser som Colin Dexter, Ian Rankin og Henning Mankell, hvis bøger har solgt i langt større oplag. I dag skal et oplagstal helst ligge på 1200-1500. Stieg Larssons Millennium-trilogi er et eksempel, der kan belyse udviklingen inden for bestsellertypen: Mænd der hader kvinder, Pigen der legede
med ilden og Luftkastellet der blev sprængt, udgivet på forlaget Modtryk, har solgt omkring 1
mill. eksemplarer i Danmark (Kilde: Magnus Bjerg: ’Mig & Kulturen’, Nordjyske d. 12.9.2008). Seertallene på tv-serier er ligeledes belysende. DRs Forbrydelsen lå i februar 2007 ifølge Gal- lup på ca. 1,6 mill. seere.
12. Termen finder desuden i stigende grad anvendelse i forbindelse med forskellige versione- ringer af tv-programmer, hvor det angiver, at der er tale om en oversættelse fra ét sprog og én national sammenhæng til en anden.
13. Se Hedlings artikel i denne antologi for overvejelser ud fra produktionsperspektiver. 14. Film genindspilles oftere, fx i amerikansk sammenhæng.
15. Se Carina Sjöholms artikel i denne antologi for en analyse af oplevelsesindustrien i forbindelse med Wallander.
16. Tidligere har romanforlæg af Poul Ørum, Helle Stangerup, Anders Bodelsen m.fl. dog medvirket til udviklingen af den danske tv-krimi i DR, så denne model er afprøvet, se Agger 2005. 17. Tilsvarende blev genreorienteringen efter amerikansk model, men tilpasset hjemlige forhold,
påfaldende i dansk film omkring 2000.
Litteratur
Agger, G. (2005) Dansk tv-drama – arvesølv og underholdning. Frederiksberg: Samfundslittera- tur.
Agger, G. (2008) Krimitypologi. Kriterier og eksempler. Arbejdspapir nr. 8, www.krimiforsk.aau. dk
Agger, G. (2009) ’I transformationernes rige. Fra Riget til Kingdom Hospital’, i Stein Larsen, P. et al. (red.) Interaktioner. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.
Bonnichsen, H.J. (2006) Hånden – en PET og politikrønike. København: Politikens Forlag. Brodén, D. (2008) Folkhemmets skuggbilder. Göteborg: Ekholm & Tegebjer.
Buchkultur. Redaktion (2008) ’Die besten Krimis der Saison’, Buchkultur, Krimi Spezial. Sommer 2008. Wien: Buchkultur Verlagsges m.b.H.: 4-6.
Couldry, N. (2006) ‘Culture and Citizenship – The Missing Link?’, European Journal of Cultural
Studies 9: 321-339.
Eco, U. (2007) ‘Oprøret mod loven’, i Fordele og ulemper ved døden. København: Forum. Ferrell, J. & Sanders C. (1995) Cultural Criminology. An Invitation. Boston: Northeastern Univer-
sity Press.
Ferrell, J., Hayward, K. & Young, J. (2008) Cultural Criminology. London: Sage. Hermes, J. (2005) Re-reading Popular Culture. Oxford: Blackwell.
Hjarvard, S. (2007) ’Kvinder regerer i krimiverdenen’, Tid & Tendenser 8: 32-37. Hjarvard, S. (2008) En verden af medier. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Joke, H. with Stello, C. (2000) ‘Cultural Citizenship and Crime Fiction’, European Journal of Cul-
tural Studies 3(2): 215-232.
Larsen, J.S. (2009) ’Supermarkeder sælger bestsellerbøger i stort antal’, Jyllands-Posten d. 25.2.2009.
Meyhoff, K.W. (2009) Forbrydelsens elementer. Kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy. København: Informations Forlag.
Michaëlis, B.T. (2001) ’Den nordiske krimi – mere bekymret end underholdende?’, Nordisk Lit-
teratur 2001: 12-17.
Nestingen, A. (2008) Crime and Fantasy in Scandinavia. Seattle & Copenhagen: University of Washington Press & Museum Tusculanum Press.
Nestingen, A. & Arvas, P. (eds.) (2010) Scandinavian Crime Fiction. University of Wales Press. [In print].
34
GUNHILD AGGER
Taylor, J. (1998) Body Horror – Photojournalism, Catastrophe and War. Manchester: Manchester University Press.
Turner, B.S. (2001) ‘Outline of a General Theory of Cultural Citizenship’, in Stevenson, N. (ed.)
Culture and Citizenship. London: Sage, 11-19.
Internetkilder
http://en.wikipedia.org/wiki/wallander_(TV_series) (d 24.5. 2009). http://www.schwedenkrimi.de (d. 15.7.2009)