Den form for konkurrence, som dansk tv-produktion bevæge sig i retning af i disse år, vil være præget af en radikal ustabilitet. Det skyldes først og fremmest de teknologiske forandringer af distributionsmulighederne for audiovisuelt ind- hold, som er under vejs. Det digitale jordbaserede sendenet, DTT, som allerede er en realitet i Sverige og Finland, samt ikke mindst internetdistributionen af tv-kanaler og audiovisuelt materiale generelt, kommer til at intensivere konkur- rencen. Det vil formodentlig have en række konsekvenser også for produktion af den dyre, nationalsprogede tv-fiktion, der samler seerne i øjeblikket.
For det første betyder rigeligheden af landsdækkende distributionsmulig- heder, at de privilegier, som man fra statens side har givet til aftalekanalerne som f.eks. TV 2 i Norge, TV 2 i Danmark og Channel 4 i Storbritannien mod at de levede op til en omfattende række public service-forpligtelser i deres programudbud, kan vise sig at være meget lidt værd i fremtiden. Typisk har privilegiet været eneret til at sende på landsdækkende og/eller regionale fre- kvenser og dermed muligheden for salg af tv-reklamer. Finansieringsmodellen for disse typer af public service-tv-kanaler kommer således i krise i takt med, at kommercielle konkurrenter kan opnå de samme økonomiske fordele, men uden de omfattende indholdsmæssige forpligtelser. Internettet er, som bekendt, geografisk skalerbart og DTT-sendenettet er netop landsdækkende. I lyset af dansk TV 2’s økonomiske problemer nu og i fremtiden har kredsen bag den gældende mediepolitiske aftale derfor også i februar 2009 indført brugerbe-
PÅ VEJ MOD MULTIPLATFORMKONKURRENCE
taling til TV 2’s public service-kanal med virkning fra 2012 (Tillægsaftale til Mediepolitisk aftale for 2007-2010 2009).
For public service-institutioner med 100% licensfinansiering ser fremtiden noget lysere ud, men konkurrencen om seerne (at holde seertallene oppe) vil spidse til, må man formode, i takt med, at flere konkurrenter viser sig via in- ternettet, på DTT-sendenettet og på andre platforme som f.eks. mobiltelefonen (Medieudviklingen 2008-2009). Den befolkningsmæssige og politiske opbakning bag licensen kan svinde, hvis færre og færre benytter sig af disse institutioners tilbud. Gode seertal og stor andel af seerne til public service tilbuddene vil derfor være helt centrale parametre for at oppebære høj dækning i befolknin- gen. Gode dækningstal, dvs. at så stor en andel af befolkningen som muligt benytter sig af public service-tilbuddene i løbet af et defineret tidsrum, har som bekendt været det dominerende succeskriterium for især de gamle public service-institutioner. Men seerandelen er det parameter, man med sit tilbud kan forsøge at gøre noget ved, hvis dækningen daler. Dette kunne medføre, at der fremover i stigende grad satses på produkter, som netop har vist sig i stand til at samle et stort og bredt publikum, som f.eks. egenproduceret tv-fiktion. De licensfinansierede public service-institutioner og deres produktioner kan således blive det, som Axel Bruns betegner som ’Tall Peaks’ på et ellers mere og mere segmenteret marked, hvor kun få institutioner har økonomisk slagkraft og incitament til de helt store satsninger (Bruns 2008).
En anden konsekvens af de mangfoldige distributionsmuligheder vil sand- synligvis være, at varemærkekanaler/brands bliver centrale for at opnå seernes kontinuerlige opmærksomhed og fastholde den i et mylder af nye tv- og me- dietilbud i det hele taget. Dette kan sagtens betyde en stor konkurrencemæssig fordel til de allerede etablerede medieinstitutioner og deres mange kanaler, og store vanskeligheder for nye at bide sig fast på markedet, hvis de ikke lanceres af et allerede etableret brand. De i forvejen store kanaler med kendte indholds- profiler vil dermed have fordel af de nye distributionsmuligheder i hvert fald i første omgang. Det skyldes også, at selvom der kommer flere nationalsprogede tv-kanaler med 100% penetration, så stiger tv-forbruget ikke nødvendigvis i nævneværdig grad. Tid til tv og mediebrug i det hele taget er tilsyneladende en begrænset ressource. En statisk underbygning af dette alene målt på tv- forbruget er, at da DR havde monopol i Danmark brugte danskerne (13 år+) i gennemsnit 2 timer på tv om dagen (Nielsen & Halling 2006). I dag med ca. 16 danske kanaler til rådighed bruger danskerne i gennemsnit omkring 2 timer og 45 minutter på tv om dagen.
Afslutningsvis vil jeg formulere nogle spørgsmål til multiplatformkonkurren- cens potentielle konsekvenser for dansk tv-fiktions- og krimiproduktion: Vil der for det første være økonomisk styrke og incitament hos medieinstitutionerne til, at nationalsproget tv-fiktion fortsat vil blive produceret i en digital multiplatform fremtid med intens konkurrence om seernes tid? Udviklingen i Sverige i forbin- delse med det analoge sendenets slukning peger på, at den intensiverede kamp om seernes opmærksomhed faktisk har ført til investeringer i dyre dramaproduk- tioner (Engblom & Wormbs 2007: 275). En strategi, som også kunne være nyttig
154
HANNE BRUUN
på det danske marked. Vil public service-institutionerne for det andet overleve uanset finansieringsform, og hvordan vil forpligtelserne blive formuleret? Dette er uhyre centralt for den danske udvikling, idet public service-institutionerne er de væsentlige trækdyr i produktionen af nationalsproget tv-fiktion og i den digitale udvikling i det hele taget. For det tredje står rettighedsspørgsmålet centralt. Hvordan vil man forhandle og erhverve rettigheder fremover til fikti- onsproduktioner, og især de sekundære og tertiære rettigheder er interessante, fordi det drejer sig om retten til at bruge et indhold på andre platforme f.eks. også mobiltelefonen og på internettets forskellige services (Doyle & Paterson 2008). Ejerskab og kontrol med rettighederne er centrale for indtjeningsmulig- hederne for indholdsproducenterne af voldsomt ressourcekrævende produkter, som audiovisuel fiktion er, især hvis man kan komme ud over små nationale markeders begrænsninger. Endelig kan man overveje, om det muligvis vil være centralt for medieinstitutionerne at kunne produktudvikle og producere selv, dvs. have høj grad af kontrol over hele produktionsprocessen og distributionen på de forskellige platforme. Det kan måske betyde, at integrerede eller delvis integrerede produktions- og distributionsinstitutioner bliver ’moderne’ organisa- tionsmodeller. Men det bliver sandsynligvis i en international netværksorienteret organisationsstruktur kun med delvis vertikal og horisontal integration, så risici kan begrænses samtidig med, at forbindelsen til den kreative basis fastholdes. Disse spørgsmål og deres besvarelser vil naturligvis have konsekvenser for de vilkår, der gives det kreative arbejde med udvikling og produktion af tv- fiktion generelt og krimiproduktion specifikt.
Litteratur
Agger, G. (2005) Dansk Tv-drama. Arvesølv og underholdning. København: Samfundslitteratur. Banke, L.M., Michelsen, M. & Rahbek, P. (2004) Radio- og Tv-lovgivning. København: Forlaget
Thomson.
Bruns, A. (2008) Blogs, Wikipedia, Second Life, and Beyond – From Production to Produsage. New York: Peter Lang.
Bruun, H. (2008) Entertainment and Public Service Media as Proactive Cultural Agents, www.rttl. fi/fi/index.php/uutiset/483/
Bruun, H. & Frandsen, K. (red.) (2007) Tv-produktion – nye vilkår. København: Forlaget Sam- fundslitteratur.
Bruun, H., Frandsen, K. & Søndergaard, H. (red.) (2000) TV 2 på skærmen – analyser af TV 2’s
programvirksomhed. København: Samfundslitteratur.
Doyle, G. & Paterson, R. (2008) ‘Public Policy and independent television production in the UK’,
Journal of Media Business Studies, 3: 17-35.
Enli, G.S., Syvertsen. T. & Østby Sæther, S. (red.) Et hjem for oss – et hjem for deg? Analyser av TV
2 1992-2002. Kristiansand: Ij-forlaget.
Engblom, L. & Wormbs, N. (2007) Radio och TV efter monopolet. Em kamp om politik, pengar och
teknik. Stockholm: Ekerlids Förlag.
Filmaftale 2007-2010, Kulturministeriet, Danmark.
Flisen T. & Harrie, E. (red.) Medietrender i Norden 2008. Göteborg: Nordicom.
Fink, T. & Sørensen, R. (2007) ’En analyse af samarbejdet mellem redaktør og producent i tv- entrepriseproduktion’, i Bruun, H. og Frandsen, K. (red.) Tv-produktion – nye vilkår. Køben- havn: Forlaget Samfundslitteratur.
PÅ VEJ MOD MULTIPLATFORMKONKURRENCE
Halling, J.B. & Nielsen A.P. (2006) ’Seeradfærd og seerpræferencer’, i Hjarvard, S. (red.) Dansk tv’s
historie. København: Forlaget Samfundslitteratur.
Hansen, K. (2005) I seernes interesse. Producentforeningen.
Harder, L. & Ladefoged, R. (2007) ’Programkonceptet i udviklingsfasen af dansktv-produktion’, i Bruun, H. & Frandsen, K. (red.) Tv-produktion – nye vilkår. København: Forlaget Samfunds- litteratur.
Janum A. & Slejborg H. (2007) ’Entreprise og stafet på prøve i advokatserien Forsvar’, i Bruun, H. & Frandsen K. (red.) Tv-produktion – nye vilkår. København: Forlaget Samfundslitteratur. Küng, L., Picard, R. G. & Towse, R. (2008) The Internet and the Mass Media. London: Sage. Laursen, P. (2008) ’Msn.dk tænker på humor og dramaproduktion’, http.//www.mediawatch, 4.
6. 2008.
Mediekommissionen (1983) Betænkning om et øget dansk tv-udbud. Betænkning nr. 5/986.
Mediepolitisk aftale for 2007-2010. Kulturministeriet, Danmark. Medieudviklingen 2008-2009. DR Medieforskningen.
Nissen, C. S. (2007) Generalens veje og vildveje. 10 år i Danmarks Radio. København: Gyldendal.
Nordic Media Trends 2009. Göteborg: Nordicom.
Ofcom (2006) Review of the Television Production Sector. Ofcom, UK.
Public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010. Kulturministeriet, Danmark.
Rinde, S. (2002) ’Store forhåpninger. Entreprise-kanalen TV 2’, i Enli, G.S., Syvertsen, T. & Østby Sæther, S. (red.) Et hjem for oss – et hjem for deg? Analyser av TV 2 1992-2002. Kristiansand: Ij-forlaget.
Stokholm, F. (2005) ’Tv-producenter i hårdt udskilningsløb’, MandagMorgen.
Syvertsen, T. (1997) Den store TV-krigen. Norsk allmennfjernsyn 1988-96. Oslo: Fagbokforlaget. Søndergaard, H. (2008) ’DR’s digitale strategier’, i Mortensen, F. (red.) Public service i netværks-
samfundet. København: Forlaget Samfundslitteratur.
Søndergaard, H. (2003) ’Programfladestyring og organisationsforandringer i nordisk public service- fjernsyn’, MedieKultur 35(2): 5-22.
Søndergaard, H. (2000) ’TV 2 som hybridkanal’, i Bruun, H., Frandsen, K. & Søndergaard, H. (red.)
TV 2 på skærmen – analyser af TV 2’s programvirksomhed. København: Samfundslitteratur.
Søndergaard, Henrik (1994) DR i tv-konkurrencens tidsalder. København: Samfundslitteratur.
Tilladelse til TV 2/DANMARK A/S til at udøve public service-programvirksomhed (2003) Kulturmi-
nisteriet, Danmark.