I relation til de tre forhold, jeg nævnede i afsnittet om Bestsellerbegrebet, kan vi konkludere følgende. Som vi har set, kom Stieg Larssons trilogi til at figu- rere markant på bestsellerlisterne i 2007, og den fik sandsynligvis også betyd- ning for væksten i bogudlånet inden for krimi-genren i perioden 2006-2008. Medieeksponeringen bl.a. via bestsellerstatusen var betydelig, hvilket kunne
KRIMITHRILLER, MELODRAMA OG BESTSELLER
iagttages på antallet af omtaler, artikler og anmeldelser i alle medier. Trilogien tematiserer desuden forhold, der rammer centralt ned i tiden – dels vold mod kvinder, dels diskussionen om grænserne for retsstaten i forbindelse med de stigende muligheder for teknologisk baseret overvågning.
Desuden er trilogien i høj grad karakteriseret af en række typiske bestsellertræk. Som jeg har vist, rummer trilogien en dialog med den traditionelle underhold- ningslitteratur, både krimigenrens klassiske eksempler og femikrimien, samt – lidt overraskende – børnelitteraturen. Mens krimigenren undsiges på metaniveau, spiller den en fremtrædende rolle, indtil krimithrilleren og melodramaet tager over. Krimithrilleruniverset og elementer i det melodramatiske univers korresponderer for så vidt godt med det fantastiske element i børnelitteraturen. Dialogen med Astrid Lindgren profileres da også i humoristisk form, som de stadige allusioner til Kalle Blomkvist og Pippi Langstrømpe viser. De giver derigennem såvel ’comic relief’ som et nødtørftigt alibi for Salanders anarkistiske ekstremisme. Gennem betoningen af makkerparret Blomkvist – Salanders arbejdsliv og privatliv tilbyder trilogien en vis mulighed for identifikation for begge køn. Det er nok de færreste kvinder, der direkte vil kunne identificere sig med Lisbeth Salander, mens den almægtige Pippi Langstrømpe-side måske kan appellere til flere. Betoningen af arbejdslivets betydning, forviklingerne i seksuallivet og de mange direkte gengivne e-mailkorrespondancer, der vedrører begge sfærer, medvirker til et forankrende bekendthedspræg. En række elementer sætter spørgsmålstegn ved tilsyneladende pæne folk inden for både erhvervsliv og offentlig administration og former sig som afsløringer af diverse normoverskridelser af seksuel og forretningsmæssig karakter. Men normoverskridelsen repræsenteres først og fremmest af Salan- der, der inkarnerer den moderne Robin Hood. Hackertemaet lader desuden til at appellere specielt, da det i folkelig bevidsthed udgør et gråt område og af mange næppe opfattes som rigtig kriminelt, jf. det svenske Piratpartis fremgang ved valget til Europaparlamentet i 2009. At bøgerne er spændende, kan mange læsere bekræfte. Der forekommer foruden de tematiske klicheer, jeg allerede har nævnt, også en lang række sproglige (fx ”Hennes ögon hade plötsligt blivit svarta”, Larsson 2005: 529). Alligevel er der ikke tvivl om, at de er professionelt skrevet. Og som nævnt indledningsvist, var der et stort salg til jul.
Den melodramatiske kriminalistiske thriller er kun én form af mange i det nordiske helhedsbillede, men altså en form, der har de elementer, der skal til for at opnå bestsellerstatus. En nær slægtning er den politiske thriller, sådan som den dyrkes af fx Jan Guillou. Hans Madame Terror, der udkom i 2006 og ligeledes blev en bestseller, kan anskues under samme synsvinkel som Larssons trilogi. Madame Terror tematiserer væsentlige spørgsmål i tiden – også her er omdrejningspunket selvtægt, men denne gang er vinklen politisk. Det sker på en måde, der ligeledes fører samtale med den gamle underholdningslitteratur – her er det Jules Vernes En verdensomsejling under havet (1870), der står som inspirationskilde og dialogpartner. I Guillous tilfælde udfoldes selvtægtstemaet dog med mindre afstandtagen end – trods alt – hos Larsson.
Mange af de træk, der karakteriserer den samtidige nordiske krimithriller, er samlet i højkoncentreret udgave hos Stieg Larsson. På den baggrund er det
106
GUNHILD AGGER
ikke så underligt, at trilogien har opnået sin store popularitet, at 1. del i 2009 er blevet overført til film i Niels Arden Oplevs instruktion, og 2. og 3. del i Daniel Alfredsons. Atter en gang udspilles det kendte kredsløb mellem bestsel- lerlitteratur og filmmedie med forstærkende virkning.
Litteratur
Agger, G. (2005) Dansk tv-drama – Arvesølv og underholdning. Frederiksberg: Samfundslittera- tur.
Agger, G. (2008) Krimitypologi – kriterier og eksempler. Arbejdspapir nr. 8. Aalborg: Krimi og kri- mijournalistik i Skandinavien, www.krimiforsk.aau.dk
Feather, J. & Woodbridge, H. (2007) ’Bestsellers in the British Book Industry 1998-2005’, Pub Res
Q 23: 210-223.
Gregersen, M.D. (2008) Hvad vi ikke taler om, når vi taler om bestsellere. Speciale. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab/Dansk. København: Københavns Universitet.
Kristensen, N.N. (2001) ’Kulturjournalistik – fra finkulturel kritik til pr og adspredelse’, Kontur: Århus, http://www.kontur
Lenler, J. (2007) ’Manden der hadede mænd som hader kvinder’, Politiken, Magasinet d. 14.10.2007:11-17.
Larsson, S. (2005) Män som hatar kvinnor. Stockholm: Norstedts. Larsson, S. (2006) Flickan som lekte med elden. Stockholm: Norstedts. Larsson, S. (2007) Luftslottet som sprängdes. Stockholm: Norstedts.
Malmgren, C.D. (2001) Anatomy of Murder. Bowling Green: Bowling Green State University Popular Press.
Skyum-Nielsen, E. (1984) ’Opskrift på en bestseller’, Information d. 27.9.1984. Scaggs, J. (2005) Crime Fiction. London: Routledge.
Noter
1. Primærkilde: Lenler 2007.
2. Se fx flg. anmeldelser: Thomas Harder i Politiken d. 27.10.2005 og 13.10.2006, Mie Petersen i
Kristeligt Dagblad d. 28.10.2005, Anna Sophia Hermansen i Fyens Stiftstidende d. 30.10.2005,
Bo Bjørnvig i Weekendavisen d. 22.-29.12.2005, d. 20.-26.10.2006 og d. 5.-11.10 2007, Peter Dürrfeld i Information d. 31.12.2005.
3. I Danmark er det derimod den selvstændigt udviklede tv-krimi-serie, der har stået stærkest og er slået igennem, også i international sammenhæng, jf. Emmypriserne til Rejseholdet i 2002 og Ørnen i 2005. Se Agger 2005 om krimigenrens udvikling i dansk tv.
4. Se Agger 2008 angående genrevariationer og typologisering.
5. Angående undersøgelsens metodiske grundlag, se Gregersen 2008: 13 ff.
6. Fig. 1 er optrykt efter Undersøgelsesbilag 4 i Gregersen 2008. Gregersens speciale er i øvrigt en særdeles veldokumenteret fremstilling af bestsellerlisterne, boghandlerkædernes interesse i dem og mediernes stigende anvendelse af dem. Jeg er taknemmelig over at have fået det omfangsrige materiale stillet til rådighed af forfatteren.
7. Kilder: Politiken d. 8.10.2007 og forfatternes hjemmesider.
8. Kilde: Bodil Bøtcher, Aalborg Bibliotekerne, har venligt stillet statistikken over lån til rådighed for mig.
Tak til Ulrik Lehrmann, Syddansk Universitet, og Anker Gemzøe, Aalborg Universitet, for konstruktiv kritik, specielt i forbindelse med melodramaets funktioner hos Larsson.
KRIMITHRILLER, MELODRAMA OG BESTSELLER
9. Fra efteråret 2008 har de fleste (ca. 60%) af boghandlerne i Danmark tilsluttet sig et regi- streringssystem, der muliggør mere ensartede og nøjagtige oplysninger, baseret på faktisk salg – BookScan. BookScan begyndte dataindsamlingen i uge 49, 2007. Det er baseret på et samarbejde med det engelske Nielsen BookScan, der har været brugt i Storbritannien siden 1995 (Kilde: Gregersen 2008: 45).
10. Kilde: Magnus Bjerg: ’Mig & Kulturen’, Nordjyske d. 12.9.2008. 11. Se min karakteristik af melodramaet i Agger 2005.