Gunhild Agger
Resumé
Hvordan kan en krimi med en anarkistisk kvindelig hacker og hævner som ho- vedperson blive en bestseller i de nordiske velfærdsstater og danne grundlag for omfattende eksport? Det undersøger artiklen ved at indkredse centrale tendenser i samtidens skandinaviske bestsellerkultur og gennem en genreanalyse at relatere Stieg Larssons Millennium-trilogi til disse træk. Både en historisk og en empirisk betragtningsmåde viser, at genrer som krimien, thrilleren og melodramaet har potentialer, når bestsellere skal udmøntes. Hvordan de kombineres i Stieg Lars- sons tilfælde, står i centrum for analysen.
Nøgleord: bestseller, bestsellerkultur, krimi, thriller, melodrama
Millenniumtrilogien
Stieg Larsson er født i Nordsverige 1954 og døde d. 9.11. 2004 af et hjerteslag, formentlig på grund af overanstrengelse. I sin ungdom var han medlem af en af de mange små, revolutionære organisationer på venstrefløjen, der i forskel- lige former knyttede an til den kommunistiske tradition, der var grundlagt af Karl Marx. I 1970’erne og 80’erne arbejdede han som journalist (uden egentlig uddannelse), bl.a. for det Svenske Tidningarnas Telegrambyrå. Han var en af de personer i Sverige, der vidste mest om nazistiske og højrenationalistiske bevægelser. Fra 1999 var det baggrunden for hans stilling som chefredaktør for det antiracistiske tidsskrift EXPO, stiftet i 1995 af en gruppe kritiske sven- ske journalister, efter at svenske nynazister havde begået flere mord med et klart racistisk budskab. Sideløbende med sit journalistiske arbejde skrev han i perioden 2002-2004 trilogien Män som hatar kvinnor (2005), Flickan som
lekte med elden (2006) og Luftslottet som sprängdes (2007). Alle tre bind blev
antaget af forlaget Norstedts – hvad der er usædvanligt for en debutant, men udkom posthumt.1
Män som hatar kvinnor fik Det skandinaviske Kriminalselskabs pris Glas-
92
GUNHILD AGGER
positive anmeldelser – ligesom efterfølgerne. Glasnøglen gik i 2008 til Luftslottet
som sprängdes. Der kan være forbehold over for enkeltelementer, men grund-
læggende er de fleste danske anmeldere enige om, at romanerne er særdeles godt skruet sammen, at hovedkaraktererne udgør en interessant konstellation, at spændingen er i top, og at læseoplevelsen er de mange, mange sider værd.2
Romanserien er typisk for en række aktuelle tendenser i tidens kriminalistiske bestseller-thrillers. Den er elementært spændende: svær at lægge fra sig, fordi plottet tvistes adskillige gange undervejs. Den er både aktuel og med en his- torisk perspektivering: Sveriges politiske, erhvervsmæssige og sociale historie er indfiltret i plottets fiktive og private plan. Den er samfundsdebatterende, og der er en gennemgående kritisk holdning til en række fænomener, alle kan genkende i mere eller mindre udpræget form, først og fremmest vold mod kvinder, men også korruption og ufine metoder såvel i det private erhvervsliv som den offentlige forvaltning. Der er en klar inspiration fra internationale best- sellers og film, som på et vist tidspunkt eksploderer i en overdosis af action, og denne drejning er garneret med et sandt overflødighedshorn af melodramatiske elementer. Det skubber genren fra den traditionelle gådeform til den melodra- matiske krimithriller. Som bekendt gjorde denne trilogi den venstreorienterede journalist til bestsellerforfatter. En af årsagerne til dette spektakulære gennem- brud mener jeg skal findes i kombinationen af krimithriller og melodrama, der også tidligere i populærkulturens historie har vist sig at besidde appellerende potentialer. I øvrigt er kombinationen af et politisk, venstreorienteret engage- ment og en forfattermæssig bestsellerstatus slet ikke så sjælden – tænk blot på beslægtede tilfælde som Eugène Sue, John le Carré og Jan Guillou.
Millennium-trilogien står som et eksemplarisk tilfælde, der kan belyse forholdet mellem genrer og bestseller. Dette tilfælde er interessant, fordi det eksponerer den markante tendens, der er i tiden til at blande krimi, thriller og melodrama – ikke så sjældent med en bestseller til følge. Den omstændighed, at forfatteren døde, før hans romaner nåede at udkomme, bidrager muligvis til den store offentlige interesse, men hovedårsagen ligger i bøgerne selv – kombineret med den bestsellerkultur, der i stigende grad bestemmer, hvad vi læser. Jeg vil i det følgende fremhæve nogle tendenser i bestsellerkulturen, der bygger på resultaterne af danske og engelske undersøgelser. Jeg eksemplificerer med den danske receptionssammenhæng, da det er den, jeg har fulgt tættest. Derefter vil jeg vise, hvordan Millennium-trilogien genremæssigt håndterer disse tendenser og agerer i forhold til dem.
Bestsellerkulturen
Bestsellerbegrebet blev ifølge Den store Danske Encyklopædi lanceret i USA 1895 som betegnelse for en bog, der opnår et højt oplagstal. Bestsellere udgør i sagens natur et oplagt potentiale for overførsel mellem medierne. En engelsk undersøgelse viser, at det såkaldte løkke-fænomen (’tie-in’, dvs. at en bestsel- ler både figurerer som bog og som tv-serie), betyder en del for gennemslaget
KRIMITHRILLER, MELODRAMA OG BESTSELLER
på bestsellerlisterne (Feather og Woodbridge 2007: 218).3 Inden for krimiens
område har mønstret længe været kendt i England og USA, men det udmøntes nu også markant i Norden. Svensk film og tv-drama har siden 1990’erne med
Beck og Wallander som frontløbere energisk fulgt op på de skrevne krimier.
I Norge er der indspillet film og tv-serie om Bergen-detektiven Varg Veum, oprindeligt konciperet i Gunnar Staalesens hårdkogte romaner. Grundlaget for hele denne udvikling leveres naturligvis af den trykte krimi, hvor en lang række forfattere, kvindelige som mandlige, i nordisk sammenhæng gennem de sidste årtier har udvidet begrebet om krimiens typologi og funktion.4
Den nordiske krimi bliver flittigt læst, både i de nordiske lande og internatio- nalt. Det kan vi se i medierne, der er blevet flinke til at dække et stofområde, som mange interesserer sig for. Det bekræftes af faktaoplysninger om udgi- velser, oplags- og salgstal samt udlån fra bibliotekerne. Boghandlerne siger, at nordiske krimier sælger godt. Bibliotekerne melder om stærkt øget udlån af krimier. Lad mig inddrage eksemplificerende dokumentation for begge dele i dansk sammenhæng.
De bestsellerlister, der var tilgængelige for tre af de store boghandlerkæ- der – Arnold Busck, Gad og Bog og Idé – for 2007 er blevet samlet og gjort tilgængelige af Maja Dyrehauge Gregersen (2008):
Figur 1. Top-ti over 2007s bestsellere inden for Skønlitteratur.5
Antal
Forfatter og titel placeringer Forlag Udg.dato Kategori Bestseller hos 1 Stieg Larsson:
Pigen der legede med ilden 114 Modtryk 13.10.06 Skønlitteratur Alle tre kæder
2 Carsten Jensen: Gyldendal
Vi, de druknede 83 (Gyldendal A/S) 10.11.06 Skønlitteratur Alle tre kæder
3 Camilla Läckberg:
Stenhuggeren 68 People’s Press 12.3.07 Skønlitteratur Alle tre kæder
4 Khaled Hosseini: Cicero Arnold Busck/
Under en strålende sol 62 (Gyldendal A/S) 22.5.07 Skønlitteratur Bog & Idé
5 Knud Romer: Athene (Lindhardt
Den som blinker er bange for døden 59 og Ringhof A/S) 9.6.06 Skønlitteratur Alle tre kæder
6 Dan Brown:
Tankados kode 53 Hr. Ferdinand 9.10.06 Skønlitteratur Alle tre kæder
7 Jens Smærup Sørensen: Gyldendal Arnold Busck/
Mærkedage 49 (Gyldendal A/S) 29.3.07 Skønlitteratur Bog & Idé
8 Sara Blædel: Lindhardt og Ringhof Arnold Busck/
Kun ét liv 43 (Lindhardt og Ringhof A/S) 22.3.07 Skønlitteratur Bog & Idé
9 Liza Marklund: Fremad (Rosinante &
Nobels testamente 35 Co./Gyldendal A/S) 20.10.06 Skønlitteratur Alle tre kæder
10 Leif Davidsen: Lindhardt og Ringhof
Den ukendte hustru 33 (Lindhardt og Ringhof A/S) 4.4.06 Skønlitteratur Alle tre kæder
10 af kategoriens 91 bestsellere udgør 599 placeringer ud af 1140 mulige – 12,1 % udgør 52,5 % af den samlede sum inden for Skønlitteratur.
Listerne viser, at der var fire nordiske krimier på top-10-listen over skønlitte- ratur i 2007. Det drejer sig om Stieg Larsson: Pigen der legede med ilden (nr. 1), Camilla Läckberg: Stenhuggeren (nr. 3), Sara Blædel: Kun ét liv (nr. 8) og Liza Marklund: Nobels testamente (nr. 9). I Stieg Larssons tilfælde kan thriller-
94
GUNHILD AGGER
genren ikke udskilles fra krimien (hvilket jeg vender tilbage til). Derudover er thrillergenren også selvstændigt repræsenteret på samme liste, nemlig med Dan Brown: Tankados kode (nr. 6) og endnu et skandinavisk bidrag, Leif Davidsen:
Den ukendte hustru (nr. 10).6
Blandt de krimiforfattere, der er bedst repræsenterede på de internationale bestsellerlister, er Henning Mankell og Liza Marklund, og begges bøger er ifølge forfatternes hjemmesider oversat til 30-40 sprog. Ikke mindst Tyskland er et stort marked for svensk krimi. Selv om den velinformerede tyske krimi- hjemmeside schwedenkrimi.dk bringer biografier og bibliografier fra hele det nordiske område, optræder Sverige som samlebegreb i navnet. Norske, finske og islandske krimier oversættes. Også en dansk forfatter som Elsebeth Egholm er begyndt at blive oversat – foreløbig til svensk, norsk, hollandsk og tysk, og det samme gælder Sara Blædel og Gretelise Holm.7 Der er altså et internationalt
publikum til de nordiske krimier.
Hvis vi går til bibliotekerne, er der tilsvarende belæg for en stigende efter- spørgsel fra lånernes side.
Figur 2. Oversigt over krimi-udlån fra Aalborg Bibliotekerne i perioden 1998-2008
Udlån af materialer med delopstilling ’krimi’
1998 60.271 1999 58.487 2000 58.166 2001 57.211 2002 56.448 2003 59.250 2004 61.497 2005 68.763 2006 75.188 2007 83.820 2008 95.193
Som det fremgår af fig. 2, var udlånet af bøger under delopstillingen ’Krimi’ for Aalborg Bibliotekerne, der omfatter både hovedbiblioteket og lokalbibliote- kerne, i 2004: 61.497 eksemplarer. I 2007 var det 83.820 eksemplarer. Lånernes interesse steg igen i 2008, hvor der var 95.193 udlån.8 Jeg har ikke tilsvarende
statistik fra andre regioner, men det skulle være underligt, hvis Aalborg-regionen var enestående på dette område.
Hvis bestsellerbegrebet skal medvirke til at forklare den påfaldende succes for visse nordiske krimier, må vi inddrage det ud fra flere synsvinkler. For det første må vi se på forholdet mellem genre og bestseller: Er der nogle genkom- mende tendenser og mønstre? For det andet må vi inddrage spørgsmålet om bestsellerens aktuelle status og funktion. Og for det tredje må vi rejse spørgs- målet, om der er nogle genkommende fællestræk i bestsellere.
KRIMITHRILLER, MELODRAMA OG BESTSELLER
1) Vi har allerede på den danske bestsellerliste for tre store boghandlerkæder set, at krimien og thrilleren er populære genrer. En tredje genre, der markant gør sig gældende, er slægts- og hjemstavnsromanen: Carsten Jensen Vi de
druknede (nr. 2), Knud Romer: Den der blinker er bange for døden (nr. 5) og
Jens Smærup Sørensen: Mærkedage (nr. 7). Det er her belysende at sammen- ligne med den store britiske bestsellerundersøgelse, Feather og Woodbridge har publiceret i 2007:
Figur 3. Fiktionsgenrer opgjort i % for det engelske bogmarked i perioden 1998-
2005 (Feather & Woodbridge 2007: 213)
Fiction 1998-2005: % of titles Category Mass market Original
Adventure >1 1 Autobiographical 4 2 Crime 5 8 Fantasy 7 9 General 48 39 Historical 5 8 Humorous 2 3 Horror >1 >1 Literary 0 >1 Mystery 7 8 Romance 3 4 Science fiction >1 2 Thrillers 21 20
Heri er kategorien ’General’ med sine 48% på massemarkedet langt den største inden for skønlitteratur i perioden – en kategori, der formentlig ville indbefatte slægts- og hjemstavnsromaner. Derefter kommer ’Thrillers’ med 21%, mens ’Crime’ kun optræder med 5% på det engelske marked. Det er umuligt at sammenligne de data direkte, vi har for England og Danmark på grund af forskellige opgø- relsesmetoder og divergerende repræsentativitet. Men en enkelt fælles strømpil kan dog udpeges, nemlig at thrilleren står stærkt begge steder. Derimod synes krimien at være langt stærkere repræsenteret på de danske bestsellerlister.9
2) Spørgsmålet er så, hvilken rolle bestsellerlisterne spiller for omtale, ekspone- ring, salg og kritik. Med andre ord: hvad er deres aktuelle status og funktion? Mange har iagttaget, at kulturpolitisk stof er blevet langt mere servicebetonet end tidligere (se Kristensen 2001). Det sker typisk i den forstand, at der fore- går en hurtig omsætning fra almindelig prosa til uddeling af x antal stjerner eller hjerter i diverse anmeldelser. Kulturjournalistikken er i stigende grad blevet indrettet på at fungere som pr og adspredelse – og i den sammenhæng er bestsellerlister bedre stof end kritiske analyser. Bestsellerlisterne fungerer naturligvis som et objektivt mål for en bogs omsætning (for så vidt der ikke er
96
GUNHILD AGGER
fejl i opgørelserne, jf. Gregersen: 35 ff.), men de har også en vis underhold- ningsværdi i sig selv. Hvordan bevæger en bog sig fra uge til uge? Hvordan klarer den sig i den benhårde konkurrence? Den type spørgsmål er nu blevet interessante ikke kun for boghandlere, men også for forbrugere.
3) Er der fællestræk i tidens bestsellere? Hvis nogen på forhånd vidste, hvad der gør en bog til en bestseller, ville der selvfølgelig være flere af dem. Bestselleren kan ikke nå sine oplagstal uden først og fremmest at være i overensstemmelse med sin tid og ramme noget centralt, der rører sig i tiden. Desuden skal best- selleren ifølge Erik Skyum-Nielsens korte, humoristisk skrevne, men alligevel ganske rammende ’Opskrift på en bestseller’ (Information d. 27.9.1984): • i formsprog eller stof rumme en samtale med den traditionelle under- holdningslitteratur • tilbyde rummelig identifikation og forankrende bekendthedspræg • rumme et eller flere tabuiserede elementer og forme sig som afsløring eller normoverskridelse • opsluge sin læser • være professionelt skrevet • kunne gives som gave – ikke mindst julegave!
Stieg Larssons trilogi om makkerparret Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander er en af de mest omtalte i den periode, hvor udlånstallet går drastisk i vejret. Det vil sikkert ikke være helt forkert at antage, at Millennium-trilogien er med- virkende til den markante fremgang på netop dette tidspunkt. I julen 2006 var der mange, der slugte debutromanen i juleferien, og i efteråret 2007 gik de videre med slutbindet. Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt blev en guldgrube for forlaget Modtryk. Alt i alt er der solgt omkring 950.000 eksemplarer.10
Lad os på denne baggrund vende tilbage til Millennium-trilogien. For over- skuelighedens skyld fokuserer jeg først og fremmest på Män som hatar kvinnor, men jeg inddrager perspektiverende de to andre bind.